Glædelig weekend

Glædelig weekend!

Endelig er den her. Weekenden. Jeg måtte lige tjekke kalenderen for at se, hvad den byder på, haha. Sådan er mit liv lidt, kender I ikke det? Jeg tager en dag ad gangen og tager ikke for meget ind i hovedet. Det fungerer sådan set ret godt for stress-niveauet, men til gengæld virker jeg lidt ukoordineret – selv om alt altså står i kalenderen. Jeg tager mig bare ikke af det, før dagene er oppe over. Det kan anbefales!

MEN. Planen er at spise middag hos min mor i aften uden at komme for sent hjem. SÅ langt så godt. I morgen har vi en fin frokost med min kære svigermor. Hendes 70-års fødselsdagsgave (nu hun er blevet 71, så er det på tide, ikke?). Vi har inviteret hende på Søllerød Kro, og der har jeg aldrig været. Nogen af jer der har? Jeg tænker, at det bliver en stor oplevelse? Jeg glæder jeg mig i hvert fald mega meget.

Og… Det er vist de store forkromede planer. Det vigtigste er også at slappe af og være til stede. Adam er væk hele søndagen for at undervise, så der skal jeg lave min ting og hygge med mig selv og Frida. Min favorithyggepartner.

Det må jeg altså lige sige, at i alt den ulykkelighed der dukker op i øjeblikke (den er heldigvis ikke konstant), at have en hund er den største hjælper. Sådan en lille klump af kærlighed og omsorg, som aldrig lader sig mærke af tristhed og dårlig stemning. Aldrig. Selv i denne uge, hvor vi har været hos dyrlægen med en lille hundeblærebetændelse, så vipper hun stadig med halen. Min kæreste hundeven.

Har I gode ting på bedding? Familietid, vennetid, kærestetid, hundetid?

38 kommentarer
  1. Det lyder dejlig stille og roligt! Simpelthen så fin en blog du har fået😍💻
    Æh jeg ville også gerne have en hund, men min kæreste synes ikke lige så meget om ideen 😫
    Min weekend står sådan cirka på samme rolige tempo. Ikke rigtig så mange planer. Måske en løbetur, plantemarked i Absalon, og hvis vejret er godt, kunne man da kigge lidt på de seje løbere søndag. Men alt sammen måske, hvis jeg synes om det på dagen 😉

    1. Jeg vil også sige, jeg brugte et par år på at bearbejde Adam, men nu kunne han ikke forestille sig livet uden Frida.
      Hvor lyder det til gengæld som den RARESTE weekend. Ingen planer? Ahhh! Jeg elsker den slags “måske, hvis jeg gider”-weekender. Jeg håber, den blev ligeså god som den lød !KH

  2. Hvor er det hyggeligt at starte morgenen med at læse et blogindlæg fra dig 🙂 Har netop tømt skålen for havregrød og koppen for kaffe, og om lidt hopper jeg op på cyklen og nyder det gode vejr på vej til arbejde. Og så har vi aftalt at skyde weekenden i gang med mad udefra, bland-selv-slik og en film i aften. Tiltrængt efter uger på farten! Ellers er weekendens planer noget med speciale, mere vasketøj og pakke til næste uges tur til Østrig. Puha. Jeg ser nok mest frem til slik og film i aften 😛

    1. Uhh kan du måske dele havregrødsopskrift? jeg synes sgu egentlig ikke min er toppen. De bliver så tørre. Hvad fik I set, i øvrigt? Noget anbefalesesværdigt?
      jeg er den sære størrelse, der ELSKER vasketøj, for jeg får følelsen af en helt ny garderobe hver gang, haha! KH

  3. Festtid! Gymnasiet er lidt hårdt for tiden med maaaange afleveringer, så jeg glæder mig sådan til at skulle til fødselsdagsfest i morgen!
    Forresten; hvad laver Adam egentlig, hvis man må spørge?
    God weekend 😉

    1. Jaaa! Jeg håber, det blev en god fest – og hovedet har det rimeligt, omstændighederne taget i betragtning?
      Adam er rådgiver i kommunikation omkring børsnoteringer af selskaber (blandt andet). KH

      1. Festen var hyggelig, men hovedet havde det heldigvis godt 😉
        Ej, hvor spændende (siger en med linjen samfundsfag-matematik-erhvervsøkonomi ;-))

  4. Haha, jeg gør totalt det samme med kalenderen! Jeg stod på et tidspunkt til en fødselsdag, hvor en kammerat fyrede en dårlig joke af om en eller anden fest, han skulle til weekenden efter. Der gik pinligt længe, før jeg indså, at festen foregik hjemme hos os!
    Hurra for rolige weekender – må det blive en skøn en af slagsen 🙂

    Knus

  5. Det lyder som den dejligste weekend. Jeg glæder mig til at høre om din oplevelse på Søllerød Kro 🙂

    Min egen weekend står på VMD-hygge derhjemme på sofaen i dag, træning og indflytterfest hos gode venner i morgen og familiefødselsdag for min snart 2-årige nevø på søndag. Alt godt og blandet <3

    Rigtig rar weekend til dig, Cathrine.

  6. Lyder som en dejlig weekend du har forude – og jeg er mega misundelig over, at du skal til Søllerød Kro (!), for det ser jo SÅ lækkert ud, men håber på at jeg selv bliver inviteret eller inviterer mig selv derhen en dag 😀 haha. Hos mig er det kærestetid i vores sommerhus, hvor vi bare skal slappe den og se film og gå ture med hunden ved stranden! Og søndag står på jobsøgning……… -_-

  7. Åhr ja – Vi skal også på Søllerød i næste måned. Første besøg! Giv gerne en anmeldelse, hvis du lyster 😉 God weekend!

  8. Det lyder som en dejlig weekend! Her står den blandt andet på nusning af mops-ører 🙂 hvordan opdagede du, at Frida har blærebetændelse? Rigtig god weekend til jer!

    1. Hun tissede virkelig meget på tur og så tissede hun blod, så det var ret nemt 🙂 Mopseører er til gengæld det LÆKRESTE i verden. Bløde som lammeskyer! KH

  9. Jeg fik en middag på Søllerød Kro af min mor i kandidatgave – det er den vildeste madoplevelse jeg nogensinde har haft! Selvom det er 3 år siden, så taler vi stadig tit om det. Vi gik all in og kunne trille derfra, men det var så fantastisk! Der var ikke én ting, der ikke spillede. Det kostede også kassen (11.000,-. for 3 personer(!)), men det var også en once in a lifetime-ting 😉

    1. ØJØJØJ, jeg blev helt skræmt, haha! Men shit det lyder også godt! Vi slap noget billigere, men frokosten er vist også et lidt andet leje end aftensmaden. Til gengæld er der sgu også noget herligt ved at gå all in med den store menu og vin til, ahhh! Det er lidt voldsomt til frokost, men helt rigtigt til om aftenen. KH

    1. Hehe, den ene er en Christianshavnertærte og den anden er en citrontærte – Lagkagehuset will fulfill your dreams! KH

  10. Denne uge er en af dem, som bare drukner i arbejde, praktiske gøremål og voksenliv på kedelige måde, som hverken betyder rødvin eller fornøjelser – men sidste weekend bød på den lækreste miniferie i smukke Amsterdam, og den næste skal bruges på, at ligge i arm med ham jeg allerbedste kan li’.
    Det er vel også en slags balance. Det er i alt fald dejligt, at have noget at se frem til.

    God weekend til dig og din fine familie.

    – K

    1. Øjjj det lyder til gengæld også lidt som en rar weekend – at få noget for hånden. Det er rart på sin egen måde, synes jeg. Og set i forhold til sidste weekend, så får man ekstra værdsat det gode. Balance, som du skriver <3 KH

  11. Det lyder som en skøn weekend, Cathrine! 🙂 Jeg får skønne veninder på besøg i aften, så jeg glæder mig til at få MIN Frida hjem fra mine forældre i morgen, hvor hun lige er på “weekendferie” (noget jeg er sikker på mine forældre elsker lige så meget som hun gør 😀 ) – for hvor har du bare ret! Sådan en lille, evigglad hårbolle, der altid putter opad eller på én, er noget af det bedste til at kurere sorg og dårligt humør! 🙂

    1. Awww, det er ligesom med Frida. Det er ligeså fedt for hende at være på weekend som bedsteforældre synes. De små venner. Aller bedste venner <3
      Håber, det var en dejlig venindeaften <3 KH

  12. I morgen skal jeg studere, men søndag skal jeg bare hænge ud med min mor (dvs. crashe hundetræning hun skal til). Hun fik en jack russell terrier i august, som jeg (selvom jeg ikke bor hjemme) er gået hen og blevet meget glad for. Det er det bedste for ens stressniveau at være sammen med sådan en hvaps, der kræver at man er tilstede. Det bliver så, så hyggeligt 🐶 God weekend!

    1. Ejjj hvor nuttet… Hvor går I til hvapse-træning? Jeg er så mega hundeskruk for tiden, haha – omend det også er dejligt i din situation at kunne lade andre tage de der nat-tisseture osv. En hvalp er jo også lidt arbejde, men det glemmer jeg i mit drømmende hoved. Det lyder som den rareste weekend! KH

  13. Min kæreste og jeg har budt på en byggegrund i sidste uge, hvor vi dagen efter fik at vide at vi var højestbydende – i går udløb fristen for som køber at bakke ud, så nu har vi forpligtet os til at købe og bygge hus på grunden inden for de næste to år 🙊🙈😊 På søndag skal vi ud og kigge på udstillingshuse, så vi kan få inspiration til indretning, materialer og byggefirma – stor beslutning taget og flere i vente!

        1. Vi skal bygge lidt nord for Århus, men udstillingshusene ligger syd for Århus i Solbjerg, bygogbo.dk. Det var spændende at se de forskellige huse og håndværksstile/finish afhængigt af byggefirmaer, forskellige materialevalg og hvad der muligvis er på vej frem, eks. træakustiklofter. Desværre er der kun åbent to timer hver søndag, så turen derud skal nok gentages en anden gang – skøn inspiration og indtryk af de forskellige firmaers ambitionsniveauer 🙂

  14. Din weekend lyder godt nok hyggelig. Jeg skla bruge min på at plante stauderbedet helt tæt, jeg kom tilfældigvis forbi en vejbod i mandags, der solgte de smukkeste stauder til ingen penge, så jeg fyldte bagagerummet i vores minibil og nu skinner solen, så må hellere i gang.
    God weekend. kh katrine

    1. Ejjj hvor lyder det DEJLIGT Katrine, virkelig. Der er intet der slår havearbejde og plantenusseri på slapper-skalaen. KH

  15. Lyder som nogle hyggelige planer!
    Noget HELT andet: Når du laver links i dine tekster, bliver de lysegule. -Jeg ved ikke, om det bare er mig, men jeg kan slet ikke se, hvad der står…også når det jo er på hvid baggrund. Så jeg stemmer for en anden link-farve 😊
    Ha’ en god dag!

Læg en kommentar