#onwednesdayswewearpink

Tak for mega spændende inputs til mit indlæg i går om blomster og bier. Jeg sad tilbage med en følelse af “aaahhh”, haha! Først og fremmest i hvert fald. Fordi jeg har haft det indlæg i baghovedet i hundrede år, researchet, lavet faktacheck osv. Det trængte til at komme ud, så det var et lettelses-ahhh!

Men jeg vil også lige pointere, at indlægget for mig IKKE handler om, at man skal droppe p-piller eller kondom eller anden form for prævention. Det taler jo slet ikke sammen med den grundangst, jeg oplevede som teenager for at blive gravid. No no no, ladies! Beskyt jer!  Og det handler heller ikke om at stresse alle jer, der er en dag over 20 år, haha.. Husk lige på, at LANGT de fleste af os lykkes med børn, når vi ønsker os det. Og det er altså HELT normalt, at det tager 8-12 måneder.

Det her indlæg handler for mig, at jeg simpelthen synes, vi er for dårligt klædt på fra seksualundervisningen. Jeg har oplevet at stort set alle veninder, jeg har talt reproduktion med, de står måbende tilbage over for, hvordan det hele hænger sammen. Og det synes jeg er for dårligt. Der er altså nogle fejl og mangler i seksualundervisningen. Og jeg tror godt på, at man som 15-16-årig kan tåle at høre om ægløsning, og hvad funktion den har. Det er jo ikke enten/eller. Vi skal undervises i prævention – men sørme også i biologi. Og jeg tror også, at vi kunne fjerne noget af den skam og tabu, som jeg ved, mange oplever omkring fertilitet, hvis vi alle vidste fra skolegangen af, at det er sværere for nogen end andre. Jeg kommer gerne og underviser, haha! Det er super spændende og også spændende at høre jeres tanker.

That aside – det er jo pink onsdag. OG en glædelig en af slagsen, for jeg har fundet den pæneste, lyserøde, pelsede bandit. Manner den er pæn. Og DYR! Så kan jeg mere være med på den i collagen, som altså bare er hammer pæn, hvis I spørger mig.

Glædelig pink onsdag – husk kondomet!

reklamelinks: jacket LOVECHILD 1979 // knit + jeans & OTHER STORIES // necklace ISABEL MARANT // sneakers ADIDAS

Pink onsdag, On wednesdays we wear pink, rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

It’s finally here! The week only starts on Wednesdays. And I’ve fallen in love with that 80s inspired jacket from Lovechild. So cute and nostalgic – reminding me that Stranger Things is back soon on Netflix. My favourite show to reminisce about.

And my love of jackets fell on this one too, but it’s so darn expensive! Jesus. But wauw it’s pretty. A dream of dressing myself in pink lamb has come to light. And there’s something awfully nice about that warm curry, it goes so excellent with baby pink – sounds strange but it’s a match made in heaven and I think I might have to find something similar to this somewhere in the closet (I know it’s in there).

11 kommentarer
  1. Jeg synes det var så fint et indlæg du skrev i går! Selvom du fik et par “hårde” kommentarer med på vejen, så gik din pointe rent ind hos mig 🙂

    Jeg har også i mine yngre (jeg er stadig ung, men da jeg var teenager) frygtet at blive gravid, selvom jeg var beskyttet. Fordi alle fik det til at lyde som om, at det gjorde man nærmest. Og det er jo ikke sandt. I hvert fald ikke så sandt at man behøver at frygte det 🙂 Der er så mange ting der skal “passe sammen”. Så klart mere oplysning om den slags i skolerne! Det betyder jo ikke, at man ikke skal beskytte sig.

    1. Nej præcis – den der frygt eller angst, den synes jeg kan erstattes med viden og oplysning. Og som du skriver – det har jo intet at gøre med at droppe beskyttelse. For Guds skyld. Kondomet er det eneste, der beskytter mod seksuelt overførte sygdomme. Det er pissevigtigt! Viden om begge er hammer vigtig, synes jeg. KH

  2. Vi havde faktisk en biologilærer i gymnasiet der lærte os om både fertilitet, ægløsning, og den dalende sædkvalitet 👍🏼 og jeg havde endda kun biologi på C-niveau 🙈 Jeg troede faktisk at alle kom igennem det stof i gym, men der er jeg jo så blevet klogere af dit indlæg 😊 Men seksualundervisningen i folkeskolen var virkelig dårlig -For pigerne handlede det i hvert fald kun om menstruation 🙄🙄🙄

    1. STÆRKT Amanda. For mig har det i al fald været nyt stof at få den indsigt i biologien, som jeg har nu 🙂
      Synes også den var hæslig. Min mor arbejdede faktisk på Apotekernes AMBA dengang jeg gik i folkeskole – hun bestilte sådan en seksualundervisningskasse til os med en flamingodiller og kondomer etc. men lærerne tog sig aldrig rigtig af den kasse, og det er en skam, synes jeg. KH

  3. Jeg husker knap nok seksualundervisningen fra min tid. Eller jo, jeg husker noget om kondomer og kønssygdomme. Men det var svært at lytte efter, fordi mange havde travlt med at fnise, når hr. Lærer lige pludselig står og tager et kondom på en banan, haha! Jeg tænker, der skal gøres en del mere på den front ift. undervisningen og at fange målgruppen. Min kæreste fortalte mig, at de blev delt op i drenge og piger dengang, og at drengene også fik viden om pigens menstruation. Om det er en god idé at blive delt op, ved jeg ikke, men i hvertfald tænker jeg, at det kunne være fedt, at der kom en udefra (måske nogle inspirerende, unge mennesker af begge køn), som måske kunne fortælle om det på et lidt mere ligesindet sprog. 🙂 Så er det heller ikke nogen, man skal se i øjnene igen til næste historietime – ergo, måske flere så tør at stille spørgsmål!
    Igen, tak for endnu et indsigtsrigt indlæg!

    1. Jeg tror også, det skal deles op. Det er fint nok at tale menstruation i 4.-5. klasse. Både med drenge og piger. Men man er nødt til i 8.-9. klasse at fortælle lidt nærmere om selve kroppens biologi, sex etc. Jeg tænker, at hvis man tør lade en 16-årige køre knallert i trafikken, så skal man også turde at lade dem vide om deres egen krop og hvordan den fungerer 🙂 Men du har ret – det kunne rigtig vel tænkes, at der skulle komme en på udefra 🙂 KH

  4. GUD, hvor er den jakke pæn. Jeg elsker pink onsdag, omend jeg ikke selv praktiserer den så meget. Faktisk har jeg længe villet have en lyserød sweatshirt. Det må blive i dag, jeg køber den!

    1. Stærkt, synes også bare den er så skidepæn altså, og så har den thinsulatefor – så den varmer faktisk også. Til lykke med købet! KH

  5. .. Og husk kondom. Haha! Hold kæft, hvor jeg elsker dig. 😂
    Jeg var vild med dit indlæg i går, hvilket jeg også kommenterede på. Har slet ikke set de andre kommentarer, så dem må jeg da lige ind og læse. Tak herfra i hvert fald! 😘

  6. Apropos både pink og underliv: jeg kan varmt anbefale den netop udkomne “Glæden med skeden”. Den er skrevet af to norske medicinstuderende og søger at afmystificere det kvindelige køn. Man kommer godt omkring hele den kvindelige anatomi (inklusiv reproduktion) uden at det bliver belærende eller kedeligt. Og så skader det jo ikke, at bogen har den herligste pink farve 😉

Læg en kommentar