The Hunger Games of getting pregnant

Hvis der er én ting, jeg har lært det sidste halvandet år, så er det, at jeg ikke har lært en snus om reproduktion i skolen. Jeg har gået igennem folkeskolen og gymnasiet med den tro, at så jeg på en fyr uden trusser på (altså, mig uden trusser på (eller velsagtens også ham trusseløs)), så ville jeg blive gravid. Så jeg har uden at blinke med øjnene indtaget i omegnen af 3.276 små cocktails af østrogen og gestagen for at undgå selvsamme.

P-piller. Har jeg i en sælsom periode uden indtagelse af førnævnte i stedet benyttet mig af p-pillens forfader kondomet, og det i en gymnastisk øvelse er gået i stykker, så har jeg faret af sted mod nærmeste døgnåbne apotek for at erhverve mig en pakke neonorange nødprævention – eller mere mundret fortrydelsespillen (og ja, den er nøjagtig ligeså øjenskrigende som en advarselstrekant i en trafikulykke – sigende, ikke? Og temmelig fordømmende også, ikke? “Er du nu helt sikker på at slutte det arme lille ingenting, der måske kan blive til en stor ting?”. Svaret er ja siden jeg står på døgnapoteket klokken 23.19 en fredag aften).

Hvorfor er der, ingen der fortæller os, hvor svært det er at lave børn? At du ikke hele måneden rundt skal gå og være grundangst, har du glemt en p-pille eller været udsat for kondom-læk.

Det forholder sig sådan, at jeg det sidste lille års tid har lært mere om forplantningens fysiologi end jeg har på 13 år skolegang (og jeg hørte altså efter, dengang).

Dét at lave et menneske kan sidestilles nogenlunde med at skulle gennemføre både Tetris og Super Mario på én gang. Alle brikkerne skal passe sammen, og gør de det, så skal de overleve et utal af levels før, den er home safe. Og det til trods fødes der børn hvert sekund, hver minut, hver time, dag, uge, måned, året rundt.

Men det virker næsten mere som held end forstand. Miraklet virker som en underdrivelse.

Lad mig break it down, hvis du ligesom mig også sidder med tilbage med følelsen af at være hægtet af forplantningsvognen. Hvordan er det egentlig lige?

Ser du, du har et lille bitte vindue på 12-24 timer, ca., hver måned, hvor du har en ægløsning. Det er dér, du kan blive gravid. Men så er det så, at du skal have sex med en mand. Og er han en af de efterhånden yderst sjældne (i hvert fald for de danske) mænd, der har top notch sædkvalitet, så kan det godt være, de små sædceller kan ligge på lur i krogene et sted i dit lune skød et par dage før 12-timers-løbet sætter ind – og faktisk holde sig. Og jeg har hørt historien om ham den ene bondemand, der havde levet økologisk hele livet langt væk fra bilos, McDonald’s og mobilstråling, og derfor gjorde sin ligeså økologiske bondekone gravid ved samleje på syvendedagen før ægløsning. Men det er yderst sjældent. For de fleste af os andre holder skidtet max et døgns tid, og du skal derfor have sex lige omtrent hvor din ægløsning finder sted.

Lad os sige du har sex med en mand. Ubeskyttet sex, ved samtykke (naturligvis), lige omkring din ægløsning, og den herre du har det med, er i rimelig stand (ca. femoghalvfjers procent af de danske mænd har mere eller mindre nedsat sædkvalitet), så skal sædcellerne, der er mikroskopiske, svømme de femten centimeter, der er til den hellige gral; ægget OG få prikket hul på det.

Og det lyder måske ikke af meget. Femten centimeter. Men forestil dig et marathon for dine menneskeben. Det er et fedt. Ca. Og har du fundet sammen med en af de 75 % med dårligere sædkvalitet (sandsynligheden er, at det har du), så er den der rejse lidt sværere og længere. For nogen sædceller har mistet deres retningssans. Og fart. Og form. OG. Der er også en anden ubekendt i det her – du har slet ikke indregnet alt det, du selv kan “fejle”, som kan gøre undfangelsen besværlig. Manglende ægmodning, manglende æg, lang cyklus, ingen menstruation. Osv. Osv.

Når vi taler barnløshed, så står mændende som begrundelse for en tredjedel af tilfældene, kvinderne for en tredjedel, og så er der typisk en tredjedel, hvor det enten ikke kan forklares eller er den der joint effort, der fejler.

Er I stadig med?

Men lad os nu sige, at befrugtningen sker, så skal ægget sætte sig fast i livmoderen. Og så skal det begynde at dele sig. Og dele sig rigtigt. Og dele sig lige. Det vil sige i lige antal celler; 2, 4, 8, 16 osv. Og i lige store celler.

Ægget skal gå fra at være et lille embryon. Så til morula. Så til blastocyst for at sætte sig fast. Sætter det sig rigtigt, skal det blive til et foster. Og så videre. Og så skal det blive hængende. Og klare sig gennem og vise hjerteblink. Og så en nakkefoldsscanning. Og så. Og så. Og så.

OG OG OG….

Og ni måneder efter (eller det vil sige otte og en halv måned efter (de første fjorten dage fra menstruationen til ægløsning får du gratis og er slet ikke gravid) den dag på lagnerne, så kan du – er du svineheldig, føde et lille velskabt barn.

Men.

På et eller andet tidspunkt i hele det her forplantnings-super-tetris vil en anden fjende også dukke op. Og så bliver det regulært Hunger Games. Jo længere du kommer i spillet, jo mere hardcore bliver det. Den nye fjende; alder. Du er nemlig allermest frugtbar, når du er tyve år. Var din fertilitet en score i spillet, ville den ligge på femogtredive procent – hver måned. Det vil sige, der er en chance for at blive gravid på femogtyveprocent (har man ellers ubeskyttet sex tre til fire gange om ugen). Og allerede fra at du er syvogtyve år, nedsættes din frugtbarhed, og risikoen for abort stiger.

På din tredive års fødselsdag (ikke på klokkeslettet, men i snit) vil din “score” være på sytten procent pr. måned. Femogtredive år; tolv procent. Og herfra ryger der ca. tre procent hvert år. Til du ender på 0. Nul chance for at blive gravid.

Så store (eller små) er chancerne, måned efter måned.

Men bliver man det, gravid, så er der stadig den der risiko for, at det bare går galt. Et eller andet sted i hele den der proces. Nogen siger, at over halvtreds procent af alle undfangelser går til. Du opdager det bare ikke, fordi du får en meget tidlig bio – dvs. en super tidlig abort (det er bare ikke en abort, når det ikke er et foster endnu). Mellem femten til tyve procent af os oplever en abort, hvor vi godt er klar over, vi er gravide. Og for to til tre procent af os sætter ægget sig uden for livmoderen – og så er ikke bare held, vi gambler med. Så er det livet, der er på spil.

Så jeg gentager mit spørgsmål – hvorfor er der ingen, der har fortalt mig noget før, hvor kompliceret hele processen er? Er jeg den eneste, der ikke fattede det i skolen?

Det er ikke bare at stikke den ind og lukke øjnene og håbe på den rette vindretning. Jo, for nogen. Men for de fleste af os tager det lidt længere tid. Otte til tolv måneders tolv-til-fireogtyve-timers ægløsningsvinduer i snit faktisk. Og så er vi altså et sted mellem ti og tyve procent af den danske befolkning, der ender med at kræve behandling.

Dét at blive gravid er lidt et spil, og jeg ville på en måde ønske, jeg havde fået forklaret reglerne ordenligt tidligere. Så havde jeg ikke haft den grundangst for at blive gravid som yngre. Jeg havde ikke stoppet mig med kradse (advarselstrekants-) hormoner. Måske havde jeg ikke spist p-piller i tolv år, og jeg havde i hvert fald ikke været ligeså meget i chok over, at vi nu sidder her i behandling. For det har sandsynligheden alle dage været for at en del af os kom til. Og en voksende del i øvrigt.

For at blive i spillet; may the odds be ever in your favor.

Hvor stor er chancen for at blive gravid, ICSI, Barnløshed, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Being in fertility treatment I’ve realized I’ve learnt just about nothing about reproduction in my school years. No-one ever told me the reality of things. That you don’t get pregnant overtime a condom breaks. That you don’t have to stuff yourself with morning-after-pills evertime thing’s get a little heated. In reality you only have a window of 12-24 hours every month, when you can actually get pregnant. And within that very small slot in time you have to have unprotected sex. But even then there are SO many obstacles. It’s like a game. 75 % of men have a moderate to low to very low sperm count. And as a woman there are plenty of obstacles too. Like a low count of eggs, missing periodes, long cycles.

But let’s say you do have sex and you’re both pretty average on the fertility scale – the sperm cells have to travel about 15 centimeters upwards to get to that egg. And that doesn’t sound much – a hands length. But for something as small as a sperm cell it’s like a marathon. And reaching that goal line, one of them has to have enough force to penetrate the egg.

And you’re not even home safe in this game. Then the egg has to begin dividing. In an equal number of cells and equal sizes too. And then it has to latch on somewhere in the womb (the right place, fingers crossed). And keep diving and splitting and growing. From an egg, to a morula, to a blastocyst, to an embryo. And still keep doing that and growing and holding on part ‘till you reach that nine month goal line. 

Survival of the fittest. And a in many cases there’s no surviving to do. Because you have to throw age into the mix too. It’s not just about getting along and getting it on. As a woman you’re the most fertile by the age of 20. And by your 27th birthday you fertility starts sliding downwards. In return the risk of a miscarriage goes up. And everything is happening so fast it’s ridiculous. By the age of 35 your chance of getting pregnant is around twelve procent. And from then on – your losing 3 %. Every year.

Some say that over 50 % of all pregnancies are terminated by nature. In most cases you don’t even recognize it because you had a bio (a bio chemical pregnancy). But in 15-20 % of the miscarriages happening – you are well aware that you’re pregnant. And 2-3 % end up as ectopic pregnancies – and then your gambling with more than just dumb luck, it’s you life at stake.

If I had just been told how difficult this game of getting pregnant actually is I wouldn’t have had that anxiety of getting pregnant being younger. Like looking at a boy would get me in trouble (and 9 months to come to terms with that trouble). I wouldn’t have stuffed myself with harsh cocktails of hormones, neither birth control or those darn morning-after-pills. And maybe, just maybe, it wouldn’t have come as such a chock that we needed fertility treatment. Facts are that 10-20 % percent of us need a helping hand. No matter how hard we try, no matter how long. And those odds are on the rise too.

May the odds be ever in your favor.

81 kommentarer
  1. Forplantnings-tetris. Dét ord kan jeg godt lide. Jeg husker også mit møde med ekstreme holdninger, da få veninder blev lukket inde i “vi forsøger at få et barn”-snakken – så man havde nogen at snakke med det om i forløbet “op til”, som jeg kaldte det. Og kommentarerne var alt fra: “Min svigerinde blev gravid efter 14 dage! Du kan være gravid nu! Du er da super fertil” – og det var efter at min egen søster (som er sygeplejerske….) i 3 år havde udmeldt at nu skulle vi da også se at komme igang, for ellers ville mine æg rådne (ja, det var ordene!) pga for mange år med p-piller. Når andre veninder melder sig ind i forplantningskampen og lukker mig ind i deres forløb, så ved jeg i hvert fald hvad jeg ikke vil sige 😉

  2. Jeg er helt enig. Jeg fattede intet! Troede, da jeg langt om længe var klar, vi var klar, at måneden efter så var vi på vej. Talte 9 mdr frem og planlagde at til den familiesammenkomst kunne vi breake the news. Men nej. Overhovedet ikke. Her knap 2 år efter er der stadig ingen baby. Hjerter er knust. Drømme er blevet udskudt på ubestemt tid og maveskindet er gennemhullet af nåle med hormoner.
    Hvorfor fanden var der ingen der fortalte mig det? Jeg var oplyst om det med, at overvægt, rygning og alder kunne have en indflydelse, men da vi på ingen måde passede i de kategorier, så var der jo ingen forhindringer?!
    Ak jo. Mange af dem endda.
    Folk omkring mig fatter heller ingenting. De er ligeså uvidende som jeg var, inden jeg var nødsaget til at studere den rocket sience det vidste sig at være. Så jeg tror faktisk det er et generelt problem.
    Tak for dit indlæg endnu engang! Hver gang du skriver et indlæg i denne kategori føler jeg mig mindre ensom. Som om vi kæmper sammen på en måde. Omvendt håber jeg af hele mit hjerte, at du snart stopper med det og at jeg ikke længere har brug for at læse dem. Fordi det så vil betyde, at vi begge endelig har vundet i det (til tider) uretfærdige babylotteri. <3
    Tirsdags kram <3

  3. Det er så meget et forhindringsløb – vi er i gang med første runde af IVF, og ved hvert skridt har jeg været meget bevidst om, at NU kunne det jo gå galt – ingen ægblærer, ingen æg, ingen gode sædceller, æg der ikke har delt sig osv.
    Selvom jeg nu fik lagt et fint æg op i går, er jeg stadig klar over, at vi langt fra er i mål – det skal sætte sig fast og dele sig pænt og ikke ende i tidlig abort (eller senere abort for den sags skyld). Hvert skridt har jo bragt os nærmere, men en lille bitte, BITTE ting kan gøre, at vi er slået tilbage til start. Især alder var jeg også overrasket over betyder så meget. Bevares, jeg var da godt klar over, at man nok er mere frugtbar som 22 årig end 35, men at det hvert fald bare falder og falder og falder så vildt, vidste jeg nok ikke.
    Jeg må tilstå, at jeg indimellem har overvejet at droppe at læse din blog, da den også sætter lidt frygt i mit hoved, men elsker at følge med, så er her stadig. Krydser fingre og håber alt det bedste for jer ❤️

  4. Øv øv øv. Jeg kan nok på ingen måde sætte mig ind i hvor hårdt det må være. Det er så fantastisk flot, stort, og jeg tror også du hjælper MANGE, når du skriver de her indlæg og italesætter dette tabu.
    Kan altså ikke lade være med at tænke, mens jeg læste dette indlæg, at du nok ikke har været skyld i noget af dette selv. Også selvom du har taget fortrydelsespiller og p-piller i 12 år. Såvidt jeg kan læse mig frem til i forskningen, så burde det ikke have haft den store betydning. Du er 27 år. Du er stadig ung – også biologisk ift fertilitet (jaja, du er ikke 20 mere, men såååå meget ældre er du altså heller ikke): Jeg ved ikke om jeg læste for meget mellem linjerne, kender dig jo ikke og beklager hvis jeg ikke har ret, men jeg fornemmer noget skyldfølelse. Udover at du ikke er 20 (og hvem i Danmark planlægger graviditet i den alder???) så har du statistisk set ikke haft indflydelse på din lidt mere uheldige fertilitet end nogle andre kvinder. Alkohol, fest, fortrydelsespiller, p-piller, etc. Det er ikke det der i sidste ende har den store indflydelse. Jeg håber ikke du render omkring og føler skyld – det har du ingen grund til 🙂

  5. Åh ja. Jeg har tit tænkt det samme… hvorfor har vi gået rundt og frygtet at blive gravide? Det er jo netop rocket-science, det er svært. Måske er det pga. ungdomsserierne, der har fortalt os moralsk-korrekte historier om vigtigheden af at passe på, huske præventionen?

    På en måde ville jeg næsten ønske, at jeg stadig befandt mig i den ungdomsnaive forestilling om, at det er nemt at blive gravid. At det bare sker. Når en mand og kvinde lægger sig oven på hinanden (som i børnebøgerne der skal lære os om reproduktionen). For jeg er i start 30’erne, nyligt single (jeg troede, han var manden i mit liv) og alt jeg hører nu er; at mine æg bliver gamle – for gamle. Københavns Kommune har endda kørt kampagner… Men hvad kan man lige gøre? Det kan godt stresse mig lidt. Er der æg, er der nok hormoner i kroppen, til at lave en baby, når jeg har fundet manden til det?

    Og tak, fordi du deler jeres kamp. Det hjælper mange.

  6. Endnu et super indlæg om et svært emne. Mere viden om hvor svært det er, ville også gøre det mindre tabubelagt. Vi var kærester i syv år, før vi droppede præventionen – havde vi vidst, hvor svært det var, havde vi
    nok droppet den noget før… Alt godt til dig og jer!

  7. Du er så god til at komme med de tankevækkende indlæg – TAK for det og for dig!
    Min kæreste og jeg er sleeet ikke nået til det med børn endnu, men jeg har en mavefornemmelse der siger mig at det måske ikke bliver helt så let som for øko-bondemanden. Takket være dine indlæg om alt det her fertilitets-sjov, så er det dog efterhånden noget som jeg tager med lidt mere ro i sindet – især når man ved, at man (måske) absolut ikke vil stå alene i den situation, for det er faktisk meget betryggende at vide. Kunne forestille mig at man ellers ville føle at man var de eneste i hele verden der var forkerte og utilstrækkelige fordi man bare ikke kunne få det til at lykkes, og dér er det netop at dine indlæg har en kæmpe værdi: De oplyser og gør en opmærksom på at man (måske) ikke er den eneste overhovedet der faktisk står i samme situation, og hvor er det dog bare vigtigt! ❤️

  8. Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange jeg i mine unge år har tænkt, at nu måtte jeg være gravid, fordi jeg havde glemt én pille. Med gru har jeg ventet på menstruationen, som jo altid kom. Da vi så endelig skulle prøve at lave et barn, havde de forpulede p-piller ødelagt mit system så meget, at jeg ikke selv kunne lave en ægløsning. Efter mange omgange hormoner kom det endelig i gang, og så er det de 24 timers vindue bliver en realitet! Seriøst, det er svært at ramme. Men nu, hvor vi har ramt det, er det altså ret fantastisk.

  9. Fantastisk indlæg, og så rigtigt.. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg inden 8 år(!!) på pillen, var rædselsslagen for at blive gravid og kunne gå i flere dage efter et samleje (med kondom vel og mærke) i frygt for, at det var gået galt. Nu har min kæreste og jeg været præventionsfrie i næsten et år uden, at der er sket noget, som i absolut ingenting.
    Tanken om at man kan blive så hurtigt gravid, sidder dog stadig i mig, selvom jeg jo egentlig ved bedre. Jeg har da lært noget siden den sparsomme seksuelundervisning i folkeskolen. Derfor kan det også irritere mig, at jeg stadig kan tro, at det går så nemt, og så snart jeg går lidt over tid, begynder tankerne og dermed også håbet om graviditet at komme. Hvis der ikke altid blev lagt så meget vægt på historierne om de hurtige og uplanlagte graviditeter, ville vi alle nok både kunne undgå de mange år med frygten for at blive gravid efter et enkelt samleje samt være mere forberedte på, at der nok skal mange forsøg og måske nogle hjælpemidler til, når vi faktisk ønsker at blive gravide.

  10. God formiddag søde,
    godt skrevet og jeg forstår din fortvivlelse.
    Det er rigtigt at alt dette bør være undervisningslære i sidste del af folkeskolen og i gymnasietiden eller så.
    Men vores samfund tænker nok mest i, at få arbejdssoldater frem i os og mindre på, at vi skal nå at starte familie, før det bliver for svært..
    Jeg håber lykken går jeres retning snart og måske er der noget alternativt I kan gøre også sideløbende det I er igennem.
    Krydser for jer!

  11. Hold kæft hvor er du god <3 Mega vigtigt budskab! I er så seje at gå igennem det I gør – og jeg hepper på jer med masser af kærlighed og god karma!

  12. Det er på én gang befriende og deprimerende at læse det her indlæg. Befriende, fordi det giver mig en følelse af, at jeg ikke er den eneste i verden der kæmper for at blive gravid – slet ikke endda. Og fordi det sætter fokus på noget, som de fleste, der ikke enten forsøger at blive gravid eller bare har virkelig nemt ved at blive gravid, slet ikke forstår.
    Og deprimerende, fordi det virkelig ér et mirakel at blive gravid, og vejen dertil er præget af så mange brikker der skal passe sammen. Jeg bliver helt modløs. Det virker så “op ad bakke”.
    Min kæreste og jeg har prøvet i et års tid, og har nu søgt læge og er blevet henvist til fertilitetsklinik. Jeg har heller aldrig vidst præcist hvor svært det var at blive gravid og hvad der egentlig skulle til, udover den korte version man fik til seksualundervisning. Men på en eller anden underlig måde, har jeg altid haft en fornemmelse af, at det ikke ville blive nemt. Jeg håber sådan det lykkes snart – både for dig og for mig og for alle andre der ønsker sig et barn. Dine indlæg hjælper mig meget, og jeg finder meget støtte i dem. Tak for det <3

  13. Kære Cathrine,
    Vil virkelig virkelig anbefale dig at gå ind og se Rune Klans show “Barnløs”, hvis du ikke allerede har set det. Showet handler om præcis det her, og er bare fyldt med så meget kærlighed. Det var helt fantastisk, også bare for et positivt indspark i hverdagen.
    Ønsker dig alt det bedste.
    Mange hilsner,
    Sophia

  14. Er så mega enig med dig.. Har også snakket med mine veninder, om hvor lidt info vi fik dengang angående udfordringerne ved at blive gravid… Vi anede intet og stadig idag er vi store spørgsmålstegn.. Den der bog der hedder “Kvinde kend din krop”, den hjælp mig faktisk lidt til at forstå fertilitet.. men ellers er det bare et mystisk område…
    Tak for nogle rigtig gode indlæg og for at du sætter ord på den svære tid!! Dejligt at man ikke er den eneste der kæmper 🙂

  15. Jeg husker tydeligt, den første gang jeg skulle insemineres efter 9 icsi-behandlinger. Jeg kiggede på lægen og sagde “Var det bare det??”, og han spærrede øjnene op og sagde “Er det ikke sådan, I har gjort derhjemme??!”;)
    Det er jo helt åndssvagt, så heldig man i grunden skal være for at blive gravid. Og så at tænke på, hvor mange det bare sker for, uden at det er planlagt. Vi kører på 8. år uden beskyttelse (altså, bortset fra to børn under 5, det er også en slags beskyttelse) uden at opnå en naturlig graviditet. Men jeg håber stadig. Selv når jeg læser her, hvad jeg allerede ved – at der er større chance for at vinde i Lotto. Og det endda med tanke på, at vi ikke spiller Lotto;) Håbet kan ingen mængde af fakta tage fra mig:)

    1. Hov, halvdelen af min kommentar forsvandt:/
      Jeg ønsker sådan for dig, at du også formår at bevare håbet her midt i dit livs Hunger Games. Jeg hepper på dig hele vejen<3

    2. Det er jo også det smukke – at det sker uden det store fuss i nogle sammenhænge. Det er SÅ dejligt. Og det er også dejligt at øve sig 😉 For mig gad jeg bare godt at være klædt ordentligt på fra før, jeg faktisk var seksuelt aktiv 🙂 KH

  16. Hvert barn og hver graviditet er i sandhed et lille mirakel – og hvor er det uretfærdigt, at det er sådan.
    Det at man er ordentlige og gode mennesker, der brændende ønsker sig et barn burde være nok.

  17. Kære Cathrine

    Jeg står i præcis samme Situation som Jer, men jeg deler faktisk ikke din tankegang på det her punkt.

    Jeg har PCO og har faktisk vidst i flere år, at jeg ikke ville få børn uden hjælp, men har først nu opsøgt hjælp. Jeg står nu som 28-årig og skal til min første insemination i næste uge. Og ja – oddsene falder for hver dag, man lever. Jeg ville slet ikke ku’ holde livet ud, hvis jeg skulle tænke hver dag – HVIS BARE JEG HAVDE… for det er slet ikke sikkert, at jeg havde stået med et barn i dag, hvis jeg var gået i gang for fem år siden. Og jeg er virkelig glad for, at det er lysten, der har drevet mit liv og ikke en biologisk dommedagsprofeti,

    det hele skal nok komme, og når det gør, så er det slet ikke sikkert, at du tænker – hvis bare nogen havde fortalt dig om graviditetschancerne osv. For man skal selvfølgelig planlægge børn ud fra lyst og ikke statistik og sandsynlighedsregning.

    Jeg håber det bedste for Jer og er sikker på, at lykken nok skal smile til Jer 🙂

    1. Det her indlæg handler for mig mest om at være informeret. Jeg synes simpelthen seksualundervisningen er SUPER mangelfuld, læren om kroppens fysiologi. Jeg ved ikke, om det kun er mig, der har levet i en total grundangst omkring at blive gravid i mine unge dage?
      Havde jeg været klar over, som ung, at du ikke bare bliver gravid ved at se på en fyr, så havde jeg ikke spist alle de fortrydelsespiller.
      Jeg havde måske også overvejet p-piller – der er trods alt andre muligheder som er mindre kemisk og biologisk forstyrrende, som fx kondom i de få dage, der er “farlige”. Jeg ville bare gerne være klar over sammenhængen.
      Jeg var ikke begyndt på at få børn før – det her handler ligeså meget om at undgå at få børn. At forstå sammenhængen, være realistisk. Viden er aldrig skidt og man kan ikke få for meget 🙂 KH

      1. Trot også samfundet er overrasket over hvor dårlig fertiliteten er herhjemme, også mht til mænds sædkvalitet som man slet ikke havde regnet med var steget men forhåbentligt bare blevet på samme niveau.

        Plus at når man er ung – så er det bare nemmere rent biologisk at blive gravid, og hvis man begynder at lære børn og unge at faktisk er det ret svært at blive gravid fordi det hele skal times – så kan det være de ikke tager prævention alvorligt og vi dermed får flere teenage graviditeter.. i dont know..

        1. Lige mine tanker! Nu er det jo altså ikke “bare” lige at få et barn, hvis man f.eks. er 16 og nyligt seksuelt aktiv. Så derfor er der jo egentlig nok en grund til at seksualundervisningen har fokus på, at man skal beskytte sig. Desuden så kender jeg en gynækolog, som jeg har drøftet p-piller med mange gange, og hun siger, at man altså ikke kan ødelægge sit system ved at tage p-piller. Det er bare blevet så “moderne” og sige, at hormoner er usunde.
          Tak for en god blog 🙂

  18. Tak, fordi du bringer det her emne på banen. Uanset hvor meget man læser (“det-tager-8-til-10-måneder-aaaargh” lyder en messende stemme i mit hoved) så er nedturen lige stor hver måned, når det ikke lykkes. Folk fortæller kun historien om, hvordan de smed p-pillerne og wupti- så var den der i første forsøg. Det understøtter på ingen måde den virkelighed, som du beskriver i dette indlæg – om som langt de fleste må deale med. Så TAK fordi du deler. Det er vigtigt og vildt modigt!

  19. Iiih, et fint, informerende og virkelig vigtigt indlæg! Jeg er helt enig med dig – vi ved slet ikke nok om vores og hinandens kroppe på den front. Vi lærer simpelthen for lidt om lige netop dét emne i skolerne.

    Jeg stoppede for halvandet år siden på p-piller, fordi jeg på det tidspunkt ikke havde brug for beskyttelsen i den forstand og netop ikke følte for at fylde min krop med kunstige hormoner. Havde jeg vidst, hvor meget røre, det ville skabe i min krop, dengang jeg startede på pillerne, havde jeg ALDRIG startet. I dag, halvandet år efter p-pille-stop, har jeg stadig ikke fået min regelmæssige menstruation tilbage, og min krop, mit humør, min hud, mine cravings, min vægt opfører sig mærkeligt.
    Jeg fungerer ikke. Stadigvæk.
    I den forbindelse opsøgte jeg info om emnet – i bøger, i fora, på nettet. Er jeg den eneste, der har disse erfaringer med p-piller? Og svaret blev et rungende klart NEJ. Vi ved bare ikke nok om vores krop til at vide, at det er naturligt, det der sker med os. At det er klart, at kroppen reagerer så voldsomt på kunstige hormoner. Og nej, selvfølgelig er det ikke alle, der har de erfaringer (godt for dem), men jeg synes, at det er uhyggeligt mange, der har..!

    Nåh, men den lange smørre for at fortælle, at jeg virkelig synes, at det er godt, at vi åbner op for disse emner. Om vores krop, hinandens kroppe, vores sundhed osv. osv.

    Tak for dig!
    Jeg sender masser af tanker din vej :-*

  20. Tusind tak for et godt indlæg. Det beskriver virkelig fint mange af de samme tanker, som jeg har haft! Utroligt at man ikke er bedre informeret. Men bare man kunne blive gravid hver gang med havde sex – sådan som jeg troede det var en gang.. Jeg har en to måneders cyklus, så der er langt mellem mit “window of opportunity”, hvilket er vildt frusterende, når man inderligt ønsker at blive gravid!
    Klem og tanker i din retning!

  21. Jeg forstår, hvad du mener! Selvom jeg ikke prøver at blive gravid, besluttede jeg at prøve at gå af mine P-piller efter at have taget dem i 10 år (jeg er 25 nu). Jeg har aldrig rigtig brudt mig om tanken om at proppe kroppen med kunstige hormoner, men for faen, det er jo altid det, vi piger er blevet fortalt, at vi må gøre for at være sikre (mod graviditet, ikke sygdomme, naturligvis ;-)). Nu har jeg brugt Natural Cycles appen i et halvt års tid, og det fungerer ganske fint. Jeg er nok også heldig, fordi pillerne ikke gjorde, at min cyklus ikke kunne fungere af sig selv. Den kom rimelig hurtigt i orden. Så jeg vil bare sige, i forlængelse af dit indlæg, at det simpelt hen virker for dumt at spise de P-piller, når man reelt set kun kan blive gravid et par dage om måneden. Hvis man har en nogenlunde fast kalender og rutine som jeg, kan jeg i hvert fald anbefale, at man prøver at droppe pillerne, hvis man har det dårligt med at tage dem.
    (Hvis man har det aller bedst med at tage P-piller, skal man selvfølgelig gøre det <3)
    Virtuelt kram til dig 🙂

    1. Og det er jo klart, at hvis man “lever” efter sin cyklus med fx Natural Cycles (som jeg synes, er pisse sejt!), så skal man virkelig være velinformeret og tage total kontrol over at finde ud af hvornår ægløsning er. Og der vil være nogen det måske ikke dur for, hvis den er super uregelmæssig.
      Min læge har fortalt mig, at der ikke er voldsomt meget hormon i p-piller – ikke som i gamle dage. Men jeg sad også med den tanke, som du, at jeg simpelthen ikke havde lyst til at spise medicin på fast basis længere. Også før vi reelt prøvede på noget. Jeg var bare fed up. Og træt af at støtte medicinalindustrien på daglig, månedlig, årlig basis.
      P-piller har masser af gode side effects for nogen – pæn hud osv. Jeg ville bare gerne være velinformeret dengang jeg startede – altså, hvad er det man spiser piller for i 21 dage. KH

    2. Jeg havde det på samme måde som dig, jeg var i slut/midt 20erne og gad ikke spiser flere p-piller efter godt 10 år som fast p-pille-indtager. Jeg synes det var en befrielse at droppe pillerne! Og dejligt at opdage, at min cyklus hurtigt fandt sig selv på trods af 10 år i hormonkontrol. Jeg anvendte appen Clue til at tracke min cyklus, og det gik rigtig fint de første 4 måneder. Min ægløsning faldt omkring dag 14-15, og jeg syntes også at jeg i den 5. måned mærkede tegn på ægløsning omkring de dage. På dag 20 havde jeg (ubeskyttet) sex. Jeg var overbevist om, at min ægløsning var overstået. Den eneste gang jeg havde sex hele den måned iøvrigt. Og jeg blev gravid. Så jeg er stor fortaler for, at man anvender apps osv, men jeg vil sige, at man skal tage med, at der kan komme en uplanlagt graviditet ud af det (med mindre man måler temperatur osv, jeg kunne nok have været mere grundig) – på trods af gravidtets-tetris 🙂

      1. Jeg har hørt en hel del om Natural Cycles – den skulle være beregnet som prævention. Clue er alt for upræcis. Men ja, kører man freestyle og ikke vil være gravid, så skal man helt sikkert bruge ÆL-tests osv. Men det er altid skidenemt (især for andre) at være bagklog. KH

        1. Hej Lærke og Cathrine. Jeg har ikke hørt om Clue, men i Natural Cycles bruger man jo temperaturmåling, så der er der ligesom mere at regne på end blot dagene imellem menstruation – jeg har dog også hørt, at temperaturmåling ikke virker for alle kvinder. Men det virker for mig, og det har faktisk været spændende at se, at min krop opfører sig på den måde.
          Ift. hvorvidt hormoner skader, så tror jeg også, at det er meget forskelligt fra person til person. Det havde jo ikke gjort den store forskel på min krop, tydeligvis. Jeg har dog oplevet nogle ting, efter jeg stoppede på pillerne, såsom kraftigere menstruation og lidt mere uren hud. Men ikke noget, der ikke er til at leve med. 🙂 Men havde jeg et mere vildt liv med skiftende døgnrytmer og mange sexpartnere, havde jeg nok valgt at blive på pillerne. Ens cyklus kan man jo bedst regne med, hvis man ikke skejer for meget ud.
          Det der med at give p-piller mod uren hud, synes jeg i øvrigt er sådan lidt nytteløst ….. en eller anden dag kan man jo ikke tage dem mere (altså hvis man vil have børn), og så er huden ligesom kun symptombehandling.
          Tak for et spændende indlæg 🙂

          1. I øvrigt – må jeg hellere lige tilføje – er det omkring en uge om måneden, man skal beskytte sig, selvom man bruger Natural Cycles. Så det skal man lige være klar på (at det ikke kun er den ene dag, man faktisk kan blive gravid, at man skal beskytte sig).

  22. Hej Catrine. Det er også bare vigtigt, at lære de unge mennesker, at prævention er en nødvendighed og at man ikke skal gamble med en eventuel graviditet, hvis man ikke ønsker det. Det er bestemt heller ikke sjovt, at blive gravid som 16-årig og skulle have en abort. Jeg forstår godt dit synspunkt og det dilemma i står i, jeg tror bare, at hvis man lærer unge mennesker, at det alligevel ikke er så let at blive gravid, så vil konsekvenserne være større i det store løb. Ønsker dig og Adam alt det bedste og håber det snart lykkedes for jer.

    1. Jeg er enig, Sarah. Det handler om at skabe et ansvar fra start – måske de næsten “skræmte” os lidt, dengang i teenage-årene, med håb om at vi for fremtiden tog ansvar for at beskytte hinanden mod uønskede situationer. At vi senere i livet oplever, at det ikke er helt så nemt at blive gravide, som først antaget, tror jeg er at se tingene og ændre opfattelse i bagklogskabens lys. Vi kan dog godt blive enige om, at oplysning altid er godt og mere oplysning er endnu bedre

    2. Jeg forstår også godt nogle af bevæggrundende – men det er den halve historie, vi får serveret. Og det handler SLET ikke om ikke at beskytte sig. Det handler om, at forstå biologien. Jeg havde altså gerne været foruden fortrydelsespiller og den stærke kemi det er – havde jeg vidst, at jeg altså ikke kan blive gravid en hel måned i streg. Lær i stedet for unge piger hele historien. HVordan kroppen fungerer – og hvordan den ikke fungerer. Uafhængigt af tale prævention. For GU skal man lære om prævention – kondomer især! Men jeg synes godt, jeg kunne have været foruden den grundangst jeg har oplevet i flere tilfælde som ung for at blive gravid. Jeg tror udmærket, man kan lære unge mennesker om konsekvenser og ansvar uden at tilbageholde så vigtige dele af biologien. KH

      1. Så hvis din pointe er, at der skal mere biologi/lære om kroppen ind i folkeskolen og gymnasiet, kan jeg kun tilslutte mig. Seksualundervisning i folkeskolen (dengang i 5. klasse, ved ikke om det er lavet om nu) var kun 4-5 timer i alt, til gennemgang af præventionsformer og menstruationsbind. Jeg er dog i tvivl om vi overhovedet ville kunne forstå de biologiske processer, i en alder af 11 år? Og ingen af os havde egen erfaring at bygge på. Derfor synes jeg det er mere aktuelt, længere henne i skoleforløbet – og der er det ikke alle, der vælger biologi som fag, desværre. Men man er jo ganske fri til selv at opsøge viden 🙂

  23. Ej et helt vidunderligt indlæg! Tak for det! Så har man taget p-piller i 10 år, for at undgå det og så virker det fandme ikke når det skal – kender det udemærket! Tak for dig <3

  24. Sikke et fint indlæg 💗 Ja, jeg har sjælden følt sig så uvidende, som da min mand og jeg besluttede os for at lægge præventionen på hylden, og vi opdagede hvor mange ting, som skal gå op i en højere enhed, for at det – måske, måske ikke – kan lykkes at få et barn 😂 Hvis der på noget tidspunkt kommer en manual på voksenlivet, bør dette indlæg helt sikkert inkluderes.
    Hav en fortsat dejlig tirsdag 😊

  25. Sejt skrevet Cahtrine! Men puh, jeg er sgu også lidt deprimeret nu, haha 😉 Og jeg er kun 25 men meget single og ikke lige tæt på at at have fundet ham dér jeg gerne vil have børn med…og på trods af min relativt lave alder (og det faktum at jeg netop har færdig gjort min uddannelse, så de der børn har jeg umuligt haft tid til at starte på tidligere) så blivet jeg MAKS stresset 🙈 Jeg kan godt blive virkelig stresdet over den der fetilitets spurt min krop (åbenbart) har gang i! Og så bliver jeg sgu lidt vred, som om vi ikke alle sammen knokler helt vildt på alle andre aspekter af vores liv så skal vi også knokle med de børn…og du og Adam knokler endnu mere, og åh hvor jeg krydser og håber for jer 🙏🏼 Virkelig virkelig sejt at du deler viden ud og snakker om de hårde facts, men åh for faen hvor jeg lyst til bare at ignorere de hårde statestikker 🙈 Og så er det underligt den der uvished man har om sin krop på forhånd, om den er super duper dertil eller ikke…

    1. Haha, det skal du sgu ikke blive Emilie. Det er jo det der er så fantastisk – der er fakta. Og så er der livet, hvor folk bliver gravide HELE tiden, hele døgnet, ugen, året rundt. Der er masser af kvinder, der bliver gravid 40+. Se lige på Kronprinseparret 😜
      Det her handler for mig mest af alt om, at jeg bare gerne selv ville være informeret, da jeg var yngre. Have forstået cyklus og ligesom fået et indblik i, hvordan alt fungerer. Det tror jeg også ville kunne lette noget af den skam mange oplever senere, når det hele så ikke bare dur som det skal. Jeg oplever virkelig mange som er i chok, fordi man regner med, at den bare er der. Det har man jo lært i skolen.
      Jeg er enig med dig – jeg synes faktisk, det er skide strengt, at det er indrettet sådan, at vores fertile toppunkt ligger i det årti, hvor vi også skal studere på normeret tid og starte karriere. Som om vi ikke stressede nok i forvejen.
      Du skal ikke stresse på baggrund af det her indlæg – lov mig det. For langt, langt, langt de fleste virker alt som det skal. KH

  26. Jeg har tænkt præcis det samme! Tænk at man skal kæmpe så meget for at opnå noget, som mam har prøvet at undgå i så lang tid.

    Håber så inderligt for jer, at I snart vinder i spillet.

    ❤️

  27. Super godt informativt indlæg, Cathrine!

    MEN når det så er sagt: når man er 20 år, så er man aller mest fertil som kvinde, netop derfor skal man huske at tage sine p-piller hver dag og at bruge kondom, hvis man ikke vil være gravid, for der ER chancerne store for at blive gravid. Jeg tænker, at der er mange i den alder (18-22), der læser din gode blog, og jeg synes derfor det er farligt at skrive man ikke skal bekymre sig om det – man skal bekymre sig mindre og mindre om det, når man er 27-35, men inden den alder, så er der jo – som du også skriver – gode chancer og god grund til bekymring ved forglemmelser. Men du har ret – mere infomation på dette område! 🙂

    1. Det er SLET ikke fordi jeg siger man IKKE skal spise p-piller. ELLER bruge kondom. Jeg synes bare, man skal have hele historien og forklaringen om hvordan biologien hænger sammen! Det her handler ikke om, at man bare skal komme i sving med børn, det handler slet og ret om, at man skal være velinformeret. Det synes jeg ikke, jeg har været fra seksualundervisning.
      En anden note: Er man informeret, kan man også træffe beslutninger om prævention, der passer en selv – ikke hvad ens læge angiver som standard.
      Jeg synes ikke, man skal leve med den grundangst for at blive gravid hver måned – som jeg i hvert fald har haft. Simpelthen af ren og skær uvidenhed. KH

  28. TAK for det indlæg! Vi er også i gang med tetris-spillet på femte måned nu. Jeg skulle blive næsten 34 før jeg mødte ham, jeg havde lyst til at få børn med, og en måned før min 35-års fødselsdag begyndte vi på projektet. Og nu jonglerer vi ægløsningstest og arbejdskalendre for at få det hele til at gå op, og alligevel er det ikke til at vide, om det sker om en måned eller et år. Den uvished er svær at leve med – for jeg er smerteligt bevidst om min alder, men jeg ville jo også virkelig gerne have en at have børn med, istedet for at få dem alene. Jeg føler lidt, at første del af puslespillet gik op (at møde en, som er samme sted i livet, som jeg gerne vil have børn med, og som gerne vil have børn med mig), men at anden del af puslespillet nu har vist sig 🙂 Uvisheden i kombination med uret, der tikker – det er ikke en let kombi at leve med og være i…

  29. Der er dybt tragikomisk, hvor meget frygt i relation til at få børn kan fylde i en kvindes liv. Der går SÅ mange år, hvor vi frygter og bekymrer os for at blive gravide, mens vi prøver på at undgå det, Og så en dag ændrer det sig, og vi frygter derimod IKKE at blive gravide.
    Jeg er også en af de kvinder, som har taget p-piller i alt for mange år. Jeg stoppede oprindeligt p.g.a. et ønske om at få børn med min daværende kæreste. Det gik dog ikke imellem os (Her kan jeg så, med min ny-erhvervede viden om hormonernes indflydelse i forhold til valg af partner, spekulere på hvorvidt vi mon i det hele taget havde været sammen i alle de år, hvis ikke jeg havde ændret min kropskemi så invasivt). Nu er der gået et år siden jeg droppede p-pillerne – min krop og min cyklus er stadigvæk ikke blevet stabiliseret, og jeg ærgrer mig så voldsomt. Netop fordi jeg, hvis jeg ikke havde ødelagt det hele med p-piller, havde haft stabil ægløsning og derved kunne undslippe rigtig meget unødvendig bekymring i forhold til sex.. For selvom jeg altid bruger kondom, når jeg har sex med min nuværende partner, så ved jeg jo, at det ikke beskytter 100% og frygter at blive gravid ved et uheld. Sex er rigtig rart og lækkert med den her fyr, men vi er ikke kærester og ingen af os er et sted i livet, hvor vi har plads til børn lige nu. That said, så ville jeg sandsynligvis føle mig tvunget til at gennemføre en uplanlagt graviditet, for hvem ved, om det ville være min eneste chance for at få et barn?

    1. Det rejser jo nogle kæmpe dilemmaer og pros and cons omkring prævention for den enkelte – også i dit tilfælde omkring ny partner/kondom etc.
      For mig handler det her om, at der simpelthen er for dårlig seksualundervisning. Jeg synes, det er skideærgerligt, at man som ung render rundt med en grundangst for at være gravid – det gjorde jeg i hvert fald. Så snart kondomet sprak eller jeg missede en enkelt pille. Jeg synes simpethen man mangler undervisning i, hvordan kroppen hænger sammen. KH

  30. Hmmm, bestemt relevant at være velinformeret om biologien, men omvendt kan vi heller ikke komme uden om at der i Danmark er et ekstremt højt antal provokerede aborter grundet uønsket graviditet og en stigende forekomst af seksuelt overførte sygdomme, så synes bestemt også den information fortsat er relevant – det viser tallene i den grad! Omvendt synes jeg faktisk at der i medier mv. er kommet øget fokus på det at være ufrivilligt barnløs og mulige årsager hertil, selvom om man godt kunne ønske mere fokus og måske især bedre forhold/økonomisk støtte til ramte par. Ønsker jer alt det bedste og håber heldet snart er med jer 🙂

    1. Men det er jo ikke enten eller – man kan bare ikke undlande at undervise i vigtige dele af biologien. Det er jo ikke fordi man skal droppe hverken den ene eller anden form for prævention – FOR GUDS SKYLD. Det handler virkelig om at være informeret, også som ung, at forstå sin krop, hvad den kan og ikke kan. Det synes jeg er pisse vigtigt! KH

  31. Fandme bare et iorden indlæg! Det er fuldstændig korrekt! Og særligt unge kvinder ved ikke nok om deres underliv! Dette kan forøvrigt udvides med at meget få danske kvinder er klar over klitoris er et kæmpe organ som primært opererer indvendigt i kroppen, – jeg kan virkelig anbefale den nye bog “glæden ved skeden” ny, opdateret, korrekt og megavigtigt: upolitiseret viden! Kh lægen!

    1. Halleluja læge Mie, hvor er jeg glad for, at du tilskriver dig indlægget. Det betyder enormt! Jeg har faktatjekket og faktatjekket og faktatjekket for at have styr på mine tanker, haha! Det har taget mig flere dage at få skrevet rent, så FEDT! OG den bog skal jeg simpelthen have et kig i, tak for tippet! KH

  32. Virkelig interessant indlæg.
    Jeg synes, det er et svært emne. For på den ene side, er det uhyre vigtigt, at unge mennesker forstår deres krop og hele forplantningsprocessen, uden at det bliver et skræmmebillede.
    Samtidigt er min personlige holdning, at lidt “skræk” er meget godt, for at hindre uønskede graviditeter. Jeg er selv blevet gravid på p-piller to gange. Én gang som 19-årig, hvor jeg havde haft roskildesyge (og nok kastet pillen op :/). Midt i studentereksamener fik jeg have abort, hvilket var hårdt og gjorde studentertiden ret ambivalent. Jeg havde slet ikke den fornødne respekt for, at p-piller skal tages rigtig for at virke.
    2. Gang var nok én glemt p-pille, hvilket så resulterede i et dejlig, omend uventet, barn i en rimelig ung alder.
    Det er naturligvis en 100 procent personlig holdning baseret på mine erfaringer. Men jeg ved, at der der flere i min omgangskreds som var ret laissez faire med p-piller/kondom, og som har endt med aborter.
    Det er slet ikke, fordi jeg er uenig med dig i dit indlæg! Det var bare et indspark.
    Nok også, fordi den abort som 19-årig var lidt hård.
    Tusinde tak for en ganske vidunderlig blog. Jeg føler mig klogere og inspireret pga af den hver eneste uge.
    Kæmpe held og lykke. Jeg håber inderligt, at 2018 bliver jeres forældreår.
    Kæmpe kram

  33. Åhhhhh, hvor jeg dog elsker din spejlæg-humor! Hold kæft hvor ville jeg som du ønske, at de ikke i sexual undervisningen havde lært os at putte gummi på bananen, men istedet fortalt os lidt om, at den der baby ikke leveres når man siger “så, nu passer det ind”…. 1,5 år er vi nu inden i fertilitets helvedet og der er stadig ikke gevinst…. havde jeg vidst det for 15 år siden, havde jeg droppet pillen og blevet medlem af de unge mødre… hvis jeg vel og mærket dengang var mere fertil end nu 🙈 … go vind

  34. At have et obejktivt, nuanceret og velinformeret grundlag at træffe valg på. Det er jo det, det handler om. Og jeg er enig i, at den måde vi oplyser om prævention og graviditet på hælder til en side, der senere får os til at handle på baggrund af overvurderet risiko for graviditet, undervurderet risiko for kønssygdomme og manglende kendskab til vores egen krop og cyklus. P-pillerne har både en frigørende effekt for kvinder som har et middel til at bestemme hvornår vi vil være gravide. Men samtidig har vores brug af ppiller måske også vænnet os til at tænke på graviditet som noget evigt nært forestående. Og derfor er det også et chok, når man kommer ind i infertilitetsverdenen, og i stedet for en praktiserende læge, der taler p-piller op, møder man fertilitetsspecialister som alle sagligt og objektivt forklarer, hvor ekstremt mange brikker, der skal falde på plads på en helt speciel måde for at lave et barn. Hvis man havde den viden fra starten, ja, så kunne man måske have truffet valg om både prævention, hormoner, aborter og hvornår man vil starte processen med at prøve at få børn på et reelt grundlag.

    1. PRÆCIS, Anne, Halleluja! Det er alt jeg ønsker mig – et obejktivt, nuanceret og velinformeret grundlag at træffe valg på. Og det synes jeg ikke, vi præsenteres for i dag! KH

  35. Tak for fint og ærligt indlæg.
    Jeg tror også de sociale medier som især Instagram (!) spiller en stor rolle ift at sprede “baby- og graviditetsglansbilledet”. Hvor opstillede billeder af babybuler (hader det ord), og nuttede babybilleder ikke giver et sandfærdigt og ærligt billede af, hvordan processen BAG måske har været, f.eks mange måneders forsøg på at blive gravid. Jeg synes der generelt bør være mere ærlighed (tak for din åbenhed om emnet her på bloggen), så der kommer mere fokus på, at det at blive gravid ikke nødvendigvis er en dans på roser. Det kan tage lang tid, hvilket ikke er unormalt.

  36. Hej. Jeg sidder her som medicinstuderende og aktivt medlem af sexekspressen (som laver seksualundervisning for folkeskoler) og bliver lidt ked af, at du kalder kondomet for “p-pillens forfader”. Jo, kondomet blev da opfundet før p-pillen, men til dato har kondomet en funktion som ingen andre præventionsmidler (og i særdeleshed ikke p-pillen) har, og det er at beskytte med seksuelt overførte sygdomme. Jeg kan godt se, at dit mål med dette indlæg var at fortælle om udfordringerne ved at blive gravid, og din forklaring har da også fanget det overordnede billede meget fint. Men din blog læses også af yngre mennesker, og ved første gennemlæsning synes jeg at det er ærgerligt, at du indirekte fortæller de unge at kondomet er outdated… Rigtig mange seksuelt overførte sygdomme er stigende i antal tilfælde pr år, og det særligt blandt de unge, og kondomet er det eneste, der beskytter os fra det. Det er på ingen måde en forgænger for p-pillen i den henseende. Håber du vil tænke over den formulering til en anden gang, så du ikke får brugt din ellers rigtig fine blog (som jeg ellers holder af at læse!) til at sprede et ærgerligt budskab.
    Bedste hilsner

    1. Det er rent tidslinje-wise 😉 Kondomet kom før p-pillen 🙂 Jeg fortæller IKKE at kondomet er outdated – læs også mit indlæg fra i dag. Du tillægger mig og indlægget en retning, det ikke skal have og en holdning, det ikke har.

      Min pointe er at forklare, hvordan biologien hænger sammen. IKKE at tale fertilitetsbehandling. IKKE at tale prævention. Simpelthen forklare, at der er ét vindue. Og det har jeg aldrig fået forklaret. At man altså ikke kan blive gravid hele måneden. Det er ikke sådan biologien hænger sammen. Det er dét det handler om – hvordan biologien hænger sammen. Det er ikke en dundertale om prævention.

      Jeg synes absolut ikke, der er et ærgerligt budskab i det her. Det er bare to forskellige snakke. Det her indlæg handler om at blive gravid eller undgå det. IKKE alt det andet. KH

  37. Det “farlige” er nok også at tænke for meget over alt det der skal lykkedes.
    Har heldigvis aldrig selv skulle planlægge med ægløsning osv, det er ligesom bar lykkedes begge gange.
    Beundrer virkelig at du er åben om fertilitetsbehandling mm men nogle gange tænker jeg at det også må være noget af et pres når så mange “følger med” held og lykke

  38. Hej Cathrine,
    Hvor er det bare smukt skrevet! Forstår virkelig dine tanker omkring unødige bekymringer og biologiske mirakler. Når det er sagt synes jeg at man skal passe meget på at sammenligne barnløsheds-snakken med præventions-snakken. For selvom risikoen/chancen for at blive gravid, hvis et kondom fx går i stykker er meget lille, skal det stadig tages seriøst. Jeg er personligt bange for graviditet hvis dette sker eller jeg glemmer en p-pille, hvilket jeg forsat synes jeg skal være, da jeg skal være ansvarlig i min situation. Samtidig forstår jeg selvfølgelig godt at du fortryder at have været nervøs for graviditet i den situation du nu står i. Forstår godt hvad du mener, men det man skal virkelig passe på med at underminere brugen af prævention (hvilket jeg godt ved du ikke gør, men det kan godt misforstås). Lige lidt tanker fra en, som er i en helt anden situation. Krydser fingre for at jeres brikker falder på plads snart <3

    1. Sådan som jeg læser Cathrines indlæg handler det ikke om at slække på præventionen eller skrue ned for ansvarligheden. Det handler om at vi skal have adgang til den viden og redskaber som gør os i stand til at kunne analysere os frem til, hvornår der er rimelig grund til fx at være bekymret ved et sprængt kondom og hvornår risikoen vil være minimal. Vi har faktisk muligheden for at erstatte angsten og de bange følelser ift graviditet og prævention med lidt mere reel og konkret fakta og viden. At tage magten over vores krop tilbage, så den ikke er gemt på en fertilitetsafdeling eller i en lægebog.

  39. Rigtig fint indlæg! Jeg droppede også p-pillerne (eller det var faktisk en p-ring) for to år siden, da jeg begyndte at blive syg af den. Vi har brugt appen Clue og kondom i de mest fertile perioder, og det er jeg ikke blevet gravid. Desuden har jeg kunne mærke min ægløsning. Da vi her i sommer bestemte for at prøve at blive gravide, så var den der i første forsøg <3 Så det er altså også muligt selvom vi godt ved at vi har været meget heldige!

  40. Du har så ret, så ret. Jeg fandt først ud af, hvor indviklet reproduktion er, da jeg havde et humanbiologikursus som led i min uddannelse. Det er for SINDSSYGT at det overhovedet lykkes nogle at blive gravide. Både ud fra de faktorer, som du skriver, men fx også at sæden og kvindens miljø er pH-mæssigt helt forskellige, så kvinden faktisk når at slå de fleste af sædcellerne ihjel, inden de overhovedet når op til livmoderen. Så skal sædcellerne ind i hulen, finde den rigtige æggeleder, hvor ægget, der har været gennem ægløsningen er (for der er helt deroppe, at ægget skal befrugtes) osv. osv. Det er vist under én procent af de sædceller, der kommer fra en ejakulation, som når op til ægget.
    Jeg har kun været på p-piller i kortere perioder i gymnasiet og så da jeg fik en kæreste her for et år siden. Allerede efter tre måneder var jeg DONE. Nu har jeg en hormonspiral. Og selvom jeg intet mærker til den, ligesom jeg gjorde med pillerne, så kan jeg ofte få lyst til at få den ud, og så bare have ubeskyttet sex. Det er jo alligevel så svært at blive gravid, at det naturligt vil være en prævention – og så jo alligevel SLET ikke.

  41. Også som jordemoder- og i øvrigt arbejdende bl.a. på fertilitetsklinik- er dette indlæg simpelthen så fint at læse. Spot on fysiologisk og med al den ambivalens, tvivl og det håb tydeligt, som er så nærværende når man gerne vil have et barn. Ønsker alt det bedste til dig og Jer.

  42. Du er så god og åben om det her – jeg er sikker på, du hjælper en masse kvinder på vej – og jeg selv bliver lidt klogere på, hvad (midlertidigt) barnløse (barnsøgende?) gennemgår. Og så er det bare så individuelt, det der fertilitet! Jeg kender dem, der ikke har kunnet uden hjælp (og hvor de så, helt klassisk, pludselig er blevet gravide med nummer to UDEN hjælp), og så de, hvor de blot skal overveje at have sex, så er der en positiv graviditetstest. I nogle tilfælde endda, hvor endnu en graviditet har været det, der næsten fik bægeret til at flyde over. Det er en sær balancegang – især når man går fra beskyttelse og så til aktivt gerne at ville være gravid – så kan det pludselig ikke gå hurtigt nok. Men dit indlæg fik mig faktisk til at overveje at starte op på projekt-nummer-to-barn – fordi der ER jo ikke sikkert, det går lige så nemt som første graviditet.
    Tak for sin ærlighed!
    Og ps.: Jeg havde da absolut heller ikke fået nok undervisning i forplantning i folkeskolen! Jeg og jeg lyttede absolut også efter! Vi havde slet ikke fokus på kvindens cyklus! Argh – jeg håber sørme seksualundervisningen er mere fyldestgørende i dag!

  43. En del af Hunger Games-fænomenet er også at for nogle går det super let. 15 år på p-piller, masser af alkohol, stressende natarbejde (det søde lægeliv…) overdreven motion i perioder, 31 år gammel – og jeg blev gravid så snart jeg smed p-pillerne og misdannelsesscanningen viser en sund og livlig pige. Det er pisseuretfærdigt at man måske ikke er biologisk kompatibel med den mand, man er kompatibel med på alle andre områder.

    Bare husk på at forskningen ikke har svaret på alt og 90% af de “fakta” om fertilitet, du lister op, er ikke fakta, men noget man er næsten sikker på er rigtigt. Dog tager du fejl angående biologisk fertilitet. De studier er så gamle (vi taler 100 år) og mennesker dengang var så underernærede og syge at resultaterne ikke kan overføres til nutiden. Det er en skræmmekampagne uden lige. Dog ved man nu at jo flere gange man har haft kønssygdomme, jo mere falder fertiliteten – så kan man lige overveje at hver fjerde ung på et tidspunkt har haft klamydia.

  44. Jeg er enormt vild med din ærlighed og enormt fangende og rørende måde at skrive på <3 Jeg har fulgt dig i maaange år og ønsker dig og Adam al god vind i jeres retning i denne fertilitetskamp!
    Samtidig har jeg aldrig været mere nervøs for, om jeg selv kunne blive gravid, som efter jeg er begyndt at følge jeres forløb… Jeg er 23 år, min kæreste er 25, og jeg ved, at det er ham, jeg vil have børn med. En dag! Ikke nu… Men tanken om, at det måske ikke kommer til at kunne lade sig gøre en dag, fylder mere og mere i mine tanker. Kan man egentlig godt (evt. betale sig fra) at få tjekket sine fertilitetsmuligheder et sted? Uh det ville gøre mig så meget mere rolig…

    1. Så hold fast i den statistik, at det altså lykkes helt naturligt for 80-90 % af befolkningen. Det er trods alt de fleste <3 Hvis du kan, så slip den skræk 🙂 KH

    2. Det ville i øvrigt ikke give mening at blive tjekket med mindre det var aktuelt. Ens fertilitet er faktisk ikke en konstant – det er også derfor nogen er igennem et langt forløb for at få nummer 1 og så kommer 2 bare dumpende uden problemer 🙂 Derudover er det ikke alle undersøgelser, der er lige rare, så dem skal man ikke gå igennem med mindre det er bidende nødvendigt 🙂 KH

  45. Du har så meget ret! Jeg forsøger ikke at blive gravid, men jeg har selv tænkt tanken, efter jeg havde set den eneste ene først gang, blev jeg lidt bekendt med chancen for at blive gravid.. men vi burde blive oplyst mere! Hvorfor er der ikke nogen der har fortalt hvor svært det kan være! hvornår man skal tage en “trekantspille” og hvornår det virkelig ikke er nødvendigt.. Tak for dit indlæg, håber der er nogen unge piger der kigger med og lære lidt, eller en folkeskolelærer for den sags skyld.

  46. Supergodt indlæg, Cathrine. Jeg er så stor fan af, at du vil dele dine tanker om fertilitet og om jeres hårde forsøg. Og jeg ønsker dig og Adam alt det bedste. <3

    For mig har det tidligere været lige dele angst over at blive gravid og stress over, at fertiliteten falder med alderen.
    Men efter jeg for 3-4 måneder siden begyndte at tage min morgentemperatur hver morgen med sådan en basse: https://www.greengoddess.dk/butik/cool-stuff/lady-comp-basic-naturlig-praevention-basis-model/ er jeg samtidig vendt tilbage til alt det, jeg knap nok huskede fra biologitimerne i gymnasiet om det gule legeme og sådan. Jeg er vild med at kunne følge med i, hvornår jeg har ægløsning og at jeg faktisk kan mærke det.

    Samtidig er jeg skræmt over, hvor mange år jeg har brugt på p-piller som yngre, hvor mange år jeg har kastet hormoner ind i min krop hver morgen, som var det en simpel vitaminpille. Det er ikke for at dømme andre, men min egen oplevelse var, at p-pillerne og senere minipillerne fuckede min krop op. Med migræne fra p-pillerne og med et akneangreb, da jeg stoppede på minipiller.

    Hvorfor lærer vi ikke mere om det korte tidsrum, man kan blive gravid i? For det er nemlig ikke hele måneden, langtfra, jo, men det bliver der bare ikke talt meget om, hverken fra seksualundervisning eller fra læger og sundhedsplejersker.

  47. Hej Cathrine,

    Super fin artikel. Og selvom det måske er hårdt, at man ikke er blevet fortalt, hvor svært det kan være at blive gravid, når man ønsker det, så tænker jeg, at det giver mening, fordi de fleste (heteroseksuelle) mennesker bruger mere tid på at UNDGÅ at blive gravid eller gøre nogen gravid end at blive det.
    Jeg arbejder selv med seksuel sundhed, og jeg vil sige til dig:
    Din fertilitet hænger ikke sammen med at du har taget p-piller eller brugt nødprævention (også selvom du har gjort det flere gange) – det synes jeg du skal vide, så du ikke slår dig selv oven i hovedet med noget, som ikke har nogen betydning.

    Bh Meta

    1. Hej Meta,
      nej det ved jeg, derudover er det ikke mig, der ikke er fertil 🙂 Det er mere et spørgsmål om at jeg ikke havde behøvet at tage dem i så mange år. Jeg vil alt andet lige gerne undgå hormoner og medicin dagligt i tolv år. Men tak for tanken! KH

  48. Hej Cathrine. Vild med med din spil reference – “Dét at lave et menneske kan sidestilles nogenlunde med at skulle gennemføre både Tetris og Super Mario på én gang”. Det er skønt at få et både seriøst og underholdende indslag om dette emne. Min kæreste og jeg i er i fuld gang med første IVF efter 2,5 års forsøg, herunder 3 inseminationer. Efter at have læst flere af dine indlæg om barnløshed føler jeg mig lidt mere vidende, lidt mindre alene og lidt mere opløftet, i en omgangskreds der har det med at ramme det lille vindue rimelig spot on – h v o r d an ? ! Tak for god læsning og held og lykke til – May the odds be ever in your favor too! KH M

Læg en kommentar