Film for nyligt

En mørk og regnfuld aften kalder på gode film – og en weekend i sigte præcis det samme. Det er tid til at finde slumretæppet frem, lave en god kop te og se en god film. Der er masser af dem.

Husk endelig at dele, hvis I har set nogle af filmene på gratis tjenester, så man kan slippe for at leje.

God fornøjelse, venner!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Film for nyligt

BLADE RUNNER 2049 (set i biffen)

Smukkeste film jeg har set længe med altid trist-heltemodige Ryan Gosling. Vi er i året 2049. Mange år efter det store blackout. Robotterne vi selv havde sat i verdenen havde fået meget selvbestemmelse, et oprør var på mig. Så man tog en hel generation ud og lavede en række simplere robotter der ikke ville skabe en revolution.

Ryan Gosling arbejder som lejesoldaten, der sendes ud for at finde de sidste første-generations-robotter for at pensionere dem. En tur går ikke som planlagt og et mysterium starter. En nedgravet kasse med knogler. Knogler der bærer præg af at have undergået et kejsersnit. Men på knoglerne er også et “varenummer”. Men det kan jo ikke passe. Robotter kan ikke formere sig. Eller kan de? Og hvis de kan, hvor er barnet… Eller robotten så?

SYGT spændende, dystopisk film, der skubber til dine tanker omkring teknologi og fremtiden. Den stiller spørgsmålstegn ved, hvornår noget er menneske. Hvem definerer? Og hvad er menneske? Mega spændende også når man ikke har set 1’eren og især hvis man er vild med Westworld-serien på HBO.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Film for nyligt

HIDDEN FIGURES (lejes på Blockbuster bl.a.)

Historisk film om de sorte kvinders fantastiske arbejde under the Space Race (kampen om at indtage rummet, USA vs. Rusland. Space Level Kold Krig). Har du brug for at få din female power på – så skal du se Hidden Figures.

Vi er i 60’ernes USA. The heat is on om at nå længst, stærkest, flottest i rummet. NASA har brug for alle kræfter – og nogle positive historier, hvis de skal blive ved med at have funding. Ikke flere rumraketter der styrter eller brænder op. Og hvis man vil vinde en kamp, så skal man bruge alle kræfter. Alle. Samle de bedste. Men tiden er imod kvinderne, og selv om der sidder knivskarpe hoveder, så får de ikke lov til at komme længere end til sekretærskrivebordet. Indtil desperationen bliver stor nok.

Helt vidunderlig stærk, følsom og inspirerende film om at blive ved, selv om du møder modstad og selv om du får at vide, du ikke kan.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Film for nyligt

THE FOUNDER (lejes på Viaplay bl.a.)

Da vi var i Klitmøller, talte vi bl.a. om ungarbejde. Hvad vi brugte vores ungdoms-efter-skole-tid på. Og jeg brugte den bl.a. på McDonald’s. Hostess with the mostess, i tre år. Og så kom Emily med en pointe. Alle hun kender, der har arbejdet på McDonald’s er usædvanligt stolte over at have været der. Vi ser tilbage på det som en sød tid og vil til hver en tid brillere i lingoen, om vi får muligheden (“skal vi bare køre i DT’eren?” eller “2 ham, tak” eller “skal jeg bare køre til 2’eren?”).

Nogen vil kalde det indoktrinering, haha! Og det klinger absolut ikke hult, når man ser en film som The Founder. En faktisk ret skrækkelig men helt sand historie, om den kloge, der narrer de mindre kloge. Om en tyv der slap af sted med det. VILD film og historie.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Film for nyligt

STRAIGHT OUTTA COMPTON (lejes på Blockbuster bl.a.)

Historien om verdens farligste rapgruppe. NWA. Et indblik i de hårde områder af LA, i politivold og racisme – selv om vi taler 80’erne og 90’erne. Om vigtigheden i at give sin generation en stemme – men også prisen for det. Hurtig berømmelse, alt for mange damer, stoffer, druk, penge. Det kan skille selv de bedste venner ad.

Penge og berømmelse er en flygtig og jordisk gode. Omsorg, kærlighed, venner. Det er det vigtige – hvis bare vi når at fatte det.

Stærk, rørende og smuk og meget aktuel film. Stadig den dag i dag. Vær forberedt på at blive skide ked af det over uretfærdighed, men også empowered når den least likely får succes.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Film for nyligt

FENCES (lejes på iTunes bl.a.)

Troy er er en del af arbejderklassen og alt hvad han har, har han kæmpet for. Han har taget den hårde vej. Tæv hjemmefra, tyveri for at få til dagen og vejen, fængsel. Nu lever han på dydens smalle stil. Og på den sti er der ikke plads til mange udskejelser. Og der er heller ikke plads til andres. Der er én vej, og det er Troys. Og han opdrager sin familie, sine børn med hård hånd.

Men vi er ikke fejlfri, heller ikke Troy og at holde andre i et jerngreb vil unægtelig give modstand.

Virkelig smuk film om generationsskiftet i 50’erne. Den strikse fader, der ikke tillader sine børn at gå andre veje end dem han selv udpeger. Men måske stopper man også sin egen udvikling, når man holder andre?

5 kommentarer
    1. Haha, måske en lidt mærkelig kommentar. Men mente det også i forlængelse af, at din blog er FED – og er glad for, at du tager så mange samfundsemner op for tiden!!! Det er vildt inspirerende at læse og debattere med jer herinde.

Læg en kommentar