Gør en forskel (eller ti) og mød mig på torsdag
Sponsoreret

Ti til forskel, Spar Nord, Mødrehjælpen, ROCKPAPERDRESSES, Cathrine Widunok Wichmand

billeder JULIE BJARNHOFF

Jeg har glædet mig i en måneds tid til det her. En kombination af mange gode ting. Mig der hjælper andre, støtter en sag, der ligger mit hjerte nær, muligheden for at møde jer – hvis I også er friske på at hjælpe andre. Det har Spar Nord givet mig muligheden for.

Mit værste job nogensinde var dengang, jeg arbejdede som phoner i Mødrehjælpen. Bestemt ikke pga. Mødrehjælpen, men fordi jeg var elendig til jobbet. Hver aften fik man udleveret en bunke papirer med navne og numre, og så var det bare at ringe fra en ende af og prøve at få folk til at brænde for den sag, jeg selv brændte så meget for. Mega, mega svært – og grænseoverskridende.

Jeg kunne ikke få lukket nogen deals, og da jeg havde fået bundet min mor, min far, min farmor, mig selv og Adam op som støtter, så var der ikke meget at rutte med. Og det betød også, at jeg hver dag gik hjem med kæmpe stor, sort samvittighed. Fordi jeg ikke var dygtig nok til mit arbejde, fordi jeg ikke fik sat flotte nok tal på tavlen, så var der altså børn, der ikke kunne få julehjælp, gravide kvinder, der ikke kunne få den rette omsorg og rådgivning. For et følelses- og samvittighedsmenneske som mig – tough. Jeg stoppede, dels fordi jeg kom ind på Talentholdet den vinter, men ligeså meget fordi, jeg ikke synes, jeg var dygtig nok. Og så blev jeg jo en dyr belastning, kunne jeg ikke finde støtter i dem, jeg ringede til.

Annonce for Spar Nord

Ti til forskel, Spar Nord, Mødrehjælpen, ROCKPAPERDRESSES, Cathrine Widunok WichmandTil gengæld har jeg sidenhen støttet Mødrehjælpen, hvor jeg kan. Til jul, månedligt. Jeg har fået andre til at støtte, hvor de kunne. Adam har haft et par fødselsdage i træk, hvor han ikke ønskede sig andet, end at folk donerede til Mødrehjælpen. Fantastisk, ikke?

Mødrehjælpen er en af de organisationer, der bruger mindst på administration og mest, der hvor det faktisk har betydning. Og det betyder meget for mig. At hjælpen kommer ud. At man kan søge om julehjælp, så børn kan få en jul. Forestil jer ikke at have råd til at give sine børn en jul. Eller en kage på deres fødselsdag. Så har Mødrehjælpen et initiativ, Den Rullende Kagemand. Fantastisk, ikke? Så kan man alligevel få lov at dele ud i skolen, selv om der ikke er råd hjemmefra. Det er så fint, en lille ting med stor betydning.

Ti til forskel, Spar Nord, Mødrehjælpen, ROCKPAPERDRESSES, Cathrine Widunok WichmandFor alle de timer jeg ikke har præsteret godt nok som phoner, har jeg fået chancen for at give tilbage. Og det er med Spar Nord i ryggen. Spar Nord  har nemlig en fond, og den fond støtter lokale initiativer. Foreninger og initiativ du bruger. Fodboldklubber, teaterforeninger, you name it. Initiativer som er med til at give sammenhold og fællesskab i vores lokalområder. OG fondet er faktisk for os alle at ansøge (og det er tilmed en overskuelig proces).

Du kan nemlig ansøge fondens projekt Ti til forskel – tanken er, at du kan søge om 10.000 kroner til dit lokale initiativ. Måske en nyttehave til fælles brug? En hjælpende hånd til fodboldklubben, så alle kan få ens t-shirt eller komme på tur? En lokal lille lektiecafé der har brug for midler til at hjælpe endnu flere, købe papir og penne? Spar Nord støtter mere end 938 tiltag hvert år – og det kan også blive dit! Dit lokalområde, din hjælpende hånd, sammen med Spar Nord.

Hver måned trækkes en lille vindervideo på Spar Nords side.

Ti til forskel, Spar Nord, Mødrehjælpen, ROCKPAPERDRESSES, Cathrine Widunok WichmandJeg har fået lov til at støtte min lokale Mødrehjælpen på Rolighedsvej. Og jeg synes, I skal hjælpe med.

På torsdag den 19. oktober klokken 16.00, tager jeg ned i Mødrehjælpen med en stor flot check fra Spar Nord, som jeg glæder mig til at overrække. Den står nede i køkkenet as we speak. Jeg giver checken som støtte til årets kommende julehjælp. Jeg ved, at julen er den bedste tid for mine niecer. De glæder sig, tæller ned. At se (jule-)lyset i deres øjne, når vi skal danse om træet, forventningens glæde omkring julegaver. De kan næsten ikke være i deres små kroppe for spænding. Det er alle børn forundt. Jeg vil med Spar Nords støtte i ryggen give flere børn i området mulighed for jul.

Jeg vil stå på Rolighedsvej på torsdag fra klokken 16-18.00, og så drømmer jeg om at I kommer forbi og giver det videre, I har i overskud. Butikken sælger nemlig brugt tøj og legetøj videre.

Har du aflagt børnetøj og legetøj op til seks år (de har desværre ikke mulighed for at håndtere større størrelser), så kom forbi! Giv mig et kram og giv det videre. Dit eget overskud, giv det videre. Du er også velkommen til at komme ned og købe – de har så mange gode ting, legesager og tøj. Så kan hjælpen fra Spar Nord blive det første, store skridt.

Der er ingen tilmelding, og alle er velkomne. Jeg ved, at Gerda og Jette fra Mødrehjælpen serverer et glas vand og en nød, og så glæder jeg mig så meget til at se jer og sammen gøre noget godt for børn.

Sted: Mødrehjælpens butik, Rolighedsvej 18, 1958 Frederiksberg C
Dato og tid: Torsdag den 19. oktober 2017 fra 16.00-18.00

Og husk at du også kan søge Ti til forskel, har du et lokalt initiativ, du gerne vil støtte med 10.000 kroner. Det kan gøre en stor forskel. Du skal oploade en lille video med en kort fortælling om dit lokale initiativ og hvorfor det skal have støtten, og så kommer det til afstemning! Så go, go, go!

Ti til forskel, Spar Nord, Mødrehjælpen, ROCKPAPERDRESSES, Cathrine Widunok Wichmand

16 kommentarer
  1. Åh hvor er det et skønt initiativ. Man bliver som nordjyde helt stolt af sin gode, gamle bank. Jeg ville så gerne komme og hjælpe alle de skønne mødre og børn, som ikke har (/haft) det så nemt som mig – men jeg sidder desværre i Aarhus, så det må blive en anden gang.

    Hav en skøn dag!

  2. Det er simpelthen sådan et skønt formål du med hjælp fra Spar Nord støtter op om – hvis jeg var i nærheden, var jeg helt sikkert kommet forbi.

    Jeg har siden mine børn var små doneret mine deres tøj, møbler og legetøj til Mødrehjælpen i Aalborg, fordi de alle dage har gjort et godt stykke arbejde for trængte familier. Da jeg var barn var min far frivillig i Mødrehjælpen, så de har på en eller anden måde altid fyldt meget i mit liv, og nu er jeg bare glad for at kunne give mine børns ting videre til andre der kan få glæde af det.

    Ha’ den skønneste torsdag, og mon ikke der er en del, der kommer forbi til både kram og donationer 🙂

    De bedste hilsener,
    Maria

    1. Åh hvor er det fint at høre Maria. Jeg holder også meget af Mødrehjælpen – selv om jeg arbejdede der i relativt kort tid, så kom organisationen helt under huden på mig. De er vigtige og fortjener meget mere hjælp og støtte, end de får. Jeg håber, der kommer folk forbi 🙏🏼 GOD torsdag til dig! KH

  3. Så flot du vil hjælpe og gøre en kæmpe forskel:-)
    Var jeg blot rask, så kom jeg gerne forbi.
    Jeg kender en bankdirektør i Spar Nord og har hørt om projektet og har tænkt om der er noget jeg vil kunne gøre i mit nær miljø.
    Held og lykke med din indsamling og din overrækkelse:-)

    1. YES Tina – det er bare at ansøge. De trækker jo en vinder hver måned – så det bliver til en hel del. KH til dig

  4. Mødrehjælpen er uden tvivl en fantastisk organisation, der gør et kæmpe arbejde. Og netop et arbejde i det små, der gør en kæmpe forskel. Deres rådgivningstelefon er også virkelig et godt arbejde, synes jeg. Cadoeu til dig for at støtte den gode sag!
    Jeg kommer desværre ikke til dit event, da jeg bor i den anden ende af landet, men håber du ser nogle læsere 🙂

  5. Vi har lige afleveret en stor sæk legetøj og børnetøj til vores lokale Red Barnet-genbrug, så lige nu har vi ikke mere i overskud. Men sikke dog et fint (og meget vigtigt) initiativ. Rigtig godt gået! 🙂

    1. TAK Sofie – så kender I jo Mødrehjælpen til næste gang 😀 Og sejt gået. Det er så godt at give videre frem for at smide ud! KH

  6. MEGA FEDT OG VIGTIG INITIATIV CAT!

    Er der ikke en måde, man kan donere, selvom man ikke bor i KBH? Jeg bor i Aarhus, og vil rigtig gerne støtte op om Mødrehjælpen og de mange kvinder derude der har brug for hjælp i hvervdagen.

    Kh,,Anne

    1. Du har helt sikkert også en lokal forening i Aarhus – fx butikken i Aarhus. Du kan også melde dig som frivillig eller støtte økonomisk. De har så mange fantastiske initiativer, der har brug for støtte! KH

Læg en kommentar