Hverdagsglimt

Før vi begynder på denne her uge for alvor (too late, når man skriver mandag aften måske?), så samler jeg lige op på sidste uge.

Sidste uge var nemlig så fiiin. Jeg fik nogle spændende samarbejder på plads, som I snart kommer til at se (det ene skulle jeg gerne vise jer allerede denne uge), og jeg var også mere kulturel, end jeg plejer. Og spiste mere pizza end jeg plejer, haha! To gange på en uge. Men jeg vil også vove at påstå at en pizza er en form for universalspise.

Well, lad mig tage jer igennem det.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Søøød mand og mit “skaaat, vi skal lige have et billede”, hehe..

Et sæt ægtepar (er det ikke en pleonasme? Sæt og par er vel egentlig det samme?) til Rolling Stones i Parken. Vi sad nederst på de øverste tribuner, og jeg var helt stakåndet, da jeg nåede toppen. Jeg kan virkelig godt mærke, at jeg ikke løber længere. Det er ret vildt at mærke. Men jeg glemte det hurtigt igen, hvordan vejret havde svært ved at følge med, da jeg først skuede udover den store scene.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Min anden gang Rolling Stones – og det kan man sige ikke er så meget, taget i betragtning at de har spillet 25 gange i Danmark (ifølge Micks hukommelse, og den er jeg ikke sikker på, man skal stole på, hah!). 

Jeg er begge gange blevet ramt af sådan en vild nostalgi og lidt alderstristesse. Det rammer mig totalt. Ikke over min egen alder men mine forældre. Bedsteforældre. Jeg tror, det er historiens vingesus, der kommer væltende ind over mig. De gamle sange, tiden. Min far som ung med langt hår. Og nu femogfyrre år senere. En gammel men velholdt Mick Jagger, og mine forældre; også ældre.

Det er jo sådan det er. Men det var også en skidefin koncert. Selv om de aldrig spillede Wild Horses. Den slog ikke Roskilde i intensitet. Men flot var det!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Min yndlingsfugl i et stort smil og med flot morgenmadsservering til lanceringen af Rudolph Cares parfume. Vi har en klar fælles kærlighed for all things French og smør (i alle afskygninger; tand-udgaven, croissanter, kager)

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Den dag jeg kørte tre gange morgenmad, haha! Først en havregrød før træning. Så en hurtig croissant efter træning (apropos smørkærlighed) og så en morgenmadsdate med en god veninde. Det må være det, man kalder en yndlingsdag. Og croissanten var i øvrigt en af de bedste, jeg længe har fået. Måske slog den Mirabelles? Sættet var fra Prolog.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Et sæt jeg kan lide. Træstammer, flot tøj og frisk frugt – jeg var inviteret på en skål og en kage efter at have leveret det mest delte billede under modeugen.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Så fin street art på Tullinsgade. Det gjorde mig helt glad (hvis ikke mine pelsdyr havde gjort det for mig).

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Brun med brunt på og bier på bukserne <3

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Store og smukke konge protea fra Stalks and Roots, som jeg købte i sidste uge ved Torvehallerne. De minder mig om min brudebuket, hvori der også var to protea. Dog sorte – det var egentlig en fejl, for min blomsterbinder ville have pink. Men de sorte var egentlig fine og gav lidt kant. Nu er det helt hyggeligt at købe dem og blive mindet om dagen.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Et udmærket bud på en morgenmad, Mad & Kaffes på Vesterbro.

Selv om jeg egentlig er lidt “ovre” de der bestillingsliste-morgenmadssteder. Jeg synes ofte, at de bliver ramt af deres egen succes, og så falder kvaliteten. Og så er jeg måske mere til én god ting end fem mellem, hvor jeg heller ikke kan spise op. Mindre madspild.

Det nye er de simple serveringer; et blødkogt æg, en juice, måske en skål yoghurt. Og det leverer de godt på Mirabelle, Rist og Les Trois Cochons (hvis I leder efter et morgenmadssted).

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Yay! Jeg var ude i fredags! Til fest.

Selv om jeg sad og debatterede meget mig selv, om jeg orkede med snotnæsen og det hele. Der kunne jeg også sige til mig selv at varme op med Den Store Bagedyst og en kop te ikke rigtig skubber nogen den rigtige vej, hah! Men mit slæng kom direkte fra arbejde, så jeg mødtes med dem på vejen derhen. Og så trykkede jeg den af på kildevand og dans og var hjemme før midnat. Nogen vil stille spørgsmålstegn ved, om jeg virkelig gjorde det. Trykkede den af. Well, jeg hang også i baren og catchede op på alle gode, gamle kolleger.

Jeg bliver tit spurgt, om jeg savner radioen. Det gør jeg ikke. Men jeg kan godt savne alle mine mega dejlige kolleger. De er så gode og søde. Dem savner jeg oprigtigt, derfor er det også så dejligt at blive inviteret, og jeg har også bare at møde op, når de gør det. Selv om jeg ikke drikker mig fuld og bliver til lyset tændes. Det behøver man ikke.Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Formiddags-biftur!

På voksenmåden i uld med croissanter og kaffe i stedet for popcorn og cola. Ikke at det ene er over det andet – jeg er en sucker for popcorn. Men en formiddagsfilm, at komme ud derfra i dagslys og stadig have dag tilbage. Det er det bedste. Vi burde indføre det hver lørdag. Tak.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Fineste Nørrebro og Den Røde Plads. Jeg bliver ved med at fascineres af det område.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Datenight og mocktails på The Market – en fødselsdagsgave jeg havde tilgode fra Adams bogklub og -koner. 

Det er et meget fint sted, synes jeg. Især deres forretter er mega lækre. Jeg fik en lidt tør nuddelret med kylling. Men forretterne – super lækre. De kører også cocktails og skruer op for musikken fra omkring 19.30. Et godt bud på et voksens warm-up-sted i indre by, hvorfra man kan på klubben (hvis ellers man gør sig i den slags)

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Bløøød søndag. Snotpapir, film, te, computer, strik, dyner, stearinlys. En ganske udmærket opredning nu man skal være forkølet. Og så med det der soundtrack til – panfløjte, for fa’en. Så smukt. Måske den eneste gang, jeg synes, det har lydt sådan rigtig smukt.

(min mor købte nogen gange lidt mærkelige CD’er med hjem til mig fra tanken som barn – jeg fik fx Beatles’ Great Classics på panfløjte. Og en Richard Clayderman-CD er det også blevet til. Kender I ham?)

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Familiemiddag hos min far <3

Min far og hans kone har taget initiativ til hele to familiemiddage i oktober – og det er så godt for i dagligdagen glemmer vi det, får ikke sat familietid i kalenderen fordi vi bare render og render. Men nu havde vi den første i går og den stod på den ret jeg forbinder mest med min far. Spaghetti med kødsovs som han laver så glimrende.

Som den feinschmeker han er, manden der har fortæret flere Michelinstjerner end nogen anden, jeg kender, så er hans hofret kødsovs. Jeg tror, det kommer sig af, da min far og mor blev skilt, og han flyttede sammen med sin (nu eks-)kone, og der pludselig var fire unger, så skulle det være let, hurtigt – og billigt. Og så blev det kødsovs. Og det har hængt ved. Alle kærester (børnenes) og nye bonussøskende – alle er blevet introduceret for traditionen. Skal der være rigtig far-mad, så skal der være spaghetti med kødsovs. Og det smager så fuglene synger (noget med at snitte alle grøntsager ekstra fint, huske knoldselleri eller persillerod, lidt rødvin og god fond).

***

Loads of little moments from the past week that started out with a Rolling Stones concert and me getting all emotional and nostalgic about the fact that Mick Jaggers gets older and therefor my dad gets older – and I hate that. My parents aging. It’s tough (though it’s the circle of life). The best day last week might be the day I had three breakfasts – porridge before my workout, a croissant as a snack right after and then a date with a friend for a third breakfast, haha! And then family dinner Italian style – my father’s specialty. Spaghetti bolognese. Mmm!

24 kommentarer
  1. har kun prøvet Møllers af de der bestillings-brunch steder. det var vandvittigt lækkert og virkelig kredset om hvert enkel stykke morgenmad på menuen synes jeg.. men den på billedet ser en smuuule kedelig ud 😛 i forhold til de klassiske brunchsteder hvor man får en tallerken med yoghurt i glas og pap-pandekager eller en hel buffet hvor man ikke kan stoppe sig selv – så elsker jeg møllers og deres måde at få morgenmad/frokost på.

    1. Uhh den er også god. Det vil jeg faktisk give dig, af de der bestillings-sedler – Møllers er mega god. Deres udvalg er lækkert og der er kærlighed i, synes jeg. Der er Mad & Kaffe sgu lidt mere standard og kedeligt, hehe… Til gengæld ved alle også, at Møllers er god, der er altid så mange mennesker. KH

  2. Du er så fin og inspirerende. TAK, fordi du deler. Din blog er en daglig glæde for mig. Altid et tiltrængt pusterum. Som det der rare sæt, kaffe og croissant 😊

    1. Jaaa det er en ære at være sammenlignet med jordens fineste smørkreation – det er jeg vild med Maja 😀 KH

  3. Er din far mon frisk på at dele sin kødsovs-opskrift? Det ser megagodt ud! Tror forresten jeg bliver nødt til at se Titanic igen nu, du sælger den godt 🙂

    1. Tror det er ret standard, tilsat min fars kærlighed. På øjemål. Løg, hvidløg, persillerod eller knoldselleri, tomatpuré, salt, peber, GOD fond (vigtig), rødvin, kødet – det er nogenlunde det tror jeg 🙂 Og så god pasta til, det har også noget at sige. OG masser af parmesan! KH

  4. Sikke en dejlig uge😊 Lagde mest mærke til at din mand har en bogklub – det er jeg vildt med. Håber denne ige også bliver skøn

    1. Ja er det ikke fint? De mødes 5-6 gange om året og skiftes til at lægge hus til og lave mad. Så diskuterer de altid bøgerne igennem. Henover en aften. Ret fint. GOD uge til dig, Mette! KH

  5. Jeg forbinder også min far med spaghetti og kødsovs – og intet slår altså hans, haha! Ligegyldigt hvad jeg gør, er det umuligt at lave den ligeså god som hans. Min mor arbejdede sent om torsdagen, så der skulle han have mad på bordet til fire sultne unger. Længe leve spaghetti og kødsovs! Verdens bedste proletar-ret! 😀

  6. Jeg kan tydeligt huske skuffelsen, da jeg til min 10 års fødselsdag fik en ABBA cd med panfløjte. Jeg ville meget hellere trykke den af til Mamma Mia uden fløjter.

  7. Jeg elsker de her hverdagsglimt. De er så hyggelige – og jeg elsker især beskrivelsen og detaljerne. Jo, dem glæder jeg mig altid til. Richard C – det er ham pianisten right?

  8. Jeg har altså lige brug for at skrive, at det giver mig sådan en dejlig og glad start på morgenen at stå op til et indlæg fra dig. Du er en rigtig stemningsskaber. Tak for det <3

  9. Jeg stemmer også for hans opskrift på spaghetti med kødsovs! Hvor kommer fonden fx ind i billedet? Den lyder sygt lækker 🙂

  10. Lige dagens random fløjtefact – det er faktisk ikke en panfløjte der spilles på i Céline Dions velkendte sang, men derimod en irsk tinfløjte. Så det er måske netop fordi det ikke er en panfløjte, at det rammer i hjertekulen hos dig 😉

  11. Jeg vil bare lige fortælle, at jeg ELSKER at læse de her indlæg. <3
    Jeg får lyst til at kysse min kæreste og kigge ned i asfalten en ekstra gang og prøve generelt at være mere opmærksom og til stede i hverdagen. De giver en form for ro på en rar og behagelig måde.
    TAK fordi du endte med at fortsætte bloggen i sin tid, (og efterfølgende gå all-in) jeg elsker at følge med.
    Kram fra Marie

  12. ÅÅÅhhh det outfit med den højhalsede og blazeren er PERFEKT i mine øjne <3 Vil du fortælle, hvor blazeren er fra.
    Kh
    Mette

Læg en kommentar