Hverdagsglimt

Det har da været så fin en uge, nu jeg ser tilbage. Ret god øvelse faktisk, hvis man har sådan en ægte mandagsmandag. Lige tag et kig tilbage på kamerarullen og se, hvad der gemmer sig af gode ting fra sidste uge. Oddsene er, at den kommende uge også kommer til at udfolde sig så fint og blive fyldt med gode ting. Selv om man ikke lige ser det nu.

Jeg synes, der var meget godt. Og så er jeg gået alvorligt til den opgave om at mindske min aftenarbejdstid. Det dur simpelthen ikke. Det skal vi begge faktisk blive bedre til, og det bliver min vigtigste øvelse resten af 2017. Ikke at have arbejdsaftener hver aften, men måske mere vælge ud – “i denne uge er det okay at arbejde mandag aften og tirsdag aften”. Det giver mig også bedre ro og mindre dårlig samvittighed, hvis jeg også giver det plads. Det skal bare rammes ind, så det ikke bliver en everyday deal.

Derfor var vi også ude og spise i sidste uge – midt i ugen. Lidt kvalitetstid. Og det var virkelig dejligt. Så nu gentager jeg det i denne uge – jeg har booket bord til os på onsdag. Vi var engang så gode til at date – det skal tilbage på skemaet. Og jeg kan ret godt lide Emily og Niks “midt-på-ugen”-date. Så har man noget at se frem til, halvvejs gennem ugen (og så er der i det mindste én hverdagsaften, vi ikke arbejder).

Hverdagsglimt, rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Vi har lige rundet 10, 5 år sammen den 1. oktober, og selv om det ikke er noget, vi lige har markeret, så bliver jeg alligevel glad.

Der var engang, hvor det overraskede mig, hver milepæl vi nåede. “Tænk at jeg ikke er blevet træt af ham (eller os) endnu”. Sådan var det engang. Ligeså forelsket jeg kunne blive på et splitsekund (fik I hørt afsnittet af Tårekanalen, jeg var med? Ellers kan det høres HER, og der talte vi præcis om de der ekstreme teenagefølelser), ligeså hurtigt kunne jeg også falde ud af den. Nærmest vågne uforelsket, og så have det helt anti og ad-agtigt med den pågældende (stakkels) fyr (altså, dem før Adam, for dem var der et par stykker af).

Det har jeg været ret bange for, da jeg var yngre, med Adam. Ja, jeg har nærmest gået og ventet på at falde ud af forelskelsen til ham. Og det sker også til tider. Før i tiden kunne det kaste mig helt ud af kurs. Men jeg har forstået de andre værdier. Makkerskabet. Vores fortrolighed. At vi griner og arbejder godt sammen.. Og så gør det intet, at jeg ikke er smaskforelsket hele tiden. Det ville måske også være uuholdeligt, hele tiden være på højeste tangenter. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg har et os, og jeg er glad for, jeg ikke er rendt min vej, da jeg var yngre (eller Adam ikke er), når jeg ramte forelskelsens bølgedal.

Hverdagsglimt, rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Insta-morgenmad, haha! 

Jeg synes lige, vi skal nævne voksenting igen. For her boner vi ud i toppen af den skala. Jeg fik nemlig fået skiftet til vinterdæk i sidste uge. OG det i rette tide og ikke sidste år, hvor jeg måtte vente i mange uger for en tid, fordi jeg bookede mig ind alt for sent. Voksenpoint, 100! Og på mit værksted serverer de croissanter og automatkaffe. Førstnævnte er faktisk ganske decent. Så gider jeg godt sidde og glo i en time, mens de fikser. 

Hverdagsglimt, rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Altså, skidepæn bygning. Må den blive stående for altid og aldrig blive malet. Gid der var flere bygninger som den. Et kæmpe kolos af et smil, midt i København. Palads, din fine størrelse. Tak for dig – i solskin og modvind. Du gør glad.

Hverdagsglimt, rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Jeg kom til at ose forleden, og det skal man altså ikke gøre i Stilleben. Slet ikke den store butik ved Nørreport. I øvrigt skidestrengt at lægge butikken der, når man lige venter på en metro eller et tog eller en bus. Det er en af de der steder, jeg føler, jeg kører forbi hver dag. Og så kom jeg til at gå ind. NØJ, der er meget pænt, og jeg vil gerne bo lige dér.

Jeg glæder mig så meget til at indrette et nyt soveværelse med udsigt til tagene engang til næste år, når overetagen står færdig. Så tager jeg den fede tegnedreng med i Stilleben.

Hverdagsglimt, rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Marrakech eller våde København? 

Jeg var på jagt efter en særlig kage, jeg både har søgt efter i Torvehallerne – og nu også i Westmarket. Uden held nogen af gange. Kan I forklare mig, om Guilty bare er lukket? Helt? Jeg nåede ikke at smage deres lyserøde kysselæbe-kage, og det vil jeg så gerne, haha! De har haft lukket nu et par uger. Men i min jagt kom jeg jo så til Westmarket, og det der syn fik mig til at tænke på det her øjeblik. Det var en GOD ferie.

Hverdagsglimt, rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Hjemmelavede popcorn til min fredag!

I spurgte til opskriften forleden. Mit trick er smør – og det skal i på et særligt tidspunkt. Jeg kommer ca. en spiseskefuld olie, fx rapsolie, i en gryde – den må ikke være for lille. Så lægger jeg ét korn i gryden. Når dét popper, er olien varm nok. Så kommer jeg en halv til en hel spiseske smør i – så den ikke når at branke og brune før resten af popcornene kommer i. Den skal kun lige smelte og blande sig med olien, og så er det i med resten af cornene. Så skruer jeg ned på lidt under mellemniveau på gaskomfuret. Jeg ryster gryden og rører rundt undervejs, så olien/smørret blandes godt imellem. Og når der er ca. 5 sekunder mellem poppene antager jeg, at de fleste er poppet. Så slukker jeg. Godt med salt på og haps!

Hverdagsglimt, rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Testede lige mit nye kamera med et pænt motiv – det har jeg så KÆMPE optur over (også motivet, hah!). Må lige fortælle mere ved lejlighed, for det spørger I tit til. Jeg mangler dog nogle flere optikker, men det er godt, det snart er jul, haha!

Hverdagsglimt, rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Er det ikke den fineste jakke known to mankind? Den blev solgt for næsen af mig men kom så retur – og så slog jeg til og hapsede den. Den bliver god til sommer. For det bliver det vel igen, ikke? Nu må den på med uld under.

Hverdagsglimt, rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Jeg bliver aldrig, aldrig, aldrig træt af det syn. Smukke blomster. Apropos skal jeg få dem, jeg har købt i dag i vand.

Hverdagsglimt, rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

En forsinket fødselsdagsmiddag – af Vinklubben fik jeg et gavekort til Cicchetti på Nørrebrogade. Jep, tilbage i maj. Og nu var vi af sted, og det var så ÅNDSSVAGT godt. Alt vi fik var velsmagende og delikat. En luksusudgave af ost/pølse-konceptet. Jeg skal tilbage.

Hverdagsglimt, rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Det der er billedet af en arbejdsskade, haha! At købe mad, der matcher tøjet.

Det er forfærdeligt. Jeg tager mig selv i til tider at vælge retter, fordi de er pæne. Tage bordet tættest på vindue (så jeg kan få lys). Det er det, jeg siger. At drive en blog er ikke bare et arbejde men en livsstil (der indkluderer kold mad, haha!)

Hverdagsglimt, rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Glad gris.

Hverdagsglimt, rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Og så sluttede ugen jo med ro (no pun intended). Søblik, mudder på bukserne, lugten af bål i håret. Det skal jeg nok fortælle mere lidt mere om – indtil videre kan I jo læse det her indlæg, hvis I planlægger en tur.

Hverdagsglimt, rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Ingen bad, ingen makeup. 

En lille rotur i kajak klokken 08.15 om morgenen en søndag, før kaffe. Hold kæft, det var ren idyl. Selv om Adam brokkede sig lidt over våd bag og det tidlige tidspunkt, men jeg var i hopla, og det kom han også, da vi først var ude.

Hverdagsglimt, rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Mit yndlingssæt

… Som kigger på mopsebilleder sammen, haha! Meget meta og virkelig dumt, og Frida var helt og aldeles ligeglad, men Adam morede sig.

28 kommentarer
    1. Det var rigtig godt – selv om der ikke var vin men grapesodavand på bordet, hah! Gud jeg kunne godt snart drikke et glas vin. Helt ærligt! KH

  1. Jeg elsker den måde du italesætter tvivl på, både i forhold til dit forhold, dig selv, fremtiden, økonomi osv..
    Jeg synes det er en meget glemt følelse, som ofte bliver mast under mantra som: When in Doubt – dont og gå efter dine drømme, vær målrettet, osv..
    Alt sammen kan jo være rigtigt nogle gange, men det er altså også ok at tvivle og mærke den følelse. Det gør ikke en dum, men derimod reflekteret og måske endda klog 🙂

    1. Det synes jeg er en ret fin ting at trække ud, Cecilie. Ikke noget jeg selv har tænkt over, men du har ret. Det er en følelse, der ikke er meget rum til – vi skal vide og ville og være sikre i alt, hvad vi foretager os.
      Jeg tænker helt som du, at tvivl vel er tegn på, at vi stiller os selv spørgsmål. Er det nu godt nok? Er det nu det rigtige? Så længe vi også giver plads til et svar (ved rette tid), så tænker jeg egentlig, at tvivl kan være udviklende ting.
      KH

    2. Jeg er HELT enig. Jeg har også været i et forhold længe. 7 år og vi skal giftes til sommer. Jeg kender alt til at man kan falde lidt ud af forelskelsen i perioder, og havde endda en ret lang en for 2-3 år siden. Og da følte jeg virkelig det var et kæmpe tabu, at tvivle på sit forhold, netop pga. den der “hvis du er i tvivl, er du ikke i tvivl”-mentalitet. Nogle gange skaber vi altså unødig stress over helt normale følelser, fordi fokus er på hvad der er rigtige og forkerte følelser/adfærd/vaner i et forhold, istedet for hvad der grundlæggende går en glad. Som Kathrine beskriver det så fint, at fokusere på alle de fantastiske ting og værdier man har sammen. Så tak for det <3

  2. TAK, fordi du italesætter det der med at “falde ud af forelskelsen”. Det er omtrent det mest naturlige i verden ikke at forblive forelsket for altid, og alligevel er det noget af det, der har fyldt meget og været tæt på at ødelægge det hele for mig (og min kæreste). For ja, der er så uendeligt meget andet, der betyder noget (bl.a. venskab, makkerskab, fortrolighed, forståelse, kærlighed, omsorg, humor, familie-følelse). Så tak for din ærlighed og ’spejling’.

    1. Ja det er så – og alligevel er det så svært at håndtere. Måske også fordi vi præsenteres for et glansbillede på det her område. Den stormende, vilde forelskelse, par der har sex dagligt også efter 10 år, børnene der kommer i første hug – alle de ting. Men sådan er virkeligheden – sjældent i hvert fald. Der er andre værdier, der er vigtigere – og holdbare. Så kan forelskelsen komme og gå. Så længe den kommer. Det er det vigtige. KH

    2. Fuldstændig enig!! Simpelthen så helt perfekt beskrevet. Har været sammen med min kæreste i 11 år ( fandt sammen da vi var 15 år), og Gud hvor er man faldet ind og ud af den der stormende teenage forelskelse mange gange. Men man når altid frem til, at man jo aldrig vil være den anden foruden. At være sammen med en som kender en så godt og er så stor en del af lige præcis familiefølelsen, det er fantastisk.

      TAK igen for dine SÅ velskrevne ord! ❤️

    3. Det kom også på et kærkommet tidspunkt for mig! Min kæreste og jeg har kun været sammen i 10 måneder og oplever for første gang denne “falden ud af forelskelse”
      Vi bor i hver vores by og er netop startet på uni og flyttet hjemmefra, så der er mange ting, der fylder og så er det altså skræmmende før første gang at mærke denne følelse (eller mangel på samme) Han er nu engang også bedste ven, så det var så rart at finde ro og spejle sig i, at flere har det på samme måde, det mindsker skammen og tvivlen, over ikke at være helt og aldeles smask forelsket. Tak. Og tak for en virkelig fin blog, den betyder meget

  3. Jeg kan godt lide at du medtager alle reflektioner – de positive og de også mindre positive i de her hverdagsglimt. Det er så dejligt, at medtage alle nuancer af følelser – de fleste af os kan sagtens genkende og så føler man sig ikke alene. Det er jo så sjældent sort og hvidt og jeg har en dyb respekt for du deler.

  4. Hvor er det sidste billede altså bare sødt😍 Og kan så meget genkende det med, at falde ud af forelskelsen – tak for at dele 🙏

  5. ha ha, genialt at de sidder og ser hundebilleder sammen. Min kæreste gør det samme med vores kat. Det er altså skide sjovt at observere. Kh Katrine

  6. Det her er simpelthen den bedste slags indlæg. Smukke billeder, reflekterende tekster og påmindelsen om at huske det gode. Jeg nyder virkelig at følge med, Cathrine. Og hvor er I skønne at se på 😉

  7. Kære Cathrine,
    Jeg kommenterer normalt aldrig på blogs, men jeg sidder stadig med våde øjne 5 minutter efter at have læst denne post. Først, tak for at du altid skriver så ærligt og relaterbart (selv for en der lever meget anderledes end dig), og for at du som den eneste kan røre noget i mig.
    Billedet af jer i kanoen er det bedste billede, jeg nogensinde har set herinde, og du tager ved gud altid smukke billeder. Det får mig til at smile, drømme, dvæle og blive forelsket. TAK, det var lige, hvad jeg havde brug for, så jeg tillader mig at suge det til mig. Tak, tak, tak for dig.
    Kh. Helle

    1. Aww hvor er du fin Helle, at du gider at dele og skrive. Det gør mig helt stolt, hvis mine ord kan gå ud over skærmen og helt hen til dig. Det rør mig.
      Sug det hele til dig, det er mig en ære, tak! KH

Læg en kommentar