Positive thinking, acupuncture, yoga – all the works for IVF

HUSK min livesession på Instagram i dag – det er kloken 17.00, og det er en Q&A – så frem med alle jeres spørgsmål!

Jeg er virkelig kommet ned i gear de sidste ti dage. Og det er et stykke tid siden, jeg har været hernede, men NØJ hvor er det lækkert. Jeg føler mig glad – jeg virkede åbenbart så glad på min insta, især på storyen, at jeg blev gættet gravid – men næ nej, jeg er bare almindeligt glad. Og det kan man sagtens være uden at være gravid, heldigvis, haha!

Jeg føler, jeg har overskud. Så meget overskud, at jeg tog mig sammen til at poste det her indlæg som en rigtig klumme inde på Gør Danmark Større, fordi jeg følte, det er et super vigtigt emne og mange af jer var med på snakken. Nu kan det blive set af politikere og måske kan det gøre en lille forskel (I kan også oprette jeres egne indspark HER).

Jeg har også endelig taget mig sammen til at få sorteret tøj, der skal sælges. Vi taler pt. seks store sække med tøj! Jeg har et stort samarbejde med Trendsales coming up igen.

Jeg har også vasket den rullemadras, der ligger oven på vores topmadras på sengen (igen, apropos voksenting).

Og så er der i dag sat tid af til regnskab og RPD-ting.

Allesammen ting jeg har haft på agendaen længe. At få klaret nogle af de praktiske ting giver mig overskud, for så ligger de ikke længere i baghovedet og rumsterer. Deromme skal der være ro på, så jeg kan koncentrere mig om alle de vigtigste ting, der er foran mig; at passe på mig selv og finde en balance. Lettere sagt end gjort. Men jeg prøver.

ROCKPAPERDRESSES, Amanda Thomsen, Cathrine Widunok WichmandI stiller mig super mange spørgsmål til, hvilke ting jeg gør i fertilitetsforløbet, så jeg tænkte, at nu ville jeg samle op. Men jeg gør det lidt vægelsindet. For en af de ting jeg har taget med mig fra fx min yogapraksis med fokus på fertilitet, så er det:

Man skal ikke give gode råd, med mindre man bliver spurgt.

Det sagde Tilde til os alle sammen på aller første lektion, da hun ridsede reglerne op. Og det kan være nok så velmenende, det gode råd. Det er det jo som oftest. Men. Vi gør alle sammen vores bedste, og hvad der virker for én, virker ikke for en anden. Der faldt virkelig noget på plads i mig, for pokker hvor har jeg selv fået VILDT mange råd, “har du prøvet…?” og “mon ikke du skulle…?”. Dét gør kun én ting; bidrager til mer-stress. Men det kommer der et helt indlæg om, for en del af os kvinder er slemme til at servere råd – uden vi er blevet bedt om dem. Om man prøver at blive gravid, er blevet gravid, har født.

Vi er alle sammen forskellige. Og selv om jeg alligevel deler, hvad jeg selv gør, så er det VIGTIGT for mig at understrege, at det her er ting, der gør noget for mig. Jeg er glad for, hvordan jeg har skruet tingene sammen. Jeg er sådan set ligeglad med dokumenteret virkning eller ej, hvis det er rart og gør mig glad – så gør jeg det. For lige præcis den balance, tror jeg, er vigtig.

ROCKPAPERDRESSES, Amanda Thomsen, Cathrine Widunok Wichmand

DERNÆST; der er ET TUSINDE forskellige grunde til, hvorfor man er udfordret på fertiliteten. Derfor er der også ET TUSINDE forskellige måder at gå til det på og ET TUSINDE forskellige behov at dække. Derfor – tag og smid ud. Tag det med, I kan bruge, og smid resten ud.

Og jeg har nævnt det før; jeg er ikke grunden til, at vi er i fertilitetsbehandling. Jeg er sund og rask, har masser af æg og alt det der. Jeg skal ikke spise efter særlige diæter, tabe mig eller gøre andet. Jeg skal bare forsøge at finde ro og balance i det her virvar, og det har jeg især gjort den sidste måned. Og det har givet pote på den måde, at jeg har overskud i en underskudsperiode.

En anden sidepointe: I behandlingssystemet er det kun kvinden, der bliver sat under behandling. Det kan jeg i øvrigt godt blive træt af – hvorfor er det altid kvinden, der skal have medicinsk behandling? P-piller? Hele fertilitetsbehandlingshalløjet? Hvornår begynder man for alvor at forske i prævention til mænd? Og forske i at styrke mænds sædceller? Serr… Medicinsk ligestilling, ja tak!

ROCKPAPERDRESSES, Amanda Thomsen, Cathrine Widunok WichmandMEN NU til de forskellige ting, jeg benytter mig af, som gør mig glad, og som jeg bilder mig ind har gjort en indvirkning på mit overskud og ro. Placebo eller ej.

Fertilitetsyoga hos Thilde Vesterby – Thilde har jeg haft som underviser i Senses en del gang, og hun kører også fertilitetsyoga i eget regie. Halvanden times undervisning i otte uger, en gang om ugen. Det er primært et fokus på afslapning, hvordan man finder balance, et trygt rum med andre der er i samme situation. Jeg har lært en del om afspænding og små øvelser, der kan øge blodtilførsel de rigtige steder osv. Det er lidt ligesom at have fået en ansigtsbehandling, når jeg har været der. Jeg har overskud og haft halvanden time, hvor jeg kun har skullet fokusere på mig selv og min krop.

Akupunktur hos Dr. Mao – ligeså skør som min første oplevelse hos dr. Mao var, ligeså glad er jeg for at komme der ugentligt. Faktisk et par gange om ugen. Det løber op i pris og tid, men nøj hvor er det rart. Ikke sådan fysisk rart – før ægoplægning får jeg sat strøm til nålene, og det er rimelig ubehageligt. Men mere roen, det indre fokus. At føle min krop og system arbejder, mens jeg ligger og trækker vejret. Hvis jeg er heldig, falder jeg i søvn. Der er en del forskning i akupunktur og fertilitetsbehandling. Nogen siger, der er en påviselig gavnlig effekt. Andre gør ikke. Men jeg kommer der, ligeså meget for min egen følelse af, at jeg gør, hvad jeg kan. Det giver også ro.

Meditation og afspænding. Jeg tror på visualisering og på positive thinking, og begge dele får jeg hjælp til. Jeg har i iTunes købt “Positive visualisation for IVF” af Zita West, og det er SÅ dejligt at lytte til. Jeg lægger mig i sengen omkring frokosttid – ikke hverdag, for det når jeg sjældent, men gerne hveranden hvis jeg kan komme til det. Så hører jeg det samme afsnit hver dag, og det handler om energi, visualisering og afspænding. Der er et pre-transfer, post-transfer og et afspænding under “the two-week wait”.

Massage hos Kim Mühlenfeldt. Kim har masseret mig i MANGE år efterhånden – og det her har intet med fertiliteten at gøre. Og så alligevel. Jeg har været hos ham et par gange de sidste uger, hvor jeg har bedt ham om at fokusere særligt på at skabe bevægelighed i min lænd. Og så er han bare den BEDSTE massør, den eneste der faktisk har kunnet afspænde mig. Jeg føler mig lettere efter et besøg hos ham. Jeg kom også meget hos ham, da jeg løb en del. We go way back.

***

Derudover prøver jeg at gøre andre gode ting for mig selv, som kun handler om mig. Der er mange, der spørger til, hvordan det går med behandlingen, venner og familie. Hvor jeg før følte, jeg skyldte dem et svar, så er jeg begyndt at sige “det orker jeg ikke at snakke om”. Jeg skylder ingen noget som helst – de spørger bare af omsorg eller fordi de føler, de bør. Men det er min egen opgave at sætte grænser og passe på mig selv. Så det gør jeg nu. Jeg gider ikke traske rundt i det hele tiden – jeg har brug for at slippe det.

Jeg fortsætter også min træning. Jeg løber meget sjældent, men jeg holder kroppen og bloodflowet igang, og så er det SÅ lækkert med en times holdtræning, hvor jeg er uden mobil og kun har fokus på krop og sved. Og så har jeg også gjort andre rare ting. Set min familie lidt mere, bestilt mig en ansigtsbehandling inkl. zoneterapi hos Puresenses. Tilladt mig at tage kortere arbejdsdage. Forsøgt at gøre det hele så rart for mig selv som muligt. Jeg skal stadig øve mig i at gå tidligere i seng, men Rom blev ikke bygget på en dag.

I skal være velkomne til at spørge ind til noget af det ovenstående – men husk: tag og smid ud. Gør det, der er det rigtige for dig – og ikke hvad andre har haft succes med nødvendigvis. Vi har forskellige kroppe og KÆMPE hurra for det. Den er så fantastisk, kroppen. Den prøver!

Alle billeder er taget af Amanda Thomsen

You ask me so many questions about acupuncture, yoga and what other things I do being in fertility treatment trying to better my chances. 

First off I want to share the first rule my yoga teacher Tilde taught us in class: “Don’t give advice unless you’re asked too”. That made so much sense to me as I constantly have to listen to other people’s advice and good ideas. From the early on questions “… Do you know how to… make babies?” – yes, that’s a real life question, and don’t get me started on the answer I had to give back. To those “have you tried the KISS-diet?” or whatever diet. It’s as if a diet is the answer to every question ever asked. The thing is we are all different. And why we are in treatment – different. I am super healthy, have plentiful of eggs. I am not the reason we’re in ICSI. SO I don’t need tons of advice on diets and supplementaries. My head is stuffed as is. We shouldn’t give advice unless we’re asked – ‘cause we are all trying our best already.

That’s why I’ve been in doubt wether to share these points – I don’t want to add to the stress of what you could and should be doing. But by popular demand, here it is.

I get acupuncture twice a week pre embryo transfer and once a week post. Some say the results are proven. Others doubt them. To me it’s all about getting centered, finding balance and knowing I’m doing all I can.

I’m in a fertility yoga class once a week. This is the chance for me to take control over my own body and doing something really nice and beautiful for both body and mind. It’s all about relaxation and peace and teaches me about the body and flows.

I listen to Zita West “Positive visualisation for IVF”. I bought it in iTunes and it’s the same 30 minute procedure everytime. There’s a pre and post transfer meditation – again it helps me get balanced.

I’ve been going to the same masseur for ages but the last couple of weeks I’ve asked him to focus on my lower back to keep it mobile and help the blood flow.

All of this – I don’t care wether the results are proven or not. Placebo effect can be pretty powerful and to me it’s all about balance and giving myself the sense of power and peace in a very tumultuous period. I don’t know if I better my chances but I like the idea of trying my best, whatever that may be and that keeps me empowered and centered.

24 kommentarer
  1. Sikke mange kloge ord; selvforkælelse er virkelig, at lytte efter ens egen intution og derudover for alvor formår at sige “pyt”, lade andres ideer ligge på hylden, hvis de ikke føles rigtige og om nødvendigt sige fra, når folks kærlige indblanding bliver for meget – det gælder alle punkter i livet 🙂
    For det er da svært at navigere i en verden, hvor kommunikationen er så enorm mennesker i mellem, og man ikke ved, hvad der er skidt og kanel, og det er unægteligt stressende, hvis man ikke lige stopper op og mærker efter 🙂
    Så skønt, du har fundet dine personlige favoritter og deler, så kan folk der søger råd læse med og nemlig helt i eget tempo vælge til eller fra <3
    Go' søndag 😀

    – A

  2. Egentligt bare et varmt kram din/jeres vej! Hold op, hvor synes jeg, du skriver mange fornuftige og tankevækkende ting. Både i fht. fertilitetsprocessen, men altså også generelt.

    Og sikke nogle smukke billeder!

  3. I hear you!! Gode råd er søde og i den bedste mening – men vi er alle forskellige. Det gør mig oprigtig glad helt ind i knoglerne at se dig så positiv og glad i en virkelig svær og anstrengende tid.
    Fra en IVF behandlet til en anden – du gør det fandme godt…! På din måde…! Og det er lige præcis sådan det skal være. God søndag og karma herfra. Vh Ditte

  4. Endnu et skønt og tankevækkende indlæg, også selvom vi/jeg ikke selv er i fertilitetsbehandling. Som en der ikke selv er i “møllen”, gør dine velskrevede indlæg at det stadig er spændende og interessant at læse om. Håber sådan på det bedste for jer. ❤️

    1. Kære Cathrine,
      Jeg har aldrig kommenteret på dine fine indlæg før, men jeg vil gerne sige dig TAK!
      Tak for vidunderlig læsning om noget der er så uforklarligt og uforståeligt at være i, og ikke mindst tak for at være åben omkring alt det her “fertilitetsbehandlings-halløj”.
      Du inspirerer og styrker mere end du måske kan forestille dig <3
      Kærligst og god aften,
      En nyopstartet ICSI'er.

  5. Kære Cathrine!
    Jeg deler SÅ mange af dine tanker. Har selv været i samme situation som dig, også i fertilitetsbehandling pga “årsager ved manden”, som der står i journalen. Det er så hårdt, så hårdt. Vi var ikke gift og jeg overvejede om jeg kunne finde på st forlade min kæreste – jeg kunne vel bare finde en anden mand, jeg kunne elske, én som ikke havde det problem. Jeg gav mig lov til at have de tanker og gav mig lov til at diskutere dem med min kæreste (verdens skønneste mand for mig!), da jeg selvfølgelig var nået frem til, at det kunne jeg ikke. Han var manden for mig – med eller uden biologisk barn. Nå, men jeg fatter faktisk ikke, du har overskud til at dele ud af forløbet – det har jeg stor respekt for, for du hjælper andre på den måde. Og jeg tror også, du hjælper dig selv. Vi var og er ikke “offentlige personer”, så vi var bare åbne overfor vores nærmeste, på vores arbejdspladser og overfor vores venner. Støtte har man brug for – og støtte hjælper. Men hvor må der være hårdt, når folk gætter dig gravid – kan I så holde op derude. Det kan man ikke altid tage med et smil. Cathrine, hvor er du sej. Der kommer et barn til dig, til jer og jeg håber, du må opleve at blive gravid og føde et barn. Af hele mit hjerte! Kram

  6. Dejligt indlæg igen igen igen x 100 <3 Du har virkelig en pointe ift. det med at du ikke skylder folk noget der spørger indtil det selvom det ikke er i en ond mening. Det kan jeg godt kende fra mig selv, bare ift. dating (lidt anden kaliber dog). "Nåå har du så mødt en?" eller "Hva så får du gået på nogen dates?". Måske jeg har, måske jeg ikke har. Sandsynligheden for at jeg har og ikke har fortalt dig det er nok ikke særligt stor, så derfor, lad være med at spørge. Jeg har ikke lyst til at traske rundt i det, det er et ømt punkt for mig, fordi jeg virkelig gerne vil finde en kæreste. Også selvom det er med de bedste intentioner bag. Der skal jeg nok blive bedre til at sige "det orker jeg ikke lige at snakke om":
    Du er så kamp sej Catrine!

  7. Sætter kæmpe stor pris på dine indlæg. Jeg lærer en hel masse og føler mig mindre alene.
    Jeg læste en kommentar på et tidligere indlæg, hvor du skrev, at Clue er upræcis. Kan du mon anbefale en anden app til at holde styr på ægløsning? Eller en god metode?
    Vi har prøvet i et halvt års tid, uden der er sket noget som helst. Og jeg kan ikke lade være med at tænke: Mon vi gør det forkert?

    1. Det tager i snit 8-12 måneder at blive gravid, så I er indtil videre helt normale <3 Ægløsningstest kan være vejen, men prøv om I kan udskyde det lidt endnu. Seks måneder er ikke så længe, og det kan hurtigt blive ret skemalagt med ÆL-tests. Men det kan det jo i virkeligheden blive tidligt. Du kan bruge Clue sammen med ÆG-tests og taste dem ind. KH

    2. Clearblue Fertility Monitor! Vi startede præcis som jer med Clue og diverse andre apps. De er dog altid baseret på gennemsnit og algoritmer, men knap så meget på biologi. Da vi fik styr på timingen, blev vi ret hurtigt gravide – to gange 🙂 Den er dyr, men alle pengene værd. KH

    3. Faktisk kom det bag på mig, at ÆL ligger ret tidligt i ens cyklus.. Har altid troet at det lå midt i, men det ligger som regel før det, hvilket jeg tror overrasker mange.. Jeg downloadede en eller anden app, hvor jeg tastede ind hvornår jeg fik mens, og hvornår det sluttede. Så regnede app’en sig frem til hvornår den frugtbare periode var.. som nævnt lå min frugtbare periode noget tidligere end jeg troede, hvilket nok også var grunden til, at vi ikke var blevet gravide før. Ihvertfald var der gevinst efter 2 mdr med app’en.

      1. Bare lige en lille kommentar til det med ÆL – min lå så en del senere end Clue forudsagde – og hvad jeg selv troede. Havde kunne mærke den nogle måneder – men jeg blev altså uplanlagt gravid, fordi min ÆL pludselig lå næsten en uge senere end forudsagt. Så det kan gå begge veje. 😀

  8. Jeg læste et sted, at man, når man giver “et godt råd” får man en lille bitte lykkerus i hjernen. Det er nok nogle hormoner af en art i samme familie som dem man får, når man får likes og SMS’er der tikker ind osv. Anyway, der stod også, at når man modtager “et godt råd”, så sker der… ingenting. Det syntes jeg godt nok var tankevækkende, for jeg har tidligere (okay, øver stadig) været slem til at videresende artikler og råd og “jeg så lige det her og tænkte på det der, vi talte om” og 9/10 gange er det fuldstændigt unødvendigt. Måske endda uvelkomment i nogle sammenhænge, som fx når det kommer til infertilitet eller, som det ofte har været for mit vedkommende, omhandlende børn. Det er en god påmindelse om, at spørge sig selv, om man dybest set videregiver et råd for modtagerens eller sin egens skyld, synes jeg. (Ih, var det nu OGSÅ et uopfordret råd, jeg der fik skrevet?!??) 😉 Cathrine, jeg ønsker sig ALT godt i den her proces ❤️

  9. Av…
    Jeg har det lidt som om, at den her var til mig…. Det er noteret. Kun byde ind, hvis man bliver spurgt.
    Det er noget af det, jeg virkelig tænker meget over ved sociale medier…. At man deler, byder ind, inspirerer, vidensdeling i forskellig form og at man nogen gange, via en kommentar fx. får en total aha-oplevelse, fordi vedkommende skriver noget, man ikke anede eksisterede. Og derfor er den fælde nok nem at falde i. At man virkelig gerne vil hjælpe og derfor kommer med den viden, man har – og nogle gange slår man simpelthen en skævert… Beklager.

    Jeg sad og tænkte meget på, under din insta-live i går, på, hvordan du og Adam klarer det som par? Men jeg tænkte at det var for privat at spørge om live og at det ikke nødvendigvis er noget, man har lyst til at tale om højt. Derfor er det nemmere at spørge her, hvor du bare kan lade være med at godkende kommentaren 🙂

    Bliver du nogle gange vred på ham over, at du skal alt det igennem, som du gør pt, når dine æg er fine og du er sund og rask ? At det ikke er dig, der er “problemet”, men dig, der tager alle slagene

    Det er jo en mega belastning for et parforhold, at der er “noget galt”. Hos mig, i mit forhold, er det mig, der er syg og der føler jeg mig da selv kom en kæmpe belastning og som det rådne æble i kurven og man kan jo ikke bebrejde folk, at de er syge eller barnløse, men derfor kan man jo godt tænke “Hvorfor skal jeg alt det her igennem pga dig?!”, hvilket jo ikke er så klædelig en tanke, men også en forståelig tanke – og som par kan det jo være svært at håndtere.
    Det er det i hvert fald her, kan jeg hilse at sige, så dit input vil være kærkomment

    Tak for at du deler <3

  10. Rigtig fint indlæg, tak for det.

    Jeg har også undret mig over den skævvridning, der tilsyneladende er inden for “fertilitetsbehandlingsverdenen”. Vi er i iui-h-behandlingsforløb for anden gang (første gang kom der et dejligt barn ud af det), og selvom jeg er den mest udfordrede af os på fertilitetsfronten, har min mand samtidig nedsat sædkvalitet, og ved nogle inseminationsforsøg har prøven været af så lav kvalitet, at det var på grænsen til, at de ville forsøge med det. Alligevel har vi kun fået lidt information om, hvad han evt. kunne gøre for at forbedre sin sædkvalitet, fordi vi selv har spurgt. Og svaret var et halvlunkent: “du kan jo prøve et kosttilskud, det kan i hvert fald ikke skade”. Ikke noget om livsstil, søvn, kost, mental sundhed (fx i forhold til stress) eller andet. Jeg har tænkt på, om det kan være, fordi de ved, at de fleste alligevel googler sig til at mulig information? Vi ved jo godt, at fx alkohol, stress, stråling (fra telefoner) og varme muligvis kan nedsætte sædkvaliteten. Men hvor meget hold er der i det? Jeg synes, at det er ret kritisabelt og mærkeligt. Som om det intet har at sige, om der er 5 eller 35 mio. levedygtige sædceller, men alt at sige, om kvindens æg er 18 eller 20 mm stort. Det kan jo sagtens tænkes, at kvindens forhold har suverænt mest at sige, men derfor synes jeg godt, at man kunne informere om, hvad begge parter kan gøre aktivt for at højne chancerne alligevel, så man føler, at man begge er en part af forløbet.

    1. Men gør man netop ikke meget for at forske i emnet? Jeg tror man giver samme råd til manden som til kvinden (håber jeg da) – meget af ens livsstil kan man sætte fokus på – alt det sædvanlige vi allerede kender – kost, fysisk aktivitet, stress og søvn. Men da meget af det, der har en indflydelse sker før manden bliver født (fx hvis hans mor har røget under graviditeten, så kan det skade hans sæd) så er der bare ikke meget mere at stille op, ud fra hvad forskerne orienterer. Og hvad angår stråling, så har man ikke kunne fine en sammenhæng.

  11. Vil bare lige lægge en kommentar og sige, at du gør det altså godt! Det er dæleme fedt, at du tør dele dine oplevelser med fertilitetsverdenen, og gøre det hele lidt mere ‘jordnært’, hvis man kan sige det sådan. Det er rart at sådan noget ubehageligt noget har fået en stemme, som tør at fortælle ærligt om, hvordan sådan et forløb kan være.
    Kæmpe respekt og kærlighed herfra :-*

  12. Kære Cathrine

    Jeg har et lille spørgsmål til massage hos KIm når man er i behandling (i mit tilfælde icsi) Er det helt ok for kroppen at få massage når man har fået taget æg ud, eller er der en mulighed for, at det for hårdt for kroppen?
    Måske kan du slet ikke svare på det…. 🙂 🙂

    God dag

    Sarah 🙂

    1. Det tror jeg, jeg ville spørge din klinik om. Jeg fik jo taget æg ud i februar, så det er længe siden og kroppen er kommet sig. Måske du skal vente lidt? Det kommer også rigtig meget an på, hvordan du selv har det. Men prøv at spørge din klinik. Og mega pøj pøj <3 KH

  13. Efter 12 år som ufrivlllig barnløse (begyndte projekt baby, da jeg var 24 år), omkring 16 ægudtagninger/ ICSI (ægoplægninger) og 4 aborter, er jeg endelig gravid og skal efter planen have en baby til december.
    Min mand og jeg fik af vide, at alt var fint og tip top med mig. Det var ham, der havde udfordringen – ikke mig. Men, det vidste sig ikke at holde stik – alene. Jeg har haft 8 ægoplægninger hos CFC, 3 på Trianglen, og resten i det offentlige. (Vi startede i det private, da vi troede, at vi fik bedre service der), det viste sig at være bedre i det offentlige.
    Alle så sig blinde på min mands dårlige sædkvalitet. Men, efter 4. abort blev jeg grundigt undersøgt på Rigshospitalets afdeling for gentagende aborter, og det viste sig, at jeg har/havde en genfejl på mine ellers mange og fine æg. Det jeg håber, at kunne nå ud med, med dette indlæg er, at man selv skal sætte sig i føresædet for sin behandling. Det er din krop, vær kritisk, stil spørgsmål til din behandlingsplan, og tag ikke alt det en enkelt læge eller to siger, for den “endegyldige” sandhed. Havde jeg stolet mere på min egen mavefornemmelse og krop, havde vi været mange ben hårde år med opslidende behandling, og dertil hørende psykiske nedsmeltninger foruden. Eller i hvertfald minimeret antallet af disse. Jeg er blevet gravid efter ægdonation i udlandet – på ganske kort tid.

Læg en kommentar