It starts with the egg – egg retrieval coming up

Vi er tilbage igen. Tilbage til at få taget æg ud. Jeg har nu haft en GUL (graviditet uden for livmoderen), et æg der ikke satte sig fast og en bio for ganske nyligt. Der er ikke flere æg på frys, så jeg skal til det igen. Svesken på disken, en ultralydsscanner og en kanyle til at suge æg ud. That’s how it goes.

Det gik ikke strålende sidste gang. Jeg havde fået for meget hormon til at starte med, som jeg åbenbart reagerer ret stærkt på. Der skal ikke meget til med mit system, så reagerer ægmodningen. Det betød, at jeg blev overstimuleret, og det er ret smertefuldt.

Forestil jer at æggestokkene hænger i en tynd sytråd; æggelederen (som jeg nu mangler én af). Normalt modner man ét æg hver måned, som bliver til en menstruation, hvis det ikke befrugtes. Når æggeblæren (hvor det lille æg ligger) er ved at sprænges for at sende ægget på vandring, så er den opppe på 18-20 mm. Forestil jer så at I har 6-8 måske 10 æggeblærer af varierende størrelse men flere oppe i den størrelsesliga. Det giver nogle spændte og tunge æggestokke. Og det gør ondt. Hammerondt.

Jeg var rigtig dårlig, fik høje doser af morfika, brugt lang tid på at komme til mig selv på klinikken. Resultatet var ikke prangende – 3 ud af 18 æg blev til flotte blastocyster (er I ikke sikre på, hvad det er, så læs The Hunger Games).

Denne gang har de kontrolleret nøje, jeg er blev scannet en håndfuld gange den sidste gode uges tid. Jeg har fået en lav dosis hormoner, så jeg er umiddelbart ikke i risikozonen for overstimulering. Jeg har fortalt klinikken, er jeg er meget nervøs, at jeg har grædt lidt over at skulle have taget æg ud igen, så de er super obs. Jeg har fået en beroligende pille til på torsdag, de kommer til at smertedække mig bedre fra start. Jeg får også noget gigtmedicin, som er en super kraftig smertestillende. De gør, hvad de kan for en bedre oplevelse. Det kan jeg jo kun glæde mig over.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, It starts with the egg Rebecca Fett, ICSI, Fertilitetsbehandling

Jeg kan også mærke, at jeg er gået anderledes til det denne gang. Først og fremmest ved jeg, hvad der skal ske. Det er både godt og skidt. Men vi er begge blevet lidt mere… Grundige? Jeg researcher, Adam følger seneste “lovgivning” deraf, haha..

Jeg fik købt bogen It starts with the egg, som ret minutiøst gennemgår, hvilke farer der er vores fertilitet. Hello, Bisphenol A (aka. BPA) som er et østrogenlignende hormon der findes i masser af madcontainers, kosmetikbeholdere osv. Måske den største health risk out there? I hvert fald i følge bogen her (som bygger på en lang række forskningsprojekter). Jeg lærte også, at royal jelly (som jeg ellers lige havde købt i helsebiksen efter at have læst om det fra diverse fora) kan være mere skadeligt end gavnligt. Så lærte jeg også, at Q10 (og i øvrigt uniqinol-versionen, den dyre, ikke uniqinone) er noget af det forskere kan være mest enige om, kan understøtte fertiliteten (især hos mænd, som jo er vores bøvl). Og og og…

Alt i alt en rigtig spændende bog, men den gav mig også mavepine. Ligesom hestenettet, facebookgrupper, folks velmenende råd gør. “Jeg gik til zoneterapi – så fik jeg tvillinger”. “Du skal overveje visualiseringer…” “Har I prøvet at…”.

Det trækker alt sammen væk fra denne her retning. Den fornuftige, ro-og-overskud-retning. I stedet giver det uro, ondt i maven. Shit, nu kom jeg til at tage de royal jelly-piller. Åh nej, Adam har siddet med tæppe om underlivet, er det blevet for varmt? Burde jeg prøve zoneterapi også? Det kan jo være… Hvad med kaffemaskinen, den består af plastik, og når plastik (hvis det indeholder BPA) varmes op, så udskiller det giften i kaffe. Har vi serveret gift?? Hvordan er det egentlig med margretheskålene… Burde vi egentlig ikke rejse for at få noget ro i alt det her? Men vi har jo ikke rigtig råd… Og i det hele taget, er det så min egen skyld, hvis det ikke går bedre?

Efter at have slugt bogen her, som i og for sig er rigtig fin (og skal man læse noget, så ville jeg holde mig fra selvudnævnte eksperter på Facebook og netfora men i stedet stole på forskningen i denne), så kunne jeg ikke falde i søvn. Jeg blev dybt ulykkelig, følte mig utilstrækkelig, lå og blev lidt frustreret over Adam. Igen, væk fra den retning, jeg gerne vil i. Den jeg i virkeligheden tror mest på i alt det; ro, overskud.

Det er en hårfin balance at finde plads til at være et menneske i det her på. Følelsen af til tider at være reduceret til en krop, der skal rumme og rumme; kemien i medicinen, scanninger (forskellige læger, der jager en ultralydsscanner op i dig). Et hoved der skal rumme andre. Og så i øvrigt have et almindeligt, velfungerende liv med en travl arbejdsdag, et kærlighedsliv, koncerter og venner og alt det der i virkeligheden er livet. For… Alt det første, kemien, behandling – det er jo kampen for liv. Et liv. Det er jo komplet åndssvagt, hvis jeg i kampen for liv glemmer mit eget.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, It starts with the egg Rebecca Fett, ICSI, Fertilitetsbehandling

Vi har klog af skade (eller bare erfaring) sat os nogle regler:

*Jeg ignorerer folks velmenende råd, men takker for tanken. Jeg ved, jeg gør, alt, hvad der passer min krop, rigtigt. I samråd med mine læger og min akupunktør (der også er læge). Det andet giver mest af alt dårlig samvittighed og understreger tanken om at være utilstrækkelig. Det forestiller jeg mig gravide og småbørnsforældre kan nikke genkendende til.

*Vi fortæller pårørende om ÆU (ægudtagning), da der også er risici forbundet hermed. Altså en sundhedsrisiko for mig. Men ÆO (ægoplægninger) gør vi ikke. Det tager 2,5 ægudtagning i snit at få en levedygtig graviditet, og det kan blive til mange ÆO – vi gider ikke lade folk følge med. Der er gode nyheder, når vi kommer med dem. Indtil da er det en stressfaktor at skulle liveopdatere folk. Det bad news most days. Og det har vi affundet os med – men vi kan ikke bære at skulle skuffe andre.

*Derfor siger vi også begge to “Det taler vi ikke om”, når folk spørger, hvordan det går med det. De spørger af omsorg. Men helt ærligt, også fordi de er pisse nysgerrige – ligesom folk spørger singler “om de mon har mødt nogen for nyligt…?”. Det er et pres at skulle stå til regnskab. Vi opdaterer, når der er noget at opdatere omkring. Indtil da – quiet please.

*Vi lever et rimelig stringent liv pt. 0-1 kopper kaffe pr. dag, masser af kosttilskud, grøntsager, ingen alkohol, tidspunkter for sprøjter, akupunktur, scanninger. Alt der skal passes. Det fylder virkelig meget oven i et lille hoved. Derfor ender jeg også tit med at aflyse i sidste øjeblik. Rigtig mange aftaler ryger med kort varsel, for pludselig kan jeg ikke overskue mere. Og det rammer mig fra det ene splitsekund. Det øver jeg mig i ikke at have dårlig samvittighed over. Det er ikke mig, der er uopdragen, men mit liv, vores liv, som er sat i undtagelsestilstand.

Ønsk mig pøj pøj på torsdag og kryds fingre for at morfika, stikpiller, den beroligende medicin vil gøre deres for en zen-agtig oplevelse. Håber, håber, håber. Og det er der masser af pt. Heldigvis.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, It starts with the egg Rebecca Fett, ICSI, Fertilitetsbehandling

We’re back at it. Second egg retrieval coming up. I have had an ectopic pregnancy, an egg that didn’t hatch and a bio, just rececntly. No more eggs in the freezer meaning I have to have my eggs retrieved once again. That’s how it goes.

That didn’t go so well the last time (sorry, no translation on that post, maybe google translate?). I had to high a dosis of hormones and apparently I react rather strongly. I was overstimulated and that’s super painful.

Imagine your ovaries hanging by a thread, the oviduct. Normally one egg matures and if not fertilized you’ll have your period. When the follicle (within the egg lies) is about to burst sending the small egg on its journey, it’s maybe 18-20 mm. Imagine then having 6-8 maybe 10 follicles around that size. Your ovaries are super heavy and super tense. It hurts. So bad.

The last time I got really bad. High doses of morfika, spending a lot of time returning to my own self after the retrieval. The results weren’t smashing; 3 of 18 eggs retrieved went into the freezer as blastocysts (not sure what that means? Read The Hunger Games).

This time they went with a low dosis, they’ve kept an eye on me, had fistful of scans the last week. At the moment I’m not in the risk zone of getting overstimulated. I told the clinic that I’ve been crying the past week, so they gave me a sedative to make me calm. They’re very attentive about making sure I don’t have any pains and they even make sure I’ll get extra strong painkillers, something normally used for arthritis. They’re doing what they can. And it makes me somewhat calm.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, It starts with the egg Rebecca Fett, ICSI, Fertilitetsbehandling

It feels different this time compared to March. First off I know what will happen. That’s both good and bad. But we’re both a bit more… Thorough this time? I research and Adam follows my legislations, haha!

I bought the book It starts with the egg, which takes you through the whole process, the dangers and helpers to having a healthy pregnancy. Hello, Bisphenol A (aka. BPA) which is a hormone the industry uses in food containers, they coat receipts etc. Maybe the biggest health risk out there when it comes to fertility? At least according to the book. I read too that royal jelly (which I had just bought after reading about on so many foras) kan do more harm than good. I also learned that Q10 (the uniqinol-version, the expensive one and not  uniqinone) is something most scientists agree on to actually support fertility. Especially with men. And and and…

Such an inspiring book but it also gave me a stomach ache. Just like all the foras and Facebook groups does, people’s load of advice all well meaning, but.. “I went to reflexology – and had twins”. “Have you thought of visualizations?”… “Have you tried…?” The odds are; yes.

And to listen to all this, all this noise, it pulls me away from this direction. The calm, togetherness of the mind. Instead it provides me nothing but worries. Shoot, did I take those royal jelly pills? Oh no, Adam sat with a blanket across his legs, did it get to warm? Should I try reflexology too? Maybe it could help… What about the coffee maker? It contains loads of plastic parts – do they contain BPA? Cause when BPA is heated the harmful toxins run into the water. Have I been serving poison? How about the bowls we use in the kitchen? … Should we travel more? Take time off? Get some space and calmness? Well, we can’t really afford to… Is it my own fault if doesn’t work out?

After devouring the book, which is actually really good and well based and much better than reading self acclaimed experts on Facebook I couldn’t fall asleep. All those thoughts running through my head. I felt deeply unhappy and deeply insufficient. I ended up being a bit agitated and annoyed with Adam too. Again, the direction I was going for, calmness and all – disappearing.

You’re walking a thin line trying to find enough space to be human within. The feeling of being reduced to nothing but a body to contain the chemistry from the meds, the scans (different doctors and tha horrible scanner going up one way. A head that should be able to be happy for others and somehow contain that too. And on top of that leading a normal life busy with work, a love life, concerts, friends. All of the things that in reality defines a life. The whole thing you’re actually working your ass off to conceive. It’s a fight for a life. And seems just silly if I forget my own in that battle.

So we’ve put up some ground rules to try to stick to the balance, where fertility treatments doesn’t overshadow. These are our rules:

*I ignore people’s well-meaning advice but thank them for it. I know in my heart I’m doing all I can together with my doctors and acupuncturist (who’s a doctor too.) All the other stuff makes me feel bad and really just highlights a feeling of guilt and insufficiency. I imagine pregnant women and parents to toddlers feel the same. 

*We tell relatives about egg retrievals because there’s a risk here. It’s a risk for me. But all the egg transfers – we don’t tell a soul. It takes 2,5 egg retrievals to get one healthy pregnancy. That may give us quite a few egg transfers. We don’t want to take people with us on that long journey of despair. It can be such a stress factor to have to live update them as we go along. When there are good news to share – they will be notified. Most days it’s just bad news and we’re okay with that. We’ve come to terms with that part but we don’t want to disappoint others.

*So when people ask about it we both say “We don’t talk about it”. They ask out of care. But also, we feel it’s because they’re nosy. Plain right. Just like when you’re single everyone asks “have you met someone recently?”. We update when we have one. Until then – quiet please.

*We live a pretty strict life. 0-1 cup of coffee a day, loads of supplements, vegetables, no alcohol, schedules for injections, acupuncture, scans. Everything making a life a bit difficult and definitely taking up som mental space. That often makes me cancel, last minute. Suddenly it feels like my head is just full. And it suddenly hits. I really try to not feel bad about it, not feel ashamed. It’s not me who’s ill mannered but our lives, my life that are in a state of emergency and has been so for a year almost.

Wish me luck this Thursday, cross your fingers that the morfika, the suppositories, the sedatives all make for zen like egg retrieval. Here’s to hoping, hoping, hoping. And that’s actually something I’m filled with these days. Thank god.

88 kommentarer
  1. Kæmpe krammer til dig! Jeg krydser alt hvad jeg har på torsdag.
    Jeg er sikker på at lyset lige pludselig kommer og indtil da; bare hold ud. Livet er ikke altid fair, men livet kan til gengæld være ganske fantastisk.
    Kram!

  2. Ingen råd herfra (har selv været i jeres situation og man orker det ærlig talt ikke!), men bare en masse tanker jeres vej. Det er så sygt hårdt at være i fertilitetsbehandling, så stor respekt for jer!

  3. Jeg vil også gerne give en kæææmpe krammer og jeg vil krydse alt hvad jeg for dig på torsdag – og fremover. Al held, kærlighed og lykke til jer begge fremover og i hele denne process <3

  4. Rigtig meget held og lykke. Det er stærkt at I bevarer troen på projektet og samtidig er det det helt rigtige at gøre.

  5. Hej Cathrine

    Først og fremmest en kæmpe virtuel krammer, til jer begge!

    Dernæst, jeg har tænkt over noget, og ved ikke om det er for grænseoverskridende eller falder i ‘folk er også så nysgerrige’-kategorien, hvis det gør, så beklager jeg og du undlader selvfølgelig bare at svare! Men du har gentagne gange skrevet at jeres fertilitetsproblem ligger på Adams side og han engang har udtrykt om i måske bare skulle ‘give op’ og at tosomhed også er et rigtigt dejligt liv. Og så kom jeg til at tænke på dine tanker omkring familieliv og hvordan du har sagt at Adam vil blive verdens bedste far, men du har aldrig skrevet noget sæddonation eller adoption – er familielivet kun en mulighed, hvis det er 100% biologisk, for jer to?

    1. Vi er begge enige om, at vi slet ikke er der endnu. Vi har kun haft én ÆU, og vi har købt tre. Dernæst kan vi forhåbentligt komme i det offentlige, som vi er skrevet op til. På et eller andet tidspunkt skal vi tage snakken og jeg puster også til den i ny og næ, når det er sortest og sværest for mig. Men vi er kun lige i begyndelsen af rejsen, føler vi (selv om den del i sig selv har taget et år snart).
      Heldigvis, kan man sige, er det Adam, der er udfordret, ikke mig. Det er godt i fertilitetssammenhænge, da det ofte kan være noget sværere, hvis det er kvinden. Det giver håb.
      Adoption er virkelig, virkelig svært. Alt i dit liv bliver endevendt, du skal stå på venteliste i 3-4 år (vi har et vennepar der har været igennem det). Så risikerer du at få et barn med rigtig mange udfordringer, som også er en overvejelse. Især hvis du får større børn.
      Det er klart noget, vi taler om i ny og næ, men ikke for alvor endnu <3 KH

  6. Jeg har zero zero overskud lige pt. Men den smule jeg har, som ikke falder på min mand og søn – den sender jeg til dig med masser af gode tanker og krydsende fingre. Jeg håber på det bedste for jer begge – og for at du denne gang får en god oplevelse på trods af alt.

  7. Al mulig pøj pøj og kærlighed til jer! Jeg har selv flere veninder, der står eller har stået i samme situation som jer, og jeg har gjort en regel ud af ikke st spørge ind til det, hvis ikke de selv åbner op for snakken. Men kom lige til at tænke på, om et “hvordan har du det i alt det her?” også er for snagende og indblandede, eller om det kan være rart at blive spurgt ind til, uden at man behøver at svare på konkrete spørgsmål og ligesom give en status? For på en måde kan det også virke kunstigt helt at tale udenom emnet, når man nu ved, at det fylder sådan ca. alt for ens gode veninde. Altså, fra dit synspunkt, skal man så bare helt lade være med at berøre emnet, hvis ikke hun selv bringer det på bane?

  8. Vi kæmper den samme kamp som jer, og jeg håber virkelig, at det snart må lykkes for os begge ( og alle jer andre, som sidder i samme trælse situation). Held og lykke på torsdag.

    Mht. bogen – kan du så anbefale den. Er blevet noget skeptisk over for den litteratur der er på markedet mht. fertilitetshjælp og læser stort set kun videnskabelige artikler om emnet. Men det lyder som om, at bogen bygger på forskning?

    1. Det gør den nemlig, så jeg vil klart anbefale den frem for så meget andet. Jeg tror i virkeligheden vi skal forsøge at minimere antallet af kilder, for det bliver man kun forvirret af. Denne her bog slår blandt andet fast at en del af alle de dyre og fjollede tilskud ikke har en effekt. Der er få med faktiske beviser bag – de er med i bogen. Rigtig spændende læsning, selv om den er lige dele nedslående og optimistisk. Pøj pøj til jer!

  9. Jeg håber det aller bedste for dig på torsdag og jeg håber det går godt for sig og bliver en bedre oplevelse end sidst.
    Jeg håber også det vil bære frugt for jer begge denne gang, så du ikke skal igennem for meget for din krop.
    Pøj pøj søde.

  10. Kære Cathrine

    Jeg er helt sikker på at ingen kan sætte sig ind i hvad I går igennem.
    Tak for at være så gennemsigtig omkring noget der er så svært.
    Det er en stor ting at invitere folk med ind i. Både hvordan og hvorledes og så generelt. Dobbeltsengen er for mange privat.
    Men du skal vide at du er med at til educate på området.
    Du giver andre mennesker indsigt og visdom på et område som er forbeholdt en skare af mennesker.
    En veninde og hendes kæreste arbejder også på at blive gravide – og hun blev simpelthen så glad da jeg henviste til din blog for så var de jo ikke alene ❤️

    Og for mig, som havde super let ved at blive gravid, er det dejligt at når min søn er en strigle at tænke på at huske at være taknemmelig over at han overhovedet er til. For det er slet ikke så nemt for alle. Og mange ville ønske de havde en irriterende baby som ikke ville sove/spise og så videre.

    Så tak for dig og tak fordi du deler.

    Kæmpe møs i panden til dig og jeg krydser alt hvad der kysses kan for at torsdag bliver en god dag.

    Nu slog du lidt dig selv i hovedet med at aflyse, men husk at de mennesker I omgiver jer med er gode mennesker. Det er mennesker I har valgt – og de har forståelse for at jeres overskud er på et minimum.
    I vender jo tilbage til fuld styrke på et tidspunkt (og måske med manglende overskud, men af andre årsager 😅).
    Hav ikke dårlig samvittighed.

    Kram ❤️

  11. KRYDSER alle fingre og tæer for Adam og dig, Cathrine.

    Vi var i behandling på DanFert. Nu venter vi os en lille dreng til februar. Jeg tror på, at Q10 (bl.a.) gjorde en forskel for min mands sædkvalitet. Den gik fra 2-3 mio. til 21 mio.

    Ønsker sådan, at I vil opleve samme lykke snart <3

    KNUS

  12. Held og lykke torsdag. Vores rejse minder en del om vores (her er det dog mig den er galt med, en syg æggestok)!
    Blev også voldsomt overstimuleret i første forsøg og dødsyg af det. 5 fryseæg- 3 spontane aborter. 2 æg ved næste ÆU- ingen graviditet.
    Skiftede klinik- trejde og sidste ÆU- 3 æg- 2 op ved ÆO og vi fik en dejlig søn :)! 3 år efter vågende jeg nogle dage med voldsom kvalme, tog en graviditetstest (mest for sjov, fordi hey chancen for “normal” graviditet var 5-10%)! Den var bragende positiv og sidder nu her med min datter på 6 mdr :)! Jeg tror ikke på mirakler, og så alligevel, fordi ingen, selv lægerne sagde at jeg ikke ville kunne få børn naturligt. Og nu 5 år egter allerførste ÆU har vi 2 dejlige børn. Lavet på hver deres måde :)! Ønsker jer virkelig alt held og lykke. I bliver fantastiske forældre. Krydser fingre for mindre smertefuld ÆU, synes personligt at anden og trejde gang var mindre smertefulde end første :)!

  13. Hvor er det bare vanvittigt uretfærdigt for jer – og alle andre i jeres situation.
    Du er for sej, og det er din krop også med alt det I er igennem.
    Jeg hepper på jer.

  14. Av, av, av, hvor disse ord rammer lige midt i hjertet på mig: “For… Alt det første, kemien, behandling – det er jo kampen for liv. Et liv. Det er jo komplet åndssvagt, hvis jeg i kampen for liv glemmer mit eget.“
    Vigtigt og smukt og helt enormt trist på samme tid.
    Du er stærk, Cathrine, og Adam ligeså, selvfølgelig. Kæmpe respekt for jer og den kamp I kæmper. Jeg sender al held og lykke til på torsdag!

  15. Årh hvor kan jeg genkende ALT. Det virker som et fjernt mareridt jeg havde fortrængt. Der er varme tanker herfra og et KÆMPE stort tak fordi i deler jeres kamp. Du skriver så fint og ærligt, at jeg får åbnet op for alle de ar jeg troede var læget her 4 år og to børn efter. Men de er der stadig, det kan jeg tydeligt mærke når du beretter om alt hvad i går igennem. Krydsede fingre stor respekt og et held og lykke herfra

  16. Jeg vil slet ikke foregive at vide, hvordan det er at være i fertilitetsbehandling. Ej heller komme med “gode” råd – udover dét, du selv siger; prøv så vidt muligt at få ro på. Selvom det må være skidesvært. Men det lyder til, I er gode til at favne hinanden – og selvom der er ét fælles mål, kan man sige, er jeres udfordringer med at nå dertil alligevel lidt forskellige.. Du med den meget fysiske/hormonelle del, Adam måske med en ked-af-det-hed og dårlig samvittighed over ikke at kunne “levere”.. (tænker jeg?)
    Men det er så livsbekræftende at se jer mødes midt i dét, tage hinanden i hånden og elske hinanden.
    Og nu fik jeg alligevel sagt en masse, som jeg egentlig slet ikke ville… Men en krammer i jeres retning (som klinger lidt hult her i den virtuelle verden), og jeg vil heppe, tænke på jer og krydse alt, hvad krydses kan på torsdag! Jeg overvejede en frisørtid en af dagene, men nu venter jeg lige – mine spaltede spidser giver jo millioner af krydsede “held-og-lykker”!

  17. Den med at svinge helt vildt i overskud kender jeg så godt. Vi er også i processen nu, og jeg øver mig ligesom dig i ikke at have dårlig samvittighed over at aflyse i 11. time og at foretrække spontane aftaler, da de på en måde er enklere at håndtere. At balancere et “normalt” liv samtidig med, at vi er i ferti-processen er med tiden blevet min helt store udfordring. For selvom vi ikke er i reel behandling nonstop, så fylder situationen i min bevidsthed altid. Og det bevirker altså, at jeg er blevet utroligt skrøbelig. Mit psykiske overskud er under belejring. Og det øver jeg mig i at leve med.

  18. Vi har været igennem det samme og jeg kan genkende alt det du skriver. Det er så vanvittig hårdt!! Tak for at du deler det med omverden. Kæmpe kram og held og lykke ❤️

  19. Kæreste du. Hvor er du bare den sejeste❤️ Jeg krydser alt, hvad jeg kan for på torsdag. Hvis det er til nogen trøst, så kender jeg/har hørt om mange, der kæmper med barnløshed, men jeg har endnu ikke hørt om nogen, hvor det ikke er lykkedes! Og det samme gælder helt sikkert jer❤️

  20. Ville ønske man kunne sende hindbærsnitter med sine kommentarer på nettet – måske kan man en dag i fremtiden? I så fald sendte jeg dig gerne en hel æske nu! Tak fordi du skriver og fortæller ❤️

  21. Hvor er det dejligt at I passer på jer selv og hinanden. Sender 1000 gode tanker både i dag, i morgen og på torsdag – det skal nok lykkes for jer Cathrine ❤️

  22. Her selv været der, for vi er jo mange par i jeres siatution desværre.
    Men må jeg spørge hvilken klinik i bruge ?

  23. Tak fordi du deler jeres historie – det er sejt og vigtigt.
    Min mand og jeg var i fertilitetsbehandling i 4 år (3 år med ægudtagninger) før det lykkedes – men det lykkedes! Det var hårdt på mange måder. Jeg kan genkende alt det du beskriver med selvbebrejdelsen, følelsen af at være utilstrækkelig og ikke mindst når det begynder at gå ud over det sociale…det er der mange lag i.
    Der er ikke rigtig nogle der gode råd der hjælper, men here goes anyways:.hold hinanden i hånden, pas på hinanden og bliv ved med at tro på det. Jeg kender ikke nogen, som har ønsket sig at blive forældre, som ikke er blevet det. Pøj pøj med på torsdag 🙂

  24. Pøj pøj til jer på torsdag! I er så mega seje og tusind tak fordi du deler. Vi har et vennepar der kæmper og især kvinden har det hårdt. Heldigvis er hun god til at skrive når hun eksempelvis ikke kan overskue en aftale at hun simpelthen ikke lige kan rumme det og det er jo bare så okay og fuldt forståeligt! Jeg har anbefalet hende at læse med hos dig, da det jo altid er rart med nogen at spejle sig i!! Så tusind tusind tak fordi du deler!! Kæmpe kram

  25. Når jeg læser dine indlæg omkring jeres fertilitetsbehandling, føler jeg, at mit hjerte bliver 10 kg lettere, da du er så vanvittig dygtig til at sætte ord på og beskrive følelserne og tankerne omkring behandlingen! Du rammer mig lige dér, hvor jeg selv befinder mig; midt i en super svær tid med fertilitetsbehandling, usikre fremtidsudsigter og frustrationer og bange anelser om resultaterne af behandlingen. Men også midt i et tankemylder! For som du selv skriver det er der så mange forskellige holdninger, muligheder, tiltag der kan overvejes i et sådan forløb – og gør man nu det rigtige? Har man valgt den rigtige vej eller metode? Puha, jeg synes ihvertfald, at mit hoved har været på overarbejde gennem vores fertilitetsforløb! Jeg er efter et års tid med fertilitetsbehandling godt og grundigt brugt og jeg er heldigvis nu (blandt andet med hjælp fra din åbenhed og tilgang til fertilitetsbehandling) nået til en erkendelse af, at det er s** okay! Hidtil har jeg prøvet at agere superwoman og bagatelliseret det psykiske (og fysiske) pres, som jeg går igennem for mig selv og omverdenen, men det har i bund og grund kun været mig selv, som jeg har narret! For fertilitetsbehandling er ikke for tøsepiger; det er hårdt og vi fortjener omsorg og et klap på skulderne for det vi ligger krop (og sind) til! Så fra en fertilitets warrior til en anden, et kæmpe stort skulderklap til dig kæreste Cathrine! Du er sej og en kæmpe inspirationskilde 🙂 God karma bliver sendt afsted i stride strømme til dig på torsdag <3

    P.s. jeg ved godt, at dette ikke hjælper dig lige nu og her, men på længere sigt så håber jeg inderligt, at det vil kunne hjælpe mange andre som står i samme eller lign. situation som os. Jeg er i behandling i det offentlige og var i sidste cyklus (med ægudtagning) en del af et forskningsprojekt, som skulle teste nogle piller, der skulle forhindre overstimulation og de andre kedelige følgebivirkninger ved al medicinen. Og jeg må bare sige, at jeg havde en fuldstændig smertefri IVF-behandling uden overstimulation eller særlige bivirkninger. Det er uvist, om jeg var i testgruppen der fik de rigtige piller eller placebo, men meget tydede på (iflg. forskeren på projektet), at jeg havde fået de rigtige piller. Det glæder mig, at der bliver forsket i det, så andre ikke skal lige samme smerte som mange nu gør, når de kommer i IVF-behandling 🙂 (Det er bare om, at finde de positive ting i en ellers hård tid)

  26. Du rammer SÅ meget plet og har rigtig meget lyst til, at give dig et kram, ingen ord! Jeg kender alt til den situation I står med, husk du aldrig er alene, vi er mange.

  27. Al held og lykke herfra! Jeg har en del held på lager, som jeg åbenbart ikke fik brugt, da jeg dumpede min køreprøve i dag 😉

  28. Så utrolig meget held og lykke – er så imponeret over din styrke og overskud til at fortælle om alt det her, og hvordan dig og Adam (ser ud til) at holde sammen, selvom det må være virkelig svært og drænende.

    Du har efterhånden listet dig ind i min hverdag, igennem bloggen, instagram og når jeg engang i mellem ser Adam og Frida på Værnedamsvej – håber lidt snart at se dig! Min kæreste arbejder på Le Gourmand, og når I en dag skal drikke vin igen ken jeg anbefale deres Ivresse des sens med deres 34 måneders comté til! Næsten som at være tilbage i Paris. Osten kan selvfølgelig også spises uden vinen 😉

    Jeg ved ikke om det var en lille reference til mig med klatring og bouldering, men svært glad blev jeg i dit sidste oplæg!! Det må være fantastisk at have en blog som kan ramme så mange mennesker og i nogle tilfælde ramme helt i hjertet lige når man har behov for det. Det synes jeg tit din blog gør.

    Nu er jeg så langt i blog-processen at jeg er begyndt at læse folks kommentarer, og bliver simpelthen så hjertevarm over opbakningen til dig og til hinanden, vi kan sgu noget, hele din fanskare, haha!

    Det blev en meget lang kommentar, men tak for dig, og al din nærvær, vi ses på værneren eller i klatrehallen en dag 😉

  29. Hej Cathrine.
    jeg vil ikke andet end at sige dig et KÆMPE TAK!
    Jeg er selv igang med fertilitetsbehandling, dog IUI som en start ihvertfald.
    Dine indlæg hjælper mig virkelig med at indse at det ikke er mig der er noget galt med i forhold til at jeg generelt intet overskud har, og ikke har overskuddet til en propfyldt kalender.
    Dine ord rammer lige i hjertet da jeg tit har det de samme “dumme” følelser og minus overskud. Så tak fordi du deler det med os og tak fordi du får mig til at indse hvor vigtigt det er bare at lytte til mig selv i det her svære forløb og kaste den dårlige samvittighed langt langt væk.
    Jeg hepper på jer, os, og alle jer andre der sidder i samme situation <3

  30. ❤️al held og lykke på torsdag. Vil tænke på jer og krydse fingre for, at der vokser et par fine blastocyser frem i dagene efter…🙌🏻🙏🏻.
    Tak for at dele. Og tak for at hinte folk (også her på bloggen) om, at i selv melder ud, når der en dag er gode nyheder. Har lagt mærke til flere hentydede kommentarer på det sidste. Det må være både positivt, at mange venter med jer i spænding og ønsker det bedste for jer, men også hårdt med en hel skare, der følger med og gætter på om du nu er gravid, fordi du ser glad ud, eller om noget er i vejen (kommentarer om, at Adam så ked af det ud).
    Ønsker det aller bedste for jer 🙏🏻.

  31. Der hvor jeg arbejder har vi hver morgen en der deler ‘tanker til dagen’. Idag handlede det om håb. Håb fordi det er noget af det vigtigste vi skal huske når noget synes håbløst. Jeg ønsker jer alt det bedste.

  32. Kære Cathrine. Tak for at skrive om fertilitetsbehandling, at sætte ord på og at dele jeres historie med os. Min mand og jeg er også i behandling, og det hjælper mig – mere end du aner – at læse dine fertilitetsrelaterede indlæg. Jeg fik selv taget æg ud for anden gang forleden, så jeg forstår dine tanker, håb og bekymringer i forbindelse med dette. Jeg tror lidt, det er en “klub” man kan være med i – os der har været (eller er) i gang med IVF, og jeg føler mig sådan som en del af et lille (stort?) fællesskab herinde på din blog. Det varmer lige dér, hvor der er brug for det. Pøj pøj på torsdag, seje kvinde!

  33. Sender de bedste tanker i den retning og håber, at det går godt på torsdag <3 Selvom indlæg som disse sikkert er svære at skrive, så ved jeg, at de gør en forskel for rigtig mange kvinder. For det er desværre ikke noget, der bliver snakket særlig meget om. Man kan nemt få opfattelsen af, at alle andre bare blive gravide i første hug. Der er ligesom ikke rigtig så mange, der snakker om det, når det er svært. Jeg er selv ved at blive udredt for PCO og finder ud af i næste uge, om vi skal have hjælp til at få børn. Held og lykke med det hele. Håber snart lykken tilsmiler jer. Det har I i den grad fortjent <3

  34. Kære Cathrine. <3 Vi kæmper samme kamp som jer og har været i gang ca. lige så længe. Jeg er kun midt i tyverne, og jeg har derfor ingen veninder, der har gennemgået fertilitetsbehandling, så for mig betyder det alverden, ar du deler dine tanker og følelser omkring jeres behandlingsforløb. Det giver mig en følelse af, at mine tanker og følelser er berettigede, fordi andre har de samme. Det vil jeg bare takke dig for. <3

    Og rigtig meget held og lykke torsdag. Jeg har fået taget æg ud en del gange nu, eftersom alle mine er gået til hver gang, så vi er aldrig nået længere end ÆU, så jeg ved virkelig, hvad du snakker om. Det bliver bare aldrig en god oplevelse, men forhåbentlig bliver din oplevelse noget bedre end sidst. Held og lykke og knus og kram. <3

  35. Held og lykke med det. Krydser fingre for jer.
    Kæmpe respekt herfra at du deler jeres oplevelser og dine tanker om dette svære forløb.

    P.S ikke for at sige at zoneterapi virker til dette specifikt, men det kan anbefales til bare at koble fra og til noget “mig-tid”. 🙂

    Krammer

  36. Hej Cathrine. Jeg vil bare sige, at jeg synes du er mega sej. Fordi du går alt det igennem og fordi du deler det med os læsere. Held og lykke, jeg håber det snart lykkes for jer 🙂

  37. Stærkt skrevet hvor jeg kunne genkende alle følelserne😬
    Du kan tro at herfra bliver sendt gode tanker og alt krydset på torsdag og de kommende uger🍀

  38. Hej Cathrine. Selvom jeg ikke er i nærheden af fertilitetsbehandling, men derimod har en anden sygdom, der fylder, så giver dine “retningslinjer” SÅ god mening for mig også. I sær at det ikke er mig, der er uopdragen, men mit liv, der er i undtagelsestilstand – når jeg også aflyser aftaler med kort varsel fordi overskuddet er minimalt. Så tak for at sætte ord på det, og kæmpe mega pøj pøj med torsdag! Kram fra Emma

  39. Kære Cathrine. Jeg krydser fingrene for at det lykkes for jer denne gang. Min kæreste og jeg var igennem vores første behandlingsforsøg (icsi) tilbage i marts, og om en måned kommer resultatet af det til verden ❤️. Jeg vil ikke sige til jer, at det nok skal lykkes, for det er en kommentar, man ikke kan bruge til noget som helst, når man står midt i det. Jeg vil blot give jer et eksempel på, at det altså sagtens KAN lykkes. Min oplevelse er, at der er langt mellem de gode historier, når man googler rundt på hestenettet i de sene nattetimer 🙂.

  40. Kære Cathrine.
    Mega meget held og lykke på torsdag.
    Jeg har erfaret, at det er til at holde ud med færre æg og mere morfin (fik taget ude i torsdags hos Danfert og ruger nu)
    Jeg håber, at du får en bedre oplevelse – og det er til at holde ud for jer ❤️

  41. Kære Cathrine <3

    Du er så sej! Ville bare sige at jeg hepper på jer og mig selv.

    Vil du måske forklare nærmere med royal gelly? Har købt det og spist det i en cyklus og det gik ikke så godt. Hvorfor er det at bogen siger, at det ikke er godt?

    Stor krammer herfra

    1. Det er ikke godt, da der kan være en risiko for at du faktisk er allergisk – det er ikke lavet til at mennesker skal indtage det i udgangspunktet. Det er worst case, at du er allergisk, men der er heller ingen som helst forskning der viser, at det gør noget godt.
      Q10 er det bedste – typisk anbefales 600 mg, men det er hammer dyrt. Det skal helst være “-nole”-versionen, som jeg nævner, da den lettest optages i kroppen. Og den er ekstra dyr. Man kan tage op til 3000 mg uden nogen ringe effekt. Adam får 200 mg efter min anbefaling og det har lægen også godkendt. KH

      1. Det er så vigtigt at få tjekket de kosttilskud hos en læge. Helsebutikker kan være slemme til at anbefale en kur, som der reelt ikke er evidens for. Min lillesøster fik på et tidspunkt en hel pose kosttilskud med hjem til hende og hendes kæreste (de er i fertilitetsbehandling). Det viste sig ved gennemgang at de havde fået kæmpe store mængder E-vitamin som er rigtig dårligt for fertilitet hos både mand og kvinde. Stay smart;)

  42. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at kommentere. Og ikke fordi jeg arbejder på en fertilitetsklinik, og har en helt særlig interesse for det generelt, men bare fordi jeg jo trofast følger med og har gjort det i mange år nu, og jo bare hepper med som alle andre 🙂

    Din åbenhed omkring hele følelsesregistret i det her er bare vigtigt, da det er ret mangelfuldt. Det er spændende og lærerigt for alle. Mange i behandling spørger om hjælp til at kunne rumme de forskellige følelser og har et ønske om at være med i et fællesskab med ligesindede. Jeg har derfor anbefalet flere at læse med herinde – også kollegaer, da det er meget givende. Det håber jeg at du ved! Men du skal selvfølgelig kun gøre det, hvis DU får noget ud af det.

    Jeg håber at du får en god rus på torsdag, og at dine æggestokke er mindre ømme, nu hvor de forhåbentlig ikke er overstimulerede, så du bagefter har oplevelsen af, at det ikke var lige så slemt.

    Tænk hvis det snart bliver jeres tur til at slå 6’eren. Eller hvis nogen da bare kunne fortælle hvor mange gange i skal slå med terningen for at ramme 6’eren. For så ville denne helt forfærdelige og lange process slet ikke være så slem (tror jeg).

    En masse tanker herfra. Du er en sej kvinde.

  43. Held og lykke til jer på torsdag!!! Og, held og lykke til alle der kæmper for at få børn, det er tydeligt at læse i kommentarerne, at I bestemt ikke er alene ❤️

    1. Jep, BioActive Uniqinol 50 mg fra Pharma Nord 🙂 Den er hamper men den bedste. Adam får 200 mg hver dag. kh

  44. Tak fordi jeg/vi må følge din rejse på sidelinjen, og for alt det du deler❤️ I er mega seje! Sender dig alt held og lykke, og positiv energi.
    Knus

  45. Jeg hepper på dig og jer (sådan som jeg ved du hepper på mig og os og alle andre i vores situation)! Alle de bedste tanker.

  46. Øj – det er bare tough hvad en kvindekrop ofte skal igennem. Forstå mig ret; psykisk er det jo hårdt både for manden og kvinden, men for søren, hvor skal vi kvinder ofte være stærke og “lægge krop til”. High five til dig og din seje kvindekrop! Jeg hepper.
    Og så et spørgsmål; det gigtmedicin de vil give dig, ved du hvad det er?

  47. Shit! Det er bare så hårdt og svært den der balance mellem at gøre alt det rigtige og samtidig leve og samtidig undgå at blive bims!

    Hepper og kram jeres vej!

  48. Jeg sender kram afsted til jer begge to. Det er ikke sjovt at være i fertilitetsbehandling.

    Jeg er glad for at høre at I stadig prøver at have jeres almindelige liv ved siden af. Det bliver man nødt synes jeg for ikke at køre surt i behandlinger, scanninger og læge samtaler mv. Jeg håber at det sker for jer. Men alt tyder på at du kan blive gravid. Det er jo godt nyt.

    Vi har selv været igennem ICSI. Jeg har PCOS og manden nedsat sædkvalitet. Det tog 5 forsøg med 4 ÆU og 3 ÆO før jeg var gravid. Desværre er vi nogen som bare er mere udfordret end andre.

    Har i overvejet assisted hatching?

  49. Tanker herfra! Det gør helt oooondt i mit eget underliv, ved tanken om den smerte, du beskriver at have oplevet. Modigt at du tør gå igennem ÆU igen! Håber smerte og ubehag er langt mindre denne gang. Tænk på sol, strand, jordbærmilkshakes og alle andre gode ting her i livet <3

  50. Kæmpe kram!
    Jeg har selv været hele møllen igennem. Det er opslidende og det hårdeste nogensinde. Dengang fandt jeg styrke og en samhørighed i at læse med hos http://www.erduherikkesnart.wordpress.com Hun beskriver og sætter fine ord på hele processen. For mig var det rart at kunne dele sorger, tanker og bekymringer med en anden der havde været i min situation, som kvinde, – også selvom jeg blot læste med på hendes blog, men aldrig kommenterede.

  51. Jeg bed lige mærke i, at du her skriver, at en sund graviditet i gennemsnit kræver 2,5 ÆU, men tidligere har du skrevet, at det kræver 2,5 ÆO… Hvilken af delene er mon korrekt? Jeg håber på 2,5 ÆU, så er jeg nemlig ikke bagud endnu☺☺

    1. Jeg havde misforstået det til at starte med – det er nemlig 2,5 ÆU. Jeg var også dødstresset over det, haha! Men 2,5 ÆU, hvorfor vi også købte 3-paks 🙂 KH

  52. Kære Cathrine
    Jeg er blot en pige på 22, der slet ikke er i nærheden af at skulle have børn. Dog finder jeg dine indlæg om jeres proces virkelig spændende, at følge med i – og jeg håber, ligesom alle de andre, selvfølgelig det bedste for jer. Dine indlæg har alligevel givet mig stof til eftertanke, omkring dét der med at få børn; at det ikke er en selvfølge. At det ikke “bare” lige er noget der sker, når man vil det. Og det overraskede mig faktisk, at vende det på den måde. Så endnu engang tak, for at give stof til eftertanke – det er du nemlig skide god til. Held og lykke med det hele til jer!

  53. Barnløshed og fertilitetsbehandling stinker. Som i stinker stinker stinker. Har været der. Fem år sammenlagt. Der er bare ingen trøstende ord der rigtig gør det lettere. Desværre. Jeg levede efter alle kunstens regler – og havde dårlig samvittighed over alt jeg gjorde der ikke lige passede ind i alle anbefalingerne. Fuck det var hårdt. Blev gravid med mine twins i 10 forsøg hvor jeg var allermest presset og stresset – og vores fantastiske læge sagde at det intet havde med stress vitaminer eller andet at gøre. Det er nok en simplificering men det tog simpelthen det tunge åg af mine skuldre og det er jeg hende evigt taknemmelig for.

    For fanden – alt mulig held og lykke og gode tanker til dig og jer!

  54. Hej Cathrine.
    Jeg vil bare gerne sige tak til dig og Adam for jeres åbenhed omkring jeres fertilitetsbehandling. Min mand og jeg havde længe gået og snakket om hvornår vi skulle have børn. Vi gik (måske naivt) rundt og troede at det kunne man jo bare når man ville. Vi prøvede lidt on og off i et halvt års tid, jeg tænkte at det ikke var “meant to be” fordi jeg i mellemtiden fik mit drømmejob. Da jeg læste dit første indlæg om jeres behandling, ramte tanken mig at det kunne være os. Nu har vi prøvet et år (intet er sket) og min mand er blevet udredt. Det ser ikke godt ud. Nu blev det en længere kommentar, men pointen er, at havde det ikke været for jeres indlæg var vi ikke gået i gang. Og måske havde vi ventet flere år før vi fandt ud af, at vi ikke kommer til at få et barn på “øko”-måden. Jeg VED at der venter børn i vores (også jeres) fremtid, men det er dejligt at kunne læse med her og se, at andre har samme tanker og følelser. Især følelsen af, ikke at kunne rumme andre der bliver gravide. Bum første forsøg og slet ikke planlagt, men dybt romantisk. Lige nu går jeg med tanken om hvordan man skal fortælle det til familie/venner/arbejde. Må jeg spørge hvordan gjorde I det? Igen tak. Mvh. Katrine

Læg en kommentar