6 favoritter: Podcasts jeg hører lige nu

translation below

Godmorgen venner,

Det er så meget tid til nye podcasts til jer – den synes jeg, jeg har syltet i aaalt for lang tid! Men jeg har hørt rigtig meget rigtig godt på det sidste – vi er i den lidt uhyggelige/skræmmende afdeling, kan jeg godt fornemme på mig selv, haha! Men go listen, og god fornøjelse.

Husk endelig at dele jeres gode tips i kommentarfeltet <3

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Vovestykket, Alona Vibe

 

DET PERFEKTE OFFER

P1 laver nogle rigtig stærke podcasts, og jeg har været glad for bl.a. Radiofortællinger. Senest har jeg fuldstændig slugt Det Perfekte Offer, som er en ret uhyggelig dokumenter om en nattevagt, der forgriber sig seksuelt på kvindelige patienter i psykiatrien i København. En lille notits i en avis bliver til en hel fortælling over 5 episoder om svigt fra politiets side, fra sygehusvæsenets side – om kvinder der i deres allersvageste øjeblikke, endda bundet fast er blevet misbrugt. Det gør ondt helt ind i hjertet, men det er en stærk fortælling og en stærk historie.

THE CLEANING OF JOHN DOE

Denne her podcast er stadig meget i sin begyndelse. Kvinden bag er ikke professionel podcaster, og der kunne klart blive skruet på nogle indholdsmæssige knapper, så den blev endnu skarpere. Men det, hun laver til daglig, er simpelthen så vildt spændende. Hun har et firma sammen med sin mand, hvor deres opgave er at rengøre crime scenes. Oh yes! Sindssygt job, hvor hun fortæller om at skrabe hjerne af væggen, om hoardere der lader gro til med snavs, og hvordan det er at gøre the dirty job, som man med rette må betegne det som. Afsnittene plejer ikke at tage mere end 15-20 minutter, så det passer meget fint til transporttid i byen i hvert fald.

HEJ MOR

Jeg bliver både nostalgisk og trist og varm, når jeg hører Cecilies podcast HEJ MOR, som er et lille interviewformat mellem Cecilie og hendes mor, hvor de i et afsnit ad gangen taler sig igennem årene fra Cecilie blev født. Det må være ret sjovt at tale sin barndom så tæt igennem med sin mor, som de to gør, og det er ret fint at være på siden, for det bekræfter mig endnu engang i at vi alle er så relativt ens. Trods forskellige rammer for barndommen, så har vi alle de samme kampe, indeni os eller med vores forældre.

DIRTY JOHN

En krimi om en ægte svindler – og måske også værre end det? En fortælling om forførelse, tilgivelse, fornægtelse, overlevelse. En sand historie om en succesfuld business woman og single mom, der har en dårlig track record, når det kommer til kærlighed. Hun har et voldeligt forhold bag sig, så hun er ekstra forsigtig, da hun begiver sig ud i sit næste forhold med den meget søde og charmerende John. Hun bliver så besnæret at hun ikke hører alarmklokkerne, selv om ringer for fuld hammer. Ret spændende historie om “hvor psykopatens vilje er, er der vej” – det løber næsten koldt ned ad ryggen på mig. Igen, tempoet kunne være lidt højere, men stadig spændende true crime.

MAN KAN ALDRIG VIDE

Ja, jeg har det altså godt med de her genrer, haha! True crime. Og det her er den simple men lange version fra Radio 24syv om Mads Andersen. Storsvindeleren som har bestjålet både de rige og de fattige – det er så grotesk. I hvert afsnit interviewes folk, der har været udsat for Mads’ metoder, som er ret så vanvittige. Historien har udviklet sig i medierne samtidig med, at podcasten er blevet til, så selv om jeg har hørt, hvor han er lige nu, Mads Andersen, så prøver jeg at lade være med at spoile det for mig selv og læse om det.

HØJE HÆLE OG STORE BESLUTNINGER

Det skal ikke alt sammen være dystert, svindel og mord. Her er vi ude i en kvinde-business-semi-femi podcast med vært Sophie Bech. Hun er 32 år med to børn og leder i det kreative erhvervsliv. Men hun mangler nogen at spejle sig i – der er simpelthen for få kvindelige rollemodeller i toppen af det private erhvervsliv. Og hendes mission er at undersøge det og blive klogere på, hvorfor mon. Og i jagten på svaret bliver hun også klogere på sig selv og får klarlagt sine egne kompetencer og mangel på samme. Ret interessant business-psykologisk podcast.

Most of these podcasts are Danish but do check out The Cleaning of John Doe. A podcast made by beginners (yes it lacks tempo and some details) but the subject is SO interesting. A couple’s stories about their job – how it is to clean up crime scenes and suicides. They bring the stories – what happened, how did it happened and how was everything left. Dirty John is a story about a man who swindles women as a hobby but at some point it escalates and he gets more involved, the scams are more serious and might just cause a life.

29 kommentarer
  1. Jeg hører lige nu Pigen fra Radio 24Syv, om Kundbypigen. Rigtig interessant at få hele hendes historie med fra starten.

    1. Og så er jeg lige begyndt på 30-årskrisen fra Heartbeats, det tegner også godt. Når nu man er fra 1988 blvier man jo faktisk 30 næste år (shhh!)

  2. Jeg ligger flad af grin til: “My dad wrote a porno” – https://soundcloud.com/my-dad-wrote-a-porno hvor tre unge mennesker sidder seamen og læser højt af den enes fars erotiske novelle, hvor de ind i mellem kommenterer på det. Titlen på den erotiske novelle er “Belinda Blinks” alene det, er en god start 😉

    Derudover er der netop kommet ny sæson af “the black tapes” nu skal min kæreste bare hjem fra projektskrivning, og så skal vi høre gys og uløste overnaturlige episoder. Fantastisk stemme-spil i “the black tapes” 😀

    1. Jaaa, den har jeg også på min to-listen-liste <3 TAK for reminderen! Black tapes har jeg ikke hørt om før - den skal jeg tjekke ud! KH

  3. Dejlige tips! Jeg er ret vild med “The High Low podcast” i øjeblikket. Det er to britiske journalister (Dolly Alderton og Pandora Sykes), der gennemgår ugens aktualiteter i pop- og nyhedsverdenen. Ret perfekt med en kop te (og måske en småkage).

    1. Ih ja, The High Low Show er seriøst min yndlings-podcast! Pandora Sykes og Dolly Alderton er så dygtige til at få de interessante vinkler med og så har de en skøn humor! Deres bagkatalog fra sidste år hedder Pandolly Podcast, og især juleepisoden er fantastisk (den involverer hemmelige gæster og champagne…)

  4. Det var nogle nice tips, tak for dem! Har allerede hørt “Man kan aldrig vide”, og jeg er helt enig med dig, det er virkelig spændende og velproduceret. For tiden binge-lytter jeg til “My favorite murder”, som er et komedie-true-crime podcast – ja, lidt mærkelig blanding, men det fungerer! De to kvindelige værter, Georgia og Karen, fortæller begge om et nyt mord eller en seriemorder hvert afsnit, og har derudover mini-episoder hvor de læser lytternes “hometown-murders” op. De har en kæmpe fanbase i USA og hvis du er til amerikansk comedy samt true crime, er det her et virkelig godt valg.
    Håber forresten at dit Podland kører; synes det er en så god ide og virkelig godt og vigtigt at folk, der knokler med podcasts, faktisk kan få en form for løn for det. Al held og lykke fremover <3

    1. Den har jeg faktisk også på min liste – har subscribet men ikke fået lyttet til den endnu. TAK A! Dejligt, dejligt med en reminder. KH

  5. Tak for anbefalingerne 🙂
    Jeg vil virkelig anbefale “Manden og præsten”. Det er journalist Andreas Haahr Rasmussen, der tager ud og besøger og snakker med forskellige præster rundt omkring i København. Det er et eksistentielt podcast, der bl.a. handler om individet, fællesskabet, fordybelse, mindfullness, coaching og kærligheden. Det handler kort og godt om, hvad det moderne menneske kan bruge kirken til og hvad livet er for en størrelse.
    KÆMPE anbefaling her fra og god dag 🙂

  6. Tak for anbefalinger!! Jeg vil lige anbefale Hassan Preislers Det næste kapitel med Stéphanie Surrugue (2 afsnit, vigtigt at starte med det første først!). Stéphanie er bare badass, supersej og velreflekteret. Og så krydres interviewet lige med noget virkelig fin og småakavet flirt mellem de to. Smilede mange gange undervejs i programmerne og har tænkt meget over hendes tilgang til livet.

  7. Er ret ny i podcast verdenen, men har slugt ret meget det sidste stykke tid. Har lige binget Third Ears “Kvinden med den tunge kuffert” og var helt opslugt. Også en kæmpe anbefaling herfra til Sagnfolket fra P1, lidt uhyggelig og meget spændende lytning! Og helt enig i at Det perfekte offer også fortjener en anbefaling, foruroligende og mega spændende

  8. Dirty John er vildt god – og så uhyggelig altså! Den binge-lyttede jeg virkelig. Er i gang med anden sæson af Somebody Knows Something, der også en krimi-podcast, som er rigtig fint skruet sammen. Og så har jeg nappet et par afsnit af Rewatchables, der analyserer klassiske og kult-film. Der er et skønt afsnit om Clueless og et afsnit om Titanic, som fik mig til at tænke på dig!

  9. Tak for anbefalingen – “Man kan aldrig vide”. Den er jo så uhyggelig og voldsom samtidig med, at det er den vildeste psykologiske udfoldelse af et mennesker, der langsomt men sikkert knækker.

  10. Dejligt med anbefalinger👍 Høre pt CaseFile og Lore, super spændende hvis man har krimi og mystik i blodet😊

  11. Jeg elsker true crime genren så “Up and vanished” om en skolelærer og skønhedsdronnings forsvinden og “Hollywood and crime ” er blandt mine favoritter. Hollywood and crime’s to podcasts Young Charlie om Charles Manson og den om the black dahlia-mord i 1940’erne er helt fantastiske!

Læg en kommentar