Film for nyligt

Jeg håber sådan, at I har en rigtig dejlig weekend alle sammen!

Indtil videre denne søndag imponerer vejret ikke rigtig, hva’? Regn på regn, men det ser ud som om himlen er blå et sted deroppe, men i det tilfælde det forsvinder eller I bare er i filmhumør (tømmermænd, indehumør, småsyge), så har jeg et par film til jer her. Lidt godt at hygge jer med.

Ses senere, god søndag!

THE BIG SICK (set på Apple TV)

Kumail og Emily kunne ikke være længere fra hinanden, hvad angår kultur og opvækst, men opposites attract så til trods for forskellighed, klikker de to. De går fra 0 til 100, flytter nærmest ind sammen, spenderer ethvert vågent minut sammen. Men for at fuldende og gøre det til et rigtigt forhold, så skal man møde hinandens forældre. Hvordan gør man det, når ens forældre har høje tanker om, at man gifter sig med en kvinde fra samme kaste, etnicitet og baggrund og man selv er forelsket i the white girl? Måske der skal drastiske midler til for at bringe alle sammen.

Rigtig fin komedie med på både hjerte og lidt hjerne, som får mig til at tænke på, hvor nemt jeg har det i mit forhold ved at der ingen kulturelle forskelle er. Se den hvis du også kunne lide 50/50.

MENS VI LEVER (set i biffen)

Kristian lever en simpel tilværelse i Nordjylland, hvor han lige har fået job som fisker. Han skal giftes med sin kæreste og de har en dejlig lejlighed. Men der er et eller andet ved ham og hans reaktionsmønstre, som gør, du hurtigt føler, der mangler noget, og da hans far en dag banker på døren, så går det op for dig, at han er flygtet, men fra hvad? Det bank på døren vender op og ned på hans liv, og han bliver tvunget til at face, hvad der har været hans skæbne hele tiden, men som han har skjult sig for i fem år. En skæbne der rummer død, sygdom, ulykkelighed, uforløst kærlighed.

En film produceret uden støttekroner fra de offentlige fonde, og det er mega godt gået.

BABY DRIVER (set på apple TV)

Baby er på en eller anden måde blevet godt og grundigt viklet ind i e crime boss’ miniimperium, hvor han er tvunget til at bruge sine talenter som chauffør til at køre dødskørsel for kriminelle. Han har ingen familie, han siger ingenting, han gør bare – han er den perfekte “medskyldige”. Men hvordan katten er han endt der, og hvordan slipper han væk? Det får han nemlig hårdt brug for, da han forelsker sig i den smukke servitrice på dineren. Bare han når ud, før de kriminelle ser hans soft spot.

En film der på sin vis minder en lille smule om Driver med Ryan Gosling – bare i en sjovere udgave, og med et virkelig sejt cast.

DARLING (set i biffen)

Darling vender hjem fra New York sammen med sin svenske koreograf-mand for at sætte en forestilling op på Det Kongelige Teater. Stjernen vender hjem, hvor hun startede, alle er henrykte. Men ulykken indtræffer, og hun er tvunget til at give sin rolle videre. Men hvordan gør hun det, når hun er vant til at være den tilbedte prima ballerina? Kan hun være uselvisk og finde ud af at bruge sine evner på at dygtiggøre sin erstatning, eller stiger jalousien hende til hovedet?

Se den, hvis du var vild med The Black Swan. Danica spiller ret eminent.

 

***

If you’re planning to not leave the house today I have these recommendations for you; ‘The Big Sick’ about falling in love despite cultural differencens but also having to face them if you want a future, ‘Baby Driver’ about a young guy using his eminent driving skills to help a crime boss but once he findes meaning in his live, love, he wants out, but that’s not easy. ‘Mens vi lever’, a movie where destinies collide and you cannot runaway from yours, and ‘Darling’, a ballet movie resembling The Black Swan, are two Danish movies in cinema right now.

14 kommentarer
  1. I Vanløse er der skiftevis blå himmel og står ned i stænger 😂 Men det gør nu ikke så meget, for jeg er fanget i et eksamenshelved foran computeren og lige der, så er regn egentlig okay 😜 Men hey, jeg har varm kakao, pebernødder og mandariner + risengrød på menuen senere! Eksamen kan sagtens kombineres med massiv julehygge, selvom den hænger en langt ud af halsen! 😍

    1. Det var fuldstændig samme scenarium på Frederiksberg, haha! Slet ikke til at finde ud af, men kulden bed virkelig i fingrene og næsetippen! Dit lille setup lyder til gengæld alt for dejligt. Rigtig god fornøjelse! med eksamen og pøj pøj! KH

  2. Dejlige film du har valgt! Håber du har haft en god podcastfestival-weekend. Ift. filmanmeldelser tænkte jeg på om du måske vil uddybe dine anbefalinger lidt, sådan så du man får lidt mere af dine tanker og din personlige vinkel på tingene. Det ville jeg synes var super spændende, især da dit resumé lige nu er det der fylder mest. Bare et lille ønske herfra, selvom indlægget er skønt i sig selv 🙂

    1. Jeg er lidt udfordret på den der, fordi jeg ofte ser filmene henover et par måneder, og så har jeg så svært ved at huske alle nuancerne, hehe… Min hukommelse! Men jeg skal prøve at tænke over at sætte et par ord mere på. Selv om jeg kun tager film med, som jeg i hvert fald vil anbefale (alle de andre vælger jeg fra). KH og god mandag!

  3. Åhr “Mens vi lever” er så fin og rørende film. Godt med lidt filminspiration her til den mørke og kolde tid. Mon der kommer en juleønskeliste? Hvis du vel og mærke har en <3

  4. Fine anbefalinger! Har længe gerne ville se både Baby Driver eller The Big Sick på iTunes? Gad vide hvordan du har fanget dem på Apple TV?
    God dag til dig.

Læg en kommentar