Hverdagsglimt

translation below

Ny uge, nye opgaver, nye oplevelser, nye tanker. Det kan jeg egentlig godt lide, at se det hele på den måde. Jeg prøver i hvert fald.

SÅ før vi tager fat på alt det, så lad os lige tage et kig tilbage på den sidste uges ting og sager. Af de spiselige, de kulturelle, og de mere skrøbelige på indersiden.

GOD mandag, venner!

Rockpaperdresses, Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand

Mine yndlingsbåsser <3 Foran et lyserødt hus. Hvad mere kan man ønske sig?

Jeg føler mig lidt som et stort barn i dem, smækbukserne. Men de er jo så gode. Jeg tror måske, det er sådan som Adam ikke helt fatter (det gjorde han i hvert fald ikke i Paris, da jeg købte dem), men jeg elsker dem!

(my favourite trousers, my dungarees in front of a pink house – what more do you want? I feel like a big child in those and I’m pretty sure they’re not Adam’s cup of tea (at least maybe not back when I bought them in Paris) but I love them!)

Rockpaperdresses, Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand

En kop varm kakao til kopholderen på min cykel på en skidekold solskinsdag.

Så hyggeligt at stoppe op ved en lokal kaffebar på vej hjem fra møde, hoppe af cyklen, en varm kakao med og så trække hjem. Mit eget selskab, solen højt på himlen. Så dejligt.

(A warm cup of cocoa for the cupholder on my bike on the coldest, sunny day. I decided to give myself the treat going home from a meeting. Jumped of my bike, bought the cocoa and pulled my mike home. My own company and the sun on my nose, ahh)

Rockpaperdresses, Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand

Det Kongelige Teater. Den smukkeste bygning at gå på opdagelse i, og det er der rig mulighed for, når man er inde til helaftensballet med to pauser, haha! Jeg havde købt billetter til Raymonda og inviteret Adam med ind… Og… Det var ikke rigtig ham – og ærligt indrømmet. Det var også tung, klassisk ballet. Russisk storhed og vilde kostumer. Altså, det var vanvittigt flot, men måske en mundfuld at kaste sig ud i, når man er relative balletnoobs. I hvert fald Adam. Også mig sgu… Og så på en torsdag efter en lang arbejdsdag, hmm… Men jeg har fået blod på tanden, og jeg tænker, at vi skal se noget mere!

(The Royal Theatre. The most beautiful building to walk around and go discover. I’d bought tickets for Raymond and invited Adam. It wasn’t really him, and admitted it was heavy, traditional Russian ballet and maybe a handful for two ballet noobs after a long day at work. But I’m going to check out more shows and buy more tickets!)

Rockpaperdresses, Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand

Det var lige det, jeg havde behov behov for på en onsdag. Som jeg også nævnte i sidste uge, så har jeg nogle svære dage og uger. På den måde kan sociale medier, og det jeg laver, være en lidt svær størrelse, når smiler ikke rigtig hænger løst på mig. Men jeg forsøger at have fokus på gode ting for mig selv. Blomster, tilbage til træning, en kop kakao to go. Lidt men godt, hvor jeg kan sætte ind.

(As I mentioned last week I’m having some rough days and weeks. And in that way it can be a bit difficult with social media and doing what I do when my smiles are not coming with ease. But I’m trying the best I can to focus on the little things. Flowers, going back to my workout, a cup of cocoa on the go. The little things)

Rockpaperdresses, Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand

Og sådan tog de sig ud. Den fine buket, fra mig til mig.

(From me to me)

Rockpaperdresses, Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand

Det her jakkesæt på en solskinsdag i sidste uge.

Solen i sig selv er nok til at gøre glad (of hvorfra jeg sidder, kan jeg se en blå himmel igen i dag, må det vare ved), men jeg er også fan af ting, der er nemme at tage på. Buksedragter, jakkesæt, kjoler. No brainers i forhold til at få det til at se smart og sammenhængende ud.

(This suit on a sunny day last week. The sun itself is enough to make a difference (and from were I sit this morning I see the blue sky) but I’m also just a huge fan of things to wear, that are easy. Jumpsuits, suits, dresses. They’re no brainers for me to look smart and together. Makes me feel good walking out the door)

Rockpaperdresses, Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand

Jeg havde længe spurgt, om Alona mon havde tid og lyst til at sætte mig lidt ind i photoshop og de forskellige værktøjer, og det havde hun! Så vi tog et par timer til at snakke funktioner og muligheder igennem og det var ærligt talt en kæmpe lettelse! Jeg har fået mega meget blod på tanden til at lege videre selv, så nu skal jeg bare have en masse billeder at gøre det med. Men New York er snart om hjørnet, så der kommer rigeligt at lege med. Men det var virkelig fedt, hun gad!

(I had asked Alona for a few weeks if she had the time to talk and go trough Photoshop (hadn’t had a course in PS since my time at the university), but both being busy we’ve been stalling. But finally we took a few hours and it was such a big help. Really! SO nice! Now I just want to practice, practice, practice and NYC is around the corner, so I imagine having the opportunity)

Rockpaperdresses, Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand

I mit lille forsøg på åndehuller i løbet af en dag og selvgodhed, så tog jeg en times sauna i Senses for at prøve noget nyt – og det var virkelig godt. Og varmt! Jeg endte faktisk med at ligge der i 75 minutter, infrarød sauna, og jeg smeltede fuldstændig væk. Bagefter stoppede jeg på Prolog til en kop varm kakao og en croissant, og så sad jeg der udenfor, under markisen mens regnen høvlede ned. Det var virkelig dejligt. Jeg ringede til Adam, snakkede lidt med ham, og så sad jeg ellers og bare stirrede lidt ud i luften og på Kødbyens arbejdende. 

(In my attempt to find these small spaces of air during the day and being more self-caring I took an hour in the sauna at my local yoga hub to try something new. And it was so good. I actually ending up lying there for 75 minutes and I just melted away. Afterwards I stopped at Prolog for a cup of hot cocoa and a croissant, enjoyed out in the rain under the awning in my own company)

Rockpaperdresses, Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand

Når du finder dit stativ ude i byen, haha! Haps!

(When you finally find your rack!)

Rockpaperdresses, Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand

Peel-off masker – seriøst.

De minder mig om mine teenage-år. Jeg var teenager lang tid før de der uduelige sorte masker, som blev pushet for hårdt på sociale medier. Nej, dengang jeg gik i Matas i midteren (Hørsholm Midtpunkt), så var det sådan nogle små breve med kradsbørstige parfumer i og blomster og farverige frugter uden på. Helt sikkert ikke noget, der ville bestå en TÆNK-test, men det var et teen-ritual op til en fest (sammen med de der GOSH-glimmerskygger, jeg snakkede om i sidste uge). Der er noget sært tilfredsstillende ved at “skifte ham” på den måde, haha!

(Peel-off-masks, seriously. They remind me of my teen-years. I was a teen long before those horrible black masks pushed on social media. I used to go to my local Sephora-like store and buy these really harsh packets stuffed with perfume and colors. Definitely not the healthy, green choice I’d go for today, but back then? The best. There’s something so satisfying about peeling that layer off)

Rockpaperdresses, Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand

Min aleneaften i lørdags. Et lille bitte glas bobler fra en flaske vi åbnede fredag. Vegetarsushi. En lille film og min hund. Igen et lille åndehul og mit forsøg på at komme tilbage til at elske alenetid.

(My home-alone-night this Saturday. A small glass of bobbles from a bottle we opened Friday. Vege-sushi. A movie and my dog. Again, a small space of air and my efforts to try to find peace in my alone-time again)

Rockpaperdresses, Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand

I fredags var jeg i Tivoli i et par timer med mine to elskede niecer og storesøster. Min storeniece på 6,5 år er bare så mega sej og vil prøve det hele – undtagen det gyldne tårn og den der mega høje karrusel (himmelskibet?). Men ellers er der ingen grænser, højere, vildere, større grin. Det er simpelthen så dejligt at se, for både min søster og jeg er fuldstændig ligedan. Vi havde slet ikke nok tid til at prøve alt det, vi ville, så vi må tilbage. Men jeg må sige – Tivolis julehalløj i år, det er altså next level.

(This Friday I went to Tivoli (the most busy tourist attraction in all of Denmark) with my nieces and my big sister. My oldest niece is 6,5 years and such a tough little sport wanting to try everything and there’s no such thing as too crazy or high or dangerous. She’s just like my sister and me. We definitely didn’t have time enough in there but it got late and passed their bedtime. But if you’re planning to go to Copenhagen this Christmas do go see Tivoli and their whole Christmas show – it’s so pretty)

Rockpaperdresses, Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand

Mit yndlingsstykke af hele Nyhavn, en lille regnbue på en regnfuld gåtur i går.

(my favourite piece of Nyhavn, a small rainbow on our rainy walk yesterday)

Rockpaperdresses, Hverdagsglimt, Cathrine Widunok Wichmand

Efter at Alona og jeg kørte photoshop-kursus på Acacia, så måtte jeg også give Adam derhen, for wauw, det var godt! Sådan virkelig, virkelig lækkert. Og Adam, der så skeptisk ud, da han så menukortet fordi det hele var meget vegan, han var altså også imponeret. Vi var begge to ret vilde med de der æble-vafler. Serr…

(After the small Photoshop crash course Alona and I did earlier in the week at Acacia, I had to take Adam with me down there. It’s soon finger-licking good, I’m telling you. He looked a bit scared off by all the vegan stuff on the menu but once he tried the apple waffles he too was so impressed)

14 kommentarer
  1. Jeg elsker disse indlæg. Det er skønt at se, hvordan du formår at reflektere over ugen, der er gået, uden bare at genfortælle og referere til gamle indlæg. Du giver alle stunderne nyt liv, også selvom du måske har fortalt om dem før. Det er så hyggeligt.

    Har du lyst til at skrive mere om, hvordan du igen forsøger at elske alenetid, og hvordan du kæmper med de negative tanker og virkelig dårlige dage?
    Jeg er i øjeblikket i den sværeste (psykiske) periode af mit liv indtil nu… hver morgen skal jeg virkelig(!) koncentrere mig på ikke at lade de grimme tanker vinde over mig og ødelægge min dag. Jeg bliver så glad, når det lykkes mig at holde dem i baggrunden (omend de stadig er der), og samtidig bliver jeg så ked af det og magtesløs, når de alligevel får overtaget… særligt hvis jeg lige tror, jeg har lært at tackle dem… så føles det som 100 skridt tilbage. Puha. Jeg er normalt også typen, der virkelg nyder alenetid og meget nemt kan hygge mig i mit eget selskab, men for tiden tør jeg simpelthen ikke at være alene med mine egne tanker…. jeg har brug for nogen til at distrahere mig!

    Tak for en skøn blog. Du er virkelig ikke alene. Jeg er imponeret over, hvordan du formår at tage ud og deltage i ting etc., når du har det sådan – så langt er jeg slet slet ikke.

    Mange knus

    1. Kære E. Jeg har selv været, hvor du er, og selvom jeg er kommet langt, så kender jeg følelsen af at blive bombet 100 skridt tilbage hver gang mine tanker tager over. Jeg øver mig stadig i at være okay med, at de er der. Og hvis jeg ikke kan være okay med dét, så er det også okay. Jeg VED at det lyder meget nemmere end det er, og at gode råd ikke altid er det man har brug for. Men du skal vide, at det bliver bedre med tiden – selvom det føles som en uoverskuelig kamp lige nu. Tag al den tid du har brug for, og husk at du er sej alene fordi du kæmper. Kærlige hilsner til dig

      1. Kære Sofie
        TUSIND tak for at tage dig tid til at skrive en så omsorgsfuld besked til en komplet fremmed. Det betyder virkelig mere, end du aner – særligt på en dag som i dag, hvor jeg for alvor føler mig bombet mindst 100 skridt tilbage, efter jeg lige følte (og glædede mig over) at have fået det en lille smule bedre. I dag ramlede det hele, og jeg måtte aflyse et arrangement, fordi jeg pludselig slet ikke kunne overskue det og blev bange for det hele… min hjerne har nærmest vænnet sig til at tænke, at alt, der kan gå galt, vil gå galt…..
        Men jeg er SÅ glad for at høre, at det bliver bedre med tiden, selvom det føles uoverskueligt lige nu. Det kan nemlig være forfærdelig svært at overbevise sig selv om, og den slags tanker gør intet bedre – tværtimod. Og ja, det er okay ikke at være okay. Dét skal jeg lære, for igen – intet bliver bedre af, at jeg panikker endnu mere, når jeg har det dårligt.
        Igen, tak for din besked <3 Selvom det er trist, er der noget meget beroligende i at vide, at vi er flere, der kæmper. Man føler sig hurtigt meget alene.
        En masse kærlige hilsner

  2. Hej Cathrine
    Flotte flotte billeder her på en grå mandag, hvor er din flotte kaffeholder til din cykel fra?
    Tak for en altid flot, inspirerende og kreativ blog!
    Bedste hilsner Karen

  3. Hej Cathrine
    Elsker simpelthen de her indlæg med et tilbageblik på ugen der gik!
    Den der peel-off maske, hvor er den fra?

    Hilsen Karina

  4. Jeg kan godt følge jer i, at balletten kan være lidt en svær størrelse. Personligt elsker jeg det kongelige teater af hele mit hjerte (man kan ikke andet, når man er klassisk musiker, omend kun på amatørplan), men skal jeg anbefale en genre til de, der ikke er lige så vante i den klassiske musik, må jeg anbefale opera. Der får man ikke bare musikken som til klassiske koncerter, man får også en historie, der er til at forstå – det synes jeg oftest kan være meget vanskeligt med ballet, jeg synes, at det kan være svært at fortolke dans. I operaen får man jo også overtekster, så det er ganske nemt at forstå handlingen.

  5. Søde Cathrine. Jeg vil lige sende dig et kram. Det er godt, at du er god til at købe blomster og passe på dig selv i den svære tid, du går igennem.
    Jeg har stået i det samme, så jeg ved, hvordan man nogle gange falder ned i et sort hul, og det kan være svært at komme op igen.
    Nytårsaften da vi skulle springe ind i 2015, aftalte min kæreste og jeg, at vi ville prøve at lave en kærlighedsbaby. Hele året gik, og det blev 2016, hvor vi stadig ikke havde fået den ønskede graviditet. Vi startede i behandling, men barnet kom bare ikke. Det blev nytår 2017, og jeg var ved at blive sindssyg og give op, men vi havde stadig et par forsøg tilbage. I august i år blev mit æg endelig befrugtet, det satte sig fast, det delte sig, hjertet begyndte at slå, og det lille æg voksede sig større og større. Har været til NF for et par uger siden og til kønsscanning i weekenden og venter en lille pige til maj. Det har været den hårdeste rejse hertil, og jeg tror stadig ikke helt på, at vi får vores mirakelbaby, men alt tyder på det. Vores nærmeste har ikke kunnet forstå vores følelser, for vi har jo ikke mistet et barn som sådan, men når ens største drøm ikke bliver opfyldt, tror jeg, at det kan være lige så slemt. Jeg ønsker for alt i verden, at du også får glæden ved at få et barn og sender dig derfor en masse kærlighed.

  6. Jeg beundrer meget din tilgang til livet, og de kedelige hverdagsting der følger med. Sommetider kører hverdagsbussen bare derudaf og man glemmer sommetider at stoppe op – og adde lidt ekstra charme. Jeg vil helt klart prøve at se om jeg ikke kan blive bedre til at købe en buket blomster og en kop kaffe på vej hjem fra arbejde, engang imellem. Tak!

  7. Det er svært, er det. Jeg kæmper en lidt anden kamp og har også besluttet at give mig selv lidt ekstra plads og ikke bebrejde mig selv alt for meget, hvis det ikke lykkes, men nogle gange er det svært at huske. Men det er rart, når det lykkes at være lidt rar ved sig – så føler jeg mig næsten mere super woman, end hvis det hele bare var smooth sailing fra begyndelsen.

  8. Kære Cathrine. Jeg kunne også virkelig godt tænke mig at høre mere om, hvordan du finder tilbage til glæden ved alenetid, som en anden også skriver. Jeg tror, vi er mange, der er lidt bange for at være alene med vores følelser nogen gange. Men finder så meget fin inspiration i dine hverdagsglimt. Så fint ❤️ noget helt andet, hvilken cykel drøner du rundt på? 🚲💨

  9. Årh, hvor ville min søn på 4,5 så gerne bytte højde med O! Han er ved at dø for at komme i Himmelskibet, men han er altså ikke høj nok. Jeg ELSKER, at han ellers er blevet stor og modig nok til alle de vilde ting, for så har jeg endelig en partner-in-crime. Hans far er nemlig en bangebuks når det kommer til Tivoli.

Læg en kommentar