Penge i blogs og podcasts – hvorfor?

Jeg har aldrig nogensinde prøvet at launche noget nyt på den måde, som vi gjorde det i går. Jo, der var engang i november 2011 (16. november 2011 for at være præcis – er der nogen af jer, der læste med dengang? (udover dig, far), hvor jeg startede bloggen?). Men kan man kalde det en launch eller på godt dansk lancering? Det er måske lidt voldsomt med tanke for, hvor lidt genlyd det gav dengang at starte bloggen fra sofaen (som jeg stadig arbejder fra til tider).

Det var vildt – jeg vågnede klokken 05.00 for at gennemgå vores site, som der blev arbejdet på hele natten. Der er stadig en del rettelser osv. til det, og jeg er meget taknemmelig for jeres skarpe øjne, endelig kom med flere rettelser og ønsker til sitet.

Derfra blev jeg faktisk i sengen, for så snart vi var ude med Børsen-artikel, pressemeddelelser og på bloggen, så blev vi kimet ned. Mediawatch (hvor deres artikel om os har været den mest læste i dag), Altinget, medievirksomheder, nye podcastere. Det var virkelig vildt at opleve – pludselig føltes det også vildt skræmmende. Hvad der har været et mellem-os-to-og-senere-os-fire-projekt, det skulle pludselig ses og vurderes af alle. Bordet fangede – det gjorde det selvfølgelig allerede dengang, vi signede den første podcaster.

Podland, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, podland.fm, Børsen

^^^mig i Børsen i går, ringede straks til min far!

Jeg har sjældent følt mig mere voksen og cool, end jeg gjorde i går, haha! Jeg var mega stolt over at kunne sms’e min far “Din datter er i Børsen”  – min fars foretrukne avis.

Men der kom jo også en lille diskussion omkring det kommercielle, reklamer, sponsoreret indhold. Igen, igen, igen. En diskussion som jeg ærligt talt personligt er træt af, fordi den virkelig hurtigt kører i ring, er unuanceret,  og jeg synes, den tages op igen og igen – uden der kommer nyt til diskussion. Det bliver rigtig hurtigt “jeg kan ikke lide reklamer/jeg kan godt lide reklamer”. Okay, men reklamer har været her siden tidernes morgen, der er altid nogen, der har haft en vare at sælge og forsøgt at skabe opmærksomhed for selvsamme. Vi reklamerer også med os selv og forsøger at sælge de bedste sider på CV’et, på datingprofiler, på motiverede ansøgninger. Vi svømmer i reklamer – og dem med penge bag markeres super tydeligt på blogs og instagram (hvis man tager sit arbejde seriøst, at least – og så kan vi diskutere magasiner der tydeligt prioriterer deres største annoncører højt i modeserier etc. – uden det markeres).

Reklamer findes – og de forsvinder ikke. Skal vi diskutere, skal vi så ikke diskutere niveauet i dem? Hvordan vi påvirkes? Ikke bare her men også i magasiner, TV, radio, aviser, Facebook etc. Hvad den gode reklame er – hvad den dårlige reklame er? Hvordan vi bliver overvågede af google/facebook for at sælge os og vores åsyn på nettet til virksomheder. Det er interessesant. Og skræmmende.

Jeg synes nemlig godt, man kan lave mega vellykkede og seje og inspirerende kampagner, der også passer i et univers. Det er det, vi vil i PODLAND. Og det er det jeg gør en indsats for her. Jeg arbejder dobbelt så lang tid på sponsorerede indlæg for at give dem en vis merværdi, jeg takker nej til en masse tilbud (eller Barbara gør). Og ja, jeg kan ikke lade være med at tage det personligt, når det tages op i kommentarfeltet på min egen platform. Selvfølgelig tager jeg det personligt, for det er mit arbejde (i PODLAND) eller min arbejdsform som kritiseres (når jeg får besked på, at jeg er blevet mindre oprigtig på bloggen det sidste år). Jeg gør hamrende meget ud af mine samarbejder, og de udfordrer mig. Skulle jeg sidde hver dag og pille i min egen navle, ville jeg simpelthen ikke udfordres nok mentalt. Jeg elsker at udvikle de kreative samarbejder, udtænke og udføre – DET udfordrer mig i allerhøjeste grad.

Noget der inspirerer mig og altid får mig til at like veninders sponsorerede indhold på insta fx:

Jeg er i en branche, blogbranchen, som mestendels består af kvinder. Succesfulde kvinder. Kvinder der har formået at drive en hobby til en virksomhed, som de nu kan leve af. Og det har de klaret helt selv (og med læseres hjælp, selvklart) – uden rygdækning eller investorer. Dét, synes jeg, er så mega inspirerende. Endelig en mediegren hvor vi kvinder faktisk udgør et virkelig stærkt felt (ikke ligesom i radioen – igen, hvor mange kvinder er der på P3? På de kommercielle kanaler?). Og vi tjener penge på det.

Vi er kvinder, der leverer stærk underholdning til kvinder – vi har sammen ændret magasinernes indtjeningsmuligheder og oplagstal. Vi har ændret dele af underholdningsbranchen. Det er da stærkt.

Men… Samtidigt har vi fra allerførste sponsorerede indlæg i tidernes morgen, her i Danmark, hørt klager over netop, at vi tjener penge. Som om vi har brudt en kontrakt mellem os og læsere. “Jeg troede, vi var veninder – nu vil du tjene penge på mig?”. Måske? (en klokke ringer fra nogle mediesociologitimer på uni).

(Sidebemærkning, en strøtanke og blot et spørgsmål; er der mon et gran god gammeldags misundelse? Vi har en branche primært bestyret af kvinder – primært med kvindelige publikummer. Og der har været murren over de sponsorerede indlæg fra start – og det dukker stadig op i ny og næ. Er vi kvinder, der ikke under andre kvinder succes? (jeg ved, den er farlig at stille, og jeg håber, den ikke ).

 

I stedet for at vi bliver ved med at vende tilbage til diskussionen om sponsoreret indhold/reklamer hører sig til i blogverdenen – skal vi så ikke inspireres af vi har en hel mediegren, som vi som kvinder for længst har sat os på, for engangs skyld, og som vi har succes med? Både med læsere, økonomi, markedsandele.

Selv liker jeg alle veninders sponsorerede posts på instagram – af princip, “good for you”. Well done! Det støtter jeg gerne, og jeg ved, opbakningen betyder noget. Det får mig måske ikke til at købe produktet, der er heldigvis heller aldrig købetvang på sponsorerede indlæg, men jeg kipper med hatten for, hvad de gør, hvordan de gør. Jeg forventer ikke, I gør det samme – men lad os se det hele i et større perspektiv end “jeg kan ikke lide reklamer”. For den er kørt for længst, før vores generation, før dette årtusinde endda.

Jeg glæder mig over, at baglandet i PODLAND består af tre stærke kvinder, der har andet for øje end ren profit. Jeg glæder mig over vores hjertemission om at hjælpe vores podcastere med al vores radioerfaring i baghovedet. Jeg glæder mig over, at være med til i endnu højere grad at demokratisere medielandskabet, så de også får mulighed for at tjene penge, som giganterne Viasat, Bauer, TV2 og Discovery (tidligere SBS) har gjort det i årevis.

Blogs har været med til at fordele midlerne anderledes – fra svært tilgængelige og få virksomheder forundt til det brede. Det er på tide, at dygtige podcastere får samme muligheder. Ligesom de gør i Sverige og Norge etc.

Jeg glæder mig over, at vi møder så megen opbakning, og jeg glæder mig over alle de interessante og merværdiskabende kampagner, jeg sidder og udvikler. Mig. Don(na) Draper.

Podland, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, podland.fm, Børsen

112 kommentarer
  1. Altså det er jo ikke fordi jeg synes, at reklamer/sponsoreret indhold er super fedt – MEN netop fordi der har været så stor fokus på/debat omkring emnet tidligere, så synes jeg også, som du selv skriver, at i bloggere bruger meget mere energi på at gøre indholdet interessant for os som læsere. Og derfor har jeg heller ikke noget problem med, at det er der.
    Jeg under ker med glæde at tjene penge, fordi at i dermed kan levere godt indhold, som jeg kan underholde mig med. Og jeg køber stort set aldrig modemagasiner længere, hvilket har sparet mig for 3 x 69,- om måneden.
    På mange af de amerikanske podcast jeg lytter til er der også reklamer og det foregår mere eller mindre vel lykket synes jeg. Men hvis det er rigtig ‘slemt’ så spoler jeg bare videre. Præcis som jeg også scroller forbi, hvis et indlæg ikke fanger min interesse 🙂

  2. Ej, her synes jeg altså, at kæden hopper lidt af. Super flot at I har fået startet en virksomhed, og jeg håber,at det kommer til at gå jer godt – og det er jeg ikke i tvivl om, at det nok skal.

    Men når det så er sagt, så kan det godt være, at du er træt af diskussionen, men det betyder da ikke, at den ikke har en plads? Der er heller ingen som helst, der har sagt, at vi helt bør afskaffe reklamer, eller at ingen må skrive et sponsoreret indlæg nogensinde igen. Det eneste, jeg har set folk sige er, at der er så mange, at det er ærgerligt, at de gør indtog på endnu et område. Det er et spørgsmål om graden og måske til dels også udførelsen. Og selv om der ganske givet er rigtigt mange blogger rundt omkring, der kæmper for at ramme den helt rigtige balance, så kan man som læser stadig godt blive efterladt med et indtryk af, at de sponsorerede indlæg ikke flugter helt med resten af stemningen i bloggen. Igen, helt forståeligt, og nogle gange helt enkelt et kompromis man er nødt til at leve med, for selvfølgelig skal det være ok at kunne forsøge sig på det arbejde, man lægger for dagen. Men derfor kan det stadig føles ærgerligt, at det er nødvendigt. Det er sjældent, jeg læser et sponsoreret indlæg, som jeg ikke bare bærer over med, men faktisk virkelig får noget ud af. Det sker, ja. Men det er sjældent. Og det er da et vildt interessant spørgsmål, hvordan vi bliver påvirkede af reklamer, og hvad det gør ved os, at der er nogen, der forsøger at sælge os noget i snart sagt alle sfærer af vores hverdagsliv efterhånden?

    Og så synes jeg altså, at det bliver mærkeligt at forsøge at trække “girl power”-kortet i et indlæg, hvor man så samtidig lige får næret den gamle myte om, at kvinder ikke kan tåle andre kvinders succes. Det provokerer mig godt nok, må jeg indrømme.

    1. Det, synes jeg, kun er godt – hvis du provokeres. Nøjagtig som jeg blev det i går. Det skal der være rum til – har man respekt for hinanden, rummer man også sin egen provokation og fortsætter diskussionen på et sobert niveau.

      Lad os lige få helt klar, hvad diskussionen er i dine øjne: At kunne lide/ikke kunne lide reklamer? Det er subjektivt og skidesvært for os andre at navigere og tage hensyn til. Til gengæld er vi alle frit stillede, når vi vælger medier. Det er bare en ret hurtigt udtømt diskussion spørger du mig.

      Jeg er træt af diskussionen allerede på forhånd om podcasts – I har ikke engang hørt/set et samarbejde og dømmer det på forhånd. Jeg er træt på den måde, at vi spiller på de samme instrumenter hver gang, vi tager denne her snak i branchen, mellem læsere/bloggere/nu også podcastere. “Du laver for meget spons”. “Du gør det ikke personligt nok”. “Du gør det ikke godt nok” – det er kritik af vores arbejde. Som vi får i lind strøm til tider – og så dør det hen igen. Du bryder dig sikkert heller ikke om at få kritik fra dine kolleger. Det vil jo altid være ubehageligt. Det er det bare, men vi skal kunne rumme det, at modtage kritik. Der hvor det måske er svært at tage imod for mig som blogger er måske, at jeg ikke kender jer, der kritiserer mig. Jeg aner ikke, hvem I er. Jeg kan ikke se jer i øjnene, se hvor I kommer fra. Jeg kan læse jeres ord sort på hvidt – og så kan jeg føle mig skide indigneret over det eller være enig. Der mangler jo et hammer vigtigt lag i det at give kritik – øjenhøjde, den respekt man har mellem hinanden, når man giver kritik. Vi giver det jo som oftest fordi vi vil den anden det bedste – i hvert fald, hvis den er konstruktiv, kritikken. Jeg gør mig hamrende umage med alt, jeg laver i livet – mit arbejde, både det ene og det andet – derfor tager jeg også kritikken skide personligt, og selvfølgelig reagerer jeg. Selvfølgelig! Var du stolt af noget, du lavede, som du virkelig havde arbejdet grundigt – og fik du kritik, du ville også blive frustreret. Forestiller jeg mig!

      Og så synes jeg da, det er interessant, at vi har en så kvindeorienteret branche både hvad angår brugere og leverandører – og den har fra start været ramt af denne diskussion, som ærligt talt for mig også har klinget af jantelov. Om den så stadig gør – det kan vi diskutere. Jeg synes, det er en interessant strøtanke at vende – i stedet for at føle dig personligt ramt, så lad os da også tage sådan en diskussion i stedet for, at kun du får lov at definere, hvad vi diskuterer i kommentarfeltet.
      KH

      1. Nu håber jeg ikke at det her kommer til at lyder forkert eller for hårdt, i så fald er det ikke min hensigt. Men kan det faktum at spons/reklame kontinuerligt er er diskussionsemne ikke have skyldes mediets natur? Altså at bloggere/influencers er tilgængelige for deres følgere, hvor det er let og “naturligt” at opnå kontakt og komme igennem med sine synspunkter – mens det eksempelvis er noget sværere at kontakte instragram og beklage sig over deres politik (hvor forventningerne til lydhørhed ikke er så store)? Jeg ved ikke ret meget om mediebranchen så hvorvidt andre områder kan bruges som modargument kan ikke afvises.

        I øvrigt stort tillykke med Podland, jeg er selv stor fan af mediet, blandt andet på baggrund af dine anbefalinger af forskellige podcastere..

        1. Jo det kan sagtens være – det er jo i virkeligheden sociale mediers force og fald, ikke? At vi alle får en stemme, at vi alle kan komme i kontakt med hinanden, og at vi alle er i øjenhøjde. På Facebook, insta, på Nationen i de grimmere eksempler. Det er let at komme til orde – på godt og ondt.
          Vi føler, vi kan “snakke sammen om tingene”, om man vil, på en blog – vi er i dialog – og derfor kan vi også kritisere, som var det mellem venner. Det er også derfor jeg synes, det her mulige kontraktbrud er skideinteressant. Vi indgår kontrakter med alle medier, vi bruger – det er ren unistof fra min tid på BA’en – vi har en forventning til rammefortælling, til vores egen reaktioner etc. En blog er jo startet som et ‘nært fællesskab’. Bloggeren starter typisk med dårlige billeder, en umiddelbarhed, der gør en lige til, man bliver intim med bloggeren, som bliver et online bekendtskab med særlige bånd. Man skaber visse forventninger. Men så vokser bloggeren og denne her kløft, distancerethed kan måske opstå, især hvis der kommer penge imellem, penge ind i det her ‘nære fællesskab’. Kan det ændre på forholdet? Det er da hamrende interessant! Uden at tage stilling til rigtig/forkert – det er da bare skidespændende en snak. KH

          1. Helt enig! Det giver så god mening det der, at den interaktion der er mellem bloggeren og følgerne giver en form for “medejerskabsfølelse”, hvor man via bidrag til bloggen i form af ønsker, kommentarer og andet føler en mere intim relation, og derfor føler at det sponsorerer indhold giver en uærlig dimension til relationen. Altså sådan lidt en “gad-vide-om-hun-er-ærlig-eller-bare-udnytter-min-tillid”?

            Spændende også om det kommercielle indtog gør at vi som følgere giver mindre af os selv i kommentarfelterne på sigt pga en oplevelse af øget distance? Jeg må finde den litteratur og se lidt nærmere på det, for spændende er det i hvert fald

          2. Det tror jeg i hvert fald kræver endnu mere af bloggeren – at opretholde den intimitet. Vi er måske sværere at mærke, hvis vi laver for meget spons. Jeg kan komme i tanker om bloggere, der har lidt den død. De gav køb på for meget enten holdninger/ratio af sponsindlæg, og så mistede læsere interessen. Jeg tror det er en super fin og ømtålelig forbindelse, man skal pleje med nænsomhed. Måske er det også medfaktor for, at jeg har givet mere af mig selv det sidste år end nogensinde før, fx fertilitetsbehandling. At jeg, fordi jeg nu laver sponsorerede indlæg, også føler, jeg skal give jer det mere for at holde balancen. Hm… Det er interessant.

            Det er skidespændende! Prøv at google mediesociologi – evt Film- og Medievidenskab, måske der dukker noget litteraturliste op? Det er nemlig så, så spændende. Og hvis du først går i gang, så kig også noget front stage/back stage af Goffman. Hvordan vi har forskellige masker, vi som mennesker bruger, i forskellige scenarier og dele af vores liv. Hamrende spændende. Jeg savner helt uni et splitsekund. KH

          3. Goffman husker jeg fra sociologi på min BA, men det andet må jeg have fat på.

            Og puha, det er mange overvejelser du/I går med omkring (blandt andet) opretholdelse af balance – det lyder hårdere end hvad jeg kunne holde til.

            Tak for en god og lærerig diskussion.

      2. Tak for svar, Cathrine. Hvis du lige genlæser min kommentar, ser du måske, at jeg hverken føler mig personligt ramt, forsøger enerådigt at definere, hvad man har lov til at diskutere i dit kommentarsfelt eller i det hele taget kritiserer din måde at drive din blog på, heller ikke hvordan du bruger sponsorerede indlæg.

        Hvad jeg til gengæld er uenig i er, at reklame-debatten er udtømt. Og jeg synes faktisk også, at jeg forklarer i min første kommentar, hvad mit problem med reklamer er: først og fremmest mængden. Du skriver i indlægget, at vi hellere skal diskutere, hvordan vi påvirkes af reklame, men det synes jeg faktisk også er hele udgangspunktet for min position, nemlig at vi påvirkes og at der derfor er en grænse for, hvor meget reklame man orker at udsættes for. Igen, jeg bebrejder virkelig ingen, at de skriver sponsorerede indlæg, jeg synes bare mængden er trættende. Jeg ved ikke, hvordan jeg kan forklare mig tydeligere.

        Du synes, at det er en interessant strøtanke, at kvinder måske i virkeligheden ikke kan finde ud af at tage en saglig diskussion uden, at den på en eller anden måde bunder i misundelse. Jeg synes, at det er en skadelig gammel myte, som ikke tilfører noget andet, end at være et nemt håndgreb for at affeje uenighed . Sådan kan vi være så forskellige. Men for mig handler diskussionen altså om, hvorvidt det gør noget godt for os som samfund at være omgivet af så meget reklame og har intet som helst at gøre med dig som person eller kvaliteten af dit arbejde.

        God aften.

        1. Og bare for at være helt tydelig: når jeg bliver provokeret her, er det fordi jeg ender med at stå til bage med en følelse af, at du er villig til at bruge “kvinder” som et argument for, at vi bør støtte ekstra meget op om dit projekt, men samtidig er villig til at smide “kvinder” under bussen igen, hvis du på den måde kan underminere kritikken.

          1. Boom!

            Den oplevelse er du i din helt gode ret til at have – omend der i så fald er nuancer i mit skriv, som jeg tydeligvis ikke selv har været bevidst om, og sådan kan man blive klogere. Jeg forklarer selv, hvordan jeg reagerer, når jeg veninders sponsorerede posts på insta – jeg giver sgu et like, for jeg ved, de sponsorerede billeder aldrig får samme reaktion som de andre. Blot fordi de er sponsorerede. Den opbakning giver jeg sgu gerne til mine veninder. KH

        2. Måske er det også fordi jeg selv simpelthen bliver så, kan man sige åleglat i forhold til reklamer? Jeg syntes det var træls, da jeg så dem på insta for første gang – altså dem insta selv lagde ind. For hey, det var jo et dejligt, hyggeligt medie. Hvorfor skal jeg også her have reklamer? Men så vender jeg mig til det, og så ænser jeg det ikke. Der hvor jeg virkelig synes, reklamer er uhyggelige, det er når jeg kan se de bliver målrettet på FB, insta, google ud fra fx samtaler, jeg har haft, eller google søgninger jeg har gjort. Åh den slags targetting – det bryder jeg mig virkelig ikke om.
          Det er der, hvor jeg i reklamespektret er helt okay med blogs – fordi de markeres tydligt og fordi jeg har en forventing om, at den blogger jeg holder af at følge, har selekteret og valgt noget, de kan lide.
          Selv holder jeg sådan en ratio, at jeg på “sponsdage” altid laver et “almindeligt” indlæg også – med mindre jeg forhindres på tiden. Man mister altså ikke noget indlæg ved en reklame. Det er ret vigtigt.

          Nu ved jeg ikke om du har læst de andre kommentarer på indlægget – men jeg synes, der er sindssygt mange lag i det her og muligheder for, hvorfor det dukker op igen og igen som diskussion. Der altså noget i denne diskussion, som ikke bare er “kritik/modtagelse”, men nogle dynamikker bag som er langt mere interessante og tilbagevendende. Mekanismer som vi er ubevidste omkring. Det er også derfor jeg gerne vil tage den snak. Og hey – det har vi fået åbnet for. God aften!

          1. Godmorgen 🙂 Ja, personlige præferencer kan nok godt have noget at gøre med det – jeg har det f.eks. meget nemmere med FB, Insta, etc, selvom jeg også synes det er creepy AF. Men jeg ved, at de er der, og de er ganske “konventionelle” i sit udtryk, hvorfor de nemmere kommer til at blende i baggrunden for mig.

            Det kan godt være, at der er noget om det med kontraktbrud, men jeg tror i så fald, at det er på et mere fundamentalt plan. Når nogen starter som blogger, så har de ofte nogenlunde samme liv og bekymringer, som læseren har, og man er i øjenhøjde. Når bloggen bliver populær, ændrer det sig. Der er events, der er samarbejder, måske til dels ny omgangskreds, og bloggen bliver oftest mere lukket – her står din jo i skærende kontrast til andre – men mest af alt tror jeg måske, at de flotte, mere polerede billeder gør en større forskel end de andre ting. Og måske sker der også et disconnect der? Når man kender processen og arbejdet bag, står det klart, at flotte billeder ikke siger noget om noget som helst. De er bare en kunstnerisk bestræbelse. Men som modtager vejer det visuelle tungere end ordene, tror jeg. Jeg stoler mere på, hvad jeg kan se, frem for hvad du fortæller mig med ord. Det er i hvert fald den konklusion, jeg ender med, når jeg ser bloggere fortælle om angst, sorg efter dødsfald, kropshad, barnløshed, skilsmisse, depression, stress, etc, og der stadig er folk, der sidder og sukker, at alting bare er alt for poleret (nu tænker jeg også på alle de mange avisartikler, der kobler unge kvinders psykiske helbred til sociale medier). Så til en vis grad tror jeg ikke, at det med nærheden og intimiteten er noget du 100% selv kan styre over, selv om du helt klart lykkes bedre end mange andre på den konto.

            Nu blev det her lidt langt og uden retning, ville bare lige følge op. Jeg har stor respekt for, at du faktisk tager diskussionen, og jeg synes vi bliver klogere på hinandens perspektiv? 🙂

    2. Enig! Jeg kunne følge indlægget et godt stykke, men køber ikke “kvinde er kvinde værst” argumentet. At ærgerlse over reklamer skyldes misundelse over andre kvinders succes er en lidt vild påstand. Helt personligt ville jeg da helst (uden at have deltaget i debatten) undvære reklamer bredt set, og ærger mig fx over at reklamer fylder mere og mere på fx Facebook og Instagram (altså ikke profiler jeg følger, men randomå annoncer)… Jeg anerkender fuldt ud at spons er en del af jeres levebrød, men det faktum at jeg (i nogle tilfælde) hellere var det foruden er ikke et spørgsmål om at jeg ikke under jer indtægten.

      1. Mette – det var ikke et argument men en strøtanke! Læs det nu – det var en tanke til diskussion, så lad os da tage den.

        Jeg levede da også gerne en reklamefri tilværelse – 100 %. Men sådan er virkeligheden ikke, og så synes jeg bare, det er trættende at tage diskussionen igen og igen. Reklamer findes – så kan vi diskutere kvaliteten af dem. KH

        1. Selvfølgelig. Det kan jeg godt se når jeg læser det igen, det provokerede mig bare at læse det som en mulig forklaring (?) på diskussionen evige genopståen.
          Min egen hjemmedyrkede forklaring har jeg skrevet ovenfor, og er som sagt at blogmediet netop gør det muligt at give udtryk for den slags synspunkter fordi I er så tilgængelige på diverse platforme.

          Jeg er enig i at virkeligheden er som den er, og derfor har jeg ikke blandet mig i diskussionen, fordi jeg er bevidst om at jeg/vi får rigtig høj kvalitet i indlæg samt indlæg med dybt personligt indhold – og hvor får man det lige gratis ellers? Jeg har desuden tiltro til at mængden af spons finder et naturligt leje, for ingen har jo interesse i at det tager overhånd og folk holder op med at følge med…

          1. Nej det var bare en strøtanke – om det kunne være en faktor, vi ikke er bevidste om? Vi er fanme så præ-indstillede på mange måder, at der måske også blev trykket på nogle knapper ubevidst. Altså det er ren og skær en strøtanke, jeg fik i går. Måske er vi ikke så frie og “empowering” mellem hinanden, som vi gerne vil være? – og så er det jo interessant at tage snakken om det, så vi bevidstliggøres. Det kan også være vi forkaster den tanker – og hey, det skal man jo hele tiden gøre i diskussioner, tage op og forkaster og komme dybere ned. Det er jo det, der gør os klogere.

            Det er jo også sådan jeg tænker – altså folk der kører blogs/podcasts på et højt niveau, stærk kvalitet, højt engagement etc. Det er jo alt vi har – det høje engagement, vores brugere. Hvis man er klog, så sætter man det ikke over styr – men det kan da også være en total stressfaktor at føle, man har et smalt albuerum til at gøre det så rigtigt, at alle er tilfredse. Det vil alle nok aldrig være. KH

          2. Jeg har ikke mere at tilføje her. Det kan selvfølgelig ikke afvises, at det er tilfældet men jeg håber det ikke. 😀

            I øvrigt er det enormt inspirerende for mig som ung kvinde med alt den girlboss attitude der er i øjeblikket – jeg håber SÅ meget at det ændrer på nogle strukturer og vaner i samfundet fremadrettet. Jeg er virkelig blevet bevidst om hvor meget kvinder kan gøre for hinanden, op hvor langt vi kan nå 👊🏼

    3. Hazel, du siger det så godt, så jeg har ikke så meget andet at tilføje, end at jeg er meget enig.
      Jeg får som regel meget lidt ud af sponsorerede indlæg, og jeg har derfor ærgret mig, når nogle af mine yndlings bloggere er blevet mere kommercielle.
      Det har altså på ingen måde noget med misundelse at gøre – men kun noget om kvalitet og relevans af det skrevne.
      Netop fordi at bloggens force, for mig, er det personlige. Og det forsvinder altså lidt med det kommercielle.
      Er spændt på at se hvordan den kommercielle udvikling bliver for podcasts.
      Selvom jeg ikke er enig i dette indlæg, vil jeg da til slut alligevel ønske dig tillykke med dit nye eventyr.
      Kh. Maria

      1. Og Maria – så kan man jo lade være med at læse det specifikke indlæg. Modsat så mange andre platforme, så er det i hvert fald på blogs og insta (når de er drevet af respekterede professionelle) markeret – så kan man springeover. Behøver vi tage diskussionen hvert halve år? Om det er hos mig eller andre. Skal vi blive ved med at diskutere, hvordan vi tjener vores penge – så længe det er rigtig markeret. Jeg ville ikke gide blande mig i hvordan du tjener dine penge på kontoret, var jeg din kollega. Det er her, jeg tænker, om man som læser kan sidde inde med en følelse af “kontraktbrud” – vi taler mediesociologi. “Jeg troede vi var veninder”-ish. Det er altså en ret interessant diskussion, som jeg synes, du affejer. Der må være en grund til, at det bliver ved med at være spændende at diskutere, siden det dukker op i ny og næ. Og siden I ikke stopper med at lytte til fx Morten Resens podcast (som for nyligt endda vandt en pris), læser med her osv. Der er da noget mega interessant i de mekanismer.
        Lad os nu tage en interessant snak i stedet for bare at tegne fronter og køre “jeg stiller mig i det her ringhjørne”. Kom nu 🙂

    4. Jeg er rørende enig, Hazel. Jeg accepterer gerne sponsorerede indlæg og forstår sagtens, at man skal have brød på bordet. Jeg anerkender også, at man som blogger bruger ekstra tid på at finde kampagner, der matcher bloggens univers. Jeg har blot endnu til gode at opleve en blog der blev bedre i forhold til nærhed, oprigtighed og gennemsigtighed af, at den blev kommerciel. Desværre. Jeg ved godt, at vi ikke er veninder, men jeg læser blogs for at spejle mig, og det er alt andet lige lettere, når man ikke skal forholde sig til en blog med samme kritiske øjne som man skal overfor fx en modeblad. Når det er sagt, er reklame betydeligt bedre markeret på blogs, og hurra for det!

    5. Jeg er helt og holdent enig med dig, Hazel.
      Jeg synes absolut at spons/reklame-diskussionen stadig er ekstremt relevant, hvis ikke mere nu end nogensinde før. Jeg forstår så udemærket at bloggere mv. skal have noget at leve af, hvorfor behovet for sponsorerede indlæg er nærliggende, men det ændrer stadig ikke på, at jeg som læser synes at både ærligheden, gennemsigtigheden og oprigtigheden forsvinder i takt med at blogs (eller podcast) bliver kommercielle – så bliver de bare endnu en reklamesøjle der forsøger at sælge eller påvirke læserne til at købe noget på nøjagtig samme måde som magasinerne har gjort det længe. Med bloggere føler man at man har en intim relation og derfor tåler denne relation ikke den form for “tillidsbrud” (sat lidt på spidsen), som sponsorerede indlæg godt kan føles som – især når de ikke markeres tydeligt som spons (og det er nogle bloggere altså meget slemme til at “glemme”), så føler man sig som læser ført bag lyset og “snydt”.
      Den anden vinkel er så netop den, at jeg selv synes det er meget sjældent det lykkes bloggere at lave sponsoreret indlæg der er godt. Det er tydeligt at der over den brede linje gøres et forsøg, bevares, men ligesom nogle reklamer er en andelse bedre end andre, så er der meget langt imellem de reklamer hvor man synes de er oprigtigt fedt udtænkte og hamrende morsomme/spændende i sig selv. Det er yderst sjældent at sponsoreret indhold bliver rigtig godt (i min optik må jeg hellere sige) og det er faktisk kun en lille håndfuld bloggere som jeg synes det indimellem lykkes for at lave sponsorerede indlæg som er super fede til trods for det sponsorerede – Cathrine heriblandt, i alle andre tilfælde tolereres de blot (og springes som regel over), fordi man godt ved de er et nødvendigt onde, men ikke mere end det. 😊

      Min pointe med denne lange smøre er nok, at nej, jeg synes absolut ikke spons- og reklame-diskussionen er udtømt. ☺️

  3. Det er sjovt – jeg læste faktisk med tilbage i 2011. Startede i december det år, kan jeg huske. Jeg signede straks op til at få en mail, når du lavede nye indlæg på WordPress, så jeg fik hurtigt en mailboks fyldt med Cathrine – og har faktisk først ryddet op i den og slettet de mails for en måneds tid sidden 😀 Så hyggeligt at have været med så længe! Stort tillykke med den nye virksomhed – det bliver spændende at følge med!

    1. Whaaat Line! Det er fanme imponerende! Du må være komme til lige i røven af veninder, min far og Adam, haha! Hvor er det sejt. Har du læst med on/off eller altid? Og tak <3 KH

      1. Jeg har altid læst med. Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg fandt dig – måske du havde kommenteret på en anden blog jeg læste, med et link? Jeg har i hvert fald hængt ved siden, så et eller andet må du have gjort rigtigt! Jeg glæder mig til forhåbentligt mange år endnu i hvert fald!

  4. Det er naturligvis ikke særligt charmerende, hvis en influencer kun er en reklamesøjle, men en god og engageret blogger som af og reklamerer er helt okay. Kvinde eller ej. Det er klart at vedkommende skal tjene til bloggen – ligesom man betaler for et dameblad i kiosken. Her er det bare gratis for læseren og kræver kun at fingeren skal scrolle, hvis reklamen ikke er interessant.

    For sivans, hvor måtte du gerne være min veninde, så jeg kunne modtage likes fra dig. Jeg har desværre bare ikke noget sponsoreret indhold endnu 😄
    Okay, så lad gå… Du må godt like mine opslag på Instagram alligevel.

    http://Www.tippet.dk

  5. Du er MEGA sej!!

    Det må kræve mere end 24 timer i døgnet hvis der både skulle være blog med mange indlæg og 37 timers arbejdsuge….
    De fleste af os vil gerne have løn for vores arbejde – så det er vel ikke mærkeligt at bloggerne også gerne vil!

  6. Det er stærkt gået, at du er blevet et brand, og jeg beundrer virkelig, når andre kvinder (og mænd for den sags skyld) får skabt deres eget og kan tjene penge uafhængig af at have en arbejdsgiver i ryggen. Det er modigt. Det er arbejdsomt. Det er sejt.

    Men jeg bliver lidt ked af, at du fremstiller kvinder som misundelige, når de er uenige med nogen 😕 Jeg tænker, du gør det, fordi du føler dig personligt ramt af kritikken, og derfor selv kommer til at blive personlig i din kritik. Jeg forstår godt, hvorfor mange er træt af reklamer, på samme måde som jeg godt forstår, at de er en nødvendighed for de fleste brancher. Men jeg tror virkelig ikke, det handler om misundelse, og jeg må sige, at jeg ikke havde set sådan en bemærkning komme fra dig, som ellers altid er så god til at bakke kvinder op for at have stærke holdninger.

    Jeg forstår, hvis du er træt af at skulle forsvare dit valg af branche, men jeg tror desværre, det er noget, man må tage med, når man er chef for sin egen virksomhed. Den øverste chef i virksomheder står altid til mål for virksomhedens strategi og må tage imod kritiske spørgsmål med oprejst pande. Igen og igen. Af kunder, af journalister og af konkurrenter.

    Jeg leger selv med tanken om at blive selvstændig, og derfor gør jeg mig mange tanker om det, og jeg tror, at det vil gøre det nemmere, hvis man tager et professionelt syn på kritik og ser den som et professionelt vilkår, frem for at blive personlig. Men det ved jeg også godt er svært, når ens virksomhed og ens person faktisk er en og samme ting 😊

    Pointen er, at jeg godt forstår, hvorfor du bliver ramt, men at jeg også godt forstår, hvorfor du får kritik.

    Og endnu engang tillykke med alt det, du har opbygget og bygger videre på. Du er sej! ❤️

    1. Helle, igen igen igen – det var en strøtanke og et spørgsmål – ikke min holdning. Please læs hvad jeg skriver. Det er totalt op til diskussion – en diskussion jeg synes er mega spændende. Jeg vidste udmærket, det var farligt at skrive fordi det kunne misforståes og ville skabe diskussion – men det synes jeg altså godt vi kan rumme herinde. God sunde diskussioner, hvor vi respekterer hinanden (og læser hvad hinanden skriver, før vi reagerer).
      Og du har da helt ret – det er svært at se mig fri for at være farvet, når jeg bliver personligt ramt (det er trods alt en diskussion i mit kommentarfelt, på min blog, omkring launchen af min nye baby – det er måske svært for mig at trække op på et tilpas distanceret niveau).
      Og ja, jeg skal helt sikkert kunne stå på mål for ‘virksomhedens’ beslutninger og svare fra mig – det er nok fordi det jeg sælger er så personligt, at det kan være svært helt at føle sig som direktør for noget. De fleste af os har nok stadig sådan en “det er jo bare mig”-tanke omkring sin egen virksomhed. KH

      1. Selvom det var en strøtanke, var det altså ikke en særlig søster-solidaritet-agtig en af slagsen. Især i et indlæg som dette.. Og jeg læste jo netop, hvad du skrev. Hvis det er op til diskussion, så er det vel det jeg forsøger at gøre her – at diskutere, hvorfor jeg synes, det ikke handler om misundelse.

        Jeg er jo på “din side” her, hvis man kan tale om sådan. Jeg synes rigtig godt om din blog, og jeg elsker dine indlæg og læser de sponsorerede som det, de er – en reklame. Nogle gange sælger de mig noget, andre gange ikke. Men jeg synes, det er synd, at der ikke er plads til kritik af branchen her. Ikke på trods af, at det er din platform, men netop FORDI det er din platform. Hvis jeg skal prøve at vise det gennem andre briller, så kan du også se det som, at når én er uenig vil 10 være enige med dig og “forsvare” dig enten i kommentarfeltet eller i tankerne. Kritik skaber også forsvar, og det skaber loyalitetsfølelse, som også kan vende en kritikers egne tanker. Men bliver en kritiker mødt af “du er også bare misundelig”-svaret, så vil vedkommende nok blive endnu mere kritisk. Og så ved jeg godt, at det var en strøtanke, men sådan tror jeg nu ikke, det bliver mødt.

        Jeg synes i øvrigt, at det er vildt interessant at diskutere dette, fordi jeg helt sikkert selv kommer til at blive ramt af kritik i den branche, jeg er på vej ud i. Og så er jeg nok ikke så klog og fuld af gode råd til den tid, hvor det er mig, der føler mig ramt på min person ☺️😉

        1. Jeg synes virkelig, virkelig at det er spændende – ved ikke, om du har læst de andre kommentarer, hvor vi tager lidt medisociologi med, men der er måske nogle andre knapper, der også trykkes på. Det er her måske ikke bare en diskussion om reklamerne, men en følelse af brud på kontrakt, intimitet, læser/blogger imellem. Og det derfor bliver ved med at dukke op.
          Om det er en dum/upassende/tarvelig strøtanke – så var det bare det, det var. En strøtanke – måske du også følte dig personligt ramt, fordi du slet ikke ser det i dig. Jeg synes stadig, det kan tages op – og så kan vi i fællesskab forkaste det, hvis vi ikke synes, den passer. Og så er det i øvrigt kun rigtig stærkt at mærke – at det falder for brystet, for så bliver det jo gjort til skamme.
          Hvis der er noget, jeg rooter for herinde, så er det ærlighed og åbenhed – at kunne rumme hinanden og alle de tanker, vi måtte ligge inde med. Også når de ikke er sympatiske eller lignende.
          Det lyder i øvrigt spændende – hvilken branche bevæger du dig ind i? KH

          1. Det er så relativt nichepræget, at jeg ikke “tør” nævne den her 😉 Men måske engang i fremtiden.

            Jeg tror egentlig ikke, jeg blev ramt personligt, men jeg blev nok ramt på min holdning, fordi jeg ikke tror, at kvinder er misundelige på andre kvinder, når de er uenige eller kritiske. Men det er selvfølgelig også lidt personligt, for jeg har sådan en meget stærk personlig holdning til, at vi kvinder skal stå sammen og ikke nedgøre hinanden ved at opretholde fordomme om, at kvinde er kvinde værst 😊 Så det var det, der fik mig til tasterne.

            Har ikke læst kommentarerne endnu, men det lyder til, at det må jeg 😍 Jeg er en kæmpe nørd, når det kommer til den slags 🤓

            En sidste ting: Jeg håber virkelig, du orker at blive ved med at være i de her diskussioner, for jeg tror ikke, de forsvinder. Og jeg kan altså ikke undvære mit daglige rockpaperfix 😉 Du er vanvittigt dygtig til det, du laver, Cathrine. Du forstår mediet og at bruge det personlige kommercielt, og det er en fornøjelse at være læser/kunde hos dig ❤️

          2. Og det skal vi altså også! Stå sammen, for faen vi skal stå sammen. Og det er faktisk min vigtige pointe, som så måske blev formudret af en strøtanken, der måske gjorde det modsatte. Jeg synes selv, det er så pissefedt, at vi for engangs skyld er i toppen i en mediegren. Det er bare så inspirerende for mig – måske også det jeg rammes af, og derfor jeg slet ikke forstår hvorfor diskussionen er tilbagevende. Men altså den kommer måske også ved at der stadig er mange dårlige sponsorerede indlæg. Altså, det er der bare, og det bliver der nok ved med. Nårh, men læs lidt rundt, jeg synes i hvert fald vi kom rigtig fint omkring emnet, og jeg blev klogere. Det er det jeg elsker herinde, jeg bliver klogere. Jeg er så glad for, at I ikke bare “smider en lort i postkassen og skrider”, om man vil, haha – I bliver her til diskussionen, det er jeg taknemmelig for – det er præcis rummelighed, som vi begge to søger og understøtter blandt os kvinder.

            Pst…Jeg er skide nysgerrig på din branche, haha! Du må altså lige liste det ud! jeg kommer ikke til at tænke på andet, nu jeg skal sove, haha!

            Sov godt! KH

    2. Og altså med “bliver ramt” til sidst, mener jeg selvfølgelig, at jeg godt forstår, hvorfor kritikken føles hård og ubehagelig ☺️

  7. Hvor er det bare et fint indlæg. Jeg kan virkelig godt forstå du er træt af den diskussion. Jeg bliver også selv så ærgerlig hver gang jeg ser den diskussion dukke op i dit kommentarspor.
    Nogle bloggere er helt klart bedre til det med sponsorerede indlæg end andre. Jeg læser enkelte blogs hvor jeg stort set altid springer de sponsorerer indlæg over, fordi jeg af erfaring ved de ikke er værd at læse. Må til gengæld rose dig for at det er meget tydeligt, at dine sponsorerede indlæg er velovervejede og gennemarbejdede. Virkelig flot arbejde.
    Tak for en fantastisk blog, jeg ønsker dig virkelig alt det bedste, du er så mega sej!

  8. Som andre har skrevet: selvfølgelig skal i have penge for jeres arbejde og vi er jo på ingen måde tvunget til hverken at købe produkterne eller læse indlægget.
    Hvis en blog skal have en kvalitet som denne så kan det ikke være en halv time hver anden aften. Det er helt sikkert mere tidskrævende en vi kan forestille os og der skal der være en belønning i.
    Nogle få bloggere eller bare få indlæg kan nogle gange virke påduttet/uægte, jeghar heldigvis aldrig haft den følelse hos dig og det er derfor jeg stadig er her. Du giver en fornemmelse af at du virkelig står inde får det du skriver/reklamerer om og det har en flot tråd i din verden/bloggen.
    Jeg tror der er noget om de stærke kvinder, vi kvinder kan have svært ved. At nogle har råd til flere tasker, fordi de laver nogle sponsererede indlæg på sin blog. Sådan er sen virkelige verden bare ikke.
    Her er i to kvinder som gør noget i er gode til i en branche som kun er på vej op. Og på samme måde som i blogverdenen kræver det penge for at lave godt og gennemarbejdet indhold og det er her reklamerne kommer ind. Jeg er ikke i tvivl om at du kan tage din evne til at lave det godt og naturligt og bringe det ind i podcast branchen.
    Jeg glæder mig allerede

    1. Måske er der noget i vores fordomme omkring stærke kvinder – måske er det ikke, og jeg kan sagtens sætte mig ind i, at hvis man anser sig selv langt fra den den tanke og hævet over den, misundelsen, så bliver man indigneret. Det er en sprængfarlig diskussion.
      Men jeg synes, alle tankerne i det er interessante – der må være en grund til, at det er en evigt tilbagevendende diskussion. Her der og alle vegne.
      Jeg håber rigtig meget, vi kan bruge vores kompetencer og gå lidt anderledes til det her marked end så mange andre har gjort det, BD som eksempel. Det, føler jeg, er enormt profitorienteret, og selvfølgelig er økonomi en faktor – men det er kreativitet og kundskab i allerhøjeste grad os. Jeg håber, vi kan leve op til det! KH

  9. Nogle bloggere behandler deres sponsorater og samarbejder på en halvhjertet måde, som er så uinteressant og ligegyldig læsning. Her springer jeg blot let og elegant over. Andre bloggere forstår at vælge relevante samarbejder og gøre indholdet brugbart. Og dét er du sgu god til Cathrine, den bedste faktisk, blandt de blogs jeg læser. So keep it going, please!

    Ift. din bemærkning/strøtanke, så vil jeg fortælle, at jeg anderkender tit bloggere i det stille og tænker “sejt, at dén virksomhed har valgt at samarbejde med hende – godt gået”. I mange tilfælde er det også en måde at se en blogs udvikling på – går det godt, afspejles det af samarbejderne. Det synes jeg er fint at følge og observere. Jeg ved egentlig ikke, hvem det er, som sidder og brokker sig i kommentarfelterne. Selv har jeg slet ikke behov for at puste op i en diskussion omkring spons. Jeg synes det er nemt at sortere fra i det man ikke ønsker at eksponeres for/læse om. Hvis jeg kan dét, så kan alle andre det også. Man er ikke tvunget til at læse et blogindlæg, tekst til et insta billede etc. Og heldigvis bliver afsendere bedre og bedre til at signalere om der er tale om spons. Det går jeg til gengæld meget op i – her kører jeg nul-tolerancestilen. Yas!

    God aften!

    1. Og det skal du fanme også – gå op i altså. Og måske er det også det, man reagerer på, når diskussionerne her blæser op i ny og næ. Følelsen af at der er noget råddent i det? At det er uigennemskueligt? Ahmen, jeg tror, der er så mange faktorer der spilder ind – og det er det spændende. Det er det rigtig spændende, graver man lidt dybere og bag om reaktionerne.
      Jeg er helt på samme måde – det er også sådan jeg selv tit tænker, “hold kæft hvor sejt, de har lyst til at arbejde med mig” eller “jeg takker nej her med håb om at få chancen for konkurrenten der er federe senere”. Jeg ser også totalt status i samarbejderne, haha, får en ægte “you go girl” over det.
      Og tak – måske er det også derfor jeg selv gå ind i diskussionen, jeg gør mig så umage – ud fra hvad jeg kan og har evner til selvfølgelig – så jeg kommer hurtigt til at tage diskussionen personligt, selv om den ikke nødvendigvis var personligt rettet men måske mere en generel kritik af reklamer. Jeg er i al fald glad for, at du bemærker det 🙏🏼 KH

  10. Tillykke med din virksomhed!

    Ifht diskussionen, har jeg også nogle tanker:

    1) Hvorfor ikke droppe spons og køre udelukkende på patreon og lade dine loyale læsere betale for det indhold, du giver dem? Som en skriver ovenfor, så sparer du os jo for adskillige kroner til modemagasiner. De burde jo ende i din lomme. Se på hele gamer-streaming industrien. De får donationer fra folk, som synes de er fede.

    2) Ifht transparens omkring reklame, som du beskriver med at bloggere angiver sponsorater osv, så nævner du selv reklamer som rammer os på Facebook osv udelukkende på baggrund af vores internetadfærd. Hvad med et indlæg om den data, som bloggere opsamler på læsere? Jeg har lige tastet min e-mail – hvor ender den? Hvad samler dit site op af data på mig, som din agent bruger til at hyre dine annoncører (samarbejdspartnere)? Ren nysgerrighed.

    3) Jeg er enig med flere andre om, at det er et problem, når bloggere tager kritik personligt. Jeg er med på, at I arbejder i en gråzone mellem prof/privat, men man kan ikke trække professionel-kortet, når man skal tjene penge og så personlig-kortet, når det er kritik. Jeg har også et job, en faglighed, som jeg dagligt forfiner. Får jeg kritik af min faglighed, tager jeg det ikke personligt selvom jeg også lægger meget tid i det. Det går på faglighed. Det er selvfølgelig noget helt andet, hvis kritikken går på noget personligt, men det er din evne til at skrive værdiskabelse indlæg, efter min mening, ikke. Det er et fag. Jeg mener heller ikke, at os læsere kan anskues som dine kolleger. Vi er dine kunder.

    Jeg håber, at ovenstående kan bruges i debatten. Og FYI ville jeg hellere smide en donation end læse om en højttaler. For du gør det sgu godt.

    1. 1) Det tror jeg simpelthen ikke ville kunne løbe rundt. To be honest – jeg kender flere podcastere fx der har været på 10’er, som er et crowdfundingsite. De får knapt nok udstyr dækket. Folk vil gerne støtte i teorien, men ikke i virkeligheden. Ikke fordi man ikke gider – men fordi man glemmer. Nu arbejder jeg også 15 timer om dagen på bloggen – det er for risky for mig at skifte forretningsmodel, når jeg ikke har et andet job at kunne bløde af for indtil det evt. kom at køre. Jeg tror også, at alle i så fald skulle blive det. Hvis jeg skulle til at betale for en blog, men alle de andre var gratis – så ville jeg nok desværre bare glemme bloggen og læse de andres.

      2) Din email bruges til intet andet end sikre min blog for spam – som kommer væltende hver dag fra hele nettet. Har du kommenteret før, har jeg godkendt dig i systemet og sagt god for dig. At du hverken er en troll eller ubehagelig. Og så har min agent ikke adgang til min google analytics – når jeg afrapporterer på en kampagne, så er det et spørgsmål om hvor længe indlægget i snit er blevet læst og hvor mange der så det. Der sælges ingen oplysninger etc 😉 Det må man i øvrigt ikke mig bekendt i danmark. Og bruger man cookies skal man oplyse – men det tror jeg ikke bloggen gør.

      3) Jeg tror faktisk, at der er en ganske god forklaring på, hvorfor vi kan komme til at trække personlig-korte. Vi er i en situation, hvor vi med den ene hånd uddeler så meget af os selv, børn, manglen på samme, kærlighedsliv, ferier osv. Og med den anden også tjener penge på indlæggene ind imellem de personlige. Så når kritikken falder er det svært at adskille de to hænder. Vi sidder måske med følelse af, at vi giver og giver – og så føler vi ikke, der er rum til kritik. Simpelthen fordi det gør skideondt, når vi også står derude med hjertet i hænderne til tider. Uden at tage stilling til om det er okay eller ej at reagere sådan, men blot en tanke.

      Og så tror jeg simpelthen ikke, det er sammenligneligt med dit arbejde – du står jo ikke og råber op om dine følelser og inderste tanker på en ølkasse i hjørnet. HMåske det også er meget godt på en arbejdsplads, haha. Men hvis du gjorde, og folk sagde til dig, at det var dumt, det du sagde eller kritiserede din røst – så ville du sikkert føle dig ramt. Og så er der jo også det punkt, at når du får kritik på arbejde, så får du det face to face og ikke på en mail fra folk du aldrig har sat ansigt på.

      meget spændende i øvrigt, de små mekanismer, der træder i kraft i relationen mellem bloggere/læsere. Hvorfor kritik for ens arbejde kan være svært at håndtere, hvis vi selv oplever at vores arbejde er at dele ud af vores følelser. NÅrh, nu skal jeg sove! godnat! Og tak for snak! KH

      1. Enig! Indlæg, billeder og flowet er blevet meget mere skarpt i udtrykket. Alt er mere dedikeret, fordi dit fokus er her. Når I alligevel lever af bloggen, giver det meget mere mening med faste indlæg/formater uge for uge (selvf blandet med nye også) – så får man jo som læser
        også lyst til at vende tilbage (elsker hverdagsglimt), ligesom man læser sit faste magasin.
        Er især vild med den måde, du nu får taget billeder på. Så flot og prof. Jeg så modeserien i sidste uges Alt for Damerne og kom sådan til at tænke på dig- den var skudt i dit kvarter 😉
        Hvilket får mig til at tænke på, at
        selvom det selvf vil kræve mere tid, så kunne det være mega blæret, hvis du af og til lavede et indlæg med flere forskellige outfits – som modeserierne i bladene – fordi du er så dygtig til at style og kreativ ift location. Det kunne jo være tematisk, så du ikke skulle gøre det så tit ‘tøj til julefrokosterne’ eller nytår. ‘Cathrine – the september issue’, hehe.
        Og nu jeg er totalt i gang med idéudviklingen her. Kommer der så ikke mere boliginspiration? Ikke kun fra jeres fine hjem. Men også måske collager af fine ting, du drømmer om. Eller små fine stillebens, som du kunne vise os, hvordan man laver. 😉

  11. Av jeg synes det er lidt skrapt at smide ‘middundelses’-kortet… når du selv gør meget ud af at empower kvinder. Så er det for mig lidt ærgeligt at skyde medkvinderne det i skoen…. nogen gange er folk bare ikke enige med en. Det må man have al ære og respekt for. Selv om det er rarest at få bifald for det man gør.

    1. Jeg håber, du læser resten af kommentarfeltet og ser, hvordan vi alle bliver klogere på hinanden. Som nævnt før – det var en strøtanke.

      1. Jeg har læst videre😅 Virkelig spændende diskussion – og tydeligvis et eksplosivt materiale. Flot du tager dig tid til at svare alle enkeltvis. Tillykke med startup af det ny💐

  12. Helt ærligt så bliver jeg også træt af reklamer/spons/samarbejder engang imellem, det kan hænge mig langt ud af halsen at vi bliver overdænget med det over alt. Og ved du hvad jeg gør når jeg får det sådan? Jeg læser nogen af de professionelle blogs, for der er det så piv nemt at vælge alt det indhold fra man ikke gider bruge tid på. Det er altså en win win situation vi står med her, hvor man som læser er piv forkælet, det er gratis og hvis man selv vælger det reklamefrit (for det er altså heller ikke mange bannerreklamer man mødet på de profesionelle blogs mere), vælger man derimod at købe et magasin, så betaler man faktisk for at læse reklamer både de skjulte og dem som er markeret. Så jeg kan helt ærligt ikke se,hvad vi har at brokke os over.. tak for god og reel underholdning Cathrine. Kh Tanja

  13. Jeg vil bare gerne takke dig for at være så utrolig professionel og 100pct ordentlig omkring den måde du har inddraget Julie og jeg. Det er det vildeste gråzoneland at være i for alle parter (influencere, indholdskabere, brands, virksomheder, brugere) hvor alt er op til konstant forhandling. Din tilgang, din anerkendelse og din respekt for min professionalitet, samt dit øjeblikkelige tilbud om at betale mig for den tid jeg bruger på at tage + redigere billeder af dig er sublim og absolut forbilledelig i denne branche.

    Sponsoreret indhold er jo bl.a. en af grundene til at du er i stand til at betale mig for min tid. En prioritering du har lavet, som jeg mest af alt ser, som en geninvestering i din blog og dit fælleskab (alle de sindsygt skønne læsere), da dit mest udtalte ønske er at skabe noget indhold der skaber en form for værdi (om det er inspiration, viden eller andet) for dem der kigger med.

  14. Hej Cathrine,
    Først og fremmest stort tillykke med jeres nye projekt – det er super modigt og ikke mindst sejt gået. Jeg kommenterer normalt ikke rigtig på blogs, men jeg har alligevel taget mig selv i at gå og fundere lidt over diskussionen her i tråden.

    Jeg er en af dem, der enten ikke læser eller hurtigt springer over sponsorede indlæg. Ikke fordi jeg har noget imod dem på nogen måde, for hvis det skal hænge sammen for jer, der bl.a. lever af jeres blog, så tror jeg at det er uundgåeligt. Signe Wenneberg skrev for ikke så længe siden om POV og bidrag til indlæg og dilemmaet om at skulle gøre opmærksom på, at donationer var meget velkomne – og jeg tror du har ret i, at det er uholdbart og usikkert at skulle leve af alene.

    Jeg synes, at blogs er et super interessant medie fordi det kan skabe en stærk følelse af samhørighed med en person man ikke kender. Selvom jeg aldersmæssigt er et stykke fra de bloggere jeg er læser hos, så læser jeg typisk dem hvor jeg får følelsen af et ægte og sympatisk menneske, der har noget på hjertet som også rører mig i min hverdag og der hvor jeg nu er i livet.

    Og der kommer dilemmaet i forhold til blogs, der bliver populære, som så bliver fast arbejde og som så bliver mere profesionelle – for det kan føles som om, at man pludselig sidder over for jer som kunde i jeres kontortøj, hvor man før sad i sit udvaskede joggingsæt med mascararander og fedtet hår og delte livets up’s and downs. Dermed ikke sagt, at det ikke er naturligt for dig/jer at tage tingene i den retning, for at udfordre jer selv og mediets mange muligheder – jeg synes faktisk det er super sejt. Men som læser synes jeg, at man med en mere professionel og business minded tilgang til bloggen langsomt mister fortroligheden og følelsen af “veninde” snakken. Der kommer på en eller anden måde en distance lige pludselig. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor, og måske det bare er mig der har det sådan. Men jeg synes, at mediet er så tilpas stærkt og især udbredt blandt kvinder, at diskussionen er super interessant.
    Måske det var en ide at lave nogle Real life fora, hvor I og jeres læsere fik en snak om og fælles forståelse af de dynamikker der sker, når en blog går fra fritidsprojekt til en ret seriøs størrelse med stor indflydelse. Blot en tanke 😊 Alt muligt held og lykke herfra ihvertfald – og tak for en rigtig god blog.

  15. Hej Cathrine – er tydeligvis ikke vant til at kommentere, så mit fulde navn kom med ovenfor. Er det muligt at redigere til blot mit fornavn?

  16. Jeg forstår SIMPELTHEN ikke, alle de folk der brokker sig over reklamer/sponsoreret indhold?!

    Det er der jo også på radiokanaler, tv3, spotifty og ja, alle aviserne og magasinerne. Hvad er forskellen!

    Selvfølgelig skal I tjene penge på Jeres arbejde. I gør det så godt og er så seje. Med I mener jeg Jer bloggere og podcastere.
    Og du har ikke mistet troværdighed! 🙂

    Normalt glemmer jeg at kommentere, men når jeg hører de har ting må jeg altså sige noget!

    Du er troværdig, autentisk og en fantastisk blogger. Og elsker dit seje Podland projekt. Jeg elsker podcast – har 70 jeg følger og +200 på min lytteliste og mange af dem er fra USA og de er sponsoreret, men selvfølgelig stadig vildt gode og selvfølgelig skal de og I tjene penge på noget I arbejder fuldtid på – noget I arbejder på for min skyld. Selvfølgelig (!) skal I tjene.
    Jeg gentager mig selv, men bliver bare så overrasket og frustreret over, at hører om brokken.

    Keep up the good work!
    De bedste hilsner,
    Emilie

  17. Hej Cathrine! Utrolig stort tillykke med PODLAND (og alt andet)! Jeg er så drøn imponeret over alle de chancer du tager og den åbenhed du har omkring det – er så sejt 🙂

    I forhold til misundelses strøtanke; ja da!. Jeg elsker mig job( 9-5, kontor og business casusel)! Men nogle gange er jeg da drøn misundelige på dygtige kvinder der kan tjene penge på deres hobby, har mulighed for at tage en løbetur midt på dagen, have så meget styr på mode og skønhed samtidig med at drive et imperium (gisp jeg taber allerede vejret). Og så liker jeg ikke.. fordi jeg er sekund bliver smålig. Indtil jeg husker mig selv på at vi er utroligt forskellige mennesker, og jeg ville hade alt det hårde arbejde ved jeres bag de flotte billeder, og I ville formentlig kede jer i mit.

    Jeg husker at jeg som ung teenager med mine veninder var misundelig på mode eksperter i magasiner, og det er da derfor naturligt at jeg også kan blive det på en blogger der gør det der før var uopnåeligt mere opnåeligt.

    Jeg kan altid kun tale for mig selv, men måske er der flere som mig og jeg synes på ingen måde din strøtanke var for meget. Fra hvor jeg sidder gør du blogverdenen mere transperant, mere ærligt og på alle måder højner niveauet.

    Tak ❤️

  18. Tak for dette indlæg, som der i høj grad var brug for, til at give lidt mere nuance til “spons-debatten”.
    Jeg nyder alle dine indlæg, spons eller ej, da du i mine øje er troværdig og personlig i alt hvad du laver. Tak, for at være en rollemodel og en mega bosslady! – Det er misundelsesværdigt, på den gode måde! 👍💜

  19. Mega meget stort tillykke og alt muligt held og lykke.
    Hvad med alle de reklammer der er de magasiner vi køber, i de danske magasiner er det oftest fra de samme dansk modebrands. De reklammer er jo med til at gøre bladet lækker og bedre for os læser. Hold nu op med alt det mukkeri! (altså ikke dig, skønne Cathrine)
    Glæder mig til i begynder at lave mentor-programmer for sådan en lille amatørblogger som mig.
    Tak for evig inspiration og masser af pink.

  20. For det første: Kæmpe tillykke med Podland! Jeg sidder netop og skriver bachelor om udfordringen ved at tjene penge på podcast og om podcastens (hvordan bøjer man det ord??) mulighed for at blive skrevet ind i den kommende Medieaftale… Så vi følger interesserede med i jeres startup! 🙂
    Jeg vil bare lige sige, at jeg synes du har ret. Jeg synes, at den udvikling vi har set over de seneste år, hvor sponsoreret indhold er blevet meget mere synlig, har gjort, at jeg som læser og forbruger bedre kan forlige mig med sponsoreret indhold – reklame om man vil. For der er, som du selv skriver, ikke købetvang og ej heller tvang til at læse netop det indlæg. Det står i starten, at nu kommer der noget, der er sponsoreret, og så kan man jo lade være med at læse videre…
    Jeg synes at kunne mærke, at den øgede gennemsigtighed omkring denne type indhold har bidraget til, at mange bloggere har uppet deres game på netop de sponsorerede indlæg og skaber content, der går ud over “køb det har produkt, fordi jeg har testet det i 3 dage”. Og det er pisse sejt og meget prisværdigt!
    Tænkt at I – alle I skønne blogger-kvinder rundt om i landet – hver dag til sammen giver os en gratis dameblad med opskrifter, tests af produkter, rejse-guides, stof til eftertanke, anbefalinger, DIY’s, videoer, personlige erfaringer og meget mere. GRATIS. Det er da for fedt! Så TAK for det.
    Held og lykke med fremtidige projekter og keep up the good work #girlbosses

  21. Jeg må også lige smide en kommentar for jeg blev ærlig talt irriteret da jeg læste indlægget.. jeg synes ikke det er cool at du møder kritik ved at antyde at folk måske bare er misundelige på dit liv og ikke under dig det godt.
    Du får dagligt masser af opbakning og det er så dejligt! Men at du så fejer en enkelt kritisk røst eller to af med at det nok er misundelse, det synes jeg taler imod det, du ellers siger du står for.

    At du så kalder det en strøtanke…. well, det var i hvert fald en stikpille til hende/dem der skrev kommentarer i forgårs. Det synes jeg du må stå ved, når du vælger at putte det på skrift og offentliggøre det for tusindvis af mennesker.

    Jeg holder normalt meget af at læse bloggen, de meget smukke billeder og hyggelige indlæg, men man kan altså godt have en holdning til den, uden at være misundelig på din tilværelse eller success 😉

  22. Jeg synes, at det er så fint at diskussionen stadigvæk lever, fordi det betyder at der stadigvæk er en udvikling igang for markedet men også for samfundets opfattelse. Et eller andet sted, så handler det jo om at vi er i en process hvor adgangen til underholdning går fra at være free of charge, til at koste lidt. Det er oftest platformen’s oprindelig design som er “skyld i” de processer vi ser i dag. Da Apple lancerede podcast appen var det ikke muligt at kræve betaling for adgang, som det f.eks. er i Appstore. Da blogs blev det helt store, var det også på et gratis medium, som man nu ser er blevet profitable kontra modemagasiner som folk synes er helt naturligt koster penge.
    Heldigvis kan man jo tage det med som man ønsker fra reklamer og sponsererede indlæg, det er ikke mere anderledes i mine øjne end hvad vi ser ved busstoppestedet. Vi ved jo det er der, og det er det vigtigste – vi er ikke tvungent til at købe noget jo 🙂 Så længe der er en gennemsigtighed synes jeg sgu det er fint at man kan tjene penge på det man holder af at lave.

  23. Jeg vil bare sige, at jeg ikke håber, du tager denne debat personligt men også lidt kan forstå, hvorfor folk stejler. Det, jeres projekt handler om, er jo at føre en kontroversiel forretningsmodel fra bloggerverdenen over på podcastverdenen. Og det er virkelig surt, at den forretningsmodel, som pt kan give en indtægt som blogger samtidig også er én som kunderne/læserne ikke er trygge og vilde med. Men det ér de altså ikke. Af forskellige, legitime årsager, som flere er inde på. Men med et konstruktivt mindset kunne man også anskue det som et “gap”, en opfordring til at udvikle en ENDNU bedre indtægtsmodel.

    Jeg synes herremeget, at folk (kvinder, mænd og alt derimellem) skal tjene penge, når de skaber værdi for andre. Og den mest ærlige måde det kan foregå på, er, at den der opnår værdien også betaler for den. Du har flere gange afvist ideen om reel betaling for indholdet ved at henvise til, at crowdfunding ikke har virket. Men jeg tror, at hvis I vil efterkomme læsernes/kundernes efterspørgsler, så er en bedre og mere afbalanceret løsning at kigge efter de nye (ok, ikke helt nye længere – men nyere end sponsorater og reklamer) abonnements-forretningsmodeller (Netflix, HBO mv). Evt. premium-modellen som Spotify benytter sig af, hvor man betaler for bl.a. at undgå reklamer (..siger også lidt om hvilken status reklamer har..). Der er ikke tale om crowdfunding, betaling pr indlæg eller donationer. Der er tale om brugervenlige, digitale platforme, som kunderne køber sig adgang til via et fast, til produktet tilpasset, månedligt beløb Nemt at melde sig til, nemt at komme ud af. Hvis produkterne er er gode nok, kan det løbe rundt. Og podcasts bliver trods alt aldrig så dyre at producere som tv-serier, musik og spillefilm. Jeg synes, det er verdens BEDSTE opfindelse for mig som forbruger, fordi det er mere gennemsigtigt og reelt. Man betaler for det produkt, man modtager, men der er så at sige “mængderabat” og så er det brugervenligt og gnidningsfrit.

    Til slut vil jeg sige, at mit indlæg er skrevet med intention om at være ærlig, konstruktiv og respektfuld 🙂 Jeg synes, du er dygtig til det, du gør. Din blog oser af omtanke og kvalitet.
    God dag 🙂

    1. Men iTunes vil ikke godkende podcasts, der har betalingsblokker. Og det er trods alt en meget brugt “reader”. Altså, helt teknisk, sorry to say, men det er altså ikke en mulighed som markedet er nu. Politiken havde snak om at ville lave brugerbetaling på podcasts, mig bekendt, og det kan ikke fungere. Apple har en kæmpe magt i det game, og det må man indordne sig efter. Vi er heller ikke som startupvirksomhed med egne penge bag dem, der teknisk kan lave en abonnementsløsning. Jeg ved ikke engang om det teknisk er muligt.
      Spotify er i øvrigt et rigtig dårligt eksempel – deres økonomi sejler, hvis du tjekker deres årsregnskaber. Til trods for betalingsmodel og store markedsandele. De kan ikke få det til at hænge sammen.
      Du kan heller ikke sammenligne med Netflix/HBO – de har altså meget større markeder at operere i. Jeg kan kun operere inden for Danmark – mit mulige grundlag for “abonnenter” er simpelthen mikroskopisk. Jeg er ét menneske, der skulle være super afhængig af jeres velvilje og dine gode tanker. Det ville økonomien blive super usikker af. Hvis jeg skulle kunne levere det niveau, jeg gør i dag, så ville jeg altså ikke turde satse hele min husholdning ved at forsøge at ændre økonomien i dag og satse på, at folk gad signe sig op. Det dur ikke.

      Derudover synes jeg altså at denne her er lidt skæv Det, jeres projekt handler om, er jo at føre en kontroversiel forretningsmodel fra bloggerverdenen over på podcastverdenen. Og det er virkelig surt, at den forretningsmodel, som pt kan give en indtægt som blogger samtidig også er én som kunderne/læserne ikke er trygge og vilde med. Det er altså ikke en kontroversiel forretningsmodel. Der har været reklamer på tv via tv2 lige siden 1988. Det er i og for sig det samme, når et program “leveres af Kims kartoffelchips”. Det er ikke kontroversielt men helt, helt almindeligt. Tag modemagasinerne – de promoverer, skjult, deres 10 største bidragsydere. Det kan vi diskutere om er kontroversielt. Både blogs og podcastere – vi markerer altså tydeligt, når der er tale om reklame. Og så generaliserer du ved at skrive “kunderne/læserne ikke er trygge/vilde med” – det er en 100 % sammenslutning, og sådan tror jeg faktisk ikke landet ligger. Undersøgelser viser, at vi som forbrugere i langt højere grad stoler på blogs reklamer end tv-reklamer fx, der er en langt større tendens til at vi køber et produkt ved blog-annoncer end klassiske annoncer. GOD fredag! KH

  24. Hej Cathrine.
    Hvis vi skal være personlige et øjeblik, så lad os da. Jeg var DEN ENESTE, der kommenterede negativt på dit indlæg forleden dag. Og så var der et par personer, der under mit indlæg støttede det jeg skrev (og nogle, der ikke gjorde). Den eneste! Hvilket så har udløst dette indlæg? Som kraftigt antyder, at jeg er misundelig på dig?
    Hvis folk er nysgerrige, så skriver jeg gerne lidt uddybende, men ellers er det vist min sidste kommentar herinde. Jeg er ikke misundelig på dig. Jeg ejer selv to succesfulde virksomheder sammen med min mand, og vi tjener mere end de fleste. Jeg har dog oplevet misundelse i mit liv. Min søn har et livslangt psykiatrisk handicap og i starten var jeg mega misundelig på alle de andre kvinder, der har fået normale børn. Men nu har jeg fundet fred i min situation, og når man først har oplevet den mest ekstreme misundelse der er, så kan småting som penge, succes og opmærksom ikke trække den slags store følelser mere 😉 Jeg er heller ikke ond i sulet omkring kvinders succes, jeg skrev faktisk specifikt i mit indlæg, at jeg synes det er dejligt at se kvinder som selvstændige, og det burde vi gøre meget mere. Jeg har også tidligere kommenteret opmuntrende herinde, når det har handlet om livet som selvstændig.
    Det jeg er, er en uddannet sociolog, der ser de store linjer i samfundet. Og jeg bryder mig ikke om den position som reklamer indtager i vores samfund. Jeg mener at vi som mennesker har udviklet et alt for voldsomt privatforbrug, og jeg mener at reklamer hænger ret tæt sammen med det. Jeg bryder mig slet heller ikke om de personliggjorte reklamer i den forbindelse, for jeg mener at det udvisker grænserne for reelle uafhængige anbefalinger og decideret reklame, og det synes jeg bliver sværere som forbruger at navigere i. Reklamer har heller ikke været her siden tidernes morgen, og de har heller ikke altid været det samme. Deres indhold og omfanget af reklamer er i stærk udvikling, og det synes jeg slet ikke vi som forbrugere bare skal sluge uden at stille spørgsmålstegn ved det.
    Men jeg vil gerne sige noget godt, der kom ud af vores diskussion forleden: Jeg fik nemlig lige følelsen af, at der skulle handling til, og derfor gik jeg fluks ind og lavede en fast månedlig donation til et medie, som jeg synes gør det rigtig godt, og som ikke lever af reklamer.
    Hav det godt fremadrettet 🙂

    1. Det er sejt – well done at støtte! Det, tror jeg da, kunne være drømmen at leve af for alle medier på sigt, Politiken osv. prøver jo. Det er bare svært på et rigtig lille marked som det danske.

      Indlægget var ikke møntet på dig – nu var du den første der skrev i forgårs, men der kom jo flere til med samme-ish holdning. Det blev jo til en diskussion i kommentarfeltet – og det er den jeg henvender mig til. Ligesom jeg tydeligt skriver, at jo er en snak, der dukker op jævnligt andre steder. Du skal ikke tro, jeg hænger dig ud, men diskussionen sætter jeg fokus på. Og det synes jeg altså sagtens bloggen kan rumme, især når du læser kommentarfeltet og ser hvor konstruktiv og interessant snakken bliver. Vi bliver faktisk klogere i stedet for at forholde os spidse, som jeg synes, den forblev i kommentarfeltet i forgårs.

      Det er ren difference of opinion. Alle undersøgelser viser, at vi i langt højerede grad stoler på en anmeldelse eller produktanbefaling fra en influencer, vi stoler på, og føler har kurateret et udvalg annoncer end fx magasiner og blade. Det er jo her mediesociologien er interessant, blogger/læser-relationen som bliver en form for virtuelt venindeskab, og du stoler som oftest på din veninde, når de siger en creme fx er god.
      Jeg mener, på reklamespektret, at annoncer på blogs, specifikt, er i den stærke og gode ende set mod jingler i radioen, tv-spots, magasiner. Jeg føler i hvert fald, at jeg giver noget merværdi, har udvalgt hvilke annoncer jeg synes passer etc. Fremfor aviser/radio hvor alt kan sælges, som tvivlsomme slankemidler og andet uetisk. Det handler kun om penge.
      Jeg har en super stærk integritet omkring bloggen og som menneske – måske også derfor din kommentar lander så personligt hos mig, fordi jeg synes, den er dybt ufortjent i min blogsammenhænge og i podcastsregie – der har du endnu ikke så meget som hørt, hvad et sponsorat kunne være.
      Jeg synes ikke, reklamer er djævlens værk – jeg synes, det er interessant og spændenden at arbejde med og i det. Men hvis du har taget dig tid til at læse kommentarer her på indlægget, så vil du måske også se, hvordan de fleste af os fik en bredere og stærkere horisont i går aftes. Vi meningsudvekslede på allerfineste vis og blev klogere. KH

      1. Jeg tror faktisk heller ikke det var din mening at hænge mig ud. Men jeg føler mig hængt ud, for jeg synes jeg var den eneste der rigtig diskuterede med dig forleden. Og her tror jeg måske du glemmer lidt hvor stor din stemme egentlig er, her på dit eget medie. Folk kommer jo her (i tusindvis) for at læse hvad du mener. Og nu føler jeg mig hængt ud (som misundelig) foran rigtig, rigtig mange kvinder.

        1. Og det er jeg ked – jeg følte mig meget ramt, da du skrev, jeg ikke var oprigtig længere, efter jeg var gået fuldtid. Det synes jeg personligt er skidetarveligt at fortælle mig, der giver så meget af mig selv, mit bryllup, min barnløshed, mine ferier. Jeg elsker at gøre det, fordi jeg føler en eller anden form for pligt til at bruge min stemme, når jeg har den. Jeg elsker at gøre det, når jeg mærker det fællesskab I siger, I får ud af det. Men at sige, jeg ikke er oprigtig, når jeg aldrig har givet mere og ladet jer komme nærmere – det gør mig ked af det. Oprigtig ked af det.
          Men igen, som jeg skrev “debatten kommer igen og igen” ergo er den jo ikke centreret om dig men en tilbagevendende ting. Jeg tog diskussionen med alle, som du også kan se i kommentarfeltet – alle blev svaret. Du føler dig ramt, det beklager jeg, men det synes jeg bestemt ikke, jeg har lagt op til i mit ordvalg (andet end kommentaren omkring oprigtig – men som jeg skrev, den gjorde mig pisse ked af det). Jeg er glad for, at vi kan diskutere, og det skal vi kunne herinde – også når vi er uenige, også når vi føler os truffet. Respekten for hinanden vises ved, at vi tager snakken og ikke bare skrider. Det er jeg glad for, så tak. Håber du finder tid til at læse nogle af de andre kommentarer, for det var faktisk en rigtig god konstruktiv snak. GOD weekend.

    2. Mette, jeg fulgte med i forgårs og må sige at jeg kan godt forstå du føler dig ramt af indlægget fra i går. Jeg synes misundelseskommentaren var en nedladende og irrelevant måde at umyndiggøre din enkelte kritiske kommentar på.
      Jeg synes at det er fedt når kvinder (såvel som mænd, men dem er der jo som bekendt flere af i de miljøer) udvikler fine ideer og skaber gode produkter. Jeg hepper gerne på jeres produkt Cathrine og I skal have al held og lykke med Podland! Jeg håber bare at der også i fremtiden er plads til andet i kommentarfeltet end dem der giver ubetinget ros, uden at de skal hænges ud bagefter.

  25. Din kommentar om modemagasinerne er så spot on! Jeg arbejder selv i publishing, og jeg bliver konsekvent chokeret over, hvor meget spons, der er på de glitrede sider. Amen, det er jo helt grotesk, at der skal være denne forskel på print vs. digital. Jeg synes egentlig, at det er rigtig rart, at I bloggere skal gøre klart, når der er tale om sponsoreret indhold, for det er med til at skabe en gennemsigtighed, der nok har været nødvendig. Men jeg synes til gengæld også, at det samme så burde gælde print, når bladene så tydeligt er fyldt med produkter fra deres største annoncører.

    Og man kan jo sige, at I bloggere skaber jeres eget digitale magasin, som I er kuratorer på. Selvfølgelig skal I da, fuldstændig ligesom print-magasinerne, tjene penge på det – alt andet ville da være åndssvagt. Og det samme gælder jo også podcastere. Hvis alle medier, der ikke ligesom DR er 100% licensstøttede, tjener til dagen og vejen via reklamer, så skal en podcaster da selvfølgelig også kunne det. Om det bliver samarbejder a la Euroman x Monte Carlo eller mere “klassiske” reklamer er egentlig ligegyldigt for mig, men det er da helt fair, at man producerer podcasts OGSÅ ud fra et økonomisk incitament. Ellers er det godt nok meget arbejde…

    1. Efter at have læst alle kommentarer igennem, så går snakken jo på ingen måde på om man skal have lov til at tjene penge, men på hvordan man skal tjene penge. Der er en kæmpe forskel. 🙂

      1. True! Jeg har ikke læst alle kommentarerne dog, så den var jeg ikke lige med på. Men så forstår jeg nok ikke det store problem. Altså går det på sponsoreret indhold vs. bannerannoncer? Eller?

        1. Diskussionen kom vel lidt ud af, om man må tjene penge eller ej, nu udgangspunktet var Podland og et forsøg på at hjælpe podcstere til at tjene penge. Det var jo dét der skabte røre, “endnu en platform, der skal være reklamer”. Der er jo ikke rigtig holdbare alternativer, som tingene fungerer nu.
          Men jeg tror ikke diskussionen handlede om én ting. Der var mange – også følelser – indblandet. Det handlede også om oprigtighed/uægte, skjult reklame, hvilke platform det er okay, der er reklamer på “fordi det forventer vi”; radio/tv fx, hvor man måske kan føle sig mere udspekuleret ramt på blogs og insta, “for her hygger vi jo”.
          Jeg tror, der var rigtig mange tanker i alle retninger.

          Men det er grotesk at magasinerne og blogs ikke opererer indenfor de samme regelsæt og opmærksomhed fra skarpe læsere/forbrugerombudsmanden, det er jeg helt enig med dig Caroline i. Jeg synes, vi alle skal markere, hvad der er annonce, klart og tydeligt. KH

          1. Jamen lige præcis! Jeg undrer mig netop over, hvorfor den diskussion overhovedet er aktuel. For mig er det en selvfølge, at selvfølgelig skal og MÅ de det! Man kan selvfølgelig have en personlig preference og mene, at det er irriterende for formatet, men siden hvornår er det blevet alles opgave at være moralens vogtere og fortælle dig og andre i dit fag, hvad der skal være i orden.
            Når det så er sagt, så synes jeg, at det er helt vildt fedt, at du tager diskussionen og forsøger at nuancere billedet lidt!

  26. Jeg vil bare lige tilføje til debatten at “sponsorerede” holdninger altså heller ikke er nye. I 60’erne fandt mange husholdningsartikel mærker på at donere til særligt vellidte husmødre, produkt og en løn for så at snakke godt om det ved middags bordet. Det er ikke et nyt koncept, det der er nyt er at der er et “sponsoreret” mærke på siden, så folk er bevidste over hvornår de bliver udsat for MÅSKE farvede holdninger, MÅSKE bare en mulighed for at tjene lidt på at promovere en sag man ellers satte pris på.

    Jeg synes det er rigtig godt at der kommer mere transparens og at samarbejderne bliver mere og mere gennemtænkte. (Glemmer aldrig min yndling sci-fi/horror podcast der pludselig reklamerede for uldsokker… i samme fortæller stemme som resten af podcasten… midt i et afsnit… ikke videre elegant, og vildt frustreret for forståelsen af hele afsnittet) F.eks. din DSB tur med Emily som jeg også elsker at følge, det er da så godt de lancierer flere billetter over julen, minder alle om hvor nemt det er at komme rundt og hvor hyggeligt en togtur kan være, og oven i købet afleder det en hel dags “veninde-hygge” med et par yndlingsbloggere.

    Jeg glæder mig så meget til at se dig løfte jobbet som podcast-brand mellemled og hvis det er bare halvt så elegant som du har gjort det med bloggen er jeg sikker på at min oplevelse med Fries before guys og voksen ABC ikke bliver dårligere.

  27. Nu har jeg læst alle kommentarerne og kan se, at der er mange forslag til, hvordan man ellers kunne tjene penge.. Og jeg kan også se, hvordan du affejer de fleste.

    Jeg er studerende, 24 år gammel og lever på su, studiejob og su-lån (Tak fordi alle studiebyer er så rocker dyre at bo i), men jeg ville hverken donere eller abonnere på blogs. Heller ikke selvom jeg havde flere penge end jeg har nu.

    Jeg ville ikke gide at skulle gå ind og trykke ‘doner en 10’er, hvis du synes det her var fedt’ – nej tak. Jeg læser oftest blogs på farten eller når jeg lige har fem minutter til at koble lidt af, og det skal altså være nemt, hurtigt og uden for meget involvering fra min side af..

    Og jeg ville slet ikke abonnere, som ved f.eks. Netflix.. Og hvor i ligger forskellen så? Tjaa, Netflix køber en masse rettigheder, så de kan vise os tv-serier og film. Skulle Bloggers Delight og alle de andre, så give fast løn til deres bloggere? Altså skulle de eje rettighederne til de blogs, der hørte under dem? Hvordan ville det på nogen måde være bedre? Og der findes efterhånden en del bureauer med blogs, så jeg skulle betale 3 x 89 kr. for at følge mine fem yndlings blogs, som tilfældigvis tilhører tre forskellige bureauer? Eller skal der kun findes et bureau, så vi fuldstændigt dræber forskellighed og chancen for at gå selvstændigt? Undskyld, men jeg kan simpelthen ikke se andre måder at finansiere blogs på end via reklamer.

    Jeg har ikke noget imod reklamer, så længe det er personligt, men samtidig tydeligt, at det er en reklame. Bloggere, der kører fem indlæg i streg med ‘ønskelisten’, ‘what to wear’ eller ‘drømmer om’ giver jeg ingenting for og læser jeg heller ikke. Det er så tydeligt, at det er spons og fuldstændig blottet for personlighed.. Så fungere pink onsdag f.eks. bedre – jeg tænker, at der ligger noget profit i nogle af de links, men du skriver jo ikke bare: ‘Ej jeg drømmer bare så meget om de her pinke bukser’ slut prut finale. Nej, der er små anekdoter, historier og private drømme, som gør spons personligt! Jeg køber sgu ikke de lyserøde bukser, for jeg ville bare ligne en lille lyserød gris, men jeg synes det er hyggeligt og gennemført.

    Så for mig handler det ikke om reklamer eller ej, men hvor veludført det er. Jeg nævner ingen navne, men der er simpelthen nogle blogs, der udelukkende laver sponsorede indlæg for ASOS og boozt, kedeligt og helt uden sjæl. De reklamer ville jeg gerne være foruden. Jeg får nemlig ikke noget ud af det. Hverken købelyst eller et bedre indblik i, hvem bloggeren er. Så jeg tror PODLAND bliver fedt, fordi du er en af de få bloggere, der forstår at integrere reklamer, men samtidig være tydelig omkring det. Personligt, så vil jeg hellere høre en sjov historie, hvor der er indflettet lidt reklame end at skulle betale for det. Jeg er måske alene omkring det, men jeg føler bare, at jeg er i stand til at være kritisk overfor indholdet. Jeg ved godt, hvornår noget skal sælges. Er det pga. min opvækst i de sociale mediers tidsalder eller er det måske min uddannelse? Nobody knows, men jeg kan altså godt føle indholdet er ægte, selvom A-derma har betalt for indlægget.

  28. Personligt er jeg også ved at være en lille smule træt af den diskussion – tror godt vi kan blive enige i, det er de færreste, som bare eeeeelsker reklamer. Dog tror jeg, den evige diskussion af reklamer i form af f.eks. sponsoreret indlæg på blogs og Instagram, er med til at skubbe tingene “i den rigtige retning” – altså at der laves regler om, at sponsoreret indhold skal markeres tydeligt, at bloggere forbedrer kvaliteten af den reklame, der produceres – osv.

    Med det sagt synes jeg virkelig, du er dygtig til at producere sponsoreret indhold, både til bloggen og til Instagram. Noget springer jeg let henover, fordi det ikke har min interesse – andet læser jeg med glæde, med en coffee on the side. Personligt synes jeg faktisk, reklamer på personlige blogs/Instagrams kan være ganske interessante, da det giver mig muligheden for at få et indblik i et produkt eller en virksomhed fra en person, jeg føler, jeg “kender”’s synspunkt.

    Jeg håber ikke, det blev alt for kludret i formuleringen.
    Stort tillykke med den nye virksomhed, Cathrine, jeg håber virkelig alt det bedste for, det skal gå den godt 🙂

  29. Hallo, mega godt brølt, Cathrine!
    Hatten af for din virksomhed og den måde, du sørger for, at virksomheden har indtægter på – det er sindssygt inspirerende at følge din rejse.
    Og som man siger i den verden, jeg arbejder i: “There’s no such thing as a free lunch” 😉

  30. Hej Cathrine,
    Stort tillykke med din start-up. Virkelig spændende!!
    Det her emne med sponsoreret indlæg, er jeg også noget, jeg har fået et ambivalent forhold til. Jeg har haft altid godt kunne lide reklamer – både i tv og de fysiske reklamer. Derfor har jeg faktisk ikke haft noget imod dem på blogs, for ja det bringer ‘brød på bordet’. Der, hvor jeg er blevet rigtig træt af reklamer på blogs, er, når de samme bloggere nærmest uanset hvilken blog, man læser, reklamerer for det samme produkt. Så tager det overhånd, når 5 bloggere reklamerer for den samme tandpasta. Og så synes jeg troværdigheden falder, men det er måske ikke udelukkende bloggeren skyld, men også blogbaglandet

    1. Du har så meget ret – og det er da også lidt pudsigt med alle de bloggere som pludselig over night er blevet tooootalt vilde med mælk? 😂 Troværdigheden forsvinder totalt.

  31. Cathrine!! Kæmpe stort tillykke med din nye startup.
    Det lyder som værende et vildt godt projekt, der giver super mening. Rigtig meget held og lykke med det, jeg vil glæde mig til at følge med.

    Tænker at vi i år 2017 er nødt til, at vænne os til reklamer som en del af medierne – alle slags medier. That’s life. Jeg synes dog så absolut at du har fundet en fin balance på din blog, som jeg læser trofast. Hatten af for dit gode og vigtige arbejde!

  32. Sidder på sidelinien og tænker, at det her måtte ske efter så mange blogs bliver rene virksomheder.
    Virksomheder bygget op på det personlige element, til tider grænsende til det private …
    Du har valgt, at gøre din blog til en virksomhed, og et godt råd er, at følge den linie hele vejen.
    Når du tager kritik personligt, og giver din kommunikation et så personligt præg, så er det svært at trække tilbage, når du først har leveret et personligt angreb på enkelte af dine læsere.
    Aner ikke, hvad du skal gøre, men i POV’s spæde historie lavede Signe Wenneberg en lignende ting, og derefter indførte de regler om, at man ikke må lave moderation på kommentarfelter under egne indlæg.
    Det jeg tror, at jeg hermed siger, er, at er det en virksomhed, så sus hurtigt ud af dine egne kommentarfelter og ansæt en til at svare for dig.
    Nu svarer du nok, at det er imod ideen med en blog … Og dertil er der kun at sige, at nu er det ikke længere end blog, men en virksomhed. Held og lykke med projektet!

    1. Men det tror jeg er virkelig problematisk – hvis jeg ikke selv er tilstede i kommentarfeltet? Jeg skal da kunne svare på kritik, det skylder jeg da også andre. Jeg synes, vi skylder hinanden at “kigge hinanden i øjnene” og diskutere i stedet for bare at smide en lort og skride. Hvis der er noget der bliver mindre oprigtigt, så er det da hvis jeg ikke selv er tilstede i kommentarfeltet. Jeg modererer ikke kommentarfeltet – men jeg svarer. Det skal jeg da! KH

      1. Det skal du ikke, hvis du ikke kan undgå at blive personlig …

        Tjek de fleste virksomhedsfacebook sider og se, hvad der skal til (eller hvor lidt) af nuanceforkydninger for at lave en shitstorm. Og lær, at sælger du er produkt, i det her tilfælde dig, så er det smart at lære at holde mund, når det er nødvendigt.

        Det er det problematiske ved, at du er produktet og det ikke bare er et godt produkt, du skal stå inde for.

        Jeg har lært noget af din diskussion her:

        Hvor jeg før var bekymret for alle de højtuddannede unge kvinder, der bliver profesionelle bloggere for en periode på måske 5 år og siden skal forklare, at det var det, de brugte deres uddannelse på, mens resten af deres årgang byggede en karriere op i “genkendelige” jobs.

        Så er jeg nu endnu mere bekymret for unge højtuddannede kvinder, der bliver professionelle bloggere, lægger hele deres liv i et insta-venligt filter og som faktisk ikke kan tillade sig at være dem selv, herunder mopsede og lidt for hurtige på aftrækkeren, fordi deres liv er blevet en virksomhed.

        Jeg hører ikke til din målgruppe, men kigger forbi af og til, fordi du er eksponenten for en ektrem udvikling, som jeg gerne vil se, hvor ender.
        .
        Vi er med hele vejen hos dig, af og til med efterfølgende beskrivelser af, hvad der egentlig skete, mens der blev taget et fint foto. Og det er ret skræmmende at overvære.

        Du kan helt sikkert ikke bruge mine råd til noget, så igen bare held og lykke med projektet!

        1. Skræmmende at overvære?

          Wauw, jeg synes godt nok I er mange, der er travle med at fortælle mig som med-kvinde, hvordan jeg skal drive min virksomhed, hvordan jeg skal blogge. Jeg skal helst være oprigtig og ægte og give noget af mig selv – men ikke så meget at det er skræmmende at overvære? Jeg må gerne tjene penge, men helst ikke på reklamer.

          Hvis jeg har lært noget, så er det også, at vi kvinder skal stoppe med at fortælle andre kvinder, hvordan de er. Hvad de gør forkert. Hvordan de kan gøre bedre.

          En ting er at hele virksomhedsdiskussionen omkring bloggen. Men hele kommunikativt, så synes jeg simpelthen ikke, nogen af os kan være bekendt at nedgøre kvinder på den måde, som er foregået i kommentarfeltet de sidste da. Begge veje! Det er sgu ikke i orden at skrive “du er ikke længere oprigtig” – så kan man skrive “jeg oplever at…. xxx”. Den der du-kommentering. Den skal vi stoppe med – her og i virkeligheden.

  33. Blot en hurtig kommentar -Du er skide sej. Hold nu kæft en evne til at have mange bolde i luften på en gang -Thumbs up til dig unge dame!

    … Og sidste indspark: Du er ikke blevet mindre oprigtig det seneste år, tværtimod mestrer du sponsorerede indlæg, på den mest prof måde jeg har set i den danske blog-verden.

    God dag!

  34. Jeg tror virkelig ikke det handler om misundelse! Ærgerligt at du kan få den tanke. Synes det siger en del…..

    1. Men vi kan vel godt diskutere – også det de grimme tanker, kan vi ikke? Det plejer vi. Og fald lige ned altså – vil du bedømme mig ud fra den ene tanke? Kig lige ind ad i så fald. KH

  35. Emne skifte:
    Jeg tænker meget over, om du og Christine( Acie) ikke er veninder længere.
    Jeres indlæg I hver især skrev, om at være to vidt forskellige steder i jeres liv, mangler jeg lidt opfølgning på, hvis altså overskuddet er til det..
    Jeg føler så meget for jer begge to.
    Den ene i den allermest lykkelige tid i sit liv, og den anden i den allermest ulykkelige tid i sit liv – hvordan bakker man hinanden op uden skyld og skam?! – og ikke mindst “kan man det?”
    Jeg sender dig og Adam, SÅ meget held og lykke.
    One day – one way or another!

    1. Det, synes jeg, er et meget privat spørgsmål, og ikke noget jeg tænker, vi skylder opfølgning på nogen steder 🙂 Jeg havde intet at gøre med hendes indlæg og vidste ikke det udkom, så opfølgningen kommer ikke fra mig. Beklager!
      Snakken er spændende, men jeg har ikke lyst til at gå ind i den desværre. Det er ikke specielt behageligt, når jeg er i en situation af underskud at skulle skrive noget kvalificeret i samspil med andre, der er i ren lykke, som kan underholde andre.
      Tak <3 KH

      1. Okay, det var jeg ikke klar over. My bad. Jeg forstår det godt, og beklager meget, at jeg fik spurgt til det, nu hvor jeg er bekendt med, at du ikke kendte til indlægget 🙁

  36. Hej 🙂
    Først og fremmest tillykke med din nye virksomhed! Det kræver et stort mod at kaste sig ud som selvstændig i et så (i DK) nyt område 🙂
    Jeg synes til gengæld, at det er lidt skræmmende, at det er nemmere at påvirke folk til at købe noget som blogger/influencer, grundet folks opfattelse af et mere nært folk end gængse reklamer. Sammenligningen til anbefalingen fra en veninde er lidt hmm, da en veninde jo ikke tjener penge på en, hvis hun anbefaler at bruge en bestemt creme. Det flyder lidt ud i et reklamemæssigt ingenmandsland, da mange bloggere insisterer på, at de stadig er personlige selvom de har gjort bloggen til en virksomhed, men den er jo netop stadig det; en virksomhed. Jeg synes du leverer nogle enormt smukke og varme sponsorerede indlæg, men det er nok en del af det, der gør det hele lidt mudret – i mange andre medier (men selvfølgelig ikke alle og til alle tider) er der en følelse af en skarpere opdeling. Flere nævner TV2 som eksempel, men der er en del af reklamerne skarpt opdelt (der er nok også noget, der kun er skjult, hvilket ikke er så betryggende), men her ved man præcis, hvad der er tale om = en reklame, der vil få mig til at købe noget. En “anbefaling” fra en blogger kan godt give den tanke, om de nu også bruger produkterne som de siger, eller kun lige nu mens de kører kampagnen. Det er selvfølgelig et spørgsmål om stil og kontinuerlighed. Hos Emily Salomon går mange produkter jo igen over, ofte, lang tid. Det giver en høj grad af troværdighed, så jeg som læser OG forbruger føler jeg kan bruge den “anbefaling”. Det er nok bare svært at blande personlige (og private) indlæg med sponsorerede uden, at bloggen, for mig, får en langt mere virksomhedspræget natur. Men det er jo også helt fint, hvis det så er det den benævnes og fungerer som. Det blev langt og kringlet, men jeg håber meningen kom igennem. Det er ihvertfald ikke en kritik af dig, men måske nærmere en reflektion over reklamers indvirkning på en blog – hvor din blog helt klart har klaret kommercialiseringen utroligt beundringsværdigt med meget smukke og gennemarbejdede indlæg. Måske du “bare” skulle starte dit eget magasin? Det ville i så fald være det eneste jeg gerne ville købe 🙂
    Rigtig meget held og lykke med Podland! Jeg lytter til podcasts nu og vil også gøre det i fremtiden, selvom der kommer til at være reklamer, men det bunder nok i, at jeg tror din indflydelse på tilrettelæggelse af reklamer vil gøre det fint og sobert 🙂 måske det også er nemmere at “acceptere” reklamer her, da podcasts i mine øjne er en forlængelse af radiobranchen, og det dermed virker ret naturligt (hvis man kan bruge det ord om reklamer). Hvis du/I får monopol på definitionen af reklamebrug i podcasts ender det nok ikke helt galt med amerikanske tilstande 🙂
    Rigtig god weekend 🙂

  37. Hej Cathrine
    Nu læste jeg lige kommentarerne igen. Jeg må indrømme, at jeg slet ikke forstår, når nogle skriver, det ikke også skyldes misundelse. Og hvor er det nemt at være hellig og så skælde ud på dig, fordi du tør nævne, at det ku’ være en mulighed.

    Jeg hedder Lærke. Og jeg er misundelig.

    Jeg er misundelig på, at du for år tilbage har været så skarp til at se, at det der blogging kunne noget. At du har været så pisse modig at dele SÅ meget af dig selv i mange år – op- og nedture.
    At du er så pissehamrende dygtig, så bloggen lever den
    dag i dag – og at den oven i købet blomstrer som aldrig før.
    At du (og andre prof bloggere) får gratis tøj, rejser, produkter, smykker, rabatter osv osv.

    At du nu har en agent, fordi du er så eftertragtet.
    Hold kæft jeg er misundelig. Når man som jeg elsker mode, bolig rejser og kulturliv, må det være det fedeste liv.

    Men du skal ikke tage mine følelser personligt. Jeg er også pisse misundelig på Emily Salomon og andre. Ja, selv på Pernille Teisbæk, selvom hun har en grim tøjstil og er alt for
    meget en slave af moden.
    – men jeg gad sgu da også godt at få gratis Chaneltasker.

    Men ingen af jer er jo ligefrem kommet sovende til tingene.

    Det er nu engang jeres arbejde. Jeg er også misundelig på jordemoderen, der hjælper nye mennesker til verden. På de piger der bare naturligt har de flotteste krøller.
    På de veninder der så let som ingenting bliver den populære i en gruppe.
    På de veninder der har været eller lige er blevet gravide.
    På de bekendtskaber der annoncerer det fede job på FB.

    Men jeg ser jo alt det der udefra. Og jeg ikke, om hende veninden i princippet har prøvet i et år med sin partner uden at fortælle mig det.
    Eller om hende den populære i virkeligheden er usikker indeni.

    Misundelsens brød er det, der bliver spist mest af, sagde min mormor altid.

    Det er ikke en følelse, jeg er stolt af.

    Men det kan for mig også være en drivkraft til at kæmpe for at få noget af det samme som den eller dem, jeg er misundelige på.

    Derudover laver du, synes jeg, en så fin balance i det der misundelsesværdige bloggerliv ved at dele så meget af dig selv som privat person. Det er du jo ikke engang forpligtet til.

    Jeg tror, folk stejler fordi, de føler sig svigtet af ‘deres veninde’, som du vist også selv skriver.
    Men du er jo ikke vores veninde.
    Du er vores kilde til inspiration og kreativitet og til at være modig og se tingene fra et nyt perspektiv.
    Du er bare dygtig til at bevare en vis intimitet i dette forum –
    Og det er et stort kvalitetstegn for mig.

    Okay, nu skrev jeg mega langt og har nærmest glemt, hvordan jeg indledte. Håber det giver mening.

    Jeg ønsker dig al mulig succes!

    1. Selvfølgelig findes misundelse i verden, det tror jeg heller ikke der er nogen der bestrider. Jeg kan da sagtens se et indlæg på bloggen, og føle misundelse over at det ikke er mig der sidder og får lige dén lækre morgenmad eller er på lige dén tur til Amsterdam hvis jeg selv er ved at drukne i arbejde, og sådan er da mange ting i forhold til folk vi observerer og folk vi er tæt på.
      Jeg er til gengæld IKKE misundelig over at Cathrine har succes med det hun laver, og jeg misunder hende ikke bloggerlivet selvom der da er mange materielle goder involveret som jeg gerne ville have fingrene i nogle af, haha 🙂
      Og folk som benægter at være misundelige på andres success er da ikke hellige! Så er alle anklager jo sande, og hvis folk benægter er det jo bare fordi de de har noget i klemme eller føler sig hellige eller misundelige eller hvad det nu er. Nej, vel? Nogle gange har andre bare forskellige holdninger end én selv, og der er måske bare ikke andre grunde end at de synes noget andet.
      Men hvis vi endelig skal derhen, så ville jeg personligt helst være fri for bloggerlivet, og jeg elsker og har success med det jeg har valgt at lave, selvom jeg efterhånden synes at det her success-halløj bliver en lidt tåbelig diskussion.

      Jeg ser heller ikke Cathrine som min veninde selvom jeg ofte nyder at læse hendes indlæg, og på den vis kan få en følelse af at jeg ‘kender’ hende, ligesom jeg ‘kender’ mine yndlingsskribenter i aviser.

      Jeg tror derimod at dét folk stejlede over var at kritik blev umyndiggjort med kommentarer om misundelse, efter mange snakke om søstersolidaritet når støtten skal gå den anden vej. Samt at (en) enkelt(e) person(er) følte sig hængt ud foran rigtig mange mennesker.
      Men sådan kan det gå, når følelser er i spil og bygones og alt det der! Min pointe er bare at der skal være plads til uenighed og forskellige holdninger til emner uden at man hænges ud og tillægges trælse ting.

    2. Jeg gad eddersørme også gratis ferier og Chaneltasker – det ligger måske på næste niveau 😅
      Jeg synes, dit skrive er skidefint. For misundelsesfølelsen – jeg må tro på, at den er hos de fleste. Selv om vi også er søstersolidariske og alt det andet. Jeg holder meget af mine veninder, men jeg er skidemisundelig over, at de bare bliver gravide. At de ingen kvaler har på den front, at de slipper for hormoner og alt det andet. Så er jeg skidemisundelig på dem, der rejser hver/hveranden måned. Og har råd til dyre tasker. Jeg er misundelig på dem med hus og have og alle dem med krøller og kraftigt hår. Og det er heller ikke en følelse jeg er stolt af, og alligevel – det viser måske også aspiration? Som du skriver, måske inspiration til nye mål? Eller egen overvejelse, om den dyre taske er det værd IRL?
      Rigtig fint skriv.

      Og Kamilla, jeg må altså lige pointere at skriver man i et offentligt forum, så må man også forvente at blive stillet til ansvar for det man skriver. Det gjaldt alle dem i tråden, der talte om at reklamer var roden til alt ondt. Det var jo ikke den ene, der skrev en ting. Det var jo en stemning der udviklede sig. Det var en anskuelse og små overvejelser i det store hele. Der skal jo være én til at skrive ordene først – men hun var jo bestemt ikke den eneste. Derfor kan jeg simpelthen heller ikke sidde og gentage mig selv igen og igen – jeg hang ikke nogen ud. Jo, jeg pinpointede ordene “oprigtig”, som kom fra én kilde. Og DET synes jeg var virkelig usøstersolidarisk. At vurdere så personligt og så direkte. Jeg er opdraget med at giver man kritik, så giver man den fra egen side af. “jeg oplever”. Man kan simpelthen sidde og komme med sådan en kommentar og så bagefter blive ked af, at det påtales. Jeg skal tænke mig om i et offentligt rum, hvad jeg skriver, men det skal I sgu os. Det må en fællesfront om at holde det her sted rart for alle, inkl. mig, at være.

      Nu gider jeg snart ikke koge mere suppe på den – der er blevet skrevet i et væk. Jeg er blevet klogere af diskussionen i kommentarfeltet – og jeg er enig på nogle punkter og dybt uenig med jer på andre. Det skal der sgu være plads til. KH

      1. Tak for dit svar, Cathrine. Jeg synes det er virkelig fedt at du svarer så mange herinde, så tak for det 🙂
        Jeg synes bestemt også man skal drages til ansvar for det man skriver, men helst med argumenter, og ja, selvfølgelig skal der være plads til uenighed (i øvrigt er jeg slet ikke uenig med dig i det med reklamerne).
        Jeg orker heller ikke mere på den her, så der er vi i hvert fald helt enige, haha! Men tak for diskussionen og god weekend 🙂

  38. Cathrine, har skrevet præcist, hvad jeg tænker om det skræmmende element på min egen blog. Du kan finde det på altdetfine.dk, hvis du er interesseret.

    Og igen held og lykke med projektet!

    1. Fint skriv omend jeg ikke er enig i din slutning – og jeg synes stadigvæk heller ikke man kan nedkoge så simpelt som dig, at det herinde bare er en virksomhed, som skal agere efter almindelig virksomhedsetik/politik. Jeg tror først bloggen fjerner sig fra sit udgangspunkt overtages det af andre menneske. Hvis jeg ikke selv vil stå på mål for hvad dumt/smukt/klogt/whatever jeg vil skrive. Det dur simpelthen ikke. Men vi prøver os alle frem, især i influencerverdenen, hvor vi er vores egen vare. Det er en skidesvær størrelse, som du fint skriver, vi er vores egen vare. Hvordan håndterer man bedst muligt det. Det er der ikke én løsning på, som du tilskynder, det tror jeg ikke på. Det ville kun være unfair ikke at være tilstede overfor jer i kommentarfeltet. Men tak! Og pøj pøj med dit!

      1. Forskellen i vores tro er, at jeg overhovedet ikke tror på influencerbegrebet …

        For mig er det som regel grund nok til ikke at købe et produkt, at det er landet gratis på en blogger. Men jeg køber heller ikke ind efter, hvad et magasin eller en reklame fortæller mig.

        Jeg ved godt, at I bliver tilbedt af visse brancher, men jeg tror, at det er for en tid, for det er så uendeligt gennemskueligt nu, og I som influencers fjerner det interessante ved et hav af produkter, alene ved at være en del af spillet.

        Kald mig bare kontrær 😉 Men som et voksent menneske gider jeg ikke gå rundt i ting, der bliver strøet ud til teenagere og yngre semi-kendte med løs hånd.

        Den tendens kan jeg genkende omkring mig, og det kommer til at slukke festen på et tidspunkt.

        1. Synes tonen er lidt streng, maybe that’s just me 😀
          men der ér en grund til bloggere og instagrammere bliver valgt til at vise et produkt – det er fordi tallene viser det virker. Måske ikke for dig, men virksomhederne gør det fordi de kan se resultater på den måde. Ellers ville de ikke gøre det. Så man kan tro på det eller ej – men lige nu virker det. Det er nemt at se at når Cathrine viser en jakke fra selected – så bliver den umulig at få fat på efterfølgende.

          Om det så kommer til at være sådan til evig tid – måske ikke, for alle ting ændrer sig. Men til den tid, så er jeg sikker på Cathrine nok skal være med on the next wave 😛

        2. Wauw, jeg må indrømme jeg heller ikke helt bryder mig om din tone “der bliver strøet ud til teenagere og yngre semi-kendte med løs hånd”. Hvorfor læser du med, hvis du ikke tænker højere om mig? Jeg er rimelig kritisk med, hvad jeg vælger at tage ind.
          Måske afstår du fra reklamer – men der er også andre, der sætter pris på en god anbefaling, og det jeg værner allermest om, det er den tillid, vi har opbygget herinde. Min troværdighed er alt i alt hvad jeg laver – over for jer, over for brands der vil samarbejde. Og den mener jeg, trods din negative tone, stadig ligger højt. Nu gider jeg ikke simpelthen ikke bruge mere tid på det. Let’s agree to disagree. KH

          1. Jeg har fortalt dig, hvorfor jeg kigger forbi. Du er eksponenten for et fænomen, som jeg betragter med interesse.
            Og hvis en virksomhed har brug for jeres reklame, så fint for dem og fint for jer. Men det er ikke dem, jeg handler hos. Der skal noget andet til, for at jeg køber et produkt.

  39. Hej Cathrine!
    Sikke et fedt indlæg. Dejligt at høre sådan en velformuleret og sej kvinde udtale sig om emnet. Jeg har vildt meget respekt for dig og synes virkelig du begår dig på en sofistikeret måde i medieverdenen. Tillykke med din nye business! Når jeg bliver “rigtig” voksen vil jeg være ligeså sej som dig!

  40. Jeg må indrømme, at jeg intet har imod sponsorede indlæg. Nærmest tvært imod. Jeg synes ofte, at de kan være meget vedkommende og relevante, da de i dag bliver så gennemarbejdet. Det synes jeg særligt, at du Cathrine er skide dygtig til! Og I, bloggere, fortjener den indtægt det giver. Jeg ser det som et privilligium at kunne læse med og lade mig inspirer, så sortere jeg selv det fra, som ikke er relevant for mig. Førhen var sponsorede indlæg, i min optik, lidt tung læsning, men der er virkelig sket meget på den front. Og det er tydeligt når bloggeren får lov til at være med til sætte sit præg på outcomet. Anyways, kæmpe stort tillykke med Podland. Hvor er det sejt, inspirerende og godt tænkt. Jeg glæder mig til at følge med i udviklingen. God søndag 🙂

  41. After reading the dozens of comments, I feel compelled to leave a comment.
    First of all; awesome blog! I only discovered it a few weeks back through another blogger I follow, and I am bowled over by your authenticity and your ability in all aspects of being a strong, independent woman who has managed to build a brand from her own capacity to be herself and create a career from what you love doing the most. Each and every time I open your blog, I am inspired.
    And after reading a number of your older posts going back, the feeling hasn’t dissipated, whether your posts or content has been sponsored or an advertisement.
    From the quality of your posts and the strong foundation you’ve clearly build through solid and consistent photography and branding, the effort of the material shines through regardless.
    Cathrine, you have nothing to worry about.
    There will always be people who don’t agree with the way in which we market ourselves, whether this be in a workplace in the traditional sense or as independent entrepreneurs. As a blogger, you put yourself out there because your brand is YOU and huge respect to that!

    Having now lived in 4 different countries, I feel reasonably qualified to back you up in your suggestion that some of the criticism bloggers face when it comes to advertising (and ultimately getting paid for their content) stems from several factors, whether the audience be male or female.
    One of these primary factors, I believe, is the incapability of actively partaking in the celebration of the success of others. This doesn’t necessarily ground in jealousy, but I think just a pure and simple lack of “inheritance”; it is just not something that is done in our (meaning Danish and European) culture and the concept is something that still feels foreign. Thankfully, as the world grows ever smaller through media and a multitude of other outlets, our understanding of ourselves and our culture protracts and we welcome new ideas and concepts into our culture and our lives.
    I have lived in two vastly different cultures where both of these ideas of success and its celebration is practiced and I have to confess; I prefer the latter. It’s refreshing, affirming and above all else, inspiring!
    Keep celebrating, Cathrine!

  42. Kære Cathrine,
    Jeg har sovet lidt i timen, og først netop opdaget denne diskussion. Men grunden til at jeg kommenterer nu, er at jeg gerne vil fortælle lige netop dig personligt, hvor dygtig du er. Det er ikke længe siden, at jeg bogstavelig talt gik ind på din blog for at tælle dine sponsorerede indlæg, for pludselig gik det op for mig, at du nærmest ingen havde – det føltes i hvert fald sådan, hvliket jo må betyde, at du er enormt dygtig til det du gør. Reklamer er irriterende, men kan også være inspirerende, de er også kommet for at blive, dét er helt sikkert, og derfor er det så enormt dejligt og inspirerende at se, hvor fint du navigerer i det. Jeg er selv karrierekvinde dog i en helt anden branche, altså kan jeg kun kommentere som “forbruger” og ikke som faglig insider, men hvor er det sejt og inspirerende at se hvordan du skyder frem – jeg sender hermed masser af girlpower din vej!

  43. Hmm..
    Jeg kan måske godt genkende det der “jeg troede vi var veninder”.. Eller noget der minder om, ihvertfald. Det var enormt charmerende med blogs i starten, at mange startede det som en hobby og et sted, hvor de delte ud af deres tanker. Det er det jo for fleres vedkommende stadig, omend de får penge for det nu. Men det føles lidt som om det mister sin uskyld? Det er så mega svært at sætte ord på, men jeg synes at nogle blogs (herunder din) giver mig indtryk af at de deler ud af sig selv af lyst, og at andre sælger sig selv for cool cash.

    Som sidebemærkning får jeg lige lyst til at understrege, at jeg fuldt ud forstår og bakker om de sponsorerede indlæg. Selv bladrer jeg bare forbi hvis jeg ikke er i humør ( Og hvad er egentlig forskellen på dem, og de sider i damebladene med tøj og makeup?)
    Jeg synes bare nogle bloggere klarer sig mere elegant igennem reklamerne end andre…

    Spændende indlæg og fedt du har mod på at tage snakken 🙂

Læg en kommentar