Glædelig lille juleaften

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Custommade Official, Mads Nørgaard ternet frakke, Julie Bjarnhoff

Godmorgen og glædelig lille juleaften,

i dag tager vi tempoet ned. Helt ned. Og det holder resten af weekenden med.

Jeg var kort ude på gaden i går aftes, kun for at hente en lille honningsnitte hos bageren. En lille bid jul på min hjemme-syge-fredag-aften. Det var så hyggeligt at gå under lysene på Gammel Kongevej – de gør vinteren fortryllende. Glimmer og gran i gaderne, svævende højt over hovederne. Hvis de bare måtte hænge januar og februar til, så tror jeg faktisk, vintertristheden kunne blive på afstand.

Det var lidt magisk at gå på gaden den sidste hverdag inden juleaften. Folk der gik forbi mig med favnen fuld af postpakker og poser med gaver og indkøb. Forventningerne tykke i luften. Glimtet i øjnene, tempoet – som om de alle havde et vigtigere sted at indfinde sig. Hos familien.

reklamelink: sneakers NEW BALANCE trousers + shirt CUSTOMMADE (in blue) coat MADS NØRGAARD headband RESUMÉ (gifted) photos JULIE BJARNHOFF

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Custommade Official, Mads Nørgaard ternet frakke, Julie Bjarnhoff

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Custommade Official, Mads Nørgaard ternet frakke, Julie Bjarnhoff

Der er en særlig stemning i luften. Forventning, glæde. Kan I også fornemme det? Alle de, der bliver forlovet i julen, alle de gaver der skal sprede glæde, familien der skal rykke tættere sammen, skabe nye minder. Alt det gode på vej og omkring os.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Custommade Official, Mads Nørgaard ternet frakke, Julie Bjarnhoff

Noget af det bedste jeg ved, det er at gå en god aftentur juleaften med en hund og en hånd på den ene og den anden side. Og så kigge ind i folks stuer, se juletræstoppene. Ja, det kan lyde partly lurer-agtigt. Men når man bare forbipasserer, så ser det bare så hyggeligt ud.

I dag starter min jul for alvor og hertil eftermiddag kører vi til Søborg til juleaften. Jeg har glædet mig i helt år til and og rødkål og brun sovs. Så til alle jer, der også kører dobbeltjul, skilsmissebørn eller ej, rigtig glædelig jul til jer i aften.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Custommade Official, Mads Nørgaard ternet frakke, Julie Bjarnhoff

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Custommade Official, Mads Nørgaard ternet frakke, Julie Bjarnhoff

7 kommentarer
  1. Vi kører også dobbeltjul pga skilsmissefofældre, min søster og jeg. Og fordi jeg ved, at den 23. altid er den samme hos min bedsteforældre, føles det egentlig mest som min “rigtige” jul hvert år ❤ Den 24. varierer jo hos forskellige familiemedlemmer (som selvfølgelig også uden tvivl er skønt)!
    Rigtig glædelig jul til dig også, både idag og imorgen, søde Cathrine.

  2. Her køres også dobbeltjul pga skilsmisseforældre – men jeg smutter hjem til familien i Finland i aften og håber på en hvid jul (og håber alle gaverne kan være i min lille håndkuffert i flyveren) og glæder mig som et lille barn da jeg ikke har været hjemme siden i sommers ☺️

    RIgtig god jul til jer, jeg håber I får gearet ned og hygget rigtig meget!

  3. Årh, hvor er du fin – og gaven med 😀 Rigtig god lillejuleaften til dig også – jeg har pakket kalenderpakker op med min kæreste her til morgen, og pakket juletaske.
    Jeg skal nemlig på job på bostedet og jule lidt om beboerne før jeg får fri kl. 23, hvorefter vores søde far henter mig og medblogger K, og kører os hjem til midnatskaffe i barndomshjemmet på min minijuleferie 😀
    Så jeg glæder mig mest til d. 24. i morgen, som jeg har blogget lidt om idag – håber jeres bliver ligeså dejlig, som den jeg har I vente 🙂

    – A

  4. NU ved jeg det! Er midt i at se Love Actually, så har jo slet ikke tid – men HOLD KÆFT, hvor du ligner Keira Knightley (altså, bare smukkere selvfølgelig, ik’!) Nå, men det måtte jeg lige have ud af mit system! Glædelig jul, for pokker 🙂

  5. Jeg tager også altid aftengåturtjansen juleaften af præcis samme grund. Drømmer om at det engang bliver med et fint snefald og en smuk gammel engelsk julesalme som soundtrack 😄

Læg en kommentar