Hvad jeg ønsker mig i år
translation below

Godmorgen <3

Nu var jeg frisk og delte, hvad jeg syntes, Adams ønsker skulle være med jer sidste lørdag – han godkendte i øvrigt listen og spurgte mig jo endda “hvornår poster du mine ønsker?”, haha! Og nu er det tid til min ønskeliste!

Når jeg kigger på dem, så må jeg konstatere, var jeg ikke allerede klar over det, at det her er nice to have. Jeg er så priviligeret, at jeg selv kan købe de mest nødvendige hverdagsting. Så dét jeg ønsker mig, det er ting, der på den ene eller anden måde forsøder mit liv og gør det hele lidt lækrere.

Jeg kan godt mærke, at yoga bliver mere og mere vigtigt for mig, og jeg trænger simpelthen så meget til en opgradering. En ny og tykkere yogamåtte så jeg ikke får helt så ondt i bagen og på knoglerne generelt i diverse stillinger. Jeg er en boney type med en spids røv – så er det sagt, ha! Og med spids røv mener jeg et yderligt haleben, som kan gøre noget ondt, passer jeg ikke på. Et ekstra hot yoga-håndklæde, så jeg ikke ender med at bruge et almindeligt med brandsår til følge på albuerne – jep, det sker jævnligt for mig.

Og så ønsker jeg mig lidt fra Flora-stellet, jeg er vel samler, og nu har jeg sukket efter det hos min frisør, hos Emily – nu skal der lidt hjem og bo hos mig. Det er så pokkers pænt altså.

BH’en fra Hanro er min absolutte yndlings – ingen bøjler (thank God), god støtte – jeg har én, og jeg håndvasker den virkelig tit for at kunne få den på igen, hehe…

Og så var der faktisk én ting til, som jeg ønsker mig! En curl wand, som ikke har “næbet” men i stedet bruges med handske. Jeg har kig på det her, som umiddelbart får gode anmeldelser.

Jeg synes egentlig selv, det er en ret god liste. Men jeg kan også godt se, at det er nogle lidt dyre ting. Det er lidt det med at være priviligeret – jeg køber selv mange af småtingene løbende. Så til jul og fødselsdag er det altså lidt dyrere ting, der er tilbage. Ups… Sorry mor og far – ingen krav herfra. Men endelig slå jer sammen! Det er altid lækkert at få én god ting end to mindre ting. Det er jeg i hvert fald fan af. Jeg har ofte slået mig sammen med Adams forældre, når vi har købt de lidt dyrere ting som pladespiller, juicer etc.

Hvad er på jeres ønskeliste i år?

Jeg tænker også at lave en fælles-ønskeliste til næste weekend og så vil jeg forsøge at lave én med flere “god samvittigheds”-gaver. Det kunne måske være meget fin inspiration, hvis man ikke bare vil købe dims og ting men hellere gøre noget godt.

Jeg vil copy/paste linket til indlægget og sende det til mine forældre straks!

GOD lørdag <3

reklamelinks: robe AIAIYU cup ROYAL COPENHAGEN bra MOSHI MOSHI perfume LE LABO knit GANNI jug GEORG JENSEN dress GANNI fun experiences in NEW YORK hot yoga towel YOGITOES hairbands BLAX body lotion RUDOLPH CARE snow globe TALKING TABLES pajama OLIVIA VON HALLE bra HANRO yoga mat MOSHI MOSHI bag MOSHI MOSHI

I had the audacity to make a wishlist for Adam last Saturday – what I though he should wish for, haha! I actually ended up asking me the days leading up to me posting the wish list “when are you sharing it? I want to see!”. And he did and he agreed on all the wishes and thought it looked good. Approved!

So this week I’ve gathered all my wishes. And being rather privileged making my own good money I often end up buying the little things, the need to have’s. So making wish lists I often end up with some that are filled with rather expensive stuff. Though there are a few things and trinkets in the more affordable department, most things are a bit expensive. But I always encourage buying one good thing, maybe together with others to make it affordable, instead of splurging on too much small stuff.

So here goes – I can really feel yoga becoming more and more important to me, the calmness of it is really good to me being in fertility treatment. But I seriously need new gear. Most of my gym wear is old and gotten grey and perhaps a tiny bit smelly, haha! My mat is too thin for my boney butt. And then there’s a few super exclusive pretty pieces of clothes I still haven’t splurged on that are really high on the wishlist.

All put together a new list next Saturday with our joint wishes – some stuff for the home.

What do you wish for this year?

36 kommentarer
  1. Kan konstatere, at vi i den grad har forskellige oplevelser af begrebet, de mest nødvendige hverdagsting, ha ha. 😉

    1. Nedern kommentar – og på med læsebrillen.
      Der står at hun selv køber de nødvendige hverdags ting i løbet af året og at det her er er ønsker.
      Og ønsker må være hvad som helst. Det skal du da i hvert fald slet ikke stille dig som dommer overfor 😊

      Det er træls at bloggere/influencere/skuespillere mm. ikke kan få lov til at offentliggøre en simpel ønskeliste uden at der skal sidde en eller anden på den anden side af skærmen og pege fingre.
      De er også mennesker, de har også lov til at holde af materielle goder. Og ikke kun ønske sig verdens fred.

      1. Kan sagtens læse søde Rikke. Og selvfølgelig må C købe alle de ting, hun ønsker, og flere til. Det skal hverken du eller jeg blande os i, og hvor læser du det i min besked? Jeg konstaterer blot, at det hun løbende køber til sig selv af hverdagsting, ikke falder under min kategori af nødvendige hverdagsting. Nu tilbage til bedremode.dk, med mere realistisk begrebsverden, og hvor en spade kaldes en spade. Og enjoy din bloggeridealisering, hvor det tilsyneladende er helt nederen med alt andet en idolkommentarer. Hvorfor ikke bare stå ved, at man er et luksusdyr? Det gør MV fx med befriende oprejst pande og uden akademikerindpakning. Over and out.

        1. Jeg er mest forvirret over hvad du mener med akademikerindpakning. Hvad har det at være akademiker med juleønsker og materialisme at gøre? C er heller ikke akademiker? Du virker lidt vred på verden

          1. Heldigvis ikke vred. Værdsætter bare stort alt hvad jeg har i min priviligerede tilværelse som overklasseløg, og undres når der er behov for at underdrive, hvor meget vi har, og hvad der egentlig er nødvendige/basale behov. Klassisk behovspyramide. Endda slet ikke så kompliceret 😊

      2. Men jeg forstår slet ikke, hvordan du kan regne ud, hvad der er hverdagsnødvendigheder for Cathrine, ud fra hvad hendes creme de la creme-ønsker er..?
        Også ligemeget i øvrigt! Mine ønsker bærer præg af, at jeg flytter for mig selv i januar efter at have boet med en veninde de sidste år, så jeg mangler lidt køkkensager 🙂 Og så ønsker jeg mig også altid lækre ting, jeg ikke selv ville købe (SU-life), så det hele bliver lidt sødere!

    2. Denne her er vist kørt af sporet og i øvrigt misforstået. Alle hverdagstingene køber jeg selv – the need to haves som undertøj, strømper og hvad man ellers kunne have brug for i hverdagen.
      Denne her ønskeliste er alt det, der er nice to have – helt unødvendigt, men lækre ting, ønsketing – en ekstra lækker bodylotion en smuk kjole etc. Den er vist ikke helt sivet rigtig ind eller også har jeg ikke været skarp nok i formuleringerne 😀 KH

  2. Måtterne fra moshi skulle virkelig være dårlige – jeg har en fra yogaudstyr.dk som hedder suregrip mat, og den er genial. Man står så godt fast på den og så kan man evt. lægge en anden ind under 🙂

    1. Suregrip fra yogaudstyr.dk har jeg også haft, men for mig var den ultraglat (på trods af navnet). Jeg er endt med en Jade måtte og den kan varmt anbefales.
      Men jeg er enig i at moshi moshis yogaudstyr generelt ikke er særligt godt. Især deres leggings, som desværre alle er gennemsigtige…

      1. Ej, seriøst, var den for glat for dig? 😀 jeg har brækket en tå på den fordi min fod ikke ville flytte sig 😀

        1. Jeg tror det er fordi jeg sveder super meget på hænderne under yoga. Suregrip er fin når den er tør, men når man bliver våd glider man (eller jeg, i hvert fald) rundt! Med Jade står jeg helt fast ligemeget hvor meget jeg sveder

      2. Jeg elsker mine leggings derfra 😀 Somehow I like to flaunt it haha! Men har også fået anbefalet jademåtten et par gange nu – også rart den er fri for alt muligt gift. Den er på ønskelisten i stedet! SÅ fedt med erfaringstips! KH

        1. Jeg er så glad for min, bare husk at tage den i den lange model og ikke regular (som kun er omkring 175 lang…). Manduka Eko måtten er også kendt for at være både super skridsikker og uden giftige tilsætningsstoffer. Hvis man søger på anmeldelsers måtten online lyder den i hvert fald helt fantastisk.

          1. Jeg vil helt klart osse anbefale både Jade og Manduka frem for MoshiMoshi. Har haft alle tre, og det var helt klart den fra Moshi der virkede mest “discount”agtig: den flossede/dryssede, blev glat og klistrede efter brug. Lige nu har jeg en manduka, men har lange øjne efter en fra sugarmat.com. Kender ikke kvaliteten af dem, men tjek lige de ultraflotte designs med glimmer og lyserød og alt muligt!!

          2. SÅ vigtigt med inputten fra jer – tusinde tak piger! Jademåtten er på ønskelisten. Har I erfaring med yamamåtten? KH

  3. Din ønskeseddel ligner min til forveksling. Haha! Og så er det jo værd at tage med, at Flora kopperne er med i RCs kalendertilbud – så den 17. december hedder det 299 stykket! <3

  4. God idé med en tykkere yogamåtte, jeg har to jeg skifter imellem, og det gør alverden til forskel.
    Jeg ønsker mig et æbletræ i julegave 🙂 og en Felco2 beskæresaks + nye krukker. Havetema må man vist sige i år, ha ha.
    God lørdag. Kh Katrine

    1. Haha, jeg ELSKER praktiske huskøbs-gaver! Må du få lige præcis den rette beskæresaks – og krukkerne, hvilke ønsker du dig? Synes det er lidt svært at finde de rigtige. KH

      1. Det er nemlig SÅ svært at finde pæne og gode krukker, der holder. Jeg har efterhånden forsøgt med mange forskellige slags, og nogle revner af frosten selvom de skulle være frostsikret osv. I år vil jeg forsøge mig med enkle og store lerkrukker, lidt ala Claus Dalby. Så må vi se hvordan det spænder an, som man siger 🙂
        God søndag til dig. Kh Katrine

  5. Dejlige ønsker.. De flora kopper <3 <3 <3

    Jeg ønsker mig kun oplevelser i år. Det kan være lige fra en tur i biffen til en flybillet et sted hen. Der er frit valg på alle hylder og prisklasser, men kun opleveler.

    Mit 2017 har været liidt hårdt, så jeg håber på en masse dejlige oplevelser med min kære og nære <3
    Og det vil så sige at jeg faktisk også selv giver oplevelser.. Haha… Den konto skal i den grad fyldes op og det bliver virkelig dejligt.

    For ja jeg har det ligesom dig med at købe de ting jeg mangler:)

    Knus og ha en dejlig weekend:9

    Ps. Måske du vil dele lidt playlister du lytter til?

    1. SÅ dejlig idé, masser af oplevelser, det bliver også mit hovedfokuspunkt.
      Hvilke typer playlister søger du? KH

  6. Jeg synes, det er så hyggeligt at lave ønskeseddel til jul, og i år ønsker jeg mig:

    Surf changing robe (SÅ genialt koncept!)
    Rudolph Care parfumeolie
    Tove Ditlevsens samlede noveller
    Grå stormaskede striksokker i naturmaterialer
    Bogen “Skræl er ikke skrald” af Michael Folman Jensen
    Økologisk undertøj fra Dilling

  7. Jeg mangler kun 3 spisetallerkner før mit flora-stel er komplet – ellers er der en rosa Flowerpot, parfume, smykker og overraskelser på min ønskeliste. Jeg ønsker mig også altid Hyggeligheder til jul, da det kedelige bliver købt hen af vejen af mig selv.

    – K

  8. Hvis jeg skal anbefale en yogamåtte til hot yoga, er det Yama yogamåtte. Har sådan en og i de 2 år jeg har gået til hot yoga har den været alle pengene værd, Så er det ikke nødvendigt med håndklæde men kan falde i, man glider ikke på den og får brandmærker Og den kan tåle at komme i vaskemaskinen.
    På min ønskeseddel, har jeg tasker (jep flere😉), nogle forskellige lamper til hjemmet, tynde sølv ringe, contrast krusene fra Royal Copenhagen i forskellige farver for giv hverdagen lidt farve.

  9. Jeg ved ikke ift hot yoga, men ellers ville jeg til enhver tid give mig selv en fra Manduka. The black mat til hjemme, travel versionen til at putte i kufferten, og så en midt imellem til at tage med til undervisning 🙂

  10. Dejligt indlæg og flot collage! Jeg synes især BH’en kunne være en god gave (til mig selv hehe), men med SU-indkomst er den måske lidt i den dyre ende – kender du (eller dine læsere) til andre lidt billgere alternativer? Det gør ikke noget, at de måske ikke er helt ligeså gode. Jeg er nemlig TRÆT af bøjler, men synes oftest kun jeg kan finde BH’er uden bøjle med alverdens blonder på. De må gerne bare være simple – nærmest praktiske uden at være en stram sports-BH. Sådan en man ikke kan se, hvis man har en tætsiddende bluse på. Giver det overhovedet mening? 😅 Nå, men på forhånd tak og god søndag!

    1. Mon du har prøvet & Other Stories undertøj? Det er virkelig pænt og godt til prisen. Giver dog ikke helt mening, hvis man er lille i størrelsen – det er lidt for stort til mig. KH

  11. Det er nogle flotte ting, du ønsker dig! Mine ønsker ser helt anderledes ud – det er primært lidt bøger, nogle gode akvarelfarver samt oplevelser sammen med giveren. Synes jeg har rigeligt at både pænt tøj og dims (selvom jeg elsker begge dele). Men jeg har så heller ikke så meget plads, det spiller selvfølgelig også ind.

    1. Det er også på min ønskeliste – gode oplevelser. Madoplevelser, gavekort osv. SÅ gode gaver at få,synes jeg 🙂 KH

  12. Jeg har Flora kopperne, og er så glad for dem. Vær dog opmærksom på at de pga. guldkanten ikke kan gå i opvaskemaskinen og at en del af dem desværre er udgåede (tulipan, rose, kornblomst, citronblomst og i 2018 udgår guldregn også, fortalte en ekspedient mig).

      1. Altså der er vist ikke kommet en officiel udmelding, men de lancerer to helt nye stel i hhv. 2018 og 2019, så man kunne jo forestille sig at de forsøger at indskrænke de nuværende og ikke så populære stel.
        Jeg har selv ledt med lys og lygte efter rose og kornblomst i ungefähr halvandet år, og det er desværre ikke lykkedes mig at få fat i dem endnu.

Læg en kommentar