Hverdagsglimt - ROCKPAPERDRESSES
Hverdagsglimt

Jeg har lidt udfordringer med min teknik pt. så derfor kommer indlæggene ikke helt som skidt fra en spædkalv, som jeg synes, de skulle. Jeg købte en iPhone X i NYC, men airdrop til computeren virker ligesom ikke. Og det er lidt skidt, når alle billederne, jeg skal lege med, ligger nøjagtigt der. Det får jeg fikset på den ene eller anden måde.

Sådan kan to uger virkelig starte meget, meget forskelligt, haha! Den ene med 1. januar og en lang gåtur over en solbeskinnet Williamsburg Bridge, en turmeric latte på 5 Leaves og en efterfølgende biftur med tater tots on the side. Den næste med arbejde – dog stadig solskin. Så tak for det! Det gør overgang lettere tålelig! Og så er jeg endelig for alvor startet på det nye kontor, og det bliver så fedt at gøre det godt <3 Glæder mig helt vildt over det!

Psst… Jeg glemte helt at sige til jer, at jeg var med i Rudolph Cares venindebog før jul, hvis I har lyst til at læse! Det handler om at kysse, mopser og Holiday-dip blandt andet!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Varm kakao med skumfiduser

… Findes der noget bedre? Altsååå… Så hyggeligt og helt barnagtig glæde, jeg kan trække frem. I kan næsten se det i øjnene ikke?

Vi drak ikke andet end varme ting i New York, fordi det var så hamrende koldt (de burde indføre glögg, ærligt talt, stakkels kolde New Yorkere), og med behandling og derfor begrænsning på kaffefronten, så eksperimenterede vi med al muligt. Chai, de der turmeric lattes, forskellige koffeinfrie teer og den bedste; varm kakao, ah…

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Mod nye eventyr

En lyserød bro i minus 10 grader – man kan se kulden på asfalten, men der er kun en vej, og det er fremad!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Flotteste bladforside

De danske bladkiosker kan altså godt pakke sammen for det er et helt andet game i New York. Og til ingen penge! Jeg kunne have købt det hele. Var det ikke fordi det der blad vejede et par kilo (og undtagelsesvist kostede 500 kroner), så havde jeg happet det med hjem!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Når man lige passer ind

En tidlig morgenstund på vej mod lækker morgenmad – det bedste altså… Vi vågnede så tidligt hver morgen i New York, så vi var ude af døren før ni de fleste dage. Vildt dejligt at have hele dagen foran sig.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Ikonisk

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Adam, den lille monkey, jumper mit billede

Meeen, han er søøøød <3

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Sådan ser feriehumør ud

Vi kiggede begge to på hinanden i går aftes og blev enige om, at vi sjældent har været så langt væk og så nede i gear som efter denne her ferie. Vi har begge haft vildt svært ved at komme op i gear igen.

Det er som om den uge har virket som et par power boost for flere ugers ferie. En lille intens bouillonterning med glæde og overskud. Er det New York per se, der har gjort det? Er det tempoet? Solen højt på himlen? I’ll take it anyhow.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Solopgang over Manhattan

Og når man så vågner 6.30 hver morgen på ferie, så får man det der med… At se dagen begynde, helt bogstaveligt. Meget smukt.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Min store kærlighed med krøller

… En stille morgen på De Maria, som vi fik for os selv. New Yorkere står ikke op 6.30, kan jeg afsløre, haha!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Sneeeee

Jeg havde helt glemt, hvor magisk den slags. Især når den får lov at ligge, og man i øvrigt er feriemode og ikke irriteres over ikke at kunne komme hurtigt nok frem. For alting går lidt i står når de første fnug falder. Men oh the joy! 

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Brooooklyyyyn!

Så fint og festeligt! Sådan skal mit hus også se ud næste år. Uden at skæve det mindste til Co2-regnskab og el-regning, haha! Så sejt. De havde også et krybbespil i et vindue og de hellige tre konger plastret på muren. Fantastisk! Americans <3 All or nothing!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Men København er nu også fin

Også i regnvejr. For sådan en ferie og nye oplevelser giver mig også en værdsættelse for alt det fine, vi har herhjemme. Smukke bygninger og brosten. 

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Hjemmelavet mad <3

Og ligeså dejligt det er at spise ude i en uge, ligeså lækkert er det at komme hjem og spise sund og nærende mad (og lidt færre donuts).

Til Adams fødselsdag i torsdags lavede vi en lækker thai beef salad, og så mange af jer spurgte efter opskrift på insta. Men der er nærmest ikke nogen opskrift. Vi har dog ofte en bund af spinat og vårsalat eller grønkål, så revet gulerod, agurk. Lidt rødkål og mango. Så lidt cashewnødder stegt i olie på panden. Godt med koriander og mynte. Rød peber. Og så enten tofu eller her lidt luksus, en øko culotte, som varede os i fem dage. SYGT lækkert. Og så en lille dressing fx på peanutbutter og soya og lidt fish sauce og honning for at søde. Bedste måltid!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Tinge-linge-later

Og så kan man være heldig at spotte fredagsmarchen. Den slags har vi jo også herhjemme. Og selv om det virker mest for sjov med fløjte og tromme og klæd-ud, så er det det bestemt ikke. Og heller ikke sikkerheden omkring. Jeg måtte ikke cykle forbi dem for den emsige politimand, der eskorterede, men måtte trække cyklen i stedet. Men så kunne jeg jo (igen) trække tempoet lidt ud og faktisk bare nyde…

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Baby feet

Det bedste du kan give dig selv, og jeg var forbi min i fredags efter at have gået 15-20 km hver dag i New York. Like getting baby feet! SÅ dejligt.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Tre generationer

Fra venstre, mor, farmor, mormor og min søster. Lidt polsk og russisk blod, mest Fredensborgenser og lidt Københavner-blod. Fire seje kvinder omkring mig.

København i solskin

Og så kan byen i allerhøjeste grad også noget, når solen er på og solbrillerne må frem. Jeg er helt klar på foråret.

12 kommentarer
    1. Det skal man nemlig – og jeg ville sådan ønske, at den der hjemmeforelskelse ville holde endnu længere <3 KH

  1. Sikke nogle smukke billeder. Jeg synes du skrev at du havde købt en nyt kamera. Hvilket er har du købt? Og hvilke objektiver har du til det? Knus <3

    1. De her er faktisk alle taget med iPhone, men jeg har købt et EOS 6D Mark II og en 24-70 mm optik, som er så vidunderlig. KH

  2. Fantastiske billeder som altid. Er meget misundelig på new yorker kulden og den glitrende som – sådan en ægte vinter elsker jeg. Og næh, har du også polsk blod i årerne?

    1. JA da, men kun 1/8 del. Min mormor er halv hviderusser og halv polak <3 Rødder i Krakow! Hvor har du rødder? KH

  3. Hej Cathrine. Dit site driller lidt nogle gange. Fx dette post, det fylder 4 gange min skærm (på stationær), så billederne er kæmpe, og teksten forsvinder under din sidebar.
    Men det er fx ikke et problem på det post med serieanbefalinger. Oplever det bare nogle gange.
    Er det et kendt problem?
    Kan sagtens sende dig et screenshot hvis det hjælper?

  4. Et lidt random spørgsmål, men Fridas sele, som du, og nogle gange Adam, ofte bærer crossbody – hvor er den fra? Den ser lang og praktisk ud, det er smart at kunne have hænderne fri, når man lufter hvaps.
    Og godt nytår, for dælen – håber du får et godt 2018 🙂

  5. Hej Cathrine. Dejlige billeder!
    Hvor er dine fine lyserøde mittens på første billede fra? Og hue, halstørklæde, frakke? Det hele spiller bare 😊

    Hvor længe var i i new York og kommer der mon en guide til byen?

  6. Elsker snevejr ! Og elsker NY – de to sammen er (også) en god kombi ❄️☺️ Ser ud til at I har haft en ligeså dejlig ferie som I havde fortjent=pause.. nye kræfter ! så vigtigt.. skønt for jer 💑

Læg en kommentar