OOTD: H&M Studio frakke + vintage nederdel

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, Dagens, Julie Bjarnhoff

translations below by Camilla

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, Dagens, Julie Bjarnhoff

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, Dagens, Julie Bjarnhoff

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, Dagens, Julie Bjarnhoff

Den der allerførste dag på året, hvor man tør bevæge sig lidt væk fra dobbeltlag og thermovest og prøve et forårsoutfit af. Det er den dag, hvor man lige vokser fem centimeter, mærker forårsforventningsglæden boble i maven – og dagen, hvor man højst sandsynligt tilrager sig en blærebetændelse. Men det er det hele værd!

Sådan en dag havde jeg i sidste uge, i torsdags. En stråle morgensol sammen med en nederdel jeg havde købt til sommeren som i takt med solens højde på himlen, fik mit mod til at stige, og den kom på. Det var sgu lidt koldt. Og jeg skulle klart have haft thermovesten på under frakken. Men med den sibiriske kulde i denne her uge, så er jeg glad for, at jeg snød mig til forårsstemning i sidste uge, nu det lugtede lidt af det. For det kommer nu – foråret – min yndlingsårstid. TO dage tilbage, åh! Gode ting vi har i vente; Eurovision, at gå i haven, den første grillaften, min fødselsdag (som kun jeg kan glæde mig til, det er klart). Hvad er der ellers? Hvad har I på jeres gode forårsliste? Gode, gode ting. Jeg elsker februar – bare fordi den er så kort, så vi hurtigt kan komme til foråret.

Jeg har sovet som en sten i den nye lejlighed, vi er rykket ind i i går. Jeg har også sovet halvdårligt i noget tid, så i morges kunne jeg næsten ikke komme op. Så rar en seng! Ej, der er intet bedre. Og så er der er sådan nogle helt tykke velourgardiner i den nye lejlighed, så der var bælgmørkt klokken 7.20. Sådan nogle må jeg have i den nye overetage. Mørklægningsgardiner. Det var så lækkert. Det trængte jeg til efter syv-otte kørsler frem og tilbage mellem de to lejligheder, nedpakning og gæster gange to. Det var en lidt sej søndag, så i dag er jeg flad. Men som selvstændig – jeg kan bare tage den lidt med ro. Ahh! Altså et dejligt arbejde.

Kan I have en fin mandag! Sibirisk kulde og det hele med!

reklamelinks: sneakers NEW BALANCE stockings SNEAKY FOX skirt VINTAGE cardigan MUNTHE coat H&M bag ADAX cover SONIX photos JULIE BJARNHOFF 

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, Dagens, Julie Bjarnhoff

That first day of the year when you dare moving away from double layers and thermo vest and try out a Spring outfit. That’s the kind of day when you suddenly grow five centimetres taller, feel the joy of Spring expectations bubbling in your stomach – and the day on which you’re pretty sure to get a round of cystitis. But it’s all worth it!

That kind of day came around last week, on Thursday. A glowing morning sun combined with a skirt I’d purchased for the Summer, and as my courage rose proportionally with the position of the sun in the sky, I put it on. It was bloody cold, actually. And I should definitely have worn a thermo vest under the coat. But with the Siberian cold this week, I’m happy that I tricked myself into feeling the Spring last week when it smelled a little bit of it. Because it’s coming now – Spring – my favourite season. TWO days to go! Ah! Good things are coming; Eurovision, gardening, the first barbecue night, my birthday (which only I can get really excited about, I know). What else is there? What’s on your good Spring lists? Good, good stuff. I love February – the fact that it’s short alone; bringing us towards Spring really quickly. 

I slept like a rock last night, our first night in the new flat. I’d been sleeping semi-badly for a while, so this morning I almost couldn’t get out of bed. Such a nice bed! Oh, there’s nothing better than that. And then there are these very thick velvet curtains in the flat, meaning it was pitch-dark at 7:20am. Gotta get me some of those for our new top-floor. Blackout curtains. Such a nice effect. I needed that after seven-eight runs between the two flats, packing down and hosting guests twice. It was a pretty tough Sunday; today, I’m flat. But as a self-employed – I can take it a bit easy. Ahh! What a lovely job.

Have a lovely Monday! Siberian cold and all!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, Dagens, Julie Bjarnhoff

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, Dagens, Julie Bjarnhoff

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, Dagens, Julie Bjarnhoff

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, Dagens, Julie Bjarnhoff

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, Dagens, Julie Bjarnhoff

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, Dagens, Julie Bjarnhoff

89 kommentarer
  1. Fine forårsfornemmelser på de billeder 🙂 Jeg stødte forresten lige på en youtubevideo med dig om brok på arbejdspladsen, men nu kan jeg ikke længere finde indlægget med Krifa på bloggen, som jeg også gerne ville læse?

    1. Jeg vidste ikke, at videoen stadig findes? Det er blevet besluttet at tage indlægget ned, desværre, så jeg har det i backenden, men det kommer ikke op igen :/ KH

    1. Jeg er også vild med den taske. Og derfor søgte jeg selv forleden 🙂 Du kan se dem alle Adax egen hjemmeside. Og hvis du vil se dem i virkeligheden, så så jeg dem udstillet i Magasin, Kgs. Nytorv forleden, hvis du bor i København 🙂

  2. Kære Cathrine!
    Hvor var det ærgerligt at du lagde indlægget om Krifa ned,, uanset om det var deres elle rdin beslutning. Jeg synes der var mange, der havde brugt lang tid på en god diskussion på Bloggen., og dermed er det trist, at et kommentarfelt med over hundrede kommentarer bliver slettet. Det er vel en del af blogging? Meningsudveksling? Så længe jeg læste med var tonen pæn, og hvis der kommer lidt mindre pæne kommentarer, må man vel også tage det med i et sådant ærinde. Ellers må man holde sig til mere neutrale emner som croissanter etc. Sagt med et smil, jeg synes du skriver rigtig godt.. men du bliver nødt til at have en holdning, når du skriver om fagforeninger .
    Som influencer har du stor påvirkningskraft, og der sidder rigtig mange unge, som ikke ved så meget om fagforeninger. Derfor var debatten vigtig, meget vigtig. ..

    1. Det havde jeg jo også brugt – jeg havde brugt mest tid af alle. Både på at lave indlægget – men jeg havde jo også svaret ALLE og flere gange. Du må ikke skyde mig i skoene, at jeg ikke vil debatten – for det ville jeg jo. Derfor jeg svarede ALLE og deltog så meget, jeg overhovedet kunne. Det er jo sådan det er herinde – vi tager snakken. Og jeg har aldrig nogensinde modereret, slettet kommentarer eller taget indlæg ned – selv når bølgerne går højt.
      Jeg synes tonene endte uværdigt – både fra jeres og min side. Men det er ikke derfor, det kom ned.
      Nogen gange foregår der rigtig mange ting bagom, som I selvfølgelig ikke ved om. Og det her er en af de situationer. Jeg kan ikke komme det nærmere, og jeg beklager, at indlægget ikke er at finde. Men sådan forbliver det. Det var faktisk også manges ønske i kommentarfeltet – at det skulle ned. Nu er det det. KH

      1. Hej Cathrine. Jeg var en af deltagerne i debatten derinde. Det er virkelig ærgerligt, at indlægget er fjernet. Hvor endte den uværdigt for dig og os? Jeg stillede også et spørgsmål derinde, om du ville uddybe eller generelt komme med en betragtning om hvornår en kommentar er kritisk og god i en debat, og hvornår den er shaming eller personlig nedgørelse af dig? For debatten medfølgende dit indlæg gik meget dybere end “bare” at handle om fagforeninger. Det blev en virkelig relevant debat, som du desværre ikke ville gå ind i besvarelsen på, omhandlende en bloggers brug af reklamer og reflekterende/kritiske spørgsmål hertil. Mvh Line

        1. Jeg tror for mig, når man bliver personlig og spids i tonen i stedet for at holde øje på bolden, så ryger den konstruktive debat. Det er jo totalt subjektivt, hvor grænsen går, men når man begynder at kalde hinanden grimme ting og beskylder hinanden for det værste i stedet for at diske op med undren, så synes jeg, det er over grænsen. Jeg synes, der var rigtig mange antagelser i den knapt så kønne retning, og det synes jeg fx kan emme af personlig nedgørelse. Giver det mening? Og det gælder jo begge veje!
          Du vil nok opleve det anderledes i din ende end for mig, der bare tog imod.
          Det vil nok være lidt noget andet at være i den udskældtes ende af banen, hvor man jo skal svare på mange henvendelser på en gang. Altså at have 50-60-100 der gentagne gange er kritiske, nogle mere konstruktive end andre – det er bare sejt.
          Jeg synes ikke, jeg havde overskud i debatten til sidst, og så synes jeg, man skal slå en streg i sandet. Det vil jeg ikke byde jer eller mig selv. Og eftersom jeg både havde svaret på mail, insta og herinde, så var mit overskud brugt, selv om det startede godt.

          Og så synes jeg, måske den sidste del hører sig et andet sted. Nu handlede det mest om fagforeninger, og det ville jeg gerne holde den på. Vi har diskuteret det med reklamer MANGE gange før, senest for kort tid siden her: http://rockpaperdresses.dk/2017/11/penge-blogs-og-podcasts-hvorfor/ så det er ikke fordi, jeg ikke vil debatten. Men jeg gider heller ikke tage den hver/hveranden måned. Vi tjener alle vores penge på forskellige måder.
          Håber du kan bruge det til noget. KH

          1. Fanme tak for svaret! En helt anden nuance og tone fra dig end forleden. Det har jeg virkelig respekt for, Cathrine.

          2. Sendte lige for hurtigt 🙂 Fra min plads oplevede jeg ingen, der kaldte nogen for grimme ting. Eller heller ikke at det var knap så kønt, men at din grænse er overskredet må selvfølgelig accepteres 🙂

        2. Og det er jo totalt øjnene der læser. Det er jo faren ved skrift – hvad den ene kan mene, kan tolkes anderledes end den anden. KH

          1. Præcis! Så derfor vil jeg også pænt sige tak for debatten. Skrift er så skrøbeligt. God aften og keep up!

  3. Jeg leder også efter dit indlæg om brok/Krifa? Fedt hvis du er blevet klogere, men del det endelig med os. Især lige nu hvor de rigtige fagforeninger og deres medlemmer kæmper for en ordentlig overenskomst, som Krifa kan freeride.

    1. Hej Line,
      Det er blevet besluttet at tage indlægget ned – og jeg kan desværre ikke komme mere ind på det, om så jeg gerne ville. Det beklager jeg altså meget – men det er gemt i min backend men altså ikke synligt for offentligheden. KH C

  4. Jeg vil også meget gerne vide, hvorfor indlægget ikke kan findes? Jeg er en af dem, der har overvejet Krifa, men du kan måske ikke anbefale dem?

    1. For alles skyld, så lad være med at vælge de gule fagforeninger såfremt der måtte være en anden fagforening der matcher dit fagområde. De gule fagforeninger er medvirkende til langsomt at nedbryde og destabilisere den danske model, så jeg kan ikke opfordre nok til at man virkelig tænker sig om og vælger en anden fagforening hvor det er muligt. De almindelige fagforeninger varetager desuden også dine interesser langt bedre end en gul fagforening som krifa. 😊
      Vh. nørden der har skrevet bachelorprojekt om emnet 🙈

  5. Hej igen Cathrine. Du skriver “det er blevet besluttet…” – men det er vel din blog? Normalt skriver du, at også de sponsorerede indlæg afspejler dig og bliver nøje udvalgt af dig, men hvor er du nu?
    Jeg ved ikke om du har fjernet indlægget, fordi du alligevel ikke tør tage diskussionen, eller om indlægget er blevet fjernet, fordi du med sponsorerede indlæg ikke længere er frue i egen butik? Det gør mig i hvert fald bekymret.

    1. Det skal du i hvert fald ikke – altså være bekymret. Tro mig, denne her beslutning har vist sig at være den bedste for alle, da alternativet ikke var et jeg ønskede. Men jeg kan altså ikke gå mere ind i det – du ved, der er jo også en forretningsdel, som jo er min private business-del, som jeg ikke kan tage jer med ind i. Sådan er det blevet – det er aldrig sket før, at et indlæg er taget ned. Men sådan blev det besluttet denne omgang, og det er endt, synes jeg, med at være for det bedste. KH

    2. Jeg synes (blot min fornemmelse), at det lugter lidt af, at Krifa ikke anså aktiviteten i kommentarfeltet som god reklame, og så fik de ikke det ud af det, som de havde forventet. Og så er der sikkert flere ting i det – også fra Cathrines side (hvilket er helt fair). Men i hvert fald synes jeg, det er fejt af Krifa, at deres hensigt tilsyneladende på ingen måde har været at skabe debat (selvom de havde ønsket en debat med andet fokus, netop brok på selve arbejdspladsen og ikke ift. valg af fagforening), men blot at tiltrække nye medlemmer via en populær stemme på de sociale medier, nemlig vores yndlings-Cathrine. Derfor har jeg som Krifa-medlem igennem flere år faktisk besluttet at melde mig ud fra næste kvartal. Ikke pga. debatten, men pga. deres reaktion på den. Det gider jeg faktisk ikke være en del af…

      1. Jeg tænker det samme, Tine. Og jeg synes virkelig at det er problematisk hvis indlæg som det bliver taget ned, blot fordi “køber-virksomheden” ikke er tilfreds med den respons der kommer på et indlæg. 😕

      2. Fantastisk at høre om efterreaktionerne på et indlæg. Ikke at du har meldt dig ud af Krifa som sådan – det blander jeg mig ikke i 🙂 men mere det at høre, hvad efterrysterne på sådan et indlæg kan være. Ingen tvivl om, at det nok ikke var Krifas ønske, at medlemmerne begyndte at melde sig ud hehe

  6. Jeg var netop også nysgerrig..
    hvis det er pga nogle andre at det er blevet fjernet, så undrer jeg mig over hvor troværdigheden i sidste ende er, ved sponsorerede indlæg. Hvis et firma ikke vil have den ærlige mening og anbefaling ud, så er det jo netop ikke ærlig “reklame”. Og hvis det skulle ned, så undrer jeg mig over hvorfor youtube-videoen stadig findes. Og hvis det primært er pga kommentarfeltet og din egen fortrydelse.. ja men jeg ved ikke hvad der er værst. Det er ikke for at ond, men jeg synes stadig der bør være principper. Hvis man er sin egen chef, er man da den eneste der kan tage ansvar – ihvertfald for sit eget medie.

    1. A for fanden, træk nu lige vejret og spar på fordømmelserne. Jeg skal ikke tage diskussionen op igen, men I har altså ikke krav på en forklaring. Og jeg kan heller ikke give jer den. I hvert fald ikke nu. Men jeg kan garantere dig for, at alternativet bestemt ikke var ønskværdigt og ikke noget jeg ville lægge ryg til, og selv om jeg ikke kan fortælle dig hvad det alternativ var, så må du stole på min dømmekraft og den troværdighed jeg har bygget op over de sidste seks-og-et-halvt år. Det er den rigtige beslutning for jer og for mig. KH

  7. Kære Cathrine.

    Jeg kan se, at du har taget dit indlæg om Krifa ned. Det er jo som sådan rigtig fint, for at reklamere for en virksomhed, der underminerer danske løn- og arbejdsvilkår, er ikke for smart.

    Jeg er dog ked af, at det er sket helt uden, at du har taget afstand fra Krifa – eller forklaret hvorfor du har taget indlægget ned. Og nu hvor det er fjernet, kan man heller ikke se folks kommentarer eller dine svar på deres spørgsmål.

    Kunne det tænkes, at du ville forklare, hvorfor du tog indlægget ned? Jeg synes, det er helt legitimt, hvis du indrømmer, at du begik en fejl, og at du ikke ønsker at støtte Krifa. Faktisk ville det være meget respektindgydende.

    Venlig hilsen

    1. Hej Carl,
      jeg kan ikke uddybe det mere på nuværende tidspunkt, som jeg også skriver til de andre. Måske en dag, men ikke for nu. KH

      1. Det er virkelig ærgerligt, synes jeg, for det virker som om, at det handler om, at du ikke må for Krifa. Det er en skam.

  8. Det virker oplagt, at Krifa gerne vil have indlægget ned, da det i sidste ende fik sat mere fokus på Krifas manglende tilbud til arbejdstagere, end fokus på det de egentlig tilbyder. Formuleringen “det er blevet besluttet” antyder jo, som C også skriver direkte, at der “foregår der rigtig mange ting bagom, som I selvfølgelig ikke ved om”, og det er, det vi (læsere) til tider glemmer. En blog er en virksomhed, og uanset hvor meget bloggeren støtter det, der reklameres for, så er der modtaget en økonomisk ydelse til gengæld for indlægget. – Den sammenhæng var også en stor del af debatten, der kørte i kommentarsporet. Jeg synes naturligvis også, at det er trist, hvis det er fjernet, hvis det er fordi, Krifa ikke vil “have den ærlige mening og anbefaling ud, så er det jo netop ikke ærlig “reklame”.”, som A skriver ovenfor. Men det giver da god mening, at man vil fjerne dårlig omtale i et kommentarsport (som reel var ren dårlig omtale). En blog er en privat virksomhed, og en annonce (skåret ind til benet) er i sidste anden en økonomisk aftale mellem blogger og virksomhed, men grænsen er svær, når et sponsoreret indlæg kobles til et meget privat indhold. Omvendt er det samtidig det, der gør, at annoncer er lettere at sluge og forholde sig til. Tænker vi er smånaive (og måske en kende optimistiske), hvis vi glemmer den del. I sidste ende går jeg også på arbejde for at få løn, uanset at jeg elsker mit job.

    1. Fine betragtninger Sanne – det er jo sådan det også er. Sådan er vi sikkert mange der løbende har områder, vi ikke kan udtale os om osv. i forbindelse med sager på arbejde. Men min vurdering i denne her sag, nu jeg kender alternativet (og det det lyder alt sammen meget mystisk, I know) er klart, at det at lade indlægget blive nede var for det bedste. Og kendte I hele miseren (som egentlig ikke er så stor en misere, som det lyder), så er jeg ikke i tvivl om, at I ville mene det samme.
      Og det er fanme svært med de der grænser, som du også skriver – for dét man gerne vil have i en blog er jo autencitet, personligheder og det ægte. Også i “reklamerne” – men det gør jo også, som du siger, at det giver nogle nye gråzoner. Og derfor kan nogle samarbejder også falde os mere for brystet – fordi vi måske har “købt ind” på personen bag. Nårh. Men interessante tanker! KH

      1. En bemærkning til dit grundige svar. Tror måske det er en tilsnigelse at skrive “man” ift personlighed/autencitet, også når det gælder reklamer/annoncer. Personligt er jeg større fan af en mere klassisk opdeling/nedtonet kobling til meget personligt, da jeg jo godt ved, at det er business for jer, som står som afsender, hvilket alligevel gør, at jeg har et mentalt forbehold. Men tror Krifa indlægget viser, at mange reelt glemmer den sondring i et eller andet omfang. Og man skal ikke glemme, hvordan selv åbenlyse reklamer (som vi måske endda ikke bryder os om) påvirker os ubevidst, og så meget desto mere en reklamer formidlet af en person, man som læser nærmest føler en form for relation til i kraft af fx et årelangt følgeskab. Det er sørme komplekst, og så er der måske en sondring ift reklamer, når et emne har et så tungt fagligt indhold, at man nærmest skal bruge timer på Krifa, Moderniseringsstyrelsen, HK, Djøf og andre hjemmesider, for at forstå sammenhænge og problemstillinger.

        1. Det er mega komplekst! Og mega interessant.
          Det er jo for mange rigtig svært at sætte sig hundrede procent ind i de virksomheder, man arbejder for. Altså, min far er direktør i en virksomhed som en anden større verdensomspændende koncern har opkøbt. Den koncern har ikke hundrede procent “rene kanter”. Og sådan er der jo mange virksomheder; McDonald’s har jeg jo arbejder for i tre år i gymnasietiden. Jeg er ret overbevist om, at de har nogle kedelige sager i baggagen osv. osv. Spørgsmålet er jo meget individuelt – hvornår noget er for meget for en selv, hvornår kan man ikke stå på mål for virksomheden? Hvornår betyder de dårlige sager mere end den løn man også skal leve af osv. osv. Det er en helt anden sag, men stadig interessant. Nu arbejdede jeg seks år i DR, og jeg har sørme siddet til mange arrangementer og stået på mål for licensen, selv om jeg jo ikke inddriver den, haha! Nårh. Sidespor! Men altså. Tak for snak!

  9. Kære C
    Jeg synes ikke, det er fair, at du skriver ‘for fanden’, ‘træk vejret’ og ‘I har ikke krav på en forklaring’ til dine læsere. Det er virkelig ikke at udvise særlig megen forståelse for de mennesker, der med glæde og interesse følger med her – og det er også en anelse nedladende over for folk, som rent faktisk er skyld i, at du kan leve af det her. Uden de mange læsere, ville der formentlig ikke være nogen blog. Og selvom du ikke kan forklare det, så er det en mærkelig måde at feje læsere af på, som jo egentlig bare engagerer sig i din blog. Hvorfor ikke udvise lidt mere ydmyghed over for folks interesse i dit arbejde. Og man kan jo netop undre sig over, hvorfor indlægget er taget ned, når videoen stadig findes ligesom Krifas eget Facebook-opslag. Det er vel helt legitimt. Synes det virker som om at du lader eventuelle frustrationer over ’sagen’ gå ud over læserne. Vh Marie

    1. jeg må erklære mig enig… Jeg må sige, at man føler sig ikke særligt velkommen som læser på bloggen, især ikke hvis man stiller spørgsmål til fjernelsen af et indlæg der skabte rigtig meget debat og hvor det blev pointeret, at kommentarerne var vigtige for debatten. Jeg elsker at læse med herinde og du skriver sådan nogle velformulerede indlæg, men her står jeg af.

      1. Jeg gjorde ikke andet end at udvise forståelse i det kommentarspor – først og fremmest kan man sige, jeg kunne have slettet kommentarer, jeg følte var over min grænse. Det har jeg aldrig gjort, og jeg tænker heller ikke at begynde på det. Men i stedet løb jeg direkte ind i alle kommentarer og diskussioner – om det så var specielt klogt. Jeg takkede jer for synspunkter og for den gode debat osv. Men når det når derhen, at I antager det værste – efter én indlæg I ikke bryder jer om, at min troværdighed er stærkt svækket, at stille spørgsmålstegn ved mit ansvar over for mit medie – så står jeg altså af. Hvis I vidste, hvad der er foregået bag linjerne de her dage, så ville I forstå, at alt hvad jeg har gjort i denne her sag, det har været at sætte grænser og tage ansvar. For mig har presseetik været mit nummer 1. Så jeg synes egentlig, det er fint at udtrykke her går grænsen, uden at blive ved med at takke og bukke og stryge jer med hårene. Jeg synes, det er helt i orden at jeg sætter min grænse. Jeg plejer ikke at være andet end ydmyg – det sidste jeg skrev på indlægget i kommentarfeltet var også, at jeg var meget glad for jeres engagement – og at en del af kritikken jo faktisk også kommer ud af jeres kærlighed til universet. MEN. Nu må det altså også have sin ende.
        Nu har vi diskuteret denne her sag i syv dage – jeg har altså ikke mange flere ord. Selv om jeg godt fornemmer, I har mange til overs. Jeg har svaret pænt, accepterende, jeg har stem i med jer, jeg har været kritisk over for jer – jeg har prøvet det hele igennem. Men vi er også ved at være der, hvor jeg ikke rigtig kan “vinde” om man så må sige. Jeg kan ikke sige eller gøre noget rigtigt. Og så kommer vi ikke videre. I sidste har I jo ikke tegnet abonnement herinde, og hvis I ikke har lyst til at være med herinde mere – så kan jeg ikke gøre noget. Men jeg har det også sådan “træk lige vejret” – jeg deler ud af mit indre og det mest private. Hvis ét indlæg og ét kommentarfelt, skal være bestemmende for jeres syn på mig, so be it. Jeg gider altså heller ikke please alle – det kan man ikke. Jeg kan ikke tvinge alle til at elske mig, og nogen vil også falde ud af “forelskelsen”. So be it.
        Ligeså vel som I har aftaler med dem I samarbejder med, som I en eller anden grad kan være fortrolige, så gælder det også her. Jeg kan ikke komme det nærmere men ville da håbe på, at I kunne give mig den credit efter så mange år, at det i sidste ende er den rigtige beslutning. KH

    2. Jeg bliver nødt til at erklære mig enig med Marie her. Den tone genkender jeg bare ikke her fra bloggen. Det er ikke budskabet den er gal med, men formuleringen.

  10. Åhr, jeg synes den er SÅ svær den her! Og jeg kan godt forstå hvor forskrækket, forestiller jeg mig, at du er blevet over at indlægget sådan eksploderede som en bombe mellem dine og Krifas hænder.

    Jeg har længe nydt at læse med herinde!! Både de sponsorerede og ikke sponsorerede indlæg.
    Jeg har altid tænkt “jaja, den er god med jer”, når jeg har set tre forskellige bloggere promovere det samme produkt indenfor den samme uge, men accepteret det som en del af gamet..

    Men når sponsorerede indlæg som dette, i tilfælde af modvind, pludseligt bliver lig med censur, så hopper kæden altså også af for mig.

    Det lyder til at beslutningen om at tage indlægget ned har været ude af dine hænder. Eller at Krifa simpelthen har gjort konsekvenserne ved at lade det stå for store. Din beslutning om at tage indlægget ned respekterer jeg derfor fuldt ud.

    Se min besked som et udtryk for, at jeg synes det er hammer ærligt, at et sponsoreret indlæg i denne omgang faktisk har ikke bare hæmmet, men direkte fjernet en ellers hammer god debat (både om fagforeninger og om brok, selvom det sidste ikke fik lov at fylde så meget). For det virker til at du altid sætter pris på dialogen herinde. Men når udfaldet af debat i forbindelse med sponsorerede indlæg bliver, at et indlæg pludselig bliver taget ned, bliver den dialog jo fuldstændigt dræbt. Og det synes jeg er hammer, hammer ærligt!

    Men i det store hele skal du også have et KÆMPE tak for at skabe et rum, hvor de debatter kan tages. Alle debatter, både om fagforeninger, croissanter og fertilitet. Det er hammer stort og det skal du vide!!

    Kærlig hilsen
    Rikke

    1. Jeg kunne ikke lade være med at grine over din ‘jaja, den er god med jer-kommentar. Haha, tænker præcis det samme, hver gang det sker.

    2. Haha, me three!

      Nårh men jeg er også pisse ærgerlig over hele miseren. Hvordan jeg startede måske mentalt uforberedt, hvordan det spillede sig ud i kommentarfeltet – altså ikke diskussionerne, men måske bare hvor længe de varede, og hvor lidt jeg selv orkede det til slut. Al den energi jeg lagde i at svare ALLE – altså at det er somehow spildt. Hvordan efterspillet nu er. Jeg er pisse ærgerlig over rigtig meget i alt det her. Og jeg ville gerne tage jer med om bag, men sådan bliver det ikke for nu. Æv… KH

  11. Nå nu ved jeg slet ikke hvad det indlæg om Krifa er, så jeg vil i stedet sige at jeg synes det er så pisse sejt du kan klæde dig i så mange farver. Sidder her i sorte jeans som lige er piftet op med en grå trøje. Så nu har jeg besluttet at jeg ikke må købe noget sort og helst også undgå grå det næste lange stykke tid! 🙂 Klem

      1. Haha, JA jeg sætter KÆMPE pris på sådan en lige i dag, Lizette. Kæmpe tak, haha! I to!
        Og så vil jeg lige sige at grå og blå er mine “basic-farver” og super FAB – og så går de helt vidunderligt til pink, haha! Bare et tip 😛 KH

  12. Jeg er meget enig i Maries kommentar. Det er da en underlig måde at svare læserne på. Desuden er den grammatiske passiv “det er blevet besluttet” virkelig malplaceret. Hvor kommer den censur fra? Du kan da ikke oprigtigt trække “der er så meget I ikke ved”-kortet, når din blog kun eksisterer i kraft af store læsertal. Det ville virkelig genoprette din troværdighed at lave et ærligt indlæg om denne sag (også “bag facaden”).

    1. hendes blog eksisterer ikke kun på grund af hendes læsere .. hun kunne da sagtens blogge uden nogen følgere – thats how it starts…….

      Der kan jo være at der er kontraktmæssige ting der gør hun ikke kan udtale sig mere end det – det er sådan det er når man laver forretninger og som vi ingen indflydelse har på – andet end at vi kan blive sure. Men vi har ingen krav til noget, vi læser med frivilligt. og vi kan stoppe hvis det er dét vi ønsker. Men at dømme en hele hendes troværdighed på baggrund af ét mislykket sponsoreret indlæg – come on…
      Til gengæld kan vi glæde os over alle de andre indlæg og emner hun tør tage op istedet for kun at skrive om tøj og sko – alle de indlæg der gør at vi lige præcis læser med herinde.

    2. Jeg er også meget enig. Det tenderer jo grænsen til censur.

      Men som det også er blevet nævnt så kender vi læsere jo ikke til, hvad der sker “bag facaden” og netop af denne grund efterlades mange i denne situation uforstående og frustreret.

      Venlig hilsen

      1. Og det kan jeg godt forstå! Det lyder kun mere spændende og noget man har mere lyst til at kradte i. Men nu er det jo sådan, at vi alle i en eller anden grad kan ligge under for nogle aftaler – som vi må acceptere “for the greater good”. Og det greater good kender vi jo kun selv. Og det er det, jeg mener med, at det er der ingen, der har krav på. Vi skylder jo ikke nogen noget i forhold til de arbejdsgivere, vi nu måtte have – og i et tilfælde af en kommerciel partner på et blogindlæg kan man måske godt kalde det en arbejdsgiver, selv om det ikke er i klassisk forstand. Jeg skylder – og I skylder – ingen andre kontraktlige eller lignende forhold. Sådan er det jo, som Nata også skriver.
        Det kan godt være der en dag kommer en forklaring, hvis jeg finder det relevant, men det gør der altså ikke nu, omend jeg er ligeså frustreret over situationen som jer. Tænk jer lige at bruge en HEL arbejdsuge på at lave et indlæg, filme, svare på ALLE kommentarer (fordi det er sådan, jeg synes, man skal gøre det) for så at stå her nogle dage efter – og i øvrigt stadig diskutere, nu om “ingenting”, forstået på den måde at indlægget er nede. Altså det er sgu da en lunken omgang.

        Og så vil jeg altså lige sige, at “det store læsertal” jo sådan set kun er der, fordi jeg knokler dag ud og dag ind på at skrive de bedste indlæg, jeg kan, med de fineste billeder, jeg har råd til, og med så meget hjerte i alt hvad jeg gør. Hvis jeg var en død sild og rædselsfuldt kedelig eller intet gav, så var I her jo ikke. Jeg tager jer med dag ud og dag ind, helt helt ind i mit private. Til bryllup, i mine tanker, i behandling. Jeg går da ud fra, at I synes om “lugten i bageriet” (alle andre dage end i onsdags, hehe) siden I er her. Selvfølgelig er jeg dybt taknemmelig over I her – det siger jeg JÆVNLIGT. Men jeg må også godt sige fra. Nogen dage er der bare mere overskud end andre til at gøre det på den “gode” måde, hvis jeg må minde jer om, at vi kører på dag 7. KH

        1. Jeg synes du er sej – også her på dag 7. Jeg var selv kritisk overfor Krifa-samarbejdet, men samtidig synes jeg du er landet i en ubehagelig kattepine, og det er ikke fair at ‘ændre syn på dig’ pga. et enkelt samarbejde, man ikke bryder sig om. Du giver virkelig meget af dig selv og lukker dine læsere ind i noget af det inderste. Især dine tekster om fertilitetsbehandling har været helt utrolig vigtige og med til at bryde tavsheden for mange kvinder. Jeg tror mange ser dig som en tæt veninde, som de følger dagligt på alle platforme. Dit univers er så stærkt, og dine tekster (personlige som sponsorerede) er altid troværdige, gennemarbejdede og nærværende. Derfor stikker Krifa-samarbejdet (og nok især afslutningen) ud, og jeg tror den abrupte tavshed er et lille skår i tilliden for nogle. Men det er også et stort ansvar at smide over på dine skuldre, for noget du ikke er 100% herre over (og af fortrolige grunde ikke kan kaste komplet lys over). Jeg synes du har tacklet modvinden rigtig godt, og jeg håber der kommer lidt ro på nu <3

          1. Her må jeg lige protestere overfor veninde-hypotesen. Ved de mere heftige diskussioner herinde kommer den tit op, den der med at folk nok bliver så oprørte fordi de ser Cathrine som deres veninde. Men jeg tænker faktisk at det er lige omvendt: jeg tror de fleste ser bloggen her som et produkt, et hyggeligt og underholdende produkt, men ikke Cathrine som en veninde. Og netop fordi det er et professionelt forhold kan man stille krav til, at bloggere kan stå inde for de produkter de sælger (for det er altså det der sker, og det er der ikke noget galt med). Men der er det også okay som ‘kunde’, at stille nogle krav til markedsføringen, når man ikke synes det hænger sammen; krav som man netop ikke ville stille til en veninde. Og egentlig synes jeg det er de, der ‘forsvarer’ sagen her kun fordi de i øvrigt synes Cathrine gør det godt og har fin blog osv (hvilket alle sikkert er enige i, ellers var vi her ikke) der opfører sig som om det var en veninde, ikke dem der brokker sig.

          2. Jeg tror nu godt på, at der kan opstå en form for veninde relation – online som den nu er. Men det tror jeg på. Jeg tror, hvis man følger nogen tæt i mere eller mindre grad i en årrække og er med ret tæt inde på livet med alt hvad det indebærer – og her mener jeg både jer hos mig, men faktisk også mig hos jer, så er det svært at undgå, der ikke opstår en særlig forbindelse. For ikke nok med at I selvfølgelig læser med hos mig, så snakker vi jo også over en årrække i kommentarfeltet. I skriver på insta, I sender mails – og det er jo også, hvor I deler ud af jer selv. Deler sorger med mig eller lignende.
            Jeg skal ikke være den, der sætter mærkater på, men jeg synes selv, det er mere end “bare” hyggeligt. Men det er jo selvfølgelig også den relation, der bliver udfordret, hvis jeg så laver et samarbejde, der fx stikker en anden retning, end de I regner med, jeg går i.
            Alt det er super spændende og en hel anden snak.

            Jeg ved ikke, om jeg er enig i din formulering, Kamilla, i at man som “kunde” må stille krav. Altså – var I betalende, ja, i en eller anden grad. Men I får jo masser af underholdning ud af mit liv – gratis. Omvendt kan man sige, at hvis jeg ikke forvalter bloggen, dens potentiale osv. med nænsomhed, så falder I jo fra. Og så er der ikke meget forretning tilbage. Men jeg vil ikke helt gå med den sætning “som kunde har man krav”. For den formulering er jeg ikke enig i. Jeg mener ikke, I har krav – men den usagte respekt der skal være mellem os skal begge parter opretholde for at succesen vedbliver.

          3. @Kamilla, jeg tror heller ikke, at alle de kritiske røster kom af ‘venindeskuffelse’, men det kan måske forklare nogle af “jeg havde regnet med mere fra dig”-reaktionerne som var ret personlige.

            Min pointe var mere, at debatten nok har taget ekstra fart lige netop hos Cathrine, fordi vi/læserne er meget investerede i bloggen. Derfor var mislyden større.

            Jeg er enig men de fleste i, at kampagnen har været tacklet på en ærgerlig måde. Først opfordres der til debat, men da debatten retter sig mod annoncøren, tages den ned uden forklaring. Det slår skår i den åbenhed der ellers er dominerende på Rockpaperdresses, men jeg synes Cathrine skal have ros for at være aktivt til stede i kommentarfeltet trods massiv modvind. Og for faktisk at være ærlig omkring ærgrelsen i det her kommentarfelt. Jeg kan næsten fornemme mellem linjerne, hvad der er blevet stillet krav omkring, og så synes jeg egentlig også den eneste mulighed var at tage indlægget ned. Når man har en annoncør, kan man ikke altid arbejde så frit, som man ellers kunne ønske – desværre.

        2. @Maria: Ja, det er jeg sådan set enig i, selvfølgelig er der nogen der kan tage tingene personligt. Nu kom du her til at stå lidt på mål for en tendens der irriterer mig, nemlig når kritiske røster bliver beskyldt for bare at være for følelsesmæssigt involverede i stedet for at der lyttes til argumenterne i kritikken. Det er en lidt ærgerlig måde at neutralisere en diskussion på synes jeg, og derfor min kommentar, som mere var motiveret ud fra en generel observation, så beklager det lige gik ud over dig 🙂

          @Cathrine: Jeg kan egentlig godt forstå at du ikke bryder dig om mine formuleringer, men ‘veninder’ synes jeg er et svært ord at bruge i en sammenhæng hvor der er blandet reklamer og penge ind i foretagenet. Jeg kan faktisk godt lide det udtryk du selv ind imellem bruger – pennevenner 🙂 Men det er selvfølgelig op til folk selv at definere hvad bloggen her betyder for dem, og op til dig hvad vi som følgere betyder, og som du nævner behøver den definition ikke at blive gjort hele tiden.
          Dog bliver vi ikke helt enige om kundeforholdet, for det synes jeg er ret tydeligt, at det er vi også i en eller anden form.

          Jeg har egentlig ikke taget del i selve Krifa debatten og den er godt nok også ved at være lidt gammel den debat. Men som måske et lidt alternativt synspunkt, så synes jeg det er helt okay at du reklamerer for Krifa hvis du synes de er nice. Det er din sag og det er der i min optik sådan set ingen der har ret til at skælde dig ud over eller kritisere dig for, så længe du altså selv synes det er en skidegod fagforening! Så må læserne jo bare være uenige. Men det er lidt af en brandfarlig debat at bevæge sig ind i, og man skal nok have gjort sig utroligt bevidst på forhånd at man rent faktisk kan stå inde for den virksomhed man reklamerer for, og hvad de forskellige fagforeninger står for. Uden at vide det var det måske en del af problemet her.

  13. Cathrine, jeg synes du gør det mega godt, og ja det er en ærgerlig situation, men jeg har sgu tiltro til at du gør det bedste du kan. Business er business. Din blog er min yndlings! Masser af glimmer din vej <3

  14. C – du får sgu lige endnu en kommentar. Gør du blot det, som er en del af dit job – nemlig at kunne sige “hov – den gik sgu ikke lige”. Jeg synes, du gør det godt – også når du kommer i modvind. Det må sgu have været pisse ærgerligt at bruge så lang tid på at skrive og forberede et indlæg , og at det så ikke gik, som du måske havde forventet.

    For faen, vi er jo alle kun mennesker. 🙂 Vi begår fejl, du gør, alle gør.
    Du står jo også ærligt frem og siger, at “den gik ikke lige, desværre”. So be it, tænker jeg.

    Keep the good work. Jeg skal nok være der 100% i fremtiden som læser – også 🙂

  15. Kære Cathrine!
    Jeg var en af de kritiske røster på Krifa-indlægget, og jeg har altså lige et behov for at fortælle, at jeg har kæmpe respekt for det store arbejde, du har lagt i at svare os alle. Jeg har ligeledes respekt for, at du formår at sige fra overfor personlige og hårde kommentarer. Jeg tror umiddelbart, de fleste vil vise forståelse for, at jeg beder meget ubehøvlede gæster (de eksisterer i den grad!) opføre sig pænt overfor jeg selv og resten af personalet når jeg står i tjeneruniformen. Du har naturligvis også en grænse, og når den udfordres er det eneste rigtige at sige fra – og så mener jeg endda, du gør det på en yderst pæn måde! Folk snakker trods alt ikke til uniformen, men til mennesket bag i din situation.
    Tak for at tage vigtige emner op. Og som du selv skrev, så er fagforeningsdebatten vigtig – hvem ved, måske dukker debatten op på anden vis i et senere indlæg!
    God aften 🙂

  16. Du ser fin og sød ud. Har ikke set noget om Krifa, men det ser ud til at man er i skudlinjen, når man står alene på mål. Håber alle får en dejlig aften. Sikke et dejligt vejr det har været i dag. Tænk engang at det snart er forår. KH

    1. Der var lige et øjeblik, hvor jeg drømte om en stor kommunikationsafdeling til at tage over, haha! Men det holder ikke helt i en lille enkeltmandsvirksomhed. Men ja for faen et rart vejr – og JA tak til foråret. Lidt sol vores vej! KH

      1. Hej Cathrine
        Jeg har i flere af de organisationer, jeg har arbejdet i, lært fra kommunikationsfolkene, at det eneste man ikke må, når man kommer i en “shitstorm (som måske er et stort ord at bruge her, men dog nok sandt nok inden for denne lille blogverden) er at slette indlæg – det være sig andre folks kritiske indlæg på fx ens facebook-side, blog mv. eller fx det oprindelige Tweet eller post (eller hvad man nu har sendt ud i verden), man har lavet.
        Årsagen er, at det kan se ud som om at man skjuler noget, ikke tager kritikken til sig, ikke respekterer kunderne mv.
        Jeg har tænkt lidt over det i forbindelse med det slettede indlæg. Du var netop ret god til at deltage i debatten og håndterede det derfor godt, synes jeg. Fx at du ikke slettede nogen kommentarer, men svarede. Jeg deltog selv i debatten, og selvom jeg langt henad vejen ikke var tilfreds med dine svar – fordi jeg var uenig – så havde og har jeg stor respekt for at du gik ind i det og faktisk svarede igen og igen. Det gjorde at jeg som læser og deltager følte mig hørt og taget alvorligt (uafhængigt af at vi ikke var enige).
        Jeg tror det der sker, når både indlæg og alle kommentarer slettes (uanset at det ikke nødvendigvis var din beslutning) er, at vi som læsere, kunder osv. ikke føler os hørt, set og respekteret, fordi der er en følelse af at blive lukket ned for og at kommunikationen ikke er “ren”.
        Jeg tænker nærmest på følelsen som barn når ens forældre sagde “det skal vi ikke diskutere!” og lukkede for alle muligheder for samtale. Det er en underlig følelse, som nærmest gør den indignation, man har, endnu større.
        Jeg forstår sagtens din pointe med at du HAVDE svaret mange gange, og det forstår jeg til fulde.
        Jeg har bare gået og reflekteret de seneste dage over, hvorfor det går mig og andre, jeg har diskuteret sagen med, så meget på, at det hele blev slettet. Jeg kan se i kommentarsporet nu, at jeg ikke er den eneste.
        Jeg tænker, at sletningen efterlader følelsen, som jeg beskrev ovenfor, af, at noget ikke er som det skal være. Var det Elgiganten, Bilka eller sådan noget, ville mange sikkert gå i boycot-mode. Fordi et eller andet ændrer sig i forbrugeren.
        Som du selv skriver, skal ét indlæg så virkelig ødelægge 6 års arbejde – og nej, det skal det selvfølgelig ikke. Jeg tænker bare over, at håndteringen med sletningen (og måske også samarbejdet i udgangspunktet) nok har lavet nogle ridser i synet på eller holdningen til bloggen for nogle læsere. Ligesom det ville hvis det var Bilka, tænker jeg.
        Som du kan se, tænker jeg en del, og jeg tror, jeg har gentaget mig selv flere gange, så jeg stopper her.
        Det var blot lige nogle refleksioner over det kommunikationsmæssige i at slette indlæg og kommentarspor og ikke kommunikere det ud til læserne up front. Måske du kan bruge det en anden gang. Men lad os håbe det ikke bliver aktuelt 🙂
        Håber du læser dette ligeså imødekommende som det er ment. Åh, det skrevne ord..
        Vh Anna

        1. Anna, jeg er meget enig i dit skrevne ovenfor – MEN jeg tænker også, at vi er nødt til at tage højde for som læsere, at Cathrine har fået betaling af Krifa for at skrive indlægget, og de har muligvis haft rettighederne til at bestemme, hvorvidt det så skulle tages ned, når deres reklame ikke blev vellykket, selvom Cathrine skrev et godt indlæg. I princippet ved vi ikke, hvordan denne kontrakt ser ud – måske får Cathrine 0 kr. for et gennemarbejdet indlæg for Krifa, hvis hun lod det stå med alle kommentarerne. Ville det være fair i vores øjne som læsere, at hun af hensyn til os mistede – let’s say – en hel dagsløn? Blot en tanke…

          1. Hej Tine
            Det er jeg helt med på. Det tror jeg også at jeg skriver et sted – at jeg godt ved, at det ikke er hendes beslutning ud fra, hvad hun skriver i nogle af de andre kommentarer. Mine tanker gik mest på det kommunikationsmæssige, hvor jeg har erfaret nogle af de ting jeg skriver ovenfor gennem mit arbejde (og jeg arbejder ikke med kommunikation, så jeg baserer det bare på, hvad jeg har samlet sammen fra kolleger, eksperter osv.). Så mere en refleksion fra min side end en “Det skulle du ikke har gjort!”, for jeg ved jo ikke hvad der er foregået bag kulissen – og så er vi tilbage ved, at forbrugere/kunder/etc reagerer og tolker, når kommunikationen bliver uigennemsigtig (tror jeg).
            Hej Cathrine – undskyld jeg skriver om dig i tredje person på din side. Føles weird og lidt uhøfligt 🙂
            Venlig hilsen
            Anna

  17. Kære Cathrine.

    Jeg kan godt forstå, at du er ærgerlig over forløbet og den hårde medfart, du fik/får. Jeg har selv lidt svært ved at finde ud af, hvilket ben jeg skal stå på, for jeg er enormt glad for din blog. Du skriver godt, ærligt og vedkommende. Du er grundig, og du giver meget af dig selv. De sponsorerede indlæg synes jeg, du slipper bedre om end de allerfleste, og du formår at skrive nogle indlæg, jeg gerne vil læse for indlæggets skyld, hvor nogle andre får kogt en meget tynd suppe på deres spons. Men jeg blev ærgerlig over Krifa-indlægget og debatten i kommentarfeltet, hvor jeg synes, du kom på glatis. Selv om indlægget er taget ned nu, synes jeg alligevel, at det giver anledning til at blive klogere (blandt andet har det inspireret gode indlæg og debatter hos andre bloggere). Det får i hvert fald mig til at tænke over forskellen på f.eks. at anmelde produkter eller lave deciderede samarbejder, hvor bloggeren er meget mere bundet til og må stå på mål for sin kunde. Selve debatten om hvad bloggere “kan tillade sig” at reklamere for, og hvilken “kontrakt” – hvis nogen – der eksisterer imellem blogger og læsere, er interessant. For jeg synes klart, at du har opbygget et stærkt community herinde, hvor du har delt meget ud af dig selv og været utrolig åben – hvilken form for forventninger kan man have til hinanden i sådan et community? Hvad sker der med en bloggers stærke personlige brand, når han/hun rammer ved siden af, hvis man kan kalde det det, og er der en konflikt mellem at bevare troværdigheden i eget brand vs kundens?

    Jeg ser en masse stof til eftertanke i hvert fald både for bloggere og læsere.

    God aften! (Godnat for mit vedkommende)

  18. Hej Cathrine. Du skriver, at vi læser med gratis og derfor ikke kan stille krav. Det er en noget snæver definition af gratis, for selv om vi ikke betaler cash up front, er vores tid og opmærksomhed den vare du sælger til eksempelvis Krifa. De betaler dig, fordi de forventer, at adgangen til os og din blåstempling af produktet får nogle af os til at blive medlemmer og dermed betale dem.
    Vi læsere må så vurdere, hvornår vi kommer til at betale for dyrt for dit egentlige personlige indhold. Hvor mange købte indlæg vil man finde sig i, og hvor går den etiske grænse for hvor problematiske produkter vi vil udsætte os selv for. For mange af os ramte du den grænse med Krifa. Det er derfor presset for en forklaring er så stort – jeg håber stadig du finder modet.

    1. Du rammer hovedet på sømmet, Line. Selvom det kræver viden at se det, fordi det var pakket virkelig grundigt ind til næsten ukendelighed, så var Krifa-indlægget dybest set politisk. Og man kan så konstatere, at dér går grænsen. Heldigvis. Jeg synes, kommentarfeltet var en hyldest til bloglæserne, der fremstod vidende og velargumenterede om et værdiladet emne, man ellers ikke ser meget af på blogs.

      1. Jeg har byens klogeste læsere, så det kommer ikke bag på mig, når de er velargumenterede, vidende og velovervejede <3 Sådan har det altid været! KH

  19. Åhhh, det er godt og rigtig skrevet Line, er sÅ enig. Pointen med, at en blåstempling fra en blogger, kan få læsere til at købe et produkt er super central i hele denne drøftelse. Og du, C skriver ofte, at der her på bloggen kommer dine holdninger, og at vi læsere så må søge viden og vurdere, hvad der er bedst for os. Det har du fuldstændig ret i. Virkeligheden er dog, at mange i den vilde informationsverden, ikke kan finde hovede og hale i, hvad der er rigtige og forkerte fakta og gennemskue komplekse emner. Fx betydning og organisering i fagforeninger. Det betyder så videre, at influencers får stor betydning på alle mulige emner, hvis de har opbygget en troværdighed. Så ansvaret går begge veje. Hvis man på det store net vil dykke lidt ned i emnet, kan man finde mange topinteressante emner ift. influencers og markedsføring og det etiske aspekt.

  20. Jeg glæder mig altså også lidt til din fødselsdag – i hvert fald til at se hvad du finder på i år og se billeder af det 😉

    Jeg håber for dig at der snart kommer lidt ro på alt det ang Krifa. Kan godt forstå folk vil have svar, men nu må også snart være nok. Synes i hvert fald det er synd at det er det hele kommentarfeltet kommer til at handle om i stedet for hvad indlægget handler om.

    Du gør det sgu godt!

    1. Haha, det gør jeg også – især fordi jeg slet ikke kan gennemskue, hvad jeg finder på 😀 Det er så mega spændende. Men med denne her kulde så ligger det virkelig langt væk, hah! KH

  21. Skønt indlæg, og skønne C, hvor er du altså bare fin. Du ser altid så vanvittig sød, smilende og dejlig ud ☺️ Håber ikke det lyder overdrevet og dumt, men det er altså hvad jeg synes 😊 bare rolig jeg er gift (med en mand) 😂😂😂 men i disse Krifa tider, synes jeg vi skal huske at rose og tænke, at vi har det i grunden meget godt, når Krifa fylder SÅ meget, At det overtager andre indlægs kommentarspor 😉

    Jeg bliver på bloggen, som en glad og tilfreds læser, som synes du giver så meget af dig selv og skriver så fandens godt om alle mulige emner, tunge, dybe, lette og spislige 😊
    Jeg hepper på dig 😍

    Kh Mette

    1. I love you Mette, haha! Og jeg tager imod – især fra gifte kvinder 😛 Haha! TAK min ven. Det hele – coming right up! KH

  22. Okay, jeg har slet ikke fået læst Krifa indlægget, så jeg ved slet ikke hvad der er los! Men jeg er sikker på du har gjort hvad der var nødvendigt! Nå men det jeg kom herind for var at læse dette indlæg og ville lige komme med en lille kommentar til, hvad jeg glæder mig til ved foråret haha.. og det er den allerførste allerførste is – man spiser udenfor mens man nyder solens stråler.. Hansen Is starter op igen d. 1 marts men tror jeg udskyder mit besøg lidt – i hvertfald indtil den sibiriske kulde forsvinder igen 😉

    1. Jaaa for fa’en!! Issssss! Hvor finder du Hansen Is henne? Jeg skal så meget forbi Social Food og hav mig en social-ice, som er såååå vild! Is, softice, flødebolle – hvis jeg husker rigtigt. Det er jo længe siden sommeren sidst 😀 KH

      1. Jeg kan ikke bidrage til Krifa-diskussionen, da jeg ikke har læst indlægget, men her kan jeg bidrage! Jeg kan klart anbefale Isværket på Stefansgade, hvor man kan få en flødebolle på sin isvaffel fyldt med Hansens is, der er smagsprøver (vigtig viden) og man kan købe summerbirdchokolade, hvis isen ikke er nok i sig selv. 🙌🏻🍦

      2. Hansen Is laver en mean softice! Hvis du, Adam og Frida tager en forårstur til Fredensborg slot, kan jeg anbefale at gå ned til søen, eller kører bilen venstre om slottet, og så til venstre (lige forbi noget spise/kano-halløj) og ud af parken, der sælger de dem – mmmm! 😀

        Du er skøn! Jeg har ikke læst det famøse indlæg, men er sikker på det ikke havde ændret min opfattelse af dit gode væsen :)<3

      3. Hansen is har en butik på Store Kongensgade 93. Har ikke selv været der, da først flyttede til Kbh i oktober måned, men skal helt sikkert besøge det så snart vejret er til det! Det er nok den bedste is man kan købe. Den minder mig også om mine mange sommerferier i Hornbæk 🙂

  23. Kære Cathrine! Jeg synes godt nok du har fået mange hug! -kritikken er givet vis reel nok, men jeg tænker om det ikke snart er ved at være nok? Folk bliver jo ved med at skrive det samme..
    Du skal i hvert fald have respekt for at blive ved med at svare alle, sikke en tålmodighed. Jeg synes du takler modvind på den bedste vis under de særlige omstændigheder, man kan fornemme, der er. Jeg er forsat en trofast læser, alle kan lave fejl og din tillid er ikke blevet svækket her.
    Kh

  24. Jeg sender lige en masse love – jeg synes du er pisse sej, hvor skal du dog stå på mål for meget! <3

    Det må være tragikomisk for dig at et indlæg om brok munder ud i… Brok i dit kommentarfelt i stedet for dialog..

    Jeg synes du er for vild og selv om jeg sjældent kommenterer, så skal de negative kommentarer ikke få lov til at fylde det hele 🙂

  25. Hvor er du bare fin på disse billeder. Jeg kommer helt i forårsstemning. I den forbindelse tænkte jeg på om du ikke kunne lave et indlæg med inspiration til de fineste sneakers til foråret? Jeg synes du er så god til at finde de smarte og anderledes af slagsen, så jeg ville super gerne se dine forslag til den kommende sæson 🙂

Læg en kommentar