Puzzle date - ROCKPAPERDRESSES
Puzzle date

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, La Glace, Pusleslpil, Carlsberg Byen

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, La Glace, Pusleslpil, Carlsberg Byen

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, La Glace, Pusleslpil, Carlsberg Byen

Godmorgen venner,

jeg håber, I er vågnede ligeså genopladte oven på weekenden, som jeg er. Endnu en weekend uden de store præstationer (udover et halvt lagt puslespil), og hvor er det egentlig bare dejligt!

Vi startede med venner og hjemmelavede pizzaer i fredags, som fungerede upåklageligt. Jeg havde købt ind, og Adam havde bagt; den perfekte fordeling. Især må jeg give tippet, om en fed creme fraiche på toppen af pizzaen før en tur i ovnen, videre. Jeg ville have købt en flødeost og klattet på i stedet for mozzarella, men i min egen forvirring havde jeg taget 18 % creme fraiche – and oh dear, det fungerede lækkert på toppen af en kartoffelpizza med rosmarin og salt. Just saying.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, La Glace, Pusleslpil, Carlsberg Byen

Og i lørdags havde vi den rareste dag længe. Vi har talt lidt om, at vi godt kunne tænke os at komme væk fra ipad og serier og film (selv om det nu også er dejligt) og i stedet lave noget sammen. Og vi er ikke de bedste til at gå ud og være deciderede aktive sammen, desværre. Selv om vi godt kunne tænke os at SUP’e og klatre og den slags sammen, så er det bare som om, vi skal over en vis dovenskab eller barriere, før det sker. Og så kommer vi ikke rigtig videre med det.

Til gengæld er vi gode til lange hundeture, lave mad sammen og så var der jo også engang, hvor vi sad på Adams værelse i kælderen hos hans forældre og lagde puslespil. Det gjorde vi faktisk på de første mange dates sammen. Lagde puslespil. Der er noget over at sidde, lidt i stilhed og arbejde sammen fremad sammen. Roen ved at lægge puslespil. At man ikke kan koncentrere sig om andet end det, der er for enden af fingerspidserne, det er magisk. Det skal vi gøre igen!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, La Glace, Pusleslpil, Carlsberg Byen

Så efter at have spist en rar og rolig morgenmad i lørdags, haft Frida i Søndermarken og Adam i Frederiksberg Centret for at fikse lidt praktisk, så tog vi ind til Tivoli Food Hall og fik smagt den shawarma alle taler om. Lavet af holdet bag Kadeau – og den var god (generelt var Tivoli Food Hall virkelig nice!).

Og så kørte vi ind til byen i Games, som I nævnte i fredags, og fandt et mellemstort puslespil. Jeg gik for 3.000 brikker, men det pæneste motiv var det på 1.000 med Amalienborg. Og det viste sig at være rigtig mange brikker alligevel, haha!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, La Glace, Pusleslpil, Carlsberg Byen

Adam sad med mig i en times tid eller to, til vi havde spist de importerede stykker lagkage fra La Glace (Othello er min favorit, og så et stykke Det Gyldne Tårn). Og så slap hans tålmodighed op.

Jeg havde i min iver efter det flotte motiv slet ikke lyttet til jeres ekspertråd om ikke at købe puslespil med for megen himmel. Og nu sidder jeg i saksen med et gigantisk puslespil (1.000 brikker er altså mere, end man lige forestiller sig), der fylder hele spisebordet, og som har forvist os til sofabordet for fremtidige måltider på ubestemt tid.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, La Glace, Pusleslpil, Carlsberg Byen

Men hold kæft hvor er det hyggeligt. Hertil morgen har jeg igen siddet i 45 minutter og hygget mig med morgenmad og puslespil – jeg er nærmest besat af at få det til på plads, haha!

Jeg håber, at Adam har mod på at sætte sig med en kop te i aften og hygge sig med mig og puslespil. Vi skal i mål, inden vi flytter over i en ny lejlighed herude på søndag, haha!

I må invitere en ven eller veninde eller kæreste eller søskende på puslespilsdate! Det er simpelthen så rart at lave noget sammen, som ikke har med fjerneren og film at gøre. Det kan noget.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, La Glace, Pusleslpil, Carlsberg Byen

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, La Glace, Pusleslpil, Carlsberg Byen

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, La Glace, Pusleslpil, Carlsberg Byen

22 kommentarer
  1. Har du set den smarte puslespilsmåtte den ene af Pudderdåserne viste forleden på insta?? Sådan en slags rullemåtte, så man snildt kan pakke det væk når tålmodighed og lysten forsvinder lidt. Jeg købte fluks, og halleluja hvor det virker!

    Kh Louise

  2. Det kan anbefales at købe en puslespilsmåtte, så kan I rulle måtten sammen, når I skal bruge bordet, og ud igen, når I skal lægge puslespil. Brikkerne bliver der, hvor man lagde dem.

    Og ja, himmel, spejlbilleder og vand kan frarådes 🙂 man kan evt gå efter kunstværker, det er min oplevelse, at der er lidt mere variation i farverne.

    God fornøjelse! Brætspil er næste skridt (gå en tur i Faraos – der er meget derude, der er bedre end matador og velegnet til to spillere).

    1. Ej jeg må så meget i Faraos, hvor old school <3 Hvor ligger den egentlig i dag? Den ligger ikke længere der ved Gråbrødre vel? Her har jeg både himmel og brosten, og det er nær sagt umuligt 😀 KH

      1. Der er tre forskellige i dag, men du skal vist i en af dem på Vestergade (eller hvad den gade hedder på stykket mellem Fiolstræde og Købmagergade). God fornøjelse ☺️

  3. Jeg gik helt i panik da jeg så du ikke havde lavet hele kanten først, troede alle gjorde det 😂 God fornøjelse med det!

    1. Også mig! 😂👌🏻
      SÅ hyggeligt med puslespil! Vi går dog som oftest efter 500 brikker. Én her i biksen har ikke tålmodighed til mere 🙈

    2. Haha, det besluttede vi os for var umuligt, nu det er så neutralt. Så vi startede med slottet. Himlen og brostenene er jo nærmest ensfarvede! Så svært altså! KH

  4. Puslespilsmåtte! Det er sådan et stort stykke filt man lægger brikkerne på og som man så ruller op omkring et rør, når man gerne vil ha’ sit spisebord tilbage. Genialt og hver en krone værd👍🏻

  5. Jeg lagde også rigtig mange puslespil i sommerferien, og blev helt besat af det. Det er så dejligt, at man bare kan sidde og hygge sig med 1000 brikker og musik/podcast i ørerne. Komme helt ned i gear og finde en indre ro.
    Min strategi er at finde og lægge alle kanterne og hjørnerne først. Dernæst sorterer jeg brikkerne ud fra farve og motiv. Hvis du eksempelvis har alle de mørkegrå samlet ét sted, så er det nemmere at lægge højre hjørne af puslespillet.. Så skal du ikke sidde og overskue 500-700 brikker himmel 🙂
    Pøj pøj
    /Kathrine

    1. Præcis! Jeg endte også med podcast i ørerne efter at Adam havde forladt mig, haha! Men fuck det var hyggeligt. Bare at sidde i min egen verden og være nærværende med mig selv. Så skønt!
      Jeg er også begyndt at adskille dem i kulør, men jeg fortryder lidt de 1000 brikker, haha! Ej det er jo meningen med den slags – man skal tage den med ro og give det den tid det tager! KH

  6. Yes, vi gør det faktisk fast hver 14.dag i måneden herhjemme, altså lægger puslespil sammen. Så har vi det til at ligge på sofabordet og går til og fra det, eller sidder intenst med det alt efter temperament. Men reglen er at det skal lægges inden dag 14. i en måned, hvor vi får rengøringshjælp, ha ha. Det fungerer rigtigt godt for os. Og vi hygger os gevaldigt med det, vi får nogle gode snakke og synger faktisk mere sammen, når vi lægger puslespil.
    God mandag til dig. Kh Katrine

    1. Haha, fed regel! OG sørme også hyggeligt altså, at gøre det så fast! Det er så meget hyggeligere end at se Netflix eller HBO, synes jeg! KH

  7. At lave perleplader enten sammen eller alene har samme ro og fordybelse. Det er så skønt! 😊 man kan bare lade være med at stryge dem og bare lade fantasien og kreativiteten styre hvilkenfarver der kommer på når det ikke skal blive et bestemt motiv. 👌

  8. Det er en fast tradition for min mor og jeg, at lægge puslespil sammen. Vi starter altid 1. juledag, og bruger hele juleferien på det. Det er så hyggeligt at man kan gå til og fra, som det passer en. Man får nogle rigtig gode snakke, imens man tumler rundt med brikkerne.
    Hvis I har lyst til nogle lidt “sjovere” puslespil, så lægger vi altid “Wasgij?” puslespil. Især “Imagine” puslespillene er sjove, fordi man selv skal forestille sig, hvad der sker efter, det man ser på æsken. Undervejs når man at forestille sig en helt masse, haha!

    https://www.puzzleshop.dk/shop/slumber-party-1477p.html

Læg en kommentar