Glædelig weekend - ROCKPAPERDRESSES
Glædelig weekend
translations below by Camilla

Glædelig weekend venner!

Kan I holde varmen? Ej jeg hvor kun nødigt ude i går, for jøsses, det var koldt. Men altså hellere -2 grader og klar himmel end +5 og den tåge, vi har haft de sidste par uger. Og jeg så lige i går under TV-avisen, at vi får 7 grader i næste uge. Foråret kommer, venner, det er jo uundgåeligt. Og jeg er ved at få strikket min fødselsdag sammen! SÅ er det altså snart forår. Jeg skal nok tage jer omkring det, når jeg har fået detaljerne på plads.

Men! Glædelig weekend <3 Hvad har I af planer? Fik I skudt den hårdt igang i går? Eller tog I den med ro, som os? Vi havde ét mål for aftenen; at se X-Factor. Vi købte ind til tacos, chips med dip og så de der små vafler, som farmor altid havde til dessert. Dem man kommer flødeskum og syltetøj i. Kender I dem? Ekspedienten i Irma gloede og var ikke helt med, og jeg følte mig en generation for gammel, haha! Er det kun mig, der har fået dem (sammen med Vienettaen?).

Jeg synes, det har været en sej uge, både med den lange tur hjem fra New York, jetlag og i går en hel dags skydning med Santa Maria (hvorfor jeg heller ikke nåede at ønske jer rigtig god weekend i tide. Men bedre sent end aldrig!) Jeg var så træt i går, at jeg skulle ikke andet end at ligge med fødderne oppe og med hovedet på sofaen, slået helt fra.

I dag skal jeg til baby-tamtam, og i aften får Adam huset fuld af mænd og deres bøger – det er tid til bogklubben og denne gang hos os. Jeg fortrækker mig til soveværelset, hvor jeg vil få middag serveret (eller, jeg kan hente den selv ude i køkkenet), og så har jeg tænkt mig at sætte de sidste prikker og streger i min New York-guide – hvad giver I mig! Den kommer – i næste uge.

Om I skal slappe, feste, danse, sove igennem, se film – nyd det! Og savner I lidt inspiration? Værsgo’:

  • Hvis man er glad for den danske sangskat, så SKAL I tage forbi DOKK1 i Aarhus i dag, for de kører et halvmaraton i sangklassikere det meste af dagen (med start klokken 12.00) under “Live fra Højskolesangbogen” (som kan opleves på DR K blandt andet for os, der ikke er i nærheden).
  • Jokeren spiller på Sigurdsgade, og han har taget alle de gamle hits med helt tilbage fra Den Gale Pose-tiden (find billetter HER).
  • Hvis I synes vegetarmad er spændende men et lidt uoverskuligt projekt at kaste sig ud, så er der faktisk Veggie Week a la Copenhagen Dining Week, hvor man kan købe billetter til gode restauranter – med fokus på vegetariske menuer. Det er da en glimrende måde at få ny inspiration og måske et par fifs under bæltet!
  • YES! Byens bedste festival er tilbage – det er tid til CPH DOX! Et hav af fortryllende, fantastiske fortællinger fra alle kanter af verden (kan anbefale jer Southern Belle).

Pas godt på jer selv – og hinanden!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

Happy weekend, friends!

Are you staying warm? Ugh, I only ventured outside yesterday when I really had to – it was that cold. But, you know, rather -2 degrees and clear skies than +5 and the fog that’s been hanging over us for the past couple of weeks. And, yesterday, they said on the news that we’ll be getting 7 degrees next week. Spring is coming, friends, it is inevitable. And I’ve planned my birthday! THAT means spring is coming soon. I’ll take you around it once all the details are sorted.

But! Happy weekend <3 What are you up to? Did you start off vivaciously last night? Or, did you take it easy, like we did? We had onegoal for the night; to watch X-Factor. We’d stocked up on taco ingredients, crisps with dip and also those small granny waffles. The ones you fill with whipped cream and jam. Familiar with those? The sales assistant in Irma stared at us and didn’t quite get it, and I felt one generation too old, haha! Am I the only one who always had them for dessert at my granny’s house (along with the Vienetta?). 

It’s been a tough week, what with the long return leg from New York, jetlag and, yesterday, an entire day of shooting with Santa Maria (why I didn’t get to wish you a good weekend in time. But better late than never!). I was so tired yesterday that all I could do was put my feet up and rest my head on the sofa, completely knocked out.

Today, I’m going to a baby-thingy, and tonight, Adam’s reading club is meeting at our house. I’ll retire to the bedroom, where my dinner will be served (or, I’ll have to fetch it from the kitchen), and then I’m planning to add the final touches to my New York guide. What have you! It’s coming – next week.

Whether you’re chilling, partying, dancing, sleeping in or watching films – enjoy! In case you miss a bit of inspiration? Here you go:

  • If you’re into our Danish treasury of songs, you HAVE to stop by DOKK1 in Aarhus today, as they’re doing a half-marathon in song classics for most of the day (starting at noon), under ‘Live from Højskolesangbogen’(which can be experienced on DR-K, among other places, for those of us, who aren’t in that part of the country).
  • The Danish musician Jokeren has a gig at Sigurdsgade, going through his entire back catalogue, all the way back to the Den Gale Pose days (find tickets HERE).
  • If you think vegetarian food is exciting but a tad overwhelming to cook yourself, it’s actually Veggie Week a la Copenhagen Dining Week, where you can purchase tickets for good restaurants – with a vegetarian focus. Now, that’s an excellent way of picking up some inspiration and tips! 
  • YES! The best festival in town is back – it’s time for CPH DOX! A plethora of enchanting, fantastic tales from all over the world (Southern Belle is highly recommendable).

Take good care of yourselves – and each other!

8 kommentarer
  1. Åh! Kræmmerhuse kaldte vi dem!😀 Flashback til sommerhuset på Mols med mormor og morfar 🍓 God weekend, altid dejligt at læse med 😘 Her står den netop på fællessang på Dokk1 👍

  2. Juhuuu, jeg glæder mig sådan til den NYC guide!
    Jeg rejser på onsdag, og dine billeder har bare gjort at jeg glæder mig endnu mere 🗽

  3. Søde Cathrine, hvor ser du skøn ud på det her billede. Når dit smil når dine øjne, er du altså helt fortryllende 😊 (Ja, jeg er stadig gift – med en mand 😂)
    Rigtig god weekend til jer!

  4. Ej, det hårbånd der. Ved du tilfældigvis om de snart begynder at sælge det? Jeg har kigget på producentens hjemmeside relativt ofte siden du for første gang postede et billede med det.

    – og god weekend til jer! Jeg hygger mig altid gevaldigt med at læse dine weekend-indlæg!

  5. Vafler <3 Dem har jeg også spist mange af hos min farmor (hvis der ikke var Vienetta på menuen). Og også med flødeskum og syltetøj. Hun serverede dem, stående i en skål med sukker. Så smart, jo. I dag bruger min mor dem ofte til børnebørnene, de synes det er så sødt med en dukkevaffel. Vi voksne spiser bare to 😉

  6. Perfekt timing med NYC-guide! Vi rejser afsted 1. april og har 10 dage derovre til at trave byen tynd og ikke mindst drikke masser af lækker kaffe og spise vidunderlig mad. Godt nok i selskab med en knap 1-årig, men det skal nok blive en fantastisk ferie.

  7. Glæder mig til din NY guide, for jeg er så heldig, at min kæreste spontant har inviteret på 6 dage dertil om kun to uger fra nu. Min første gang i NY og jeg glæder mig helt åndssvagt 🙂

  8. Jeg husker godt de der kræmmerhuse! Jeg ville nu hellere have is i *G*
    Min weekend byder – og har budt på – en tur i frisørstolen for en tiltrængt klipning, pigebrunch, en date og et par lange gåture i skoven.
    God søndag!

Læg en kommentar