Guide to NYC: Food, coffee, drinks + treats - ROCKPAPERDRESSES
Guide to NYC: Food, coffee, drinks + treats

Jeg har arbejdet det meste af søndagen på det her indlæg, for jeg fornemmede ligesom presset fra jer, haha! I er VIRKELIG mange, der plaget og plaget om, at jeg skyndte mig. Der må være nogle påsketure i vente for nogle af jer? I al fald, for at gøre jer glade, så udkommer det her indlæg nu og mit hverdagsglimt senere eller i morgen, det håber jeg går for de fleste.

Så by popular demand! Lad os smutte tilbage til New York. New York, New York <3 Hotellet er på plads, telefonen er tanket op med 4G (eller LTE som det er i USA) – nu skal I ud og spise. Og I skal spise godt! Det er det allervigtigste på hele turen, god mad. Hvem gider dårlig mad? Nobody! Jeg bliver helt sur, hvis jeg får dårlig mad, og det slipper jeg heldigvis for med grundig, grundig research. Selvfølgelig er alt ikke top-top-top, men vi fik hånden på hjertet ikke et eneste dårligt måltid i NYC. Hverken på den ene eller anden tur! Så jeg vil vove at påstå, at med denne liste er I rimelig godt sikrede.

Der er både masser af kaffebarer, morgenmadssteder, lidt til den søde tand osv. osv. I er vist dækket ind – bon appetit! Og god påskeferie <3

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

RESERVATIONS OR NOT?

Det er en rigtig, rigtig god idé at booke bord på forhånd de steder, man rigtig gerne vil hen. Det er både til morgenmad, frokost og aftensmad. Steder som Buddakan, Tao osv. bliver fully booked i weekenden. Jo tidligere du booker, jo bedre – og man kan sagtens afbestille. Mange morgenmadsteder kan man dog ikke booke, og der handler det om at møde op i tidligt og slå sovsyverne.

WE ATE

breakfast

SWEET CHICK (178 Ludlow St)

Hvis du er til stor amerikanermorgenmad på den sydstatslige måde, så er det her, du skal indfinde dig. Det er vafler med kylling, mac’n’cheese, bacon og greasiness. Den ligger tæt på Ludlow Hotel i øvrigt.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

GOTAN (ligger flere steder, fx 258 Wythe Av i Brooklyn)

Ret fint sted som laver super sund og lækker mad, efter tip fra Alona. Du kan få supper, sandwiches, bowls og morgenmad. Har du brug for en afveksling i pommes frites-raten, så må du på Gotan – det er i øvrigt SUPER instaværdig mad, haha!

FIVE LEAVES (18 Bedford Ave, Brooklyn)

Klassiker i Brooklyn og stadig meget populær! Vi var der også på vores første tur tilbage i 2012, så det siger lidt. Jeg mener, at Heath Ledger skød penge i stedet i sin tid, så I kan godt fornemme det er et ældre sted. Deres klassiker er pandekager (som i øvrigt er en kæmpe portion, så en god deler), og så laver de en god turmeric latte!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

^^^BUTCHER’S DAUGHTER (19 Kenmare St)

Et ægte LA-sted (findes selvfølgelig også i LA). 100 % plantebaseret mad og virkelig, virkelig busy. Kvaliteten er ærligt talt lidt so-so og servicen ligeså, men der er sunde muligheder på menuen, og det er virkelig rart i en by man hurtigt lever af gode burgere og pizza. Deres juices er rigtig gode!

DUDLEY’S (85 Orchard St)

Meget hyggelig og lokal café tæt på Ludlow, som bliver helt pakket i brunch-timerne. Maden er sådan rimelig standard, måske lidt over, men det er nemt og der er noget for enhver smag! Og så ligger den altså i et herligt område med masser af små butikker!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

^^^TWO HANDS CAFÉ (164 Mott St)

Et ægte Aussie-sted med açai-bowls og avocadomadder. Der bliver ret packed, så kom tidligt. Maden er lækker, i den sundere ende og så er viben meget uformel. Jeg kan anbefale deres bananabread!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

^^^DE MARIA (19 Kenmare St)

Min favorit, vi har været der så mange gange efter tip fra Frede! Sådan et dejligt og roligt sted og lige om hjørnet fra Mulberry st. osv. som er smadderhyggeligt. Jeg er vild med deres matcha og deres lille chiabowl. Viben er virkelig afslappet og stilen lidt mere nordisk i indretningen – så pænt!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New YorkRockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

^^^De Maria

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

RUSS & DAUGHTERS CAFÉ (127 Orchard St)

En klassiker! Både café og butik og så laver de også mad til det jødiske museum (det er en jødisk café med 4. generation bag roret – faktisk ret fin historie bag, som I kan læse her). De laver faktisk både morgenmad, frokost og aftensmad, og der er jødiske hjerteretter som fx matzo ball soup på menuen og rigtig, rigtig meget fisk (sild er deres main)!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

lunch

OLD ROSE (113 Jane St.)

Restauranten der hører til The Jane Hotel, som er meget meget yndig, feminin og fyldt med marmor. Kæmpe instafavorit. Og det er altså ikke bare looks. De laver god mad! Både morgenmadserveringer, frokost og pizzaaaa!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

^^^NAKAMURA (172 Delancey St)

Et virkelig hyggeligt og lækkert lille ramen-sted, som hurtigt bliver proppet – men med god grund. Adam fik deres klassiker, og jeg gik for deres vegetariske – mega lækre begge to.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

EMILY (35 Downing Street)

Ret hyggeligt sted meget tæt på Venner-lejligheden. Og fænomenal pizza! Forbered dig på en lille smule kø og ventetid, men kom på listen og gå en lille tur på 30-45 minutter og kom tilbage til glascola og varm pizza, mmm… En rigtig lokal lille perle!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

^^^LA ESQUINA (114 Kenmare St)

Du kan enten sidde i deres lille seje diner (eller i hvert fald lige få et lille billede af den) eller gå om hjørnet og sidde inden for lidt mere komfortabelt. Meximaden er i fokus, og den er god! I kælderen har de i øvrigt en større restaurant, som er ret sej – stærke cocktails!

TACOMBI FLATIRON (30 W 24th St)

Både god til frokost og til aftensmad – og om aftenen bliver stemningen let, og vi følte vi gik lige før de dansede på gulvene. Her er det også tacos, der er the main jam, og så laver de kæmpe pitchers med margherita, hvis man er til det! Ikke for dyrt og fint sted at tage hen, hvis man er i fest humør!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

KAT’Z DELICATESSEN (205 E Houston St)

En klassiker! Forbered dig på kø og på megen lidt charme med nummersystem osv. Men skal du smage en ægte New York pastrami-sandwich, så er det altså bare her!  No doubt, og køen dertil holder hvad den lover i smag. Et sted der kan give meat lovers vandige øjne!

ROBERTA’S (261 Moore St, Brooklyn)

Eftersigende en af byens bedste pizzariaer! Og at kalde det et pizzaria er måske ikke helt fair, for stilen er meget mere hyggelig og fin, meget Brooklyn-agtig/industrielt. Pizzaerne er mere lig de europæisk end de amerikanske; tynde, sprøde og delikate.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

PRINCE STREET PIZZA (27 Prince St A)

Absolut ikke et sted, der ser ud af noget, men som I fornemmer på væggene derinde, så er det her lidt et legendarisk pizzaria (i sin mere klassiske og amerikanske forstand) – hvis altså ikke køen ude foran afslørede populariteten. Hvis du leder efter det gode slice-sted, så er det her! Og selv om der er kø, så går det ret hurtigt og du får frokost for under 8 dollars. De har to typer margherita (og alt muligt andet), og vi kan sige god for dem begge!

MOMOFUKU NOODLE BAR (171 1st Ave)

En del af David Changs madimperium, som bestemt er værd at dykke mere ned i. Men vi spiste frokost på nudelbaren, hvor jeg fik en lækker vegetar-nudelret, og Adam fik deres klassiske ramen. Ret lækkert og simpelt!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

dinner

COSME (35 E 21st St)

Upscale Mexican! I SKAL smage deres guacamole med urter – den er out of this world. Helt sikkert dyrere og mere fancy sted end de to førnævnte, men et af de steder kokke med interesse for det mexikanske køkken har på deres liste. Og de har også brunch!

TAO (findes uptown og downtown; bl.a. 92 9th Ave)

En klassiker! Og et genialt sted at tage hen, hvis man gerne vil videre i byen. Musikken er høj, drinksene stærke og maden god. Vi er i det asiatiske køkken, og konceptet er lidt share food; dumplings, forårsruller osv. Alt smager dejligt!

OKONOMI // YUJI RAMEN (159 Ainslie St.)

Mere ramen, hvis man er til det! Og de har i øvrigt også morgenmad, som skulle være glimrende! Det her er et af de rigtig gode ramen-steder, som er på vores liste, men som vi ikke nåede.

ALLEY 41 (136-45 41st Ave, Flushing)

Eftersigende en af de bedste kinesiske restauranter i New York! Adam har noteret den fra et af sine mange madprogrammer, som et sted af at besøge. Maden er i toppen, stedet intimt og næsten svært at finde – et besøg værd!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

^^^MAIOLINO (2 Lexington Ave)

Lidt en upscale waspy stil, men maden er altså rigtig god og betjeningen så rar. De laver italiensk mad, og jeg ærgrer mig stadig over, at jeg ikke havde plads til deres pasta, der så så god ud. Til gengæld delte vi lidt charcuteri og små salater, og det var virkelig lækkert. Især de der to salater, I kan se. Mums!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

WILDAIR (142 Orchard St)

Et af vores bedste måltider! Lille hyggelig restaurant med et godt vinkort, som ligeså godt kunne have ligget på Nørrebro eller Vesterbro i København. Stedet er uformelt, man får fornemmelsen af, at her kommer man med sine venner. Mega god mad og hyggeligt at sidde og dele en masse retter fra kortet. Betjeningen var super rar!

BUDDAKAN (75 9th Ave)

Også en klassiker! Har man set SATC-filmen, 1’eren, så genkender man stedet fra Carrie og Mr. Big rehearsal dinner dagen før dagen. Vanvittigt smuk og vild restaurant, mega pompøs – og til trods for mange år på bagen og en kæmpe hype, så holder maden stadig! Asiatisk køkken, næsten i top.

CAFÉ ALTRO PARADISO (234 Spring St)

Meget smukt sted! Forestil dig maden fra BÆST, italiensk, gode ingredienser, og så mere fine-dining-agtigt lagt på tallerkenen. Et lille og overskueligt menukort – vinkortet er noget større, men maden lækker. Og så har de også frokost og brunch!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

^^^EMPIRE DINER (210 10th Ave)

Har man set Alene Hjemme 2, så har man også set Kevin løbe forbi denne her klassiker og den er for nyligt blevet renoveret, så den er SÅ smuk! Maden er ret diner-agtigt; burgere, fritter, chicken wings men bare super lækkert. Desværre er priserne en smule høje, men det er et besøg værd for indretningen og stemningen. Tæt på Highlinen!

BLOSSOM (187 9th Av)

Hvis du leder efter en vegansk restaurant – så er det her. Virkelig lækker og pæn mad. Retterne kan få de fleste meat lovers til at kaste kærligheden på grøntsagerne. Og så er den tilmed økologisk!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

WE DRANK

coffee/tea

^^^CHA CHA MATCHA (der findes flere, fx 373 Broome St.)

For the hype! Hvis I gerne vil have matcha drinks (latte, cappucino, te og tusinde andre varianter), så må I må Cha Cha Matcha, der ligger flere steder i NYC. De har formået at gøre den dyre drink herhjemme til det samme som at gå på kaffebar derovre. Og læg så de mange matcha treats til, som de også laver. Fx deres croissant med matchacreme i midten.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

LITTLE COLLINS (667 Lexington Ave)

Meget fin lille kaffebar, der også kan servere en helt simpel morgenmad/frokost. Det bedste er dog at den ligger i et røvsygt kvarter, så er man kaffetrængende og ikke gider Starbucks, så er Little Collins bestemt et besøg værd!

VOYAGER ESPRESSO (110 William St)

Endnu et mega nørde-kaffe-sted – det ligner slet ikke en almindelig kaffebar, som vi kender dem. Stilen er super futuristisk – og vistnok inspireret af The Voyager, sendt op i rummet i 1970’erne (hence the name). Som de fleste andre kaffebarer, kan du også få en lille simpel bid mad til kaffen. Klart et besøg værd, er man kaffenørd.

STUMPTOWN (to steder, fx 18 W 29th St)

Ligger i bunden af ACE hotel – og tricket er ikke at bestille sin kaffe fra hotellet men selv gå ind på Stumptown, købe og drikke den i stedet. Den er virkelig lækker – og en del af en kaffekæde med styr på temperaturer, gennemløb osv.

BLACK FOX COFFEE (70 Pine St)

GODE COOKIES! Og selvfølgelig god kaffe – endnu en smart kaffebar, der har regnet den gode kaffe ud. Dem er der altså mange af i NYC, men vi havde da heller ikke forventet andet, vel?

ABRAÇO (81 E 7 th St)

Kaffe og kager på den lidt mindre mormor-agtige måde som på Maman. Her er stilen liiidt mere rock’n’roll, selv om de serverer lækre sweets ved siden af kaffen.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

^^^DAILY PROVISIONS (103 E 19th St)

En lille lækker café i et ellers temmelig kedeligt område, som vi faldt ved tilfældighed, lige om hjørnet fra ABC Carpet & Home. De laver en sindssygt lækker kop kaffe – men den helt store attraktion er deres cruller – en twisted donut, som er så blød og sød og lækker, så englene synger. Og man kan også sidde og få en simpel morgenmad!

MAMAN (211 W Broadway)

Cute lille café, der også har et pænt stort udvalg af kager og andet guf!

BLUESTONE LANE (55 Greenwich Ave)

Endnu et Aussie-inspireret sted – virkelig god kaffe og en kæmpe succes. Et sted man render efter, når det kommer til kaffe! OG så laver de pææææn morgenmad, igen simpelt men godt.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

^^^BLUE BOTTLE COFFEE (flere steder, fx 71 Clinton St)

SÅDAN en god kaffebar. De findes flere steder, og vi har også været forbi på vestkysten! De har også simpel morgenmadsservering i den sunde ende, men kaffen er the main drag klart.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

drinks

FAIRFAX (234 West 4th St.)

Stedet kan faktisk lidt af det hele – morgenmad, frokost osv. Men mange kommer her også for deres vinmenukort og drinks! Det gør de godt. Stilen er i øvrigt hjemlig og ret fin!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

BEAUTY & ESSEX (146 Essex St)

En ægte klub – der hvor vi holdt nytår. Det er lidt et poppet sted, men musikken noget man kan danse til! Og så er det sjovt at skulle gå igennem en pawn shop med skøre udstillinger for at komme ind på klubben – godt tænkt, for det skøre trækker folk til.

WHILE WE WERE YOUNG KITCHEN & COCKTAILS (183 W 10th St)

Cuuute sted! Mega insta-agtigt. Lyserød velour og marmor i lange baner. Som navnet antyder får man lidt af det hele her. Oplagt til en tøsetur til NYC. FLOTTE drinks i alle regnbuens farver.

BLUE NOTE JAZZ CLUB (131 W 3rd St)

Skal man have den ægte NYC-oplevelse, så skal man næsten høre jazz, ikke? Der er få ting mere NYC for mig end lidt sax og regnvejr. Det her sted er legendarisk, åbnet i 1981 og mange store stjerner har spillet her gennem tiden. En god idé er at tjekke deres hjemmeside og købe billetter, så I er sikret pladser.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

the extra (sweet) stuff

^^^SWEET CORNER BAKESHOP (535 Hudson St)

De laver ikke særlig god kaffe, men deres cookies med flydende chokolade inde i er pænt lækre – og hvis du er ude og kigge på Carries lejlighed eller Rachel/Ross & Co’s, så er det her i nærheden!

LEVAIN BAKERY (167 W 74th St)

Stemmer siger, at det her er New Yorks bedste cookies – og jeg har dem stadig tilgode. De må dog være øverst, øverst på listen til næste gang. De ser alt for vilde ud! For de cookie-hungrende er den vist et must!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

^^^DOUGHNUT PLANT (379 Grand St)

Et af de bedste dougnut steder, og nogle af dem er virkelig, virkelig beskidte, haha! Det var Anne, der tippede mig, og jeg kan kun anbefale et besøg. Jeg er mest til den klassiske glazed, men jeg prøvede også red velvet og gulerodskage-versionen med creme cheese inde i dejen!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

ICE & VICE (221 E Broadway)

Nu kommer vi til de skøre is. Denne her først! Og siden vi er i USA, så skal det også være vildt og voldsomt – og det er det virkelig! Flotte, lækre, overdådige insta-agtige is med alt for megen og lækker topping på! Go, go, go!

Rockpaperdresses, Taiyaki ice cream NYC, Cathrine Widunok Wichmand

^^TAIYAKI NYC (119 Baxter St)

I Chinatown kan man få endnu flere skøre is! Et af mine mere likede billeder forestiller netop en enhjørning. Iskunst i høj klasse, haha! Og hey, den smager dejligt! Det er et lille bitte sted et ret kedeligt sted, men isen – både insta- og mavevenlig!

EILEEN’S SPECIAL CHEESECAKE (17 Cleveland Pl)

Hvis du skal smage den amerikanske klassiker, så skal det være her! Der er ikke specielt hyggeligt at sidde og det virker mest som et sted man tager kagen med fra, men den skulle være himmelsk. Køb et (eller to) stykke(r) og find en bænk i den lillebitte mikropark lige overfor.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, New York

 

15 kommentarer
    1. Den er fra H&M Studio, men en gammel kollektion. Købte den på web, mens jeg var på bryllupsrejse på Bali i 2016, ha! KH

  1. Så mange gode steder! Du har jo nærmest covered the hele 😀 Jeg kan tilføje min yndlingsrestaurant i Chinatown, der dog langt fra er særlig instavenligt – men maden….. Prøv især deres scallion pancakes og soup dumplings. Stedet hedder Green Bo Deluxe. Derudover åbner min kæreste en brooklyn/københavn-café i Bedstuy om et par måneder – http://www.instagram.com/skalbk

  2. Hej Cathrine! Dejligt indlæg 🙂 Det virker dog som om nogle af billederne mangler – der er i hvert fald flere tekststykker, hvor du henviser til noget man kan se på et foto, men hvor der ikke er et foto. Kan det være noget fra min side af – har fx adblock på, nogle gange forsvinder der vist nogle ting pga. det, men kan ikke lige se, hvorfor det skulle være årsagen her.

    1. Hm… Altså, jeg kan ikke lige se, hvorfor adblock skulle blokere et billede… Det er lidt svært for mig at spotte, hvad der kan mangle, for indlægget har sygt mange billeder i min ende. Kan du nævne hvad jeg refererer til, så vil jeg prøve at regne ud, hvad der mangler af billeder 😄 KH

  3. Perfekt med sådan en guide, da jeg skal til New York 4 maj 😀 – hvis jeg ikke skal strejke 😏

    1. Åh hvordan fungerer det Bodil, må du ikke rejse, hvis strejken udbryder? Jeg håber sådan, at der findes en løsning til glæde for alle! KH

  4. Endnu en helt vildt fin og brugbar guide! TAK
    Jeg tager selv dertil i maj – igen igen – og det er for fedt med nogle andre øjne på byen og nye steder at opleve. Jeg kan også anbefale Juice Generation tæt på Columbus Circle – og så er de små cupcakes fra Baked by Melissa bare skønne!
    Og hey, sikke nogle smukke og stemningsbilleder du tager – så inspirerende altså

  5. Gud.. Jeg var sikker på, at enhjørningeisen var et mobilcover, og at du tog billedet af dig selv og coveret ind i et spejl, haha. Der finders så mange crazy covers ude i den moderne verden. Og is, åbenbart. God påske<3

  6. Dejlig guide! Får helt lyst til at tage tilbage bare for at spise haps haps 😋😋 vil blot lige nævne i forbindelse med al din henvisning til kaffe mm. at I måske skulle overveje en smuttur til Dublin – der er så mange hyggelige finurlige drop ins til kaffe og mad mm. og byen er nu også meget hyggelig i sig selv 😍

  7. Hej Cathrine. Jeg håber sådan, at du når at have tredje del af NY-guiden klar snarest, da jeg skal afsted om bare en uge (jeg glæder mig SÅ meget!) og kunne godt bruge nogle tips. Jeg har været afsted før og har derefter set alle turiststederne. Denne gang skal jeg også alene afsted, så jeg håber, du vil dele ud af de steder, du besøgte på jeres seneste tur, hvor du havde nogle alenedage også 🙂

    1. Uh den sidste tredje del når jeg ikke inden du rejser – jeg rejser nemlig selv tirsdag og er pænt presset over at flytte, pakke osv. inden 😅 Men den sidste del var også kun shopping, så det ved jeg ikke, hvor relevant er? De første to guides er ude! Mega god tur – også alene. Det bliver så skønt! KH

Læg en kommentar