OOTD: Pink suit + pregnancy status

rockpaperdresses, OOTD, Pink Suit & Other Stories,

rockpaperdresses, OOTD, Pink Suit & Other Stories,

Jeg fandt det her lille og lidt gamle outfit på skrivebordet forleden (det virtuelle selvfølgelig), og selv om jeg har delt et par billeder på insta, så er det jo pink onsdag, og jeg tænker, at det fine suit fortjener en omgang til! Det er jo bare så pænt og et af mine bedre køb!

Jeg fik SÅ mange komplimenter for det under modeugen, hvor de her billeder er skudt. Jeg blev sågar (næsten) kendt – i hvert fald i Holland, hvis I husker det her lille – ja hvad hedder det digitalt, altså et avisudklip? Er det bare et screendump? Gud det lyder slet ikke så analogt og romantisk jo. Hvad skal man så fylde i sin scrapbog? Screendumps??

Men som I også kan se på mine benser, så kørte jeg jo modeugen rimelig uelegant og lidt vel praktisk. Emily og jeg var partners in crime, og vi cyklede København flad. I styrtregn og snevejr, vel at mærke. Så gad man godt, man var en upscale, smart modeblogger/instapige, der blev kørt rundt i en læderbetrukken Mercedes. Som dyre damer. Den har vi lige et lille halvt år at arbejde på til næste sæsons moderæs, hehe… Hvem kender nogen, der kender nogen?

Vi kender jo faktisk selv nogen, for Emilys mor var så elskværdig at tilbyde at køre os rundt i sin lille Kia, tror jeg det var, en halv dag. Det er sgu da en modeuge, man kan forholde sig til (næsten). Det var faktisk ret så hyggeligt og helt okay med mig – jeg behøver ikke læderbetrækket men taget over hovedet kan nu noget, så man ikke kommer hverken våd eller svedt (kan vel komme ud på et) frem til et event, man i forvejen føler sig lidt fremmedgjort og ængstelig til.

Så sættet, trods regndråber på knæene, fortjener en omgang til på sådan en dag som i dag, helt ærligt. Selv om det er ret specielt eller markant, så har jeg faktisk brugt det ved flere lejligheder. GOD investering at købe et lyserødt suit, ha!

reklamelinks: trousers + blazer & OTHER STORIES jacket GESTUZ shirt BEIGE SHOP sneakers NIKE socks BECK SÖNDERGAARD bag ADAX fotos JULIE BJARNHOFF

rockpaperdresses, OOTD, Pink Suit & Other Stories,

Og så kan jeg fornemme, at det er på tide med en lille ferti-status, eller hvad man kan kalde det. For nu er det kommet mig for øre, at flere af mine veninder bliver udspurgt, om jeg er gravid, “for hun ser bare så glad ud” (men – det er jo sådan jeg altid ser ud? Jeg er jo glad – i hvert fald 90 % af tiden, IRL og på billeder).

Og ligeså rørt jeg bliver over alle de hep, jeg får hele vejen rundt – det er næsten som om folk hepper ligeså meget på min livmoder, som de gør på X-Factor-kandidaterne fredag aften. Kunne man stemme på den i DR-appen, “… Eller skriv LIV for Livmoder og send den til 1212’eren, det koster en krone plus almindelig sms-takst”, så havde jeg undgået farezonen til evig tid. Det er jeg sikker på. Men ligeså rørt, jeg bliver af hep og krydsede fingre, ligeså grænseoverskridende er det også at høre, at mine nære venner bliver udspurgt til netop min livmoders status – endda af folk jeg kender mere eller mindre perifert. Hvad skal de svare? Hvad regner man som udspørger med af svar? Godt gættet? Flot detektivarbejde?

Jeg forstår heppen – for fa’en, jeg ELSKER heppen. Men jeg elsker også tanken om, at man må dele sine sorger og glæder – når man selv bestemmer, at tid er.

Jeg synes, det er utidigt, faktisk lidt uhøfligt at spørge. 1) Måske er man gravid – men vil selv gerne have lov at bestemme tidspunkt for afsløring – sådan er det med de fleste store begivenheder i ens liv. Vi vil selv gerne bestemme hvordan, hvor og hvornår og til hvem, vi deler. 2) Måske bærer man på en sorg, som man endnu ikke helt er klar til at dele, og at blive spurgt så direkte, gennem venner eller til en selv – det ripper blot op i sorgen. Selv om det er velmenende og fyldt med håb fra spørgeren.

Jeg har skrevet om det en del gange efterhånden; i udgangspunktet er intet nyt dårligt nyt, når man er i behandling. Og ellers kan man jo også bare have brug for at holde lidt igen. Jeg har i min helingsproces gennem efteråret og vinteren også haft behov for ikke give det helt ligeså meget plads på bloggen som før, simpelthen fordi det er så hårdt konstant at skulle forholde sig til sin store sorg. At søbe rundt i et væskende sorg. Jeg havde i min egen heling brug for tid fra det, der gjorde ondt.

Jeg ved det godt. Det er jo lidt sidegevinsten, om man vil, når man deler – folk venter også i spænding. Jeg ved det. Det tager jeg med – men jeg gentager; Don’t ask, be surprised. Man må ikke spørge folk direkte, om de er gravide – og man må heller ikke udspørge de nærmeste. Det er hverken høfligt eller rart. Historier kommer op til overfladen til rette tid i rette tempo, hvis fortælleren har lyst. Både de gode – og de dårlige.

GLÆDELIG PINK OG POWERFULL ONSDAG!

rockpaperdresses, OOTD, Pink Suit & Other Stories,

rockpaperdresses, OOTD, Pink Suit & Other Stories,

rockpaperdresses, OOTD, Pink Suit & Other Stories,

rockpaperdresses, OOTD, Pink Suit & Other Stories,

rockpaperdresses, OOTD, Pink Suit & Other Stories,

123 kommentarer
  1. Godt skrevet!
    Jeg har ved et tilfælde opdaget, at et familiemedlem er gravid. Jeg havde mest lyst til at råbe tillykke og kramme med det samme, jeg så hende. MEN jeg holder altså pænt min mund, indtil de selv annoncerer noget. Der er jo også en grund til, at mange vælger at vente de tre måneder.
    Med min anden graviditet kunne det ses meget tidligt, og vi blev nødt til at indrømme det før, vi egentlig ville. Det var ikke specielt behageligt, især eftersom det kun var et par måneder efter en spontan abort. Det havde været rart nok, hvis folk bare havde holdt deres gætterier for dem selv. De skulle jo nok have fået det at vide tids nok. Så er det altså meget bedre at høre “Vi tænkte det nok!”, når man ER klar til at dele.

    1. Præcis – folk skal jo nok få det at vide, der kommer trods alt en rimelig tung bevisbyrde, haha! Sejt, du holdte det for dig selv, Merete <3 KH

  2. Åh, jeg græmmer mig over at folk ikke har lidt mere situationsfornemmelse! Altså! Det rager absolut ingen! Vi håber alle sammen for dig hele tiden og hepper og tror – men kan virkelig godt forstå det bliver lidt pres! Du klarer det sejt ❤️

  3. Dét der er bare et power-suit! Så smukt, jeg er vild med det 🙂

    Kan sagtens forstå det, du skriver om graviditeten. Det er ikke fedt at høre, at folk går og spekulerer bag om ryggen på én. Også en lidt mærkelig situation at sætte dine veninder i, tænker jeg? Men i sidste ende kommer det hele nok ned til, at folk ikke ved bedre. Hvis de ikke selv har prøvet at være i behandling – eller at være nygravid for den sags skyld – så ved de heller ikke, hvad det er for nogle følelser, man går rundt med. Jeg hørte forresten en virkelig god podcast for nylig, men du kender den sikkert også. Den hedder IVFML og handler om et amerikansk par (hun er ansat hos Huffington Post og han er screenwriter mener jeg) som har lavet en podcast ud af deres fertilitetsbehandling. De fortæller deres historie enormt godt, den er både oplysende, underholdende og en smule sørgelig. Kan virkelig anbefales hvis du kunne have lyst til at høre lidt med hos et andet par også 🙂

    1. Jeg tror faktisk også, det er det, der er så ubehageligt – at folk taler om en bag ens ryg. Ligegyldigt emne. Jeg må finde den podcast og glæde mig til at høre, TAK Sofie <3 KH

    2. Tak for podcasttip, det er virkelig et fint podcast 🙂
      Og knus til dig Cathrine! Jeg synes, det er så fedt, at du lige mindede verden om, at man skal have lov til at dele i sit eget tempo!

  4. Jeg synes det er så spot on ift. hele gravid/ikke-gravid snakken. Vi var til familieweekend med min mands familie og der var Så mange indikatorer på, at hans kusine er gravid. Der blev lidt i smug drukket alkoholfri øl, der blev lidt i smug spurgt fra søsteren, hvordan har du det? Faren, der fik sagt lidt for højt, da hun gik med vores klapvogn, “nå øver du dig” – men hendes blik, da faren sagde dette, sagde ALT! Det var ikke noget, hun syntes om. Jeg talte med min mand om det, og vi havde naturligvis lyst til at spørge, MEN som du selv siger, de skal tids nok fortælle det, når de er klar. <3 Og jeg synes egentlig ikke engang, man kan tillade sig at sige: HAH vi vidste det bare – for man går og tror man er så god til at skjule det! Men i stedet bare sige, hvor er det fantastisk, kæmpe stort tillykke.

    Rigtig god dag,

    1. Åh nej jeg græmmer mig helt over sådan en far-kommentar altså… Det er jo det – der kommer jo en rimelig tydelig bevisbyrde ved lejlighed, haha! Det kommer – hvis alt går vel <3 KH

  5. Jeg er 17 uger henne, og er først begyndt at fortælle de allernærmeste det i uge 13. Og det er der altså en grund til! Så egentligt har man bare at lade nyheden falde på folks egne præmisser. I min ugentlige madklub har vi gennem flere år haft et princip om, at det ikke at drikke rødvin må afstedkomme lige præcis nul kommentarer. Så kan man spekulere alt, man lyster, men bøtte det holder man altså;) Og ja, du ser glad ud, men det er da bare dejligt – gravid eller ej:) Hvis man kan køre fertilitetsbehandling og være bare nogenlunde menneske imens, så er det min overbevisning, at man kan langt det meste her i livet. Som par og som individ. God vind!

    1. Men hvor er det bare dejligt, stort til lykke J <3 Det glæder mig! Og sejt at sætte regler. Der kan jo altså være ret mange grunde til manglende alkoholindtag - graviditet, behandling, høj træningskurve, eller simpelthen bare fordi. Bare fordi man gerne vil skrue ned eller ikke har lyst til! Tak <3 KH

  6. TAK! Jeg er lige blevet ‘dumpet’ af en veninde pga det. Bad hende om hun ikke ville lade være a spørge hver gang. Hun havde mere travlt med at spørge, hvordan det gik med det ‘projekt’ end at spørge, hvordan JEG havde det. Hun ville jo vise, at hun interesserede sig for mig og ville spørge for ikke at virke ligeglad. Men jeg har ikke brug for at blive konfronteret med, om vi prøver, og om det er lykkes HELE TIDEN. Jeg er omgivet af folk der bliver gravide og er såååå træt af at se og høre om andres (men det holder jeg for mig selv) Vil ikke ødelægge deres glæde. For jeg ved endnu ikke, om vi har problemer med at få børn. Men der er i hvert fald ikke sket noget endnu på den front. Har prøvet on/off i et lille år. Jeg skal nok sige til.
    Så jeg sagde fra. Bad hende om ikke at spørge hver gang. Hun blev vildt sur. Jeg skulle ikke opdrage på hende. Så aflyste hun en dag. Og forleden opdagede jeg, at hun har slettet mig på Facebook. Ti års venskab. Jeg synes, det er så vildt.

    1. Hvor er det en vild reaktion at smide et venskab over bord for det! Man kan blive ked af/stødt over, når man får at vide, at man gør noget, som overtræder andres grænser, for man gør det som regel ikke for at gøre andre kede af det. Men samtidig må man da gribe i egen barm, når man får det at vide, tage det til sig, og til sidst er man nok godt klar over, at man har været lidt “for meget”.
      Hvor er det godt, du sagde fra. Også selvom det så skal betyde et mistet venskab.

    2. Ej. Det lyder absurd på alle måder. Selvfølgelig har du ret til at sætte grænser for ting, der vedrører dig, og godt for dig, at du gjorde det!
      Det der med at droppe veninder fra den ene dag til den anden forekommer mig i øvrigt så vildt, og jeg har selv prøvet at blive droppet uden nogen tydelig årsag. Der bør da være en virkelig god grund til det, hvis man laver sådan et “clean cut”. Ellers kan man i det mindste fortælle, hvorfor man ønsker at stoppe venskabet.

    3. Men så kommer hendes spørgsmål jo også fra et tydeligt egoistisk point of view, hvor det for hende handler om hende selv. At ville vise, hun er en god ven, at hun gør det rigtige osv -i stedet for at lytte til dig, der faktisk siger fra.
      Jeg får selvfølgelig også rigtig mange soørgsmål til, hvordan behandlingen foregår, og der er jeg faktisk blevet ret god til at sætte mine grænser. Jeg skylder ikke nogen svar – så jeg siger “det har jeg ikke lyst til at tale om i dag”, og alle respekterer det. Din veninde lyder ikke til at være værd at samle på, så hendes tab. Men godt nok en voldsom konfrontation med larmende stilhed på den måde. Wauw… Masser af tanker til dig <3 KH

  7. Du skriver det simpelthen så fint! Både det gode og det mindre gode skal nok blive delt, når det skal deles. Jeg melder mig i heppekoret!

    1. Vi skal altså få bugt med det! Det er jo ikke kun mig, der oplever. Alt for mange kvinder bliver spurgt til deres livmoder- og æggestokkestatus. Det er ikke i orden 😅 KH

  8. Du er så sej, C!
    Vil bare lige sige at du også skal huske at nyde tiden hvor I kun er jer to.
    Jeg er selv lige startet på arbejde efter endt barsel. Baby M er 11 mdr gammel. Og pt drømmer jeg ofte væk til livet før barn. Jeg er træt helt ind i knoglerne fordi jeg har trukket en natteravn (har ikke fået 2 sammenhængende timer de sidste 2,5 uge), jeg har rejsekuller, savner spontanitet og savner det lidt mere glamourøse liv inden leverpostejs-hamsterhjulet.
    Min pointe er, at et liv uden barn er altså meget dejligt.

      1. Hej Emilie
        Tak for reminder! Det er noteret. Det er et minefelt at navigere rundt i – derfor godt at vi kan hjælpe hinanden til at blive bedre i samtalen.

        Og undskyld C, håber ikke du misforstod.

        God dag til alle.

    1. Tak Emilie <3

      Jeg ved også, det kommer fra et kærligt sted, men for alle dem der bare ønsker sig et barn, så vil vi tage søvnløse nætter og ingen kærestetid anyday over usikkerhed, ægudtagniner og håbløshed <3 Selv om jeg forstår din mening <3 KH

      1. – og så kan behandling faktisk også give søvnløse nætter. Måske ikke i samme grad.. men det er altså heller ikke uproblematisk 🙂 Sov godt Tanja ! Det har vi alle sammen fortjent ❤️

    2. Tanja, det kan godt være, at din kommentar er ment som en hjælp og trøst, men når alt i verden man ønsker sig er et barn, som man har svært ved at få, så virker det næsten nedladende forkælet at brokke sig over sin situation over for en barnløs. Sorry, men jeg blev nødt til at skrive det, selvom jeg ved, at det kommer fra et godt sted.

    3. Tanja, hold nu op – sikke en livsvisdom, du byder ind med her. Er det hårdt at have børn? Hvilken øjenåbner!

      Tanja, sæt dig ned. Det er ikke et minefelt – det er faktisk rigtigt nemt. Du må i øvrigt gerne være træt og drømme om en anden tilværelse, men fortæl din kæreste eller veninde det i stedet. Med mindre veninden slås med barnløshed, så lad venligst vær.

      1. Av av – Anne og Cecilie – der er ikke meget love dér. Alle kan begå “fejl” også på et trykt indlæg til en blog. Vær lige lidt overbærende! Det kan komme fra så mange steder. Og det kan være så overvældende at få et barn – eller børn – at man OGSÅ bliver helt opslugt af sin egen undergang i det overvældende livsskifte det er. Så får man måske ikke lige tænkt sig om. Kan den overbærenhed der skal vises over for den barnløs ikke også godt strække sig til den nybagte mor, der er ved at drukne i baby? Lad os alle være søde ved hinanden!

        1. Jeg øver mig på overbærenhed, men ærlig talt, så blev jeg simpelthen så harm over den kommentar, at det var svært. Jeg synes på den anden side bare også, at man gerne må påtale den der lidt ugennemtænkte og sårende bedrevidenhed, der er så almindelig (og som naturligvis altid udspringer af noget velmenende) men som sjældent stikker længere ud end til egen næsetip. Men jo Camilla 🙂 Du har selvfølgelig ret – vi skal være søde ved hinanden.

        2. Hvorfor SKAL der efterhånden være “love” overalt? Jeg er simpelthen SÅ træt af at man efterhånden ikke kan påtale dårlig opførsel, fordi uha, alt skal jo være love og positive tanker. Men nej, det skal det ikke. Det er sgu i orden at sige fra og sige at noget ikke er i orden uden at blive dunket i hovedet med at man ikke ligefrem spreder “love”. Og Tanjas kommentar var sgu ikke i orden. Måske hun er fast læser og kender til Cathrines kamp for at få et barn, måske ikke. Men det fremgår altså tydeligt af indlægget – som Tanja jo tydeligvis har læst – at Cathrine er i fertilitetsbehandling og at det kan gøre voldsomt ondt. Hvorfor synes man så det er i orden at skrive sådan? Jeg synes sgu det er fint at der bliver sagt fra. Nogle gange må folk altså også lige tænke sig om to gange. Og havde man gjort det, så kunne man nok godt lige se at det ikke er det mest empatiske i verden at skrive sådan. Det ER i orden at påtale dårlig opførsel og når der er noget man ikke vil finde sig i!

          1. Marie, du spørger, hvorfor der altid skal være love? Det skal der, fordi den måde du går til angreb på kan være lige så sårende for en person, som du føler dig såret af manglende omtanke.

            Hvorfor såre for at bevise en pointe? Det er aldrig den bedste vej.

            Gode råd kan være klodsede, når man ikke har stået i modtagerens sted, men det gør dem ikke mindre oprigtige. Jeg synes, du kan lære rigtig meget af Cathrines tilgang til respons på den slags. Det her område ER et minefelt! Fx kan jeg se, at mange af dem, som kommer med egne erfaringer, ønsker tingene gjort helt anderledes, end jeg selv havde brug for, da jeg var i behandling. Folk er forskellige, og folk har forskellige udgangspunkter for, hvad et godt råd er. Det vigtigste er, at man tager ved lære, når man går over stregen, og så synes jeg altså ikke det er nødvendigt at blive ved med at slå vedkommende oveni hovedet med tanketorsken bagefter.

          2. Helle, jeg synes du skal læse mit indlæg igen. Jeg er ikke ude på at såre Tanja, men ved du hvad? Man må godt påtale dårlig opførsel og kalde en spade for en spade. Det er faktisk bare det jeg skriver, Og Tanjas indlæg var uempatisk. Er det sårende at skrive sådan? Hvis du synes det er sårende, jamen så er det sådan det er. Men vi skal ikke pakke alt ind i love. Det er i orden at sige fra.

            Og du skriver at JEG kunne lære noget. Men dit indlæg er sådan set lige så nedladende og bedrevidende som du åbenbart mener at mit er.

          3. Hej Marie,

            Jeg synes bestemt godt man må påpege når nogen træder ved siden af og skriver noget dumt. For Tanjas kommentar var ikke særlig heldig 🙂 Men man kan godt gøre det på en pæn måde.

            At skrive: Tanja, hold nu op – sikke en livsvisdom, du byder ind med her. Er det hårdt at have børn? Hvilken øjenåbner! synes jeg virkelig er flabet og på samme niveau som Tanjas egen kommentar.

            Se i stedet på Cecilies kommentar – hun har skrevet på en pæn(ere) måde at Tanjas kommentar måske ikke var den smarteste at komme med. Så selvfølgelig er det i orden at påtale dårlig opførsel – men man kan altså godt gøre det på en pænere måde end Anne gør.

          4. Kære jer,

            hvor er jeg bare flov og ærgerlig over den her drejning. Alle har ret – man skal kunne påpege tarvelige kommentarer – min egen inklusive, men man skal også opføre sig ordentligt. Jeg bøjer mig og siger hermed undskyld. Jeg hader selv, når tonen er grim i online diskussioner. Jeg holder fast i at Tanjas kommentar – hvor velmenene den end var – var super upassende, og den gjorde mig både vred og ked af det – også af personlige årsager. Men jeg indrømmer også ganske frivilligt at min egen kommentar fremstår totalt flabet og streng – det er så farligt at kommentere online bag tastaturet, for her er der ingen der kender min facon, og man kan ikke se ansigtsudtryk eller tonelejde – og jeg er nok bare en temmelig ironisk anlagt person. Og så var jeg tilmed harm. Så undskyld for det, Tanja – og andre der måtte føle sig trådt over tæerne 🙂

            Hilsen Anne

          5. Hej igen Marie. Beklager virkelig. Jeg blandede din kommentar sammen med Annes, jeg var nok lidt træt i går og troede at din kommentar var svar på tiltale af Annes tidligere kommentar.

            Jeg kan også se, at Anne har svaret. Det synes jeg er stort ☺️👏 Jeg forstår godt, at det virker som en klud i ansigtet, når man fortæller om det hårde liv med børn, især hvis man ikke har prøvet livet som ufrivilligt barnløs. Jeg har selv været der, og er nu et af beviserne på, at der kan være skønt lys for enden af den lange tunnel. Hæng i, seje kvinder!! 😘

          6. Jeg gad rigtig godt lige have opdaget denne her for et par dage siden, for jeg er helt helt sikker på, at den første kommentar ikke var ment uigennemtænkt, som jeg også pænt skrev det.
            Jeg er helt enig i, at vi altså også skal kunne sige fra overfor hinanden, uden at være mærket “stride” “strenge” eller lignende. Jeg har selv en tendens til at undskylde for mig selv først, når jeg sætter grænser, og det er pleaseren i mig.
            Men alt er jo et spørgsmål om tone – og at forsøge at forstå hvad hensigten med en kommentar er. Kommer den mon af et ondt sted? Eller et rart men måske misforstået sted – som oftest kan den slags jo afklares med et spørgsmål; “Hører jeg dig sige at…?”. Så kan man få be- eller afkræftet. Jeg kender om nogen til at blive misforstået i et indlæg, og når ens hensigt ikke har været den, der bliver læst, så bliver man frygtelig ked af det. De fleste af os er jo gode mennesker, der ikke mener noget ondt, men på skrift mangler vi tone, stemmeleje og et klem på skulderen osv. Så endnu mere må vi i første omgang antage, at noget ikke er sagt i sur/ond mening, men spørge ind til; “skal jeg forstå det sådan…”. Men jeg ved også, at når bølgerne går højt, når noget liiiige rammer et ømt sted i en, så ryger den slags “storsindethed” eller hvad man kan kalde det. Og alt det her er jo bare SÅ følsomt og så privat og så fyldt med muligheder for misforståelser, fordi vi kommer fra så forskelligt.

            Jeg håber, at Tanja ikke er skræmt fra at lægge en kommentar igen – du har været med så længe <3 Og jeg håber, at vi alle er blevet en my klogere på hinanden 🙂 KH

        3. Kære Camilla – din kommentar er noget af det mest sympatiske jeg har læst længe. Tak fordi du spreder kærlighed i kommentarfeltet <3

          1. Uh – der er mange kommetarer at holde styr på her, men Marie, tror jeg det var: Der skal altid være love; kærlighed og overbærenhed, for så får vi det sgu alle lidt rarere. Jeg synes, at det er tydeligt at læse at Tanja NETOP ikke skrev fra et flabet sted (var det dig, der mente at beskeden var flabet? Hvis ikke undskyld). Og det er helt ok. at påpege, at den besked hun har skrevet, er svær at tage ind – på præcis den fine måde Cathrine selv har skrevet. Det synes jeg er en meget kærlig og overbærende måde. Og Lisa – tak – jeg blev meget glad for at læse din kommentar 🙂 God dag til jer alle.

      2. Jeg er helt chokeret over hvor perfide svar der kommer på Tanjas kommentar der jo helt åbenlyst var venligt ment.
        Meget enig med Camilla, tak for den kommentar!

        Kig lige indad når I gerne vil have overbærenhed og forståelse, venner. Ved godt der er mange herinde der brændende ønsker sig børn. Men dem der har fået dem har jo også lov til at have en holdning.

        1. Kamilla, lad os lade alle lade den ligge – det virker som om stemningen løste sig <3
          Overskuddet til de ufrivilligt barnløse må altid vægte højere - sådan er det vel altid med dem i minus overfor dem i plus. Men vi skal stadig tale ordentligt og ikke med vilje misforstå hinanden. KH

  9. Så fint et indlæg ♥️ “Hold bøtte, folkens”
    Har altså liiige en idé til næste modeshow! I skal (sgu) da lave en eller anden mega god deal med en cykel taxa som kan køre jer rundt hele dagen for en aftalt pris???

  10. Det er altså et vigtigt emne det med ikke at spørge.
    Jeg er en 29-årig kvinde på arbejdsmarkedet og bliver konstant spurgt om jeg ikke snart skal have børn.
    På min 29-års fødselsdag holdt vi frokostmøde på arbejdet, vi var ca.8 personer, og det udviklede sig til at, især en ældre kvinde, holdt en lang enetale om min faldende fertilitet og tegnede endda grafer. Det var så upassende i arbejdssammenhæng.
    Heldigvis var der en af de andre ældre damer, som sagde fra på mine vegne. Jeg var selv helt Paf.
    Men det er virkelig tydeligt, at især ældre kvinder, på min mors alder, føler de skal blande sig helt vildt!
    Godt at sådan nogle som dig og Emily opdrager vores generation bedre i forhold til pli.
    Det er nemlig noget af det gode ved at I deler, tænker jeg.

    1. Ej jeg er målløs Cecilie, det er altså et overgreb i en eller anden grad og slet ikke i orden!! Godt du har en kollega, der kunne sige fra – jeg var også selv blevet paf. Det er ikke i orden, og vi er simpelthen nødt til selv at kunne tage styring og bestemme hvornår og hvad! Kh

      1. Dejligt at få noget anerkendelse på sin oplevelse.
        Heldigvis var min kæreste og jeg ikke i gang med “at prøve”, men det var totalt intimiderende alligevel.
        Håber jeg selv kan åbne munden og beskytte nogle andre en anden gang 🙂

        1. Hold da op hvor grænseoverskridende! Jeg er en gang blevet spurgt til en jobsamtale, helt direkte: ” Nu er du vel ikke gravid eller noget?”. Jeg var helt målløs og grinte bare lidt og svarede: “Nej, ser jeg da sådan ud?”. Det skal lige siges, at jeg er helt almindelig af bygning, og ikke på nogen måde ser gravid ud. Men uanset højde og drøjde er det et helt uacceptabelt spørgsmål. Heldigvis fik jeg ikke jobbet, for efter at have gået ledig i 8 måneder havde jeg følt mig nødsaget til at tage det, havde jeg fået det tilbudt, selvom jeg fornemmede at det ikke ville være en særlig behagelig arbejdsatmosfære for mig.

          1. Det er jo sådan noget man faktisk kan gå til sin fagforening med – så grænseoverskridende!
            Håber du finder/har fundet et bedre job 🙂

            Min arbejdsplads er normalt super hyggelig og måske også ret personlig og derfor er det også svært at sætte grænser. Men synes virkelig der er en grænse her!

          2. Og det er så der man – også selvom man ikke fik jobbet – henvender sig til sin fagforening, så de i det mindste kender til det. Jeg har selv arbejdet i en fagforening, og vi ville gerne have den slags henvendelser – ofte er det nemlig de samme arbejdspladser de drejer sig om.

          3. WAUW Sofie – og fanme et snappy comeback. Du er for sej! Jeg var blevet paf! Good for you ikke at få det job, det lød ikke som et sted, man har lyst til at lægge sine timer! KH

  11. Jeg hepper med og glæder mig til den dag I kan dele en rigtig god nyhed. Men en del af det sjove er netop også at I kan løfte sløret på netop den måde I har lyst.

    Jeg elsker dit farverige tøj, selvom det er meget langt fra hvad jeg nogen sinde kommet til at iklæde mig. Det er dejligt at tøj kan sprede glæde og lidt tiltrængt forårsstemning.

    1. Ja både det – men der kan jo altså være tale om, at man bærer på en rigtig grim sorg, man prøver at skjule efter bedste evne, fordi man ikke er klar <3 KH

    1. Det er jo det! Jeg forstår ikke, hvordan man kan tillægge glæden andet end “business as usual” haha 😄 GOD weekend Mette <3 KH

  12. Jeg har lige hørt din insta-story, som første mig herind og hold op hvor får jeg ondt i maven over folk tillader sig at spørge! Tænk at man kan få sig selv til det. Jeg forstår det virkelig ikke…
    Begge mine ældre brødre har fået børn. Samlet har de 4 børn født indenfor 2,5 år. Det gør at alle omkring os – både venner og familie – tror at de kan tillade sig at spørge om hvornår min kæreste og jeg skal have børn. Altså hvad fanden er det for noget?! Jeg bliver SÅ irriteret og ked af det. For det første, så kommer det på ingen måde dem ved. For det andet, så skal jeg ikke have børn bare fordi mine brødre får det. For det tredje, så kæmper jeg stadig med stress og i perioder angst – og føler mig på ingen måde klar til børn lige nu.
    Jeg var selv typen før, som tillod mig det. Tillod mig selv at spørge andre hvornår de skulle have børn, om der var børn på vej, om ikke de havde været sammen længe nok til børn, … og det vil jeg virkelig gerne undskylde for nu. For hold kæft hvor er det bare upassende, grænseoverskridende og, for mig, uvedkommende. Nu ser og mærker jeg pludselig hvilke følelser, som jeg nok har presset andre ud i. Så upassende, altså!
    Jeg har talt meget med min kæreste om det, for jeg bliver ramt hver gang jeg bliver spurgt. Han sagde engang til mig (i vrede over at folk tillader sig at spørge): “Næste gang du bliver spurgt om du ikke snart skal være gravid, så spørg dem om de ikke snart skal på slankekur, eller købe ny bil, eller noget andet upassende, som ikke vedkommer dig. Så kan de se hvordan det er…”
    Og det satte virkelig tanker igang om, at tænk at nogle tillader sig at spørge ind til børn og graviditet, men andre private ting ville man aldrig kunne få sig selv til at spørge om.

    Ikke mere skriv fra mig. Det var lige ked-af-det-heden og irritation der kom op i mig – og en undskyldning til alle som jeg selv har spurgt. For hvor er det bare uforskammet, grænseoverskridende og upassende at blande sig i.

    Jeg er med på heppeholdet ❤️

    1. Det har jeg altså også været – typen der i ny og næ har spurgt. Men vi må jo heldigvis gerne blive klogere. Så vi må opdrage lidt i fællesskab <3
      Det er jo også det - du bliver jo presset ud i både at lyve, eller føle dig beklemt eller på anden måde ubehagelig tilmode. Det må altså stoppe!
      Jeg synes KLART, du skal fyre den der af; "Har du ikke fået lidt tykke arme?" eller "Nu du spørger til min livmoder - hvordan går det med din prostata?" Åh gud jeg vil elske at være fluen på væggen. Jeg bliver stadig paf, så jeg formår ikke helt at være så snappy, men for faen! We should 😀 Mange tanker til dig! KH

  13. Masser af kærlighed og positiv energi din vej!! Du er et sandt forbillede og en ganske rå kvinde 💕💕💕💕💕💕

  14. Cathrine!
    Vi er på vej i fertilitetsbehandling (har ventet en eeevighed – men det kender I andre jo også), og det er bare SÅ dejligt at læse med hos dig. På en eller anden mærkelig måde er du både min veninde og guide i det her. Vi har på forhånd delt det med forældre, at vi skal i behandling. Jeg har endda smidt svesken på disken da svigerinden en dag/en co-worker en anden, bemærkede, at vi godt kunne tage og få nogle børn: “Ja, men det kan vi ikke uden behandling, ser det ud til”. Din åbenhed tror jeg smitter på mange, den er i hvert fald smittet af på mig. Og du beskriver bare forløbet, følelserne og alt det udenom sådan så jeg føler mig lidt mindre alene i min “rugekasse”.

    1. Du bliver glad for at du har sagt det til nogen ! Selvom det kan virke meget grænseoverskridende. Men det er er godt ikke at være alene. For det gør også at man slipper for helt så mange uheldige spørgsmål 😌 Pøj pøj med behandling. Vi “andre” krydser fingre, også for dig.

    2. Fuck hvir er du bare mega SEJ at sige sådan – det sagde jeg også til en, der spurgte ret upassende (før nogen vidste, vi var i behandling). Det var en sær glæde at se de ører blive røde!
      Jeg håber også, du finder masser af fællesskab og ro og selvgenkendelse i kommentarfelterne til de indlæg, for hvor er der bare mange, der har delt så smukt ud af sig selv. Og MEGA pøj pøj! KH

  15. Det er vel nok godt skrevet, og jeg kender det SÅ godt!
    Så sidder man der til familiesammenkomst og er tvunget ud i at lyve om “at man liiiige vil have fast job inden man er klar til baby” eller “at kæresten arbejder aaalt for meget til at der er tid til at blive en familie lige nu”, mens alt man i virkeligheden ønsker, er sin egen graviditet. Jeg er så ekstremt træt af al den snagen i mit private.

  16. Efter både min søster og bedste veninde har været igennem behandling for at ende med deres skønne unger, har jeg også lært at holde min kæft både når folk har fået større røv eller ikke drikker rødvin! For hvad rager det i bund og grund mig, hvad de drikker:-P

    Til nytår skulle min anden veninde intet alkohol have, og lige pludselig var det blevet sååå kedeligt at gå ned og få en øl der hvor vi har fået øl i de sidste 15 år:-) Men jeg holdt mig… Og 2 måneder senere var det skønt af få nyheden om at hun var gravid, og jeg bed mig i læben for ikke at sige, at den havde jeg luret:-)

    Og skønt suit btw – Hav en dejlig onsdag:-)

    1. Haha, det er jo det! Tror det havde været nemmere i et land med en meget mindre alkoholkultur, vi danskere er jo for vilde. Man er sær, når man siger nej tak 😀
      Hvor var du bare god – så fik hun selv lov til at dele til sin tid. DEJLIG weekend til dig! KH

  17. Du har så ret! Godt skrevet, Cathrine.
    Det er da i øvrigt en anelse ubehøvlet 😳
    Jeg fortsætter mit hep og venter i spænding på, at I bliver klar NÅR (jaja, jeg er optimist) der er en lille nulle på vej 💕

    1. Det er nemlig ret ubehøvlet – især når hensigten ikke er omsorg fra nære, men ren nysgerrighed fra perifære! GOD weekend! KH

  18. Det er slet ikke det samme men så alligevel; vi mistede vores lille dreng for få uger siden. Jeg måtte igennem en sen abort i uge 22 da han pludselig blev rigtig syg. Nå men jeg er nok begyndt lige så stille at kunne smile lidt igen og straks er den der: er I så klar til at prøve igen? Er du ikke ved at være ovenpå igen? Nej gu er jeg da ej. Og Det kommer man nok aldrig helt. Og jeg ved godt folk mener det bedste.. men Hvad med bare at spørge: hvordan har du det? Istedet for at konkludere alt muligt på forhånd. Måske tror nogen det gør samtalen lettere. Løfter stemningen. Men tvært imod. Det er så privat og voldsomt når de spørger.

    Jeg har lært så meget om sorg de sidste uger. Hvor voldsom privat den er.
    Og jeg har lært at sige fra: tak fordi du spørger, men jeg har ikke lyst til at tale om det i dag. Og det accepterer folk fuldt ud.
    Eller: jeg har lyst til at fortælle dig det her.. og så åbner jeg op. Men det er på mine præmisser.

    Masser af kærlighed i alles retning 😘❤️

    1. Åhh Katrine. Hvor trist, tungt og forfærdeligt – kan slet ikke forestille mig hvad I skal igennem lige nu og i fremtiden. MASSER af kærlighed din vej !!!!! ❤️

    2. Det har jeg også sagt længe – “det orker jeg ikke lige at tale om i dag”. Masser af tanker og kærlighed hjem til dig. Det er en kæmpe sorg – som min læge sagde forleden “du er jo blevet snydt for et forældreskab, selvfølgelig gør det ondt”. Av, jeg bliver helt ked af det for alt du har været igennem og fortsat skal bære på. Store kram og knus

  19. Billedet hvor Emily er med er virkelig cool! Total prof, på den gode måde altså, det virker totalt afslappet og ja jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, men – editorial? Som en modeserie-agtig?, Jeg ved ikke om det giver mening, men så fedt! Jeg kunne snildt forestille mig at der fulgte en lang artikel/interview efter det der billede i et trykt magasin 😉

    1. Jaaa, den ære må tilfalde kære Julie, hun er så mega sej! <3 Jeg giver roserne videre og siger tak <3 KH

  20. TAK ❤️
    Når ens største ønske er et barn, men man ikke selv kan opfylde det ønske – så er det den største smerte i mit hjerte, når andre spørg om vi ikke snart skal ha børn! Jeg har oftest lyst til at råbe dem meget høj ind i hovedet at jeg jo forhelvede har prøvet i over to år og det er vores allerstørste ønske!
    At være ufrivillig barnløs er ikke noget jeg ønsker for min værste fjende! Men jeg er så enig i, at jeg fortæller noget når jeg er klar – for jeg går med en kæmpe sorg, som jeg først selv skal accepter inden jeg kan dele den med andre ❤️

  21. Du ser fantastisk ud i det outfit:-) Det klæder dig vildt godt.
    Jeg har det selv skidt med at andre blander sig og tillægger en alt muligt.
    For et par uger siden havde jeg en snak med vores bankdirektør, han var også vred fordi folk troede hans kone var ret langt hende i en graviditet og havde lavet historier og spredt dem vildt omkring. Og hun er ikke gravid igen, nej.
    Så jo jeg forstår dig godt. Lige i din situation må det også være stressende.
    Hver ting til sin tid, eller husk de 3 x T :
    Ting Tager Tid.
    Hilsner og tanker og pas godt på dig:-)

  22. Jeg føler virkelig, at du uddanner mig og gør mig klogere på et område hvor man virkelig skal træde varsomt!
    Tusind tak for dig og din blog!

  23. Det er så vigtigt, at du vil dele din historie.

    Jeg blev gift i sommers, og jeg har oplevet, at bliver spurgt 3 gange om jeg ikke var gravid. Det blev jeg vildt ked af. Den ene gang kom en hen og fortalte mig, at en anden havde spurgt, om jeg var gravid. Jeg var mundlam og kom ikke med et svar, men en af de andre gange svarede jeg, “nej, jeg er bare tyk” – det blev personen så meget paf over 😀

    En af mine nærmeste fik 7 aborter inden det lykkedes, og hun blev engang spurgt, om hun ikke snart skulle have nogle børn, hvortil hun svarede, jeg fik en abort i går…

    Læren: Dont ask!

  24. Folk skal virkelig holde op med at blande sig i alt. Og holde op med at føle sig berettiget til (ret private) informationer om andre…

    Vi er der selv, og så alligevel ikke helt. Fik et skønt barn i sommers og folk vil simpelthen ikke stoppe med at spørge hvornår der kommer en lillebror/-søster. Er ved at løbe tør for sarkastiske svar, så det næste bliver nok et mere direkte “ti stille og hold op med at spørge”-svar.
    Vi skal ikke have en til, i hvert fald ikke lige nu. Vi prøver heller ikke det mindste. Jeg har ikke sovet i snart halvandet år, har en mild fødselsdepression og er mildest talt på forhånd noget ængstelig bare ved tanken om at skulle være gravid igen, for slet ikke at tale om en eventuel fødsel. Dertil kommer at vi mest prøvede at blive gravide, fordi jeg har lorte-æggestokke, en dårlig-til-at-være-gravid-krop og at vi fik at vide at det kunne være nu eller aldrig…

    Folk ved godt at jeg måske aldrig kan blive gravid igen, noget som jeg egentligt ikke har haft lyst til at dele med særlig mange og ALLIGVEL bliver jeg spurgt ugentligt hvornår den næste kommer.

    Hold nu bøtte for filan!

  25. Jeg kan vitterligt ikke forstå hvorfor noget så privat skal vedkomme andre. Jeg er blevet gravid efter en abort i efteråret. Vi har ikke fortalt det til nogen før for nylig da jeg var 14 uger henne. Ingen har spurgt ind til det eller gættet det, men to af mine veninder er dybt skuffede over at jeg først deler det med dem nu. Det forstår jeg overhovedet ikke..

    1. Der ville jeg som tæt veninde også blive skuffet – jeg tror det er fordi at graviditet er en stor ting, og hvis du føler dig som en af de nærmeste, føler man også at der skal deles noget så “live-changing” som en graviditet. Jeg ville føle mig overset og nedgraderet som veninde. Omvendt forstår jeg ikke, at man kan holde det hemmeligt så længe for de nærmeste? Har man ikke lyst til at dele sin glæde? 🙂

      1. Mange vil gerne vente til nakkefoldsscanningen er overstået, det synes jeg ikke man kan tillade sig at være skuffet over. De veninder som er ens nærmeste er jo nok i den gruppe af mennesker man først fortæller det, kan de så ikke glæde sig over dét, i stedet for at føle sig nedgraderede?

        1. Måske. Nu har jeg ikke oplevet situationen, men hvis vi som nære venner havde jævnlig kontakt og hun i 14 uger havde vidst, at hun var gravid uden at fortælle mig noget – så ville jeg inderst inde føle mig skuffet og “hvorfor har du ikke sagt noget?”. Den gravide må da gå med en masse tanker, både gode og bekymrede mht. scanninger, og ved at dele får vi som pårørende en mulighed for at være der med støtte i både glæde og sorg. Jeg skal bestemt ikke gøre mig til dommer over at x antal uger er den gyldne regel for, hvornår man bør sige noget. Men min pointe er, at jeg godt forstår Kathrines veninder er skuffede. Den skuffelse må de jo så leve med, men følelsen synes jeg har sin berettigelse i tilfælde hvor man er nærtstående.

          1. Et lidt andet perspektiv på det I skriver om er jo, at man er to om at få børn.
            Min veninde havde en kæreste(nu mand), som ikke havde lyst til at dele det, før de var i tredje måned og hun havde det helt fint med ikke at dele det.
            Da hun fortalte det, kunne jeg slet ikke finde på at blive skuffet. Fortrolighed betyder ikke, at man ikke må have nogle hemmeligheder engang i mellem.
            Mennesker er også forskellige og har brug for forskellige ting i processer. Nogle elsker at dele og få input, andre vil gerne putte lidt med det og føle sig selv og blive klar før de deler.
            Respekt for alle slags mennesker og især forskellige typer kvinder 😉

  26. Hvor er det bare godt og fint skrevet ❤️ Det er så vigtig et emne og det gør så pokkers ondt at blive spurgt om. Jeg har altid synes det var voldsomt grænseoverskridende at få spørgsmål omkring det at få børn, da det er så privat en beslutning.
    Min mand og jeg havde været sammen i 12 år inden vi fik vores barn (dreng i december 😉) og i mange år har vi skulle høre på at vi da snart skulle have børn.. og vores forældre skulle svare på, om de da ikke snart skulle have børnebørn!!!
    Da vi så selv var klar, aborterede jeg tre gange inden vores julemirakel. Men i den tid vi kæmpede, sørgede, græd og blev undersøgt (og havde læger til at kigge så privat et sted, voldsomt mange gange, og det til sidst ikke var underligt at en læge stod med apparater, tingester, fingre og hoved dernede), så gjorde spørgsmålet om børn endnu mere ondt. For det er altså ikke alle man vil dele med, at ens krop ikke kan finde ud af at holde på fosteret, for det er jo også svigermors tante Tove der vil vide det! 😏
    Nå beklager den lange kommentar, men så fik jeg da luft 😂
    Nu skal vi så høre på at det er dårlig planlagt, at vores dreng har fødselsdag mellem jul og nytår… for det siger folk ret så ofte, også folk vi ikke kender..

    Pøj pøj til dig og Adam. Og hvor er det vigtigt at du holder fast i, at I nok skal fortælle det I vil og på det tidspunkt I har lyst til det ❤️

    Kh Mette

  27. Min mand og jeg blev gift i sommers efter at have været sammen i 9 år. Og hvis ikke vi fik nok spørgsmål om familieforøgelse før, skal jeg da love for, at vi gør det nu! Vi kom hjem fra bryllupsrejse sidste måned, og er først nu begyndt at prøve. Så vi ved ikke, om det vil blive nemt eller svært, men derfor irriterer det mig alligevel voldsomt hver gang nogen mener, at de er i deres gode ret til at snage i vores privatliv. Øver mig i at sige fra, men jeg synes, det er svært. Min mand er meget bedre til at bede folk blande sig uden om, og jeg øver mig 💪🏻 Held og lykke C 🍀

  28. Disse retningslinier gælder også for dem, der konstant skal spørge en glad single, om hvornår hun skal skal giftes!!! Hilsen en glad single!

  29. Så enig!!! Jeg har holdt lav profil om vores kamp for baby, og folk havde ligesom lært at jeg drak bare ikke så meget og sådan var det. Så de der spørgsmål var stilnet lidt af og jeg havde lidt lært at sno mig uden om på sådan en høhø-nej-da-det-vil-vi-ikke-endnu-agtig måde. Da jeg så endelig blev gravid og stod til en fest og drak min cola, sammen med en studieveninde, spurgte hun ud af det blå om jeg var gravid. Jeg blev så overrumplet at jeg ikke kunne glide af på den som jeg plejer, og nu hvor baby lå i maven ville jeg heller ikke sige nej (følte det ville bringe uheld eller sådan noget). Så endte med sådan et svar med at man ikke skal spørge om den slags, men følte hun vidste besked, det endte med at være ubehagelig situation for begge… Tror egentligt også hun fortrød, det var bare en tanke hun fik i det øjeblik og sagde inden den nåede lige at cirkulere forbi fornuften inde i hendes hjerne… Jeg følte lidt, at der blev taget noget fra mig, jeg ville gerne bestemme, hvornår jeg ville fortælle det og til hvem og hvordan. Så synes jeg det er meget mere dejligt med dem der siger at det vidste de godt, pga. det og det og det, men som ikke sagde noget før vi var klar, det er hyggeligt!

  30. Smukt suit altså!!
    Og tak, at du bruger din stemme til at sprede dette budskab! Jeg syntes (som alle andre!), det var så ubehageligt at blive spurgt direkte til en eventuel graviditet, især fordi jeg jo var “tvunget” til at lyve! (Da jeg heldigvis blev gravid på et tidspunkt) Overfor gode veninder! Øv, det er faktisk virkelig ubehageligt!

  31. Simpelthen så smukt skrevet!

    Jeg står selv i den situation at både min mand og jeg tilfældigvis har en arvelig genfejl, som er der 75% chance for at vi giver videre.
    Vi ønsker ikke selv at give denne genfejl videre, men den eneste måde efter mange samtaler med hospitalet og fertilitetsklinikker er at de ikke kan hjælpe os.

    Jeg har nu prøvet at være gravid 4 gange og hver gang eneste gang har jeg skulle gennemgå 12 ugers helvede med fuldknald på kvalme og opkast inden det kunne konstateres ved en moderkageprøve, som vi havde givet fejlen videre.
    Det er endnu ikke lykkes os.

    Det at sidde med en positiv test i hånden og ikke kunne lade være med at glæde sig, men samtidig vide at sandsynligheden for at det lykkes denne gang er urimelig lille, er simpelthen så hård.

    Vi valgte de første par gange at indvi vores mødre, når jeg var blevet gravid, men jeg måtte indse at selvom min svigermor blev bedt om at holde mund til andre, skete dette simpelthen ikke.
    At skulle stå og forklare sin 10 årige niece hvor jeg ikke længere var gravid, er fandme ikke sjovt og særlig når jeg i forvejen er mega presset over situationen.

    Folk skal simpelthen bare holde deres mund og når det lykkelige endelig sker, så skal de nok få det at vide…

    1. Åh Line, hvor uretfærdig en kamp. Jeg troede naivt de kunne hjælpe alle med genetiske udfordringer 🙁

      Vi afventer selv svar på hvor mange % sandsynlighed der er for os for at give dårlige gener videre. Vi har “kun” mistet en lille dreng i u22 i februar. Men det er nu slemt nok 🙁 Og jeg ønsker slet ikke at skulle igennem det igen.

  32. Hej Cathrine.
    Jeg synes det er dejligt at du deler din historie. Vi har været igennem “at-få-barn-nr-2-problemer” for nogle år siden, og jeg var meget åben omkring det, både imens og efter vi fik vores søn. Jeg fandt at mange andre både veninder og bekendte følte at de derfor også kunne være åben overfor mig omkring deres problemer med barnløshed. Hos nogle fornemmede jeg ligefrem en lettelse over at kunne snakke om det og en optimisme om at det det nok skulle lykkedes, da det lykkedes for mig, efter 4 spontane aborter indenfor et år. Men man skal kun dele når man har lyst og overskud til at være åben. Jeg har bare altid været en åben bog og meget ærlig omkring hvad jeg går igennem, og har fundet at mange betror deres problemer til mig at samme grund. Derfor er det fedt at du, på egne premisser, deler jeres historie, så andre derude (og der er desværre mange) føler sig lidt mindre alene. Og hepper og krydser alt hvad der kan krydses, både for dig og alle andre der er i samme situation.

  33. Udenforstående kan slet ikke relatere til smerten/usikkerheden/følelsen af at være så skræmt ved tanken om at miste. Så de bliver ufrivilligt klodsede og dummer sig med ufølsomme kommentarer og spørgsmål. For et år siden var jeg gravid og abortede i uge 10, jeg fortalte ikke nogen om det. Kort tid efter blev jeg gravid igen og jeg havde ikke lyst til at fortælle nogen om det af frygt for at miste igen. Mine kollegaer gættede og talte om det bag min ryg, det føltes som et kæmpe svigt!

  34. Som altid, et fantastisk indlæg sødeste du 💕 Jeg er så harm over at så mange vil snage på den måde. I min familie foregår det på en “modsat” måde- de kommer jævnligt med kommentarer til min kæreste og jeg, om at de ikke synes vi skal have børn under uddannelse, og at det i hvert fald er alt for tidligt for os- til trods for at vi har været sammen i mange år. Det er SÅ grænseoverskridende at de tror de har ret til at tage del i det område af vores liv! Nu kom det til at handle om mig, sorry- ville egentlig bare sige at jeg er SÅ glad for at du fortæller åbent omkring de områder ved graviditet osv, hvor folk simpelthen skal lære hvor grænsen går, og din blog italesætter alt det gode og det svære- TAK❤️

  35. Jeg er glad for du skriver om det. Kort tid efter jeg havde offentliggjort min graviditet, aborterede jeg desværre. Det gjorde mig ikke noget, at alle vidste hvorfor jeg var ked af det men nu ved både familie og kollegaer at vi prøver at få børn og det havde jeg helst været foruden. Jeg kan ikke sige at jeg er træt eller at jeg har lyst til chokolade, før bemærkningen kommer: “det er nok fordi du er gravid”. Hvilket kun er en påmindelse for mig om at det er jeg ikke endnu.
    P.s. Dit glade humør er smittende, det er en fornøjelse at følge dig😊

  36. Jeg fortalte ret tidligt i processen en kollega om min graviditet, idet vi kort forinden havde talt om ægløsning, graviditeter, tanker herom mv. Vi havde nærmest kun lige fundet ud af det selv, men hun spurgte og jeg ville ikke lyve.
    Hun fortæller mig at hun er glad på mine vegne, men at hun samtidig også er misundelig, fordi de selv prøver. Det bliver jeg lidt paf over, idet de først lige startet på projekt baby.

    Jeg var i uge 6, så vi havde ikke engang været til den tidlige scanning endnu for at se hjerteblink, da min chef spørger mig om jeg er gravid.

    Selvom min kollega ikke kunne være i tvivl om at det var en hemmelighed mellem hende og jeg, hvilket jeg også havde sagt til hende for at være sikker, havde hun i en samtale med chefen indskudt at der nok var en gravid på kontoret.

    Jeg har aldrig tilgivet hende. Det var så grænseoverskridende at blive spurgt så direkte af chefen selv. Han var til gengæld virkelig sød, men helt ærligt. Det satte mig i verdens dårligste situation og jeg vil ikke lyve. Jeg var i uge 6 og var glad, men virkelig nervøs for nakkefoldsscanningen. Det var første gang vi var blevet gravide, og vi var helt grønne. Øv! Behøver jeg sige at vi ikke længere taler sammen…

  37. Det er simpelthen et så rammende indlæg! Tror ikke du finder en af dine mange læsere, der ikke inderligt hepper på dig og Adam. Tak fordi du deler alt det du deler med os, det er en fornøjelse, at læse med <3

  38. Jeg elsker dit oplæg!
    Folk skal altid snage. Det er misforstået høflighed….
    Folk bruger det som en isbryder, “Hva så med dig? Skal du ikke snart have nogle børn?”
    Lad nu være….det rammer hårdt. De kunne lige så godt have spurgt, hvornår jeg havde ubeskyttet sex sidst. Samme spørgsmål! Mange kan ikke forstå, at jeg siger markant fra. Jeg er bare træt af den evige cyklus af sårende og upassende spørgsmål, som folk skal holde for sig selv.
    Single: Hvornår får du en kæreste! Hvorfor har du ikke en?
    I forhold: Skal han ikke snart på knæ? Vil i ikke giftes? Hvornår er det jeres tur?
    Arbejdsløs: Er der ingen job til dig? Søger du nok? Har du ikke fået arbejde endnu?
    Gift: Hvornår skal i have børn? Er du gravid? Prøver i?
    Efter et barn: Hvornår kommer der et nyt medlem? Kommer der snart en søster?

    Man bliver bare så træt….der er ingen ende på det.

    Du har fuldstændig ret, drop spørgsmålene og bliv positivt overrasket istedet 😊😊

  39. Kære C. Jeg er simpelthen så enig i dine betragtninger (også da du postede tidligere). Jeg er selv i behandling som enlig og det har nu stået på i 2½ år uden gevinst. Det er møg hårdt, at hver gang har møder en veninde, så skal de lige have en status. Jeg har nu endelig sagt fra og kun en veninde er orienteret., da har brug for at mine veninde relationer handler om alt mulig andet det DET, men jeg oplever også at de har svært at forstå det. Og det på trods af at de ikke har nævnt noget om egne baby planer, men som perler på en snor, har annonceret deres graviditeter i 12. uge. Den glæde man føler på deres vegne, rammer en som en boomerang, når man er alene med sorgen. Jeg hepper på dig <3

  40. Det rager bare slet ikke andre end dig og din kære mand – og de nærmeste som bliver indviget!
    Men der er kæmpe heppen og krydsen fingre og god karma herfra! Hvis det var x-Factor, så var du min nr. 1 😉

  41. Jeg er så enig i at vi skal behandle hinanden med respekt og kærlighed. Dog vil jeg sige, at det kan være anderledes for nogle par end for jer.
    Vi har et vennepar, der var i fertilitetsbehandling og de blev enormt kede af det og skuffede, hvis ikke vi spurgte ind til status på dette. Vi troede at vi respekterede deres privatliv ved ikke at spørge ind til det hver gang vi sås. Heldigvis fortalte de, at de blev kede af det, så vi kunne spørge mere, for det handlede jo ikke om manglende interesse. Bare lige et input ❤
    Når det er sagt skal perifere bekendtskaber naturligvis styre deres nysgerrighed og ikke udspørge alle om private spørgsmål.

    1. Forskellen ligger altså ogå i, at I er nære venner. Det er noget andet – dem er vi jo også blevet spurgt af hele det her år. Nogen gange har jeg fortalt, andre gange har jeg sagt, jeg ikke har lyst. Men når perifære bekendtskaber eller fremmede gætter på, om man er gravid eller udfritter mine nære – så er det over grænsen. Det kan ikke helt sammenlignes og er to forskellige situationer. Dit udgangspunkt vil sikkert også være “hvordan går det i behandling?” og ikke “ER DU GRAVID?!”. Der er altså forskel. KH

      1. Det er jeg helt enig i! Jeg har nok læst lidt mere ind i indlægget netop fordi vi har stået som vennerne, der havde svært ved at gøre det helt rigtige selvom vi enormt gerne ville.
        Når det gælder fremmede er vi dog helt enige og uanset venskabelig status, er det selvfølgelig super dårlig stil nogensinde at spørge direkte om en kvinde er gravid ❤

  42. Jeg er som sådan helt enig med dig, og synes selvfølgelig at man som udgangspunkt skal ikke skal udfritte og snage i andres privatliv. Dertil sagt, så synes jeg også, at når du vælger at inddrage alle i dit personlige liv, så er det klart at folk spekulerer med. Jeg betvivler, at der er nogle der “går bag om ryggen” på dig af ondskab, men af ren begejstring på dine vegne. Og så længe du holder ved dine principper om ikke at dele før tid er, kan du så ikke i princippet være ligeglad med, hvad der foregår i krogene? Det kan også opfattes som om du inviterer lidt til det, når du gentagende gange pointerer og irettesætter, og dermed bliver ved med at drage fokus mod det fx med “clickbait” overskriften på dette indlæg.

    1. Men det skriver jeg jo også Kat – jeg er helt med på, hvor det kommer fra (for de fleste vedkommende). Men den skiller der, hvor folk går fra at spekulere for sig selv (herre gud!) og faktisk udfritter nære venner eller udspørger direkte. Altså, det er jo dårlig opførsel og dårlige manerer.
      Vi skriver det samme – og du backer bare op. Men som du kan læse i kommentarfeltet, så er der INGEN kvinder, der bryder sig om den der ufine og utidige opførsel, når folk spørger direkte.
      Det er faktisk virkelig sårende – I ved jo ikke, hvad I spørger ind til. Om jeg heler fra et tab, eller hvad der foregår – og sådan er det for alle kvinder! KH

      1. Hej Cathrine.
        Jeg har tænkt meget på dit indlæg siden i går og jeg har et lille bidrag.
        Egentlig har jeg en lidt længere ting at sige, men det bliver for langt – i stedet vil jeg sige, at jeg hverken synes at det er utidigt eller ufint, når folk spørger mig direkte. Så har du også den dimension med.
        Mvh og god aften.

    2. Jeg ville jo heller ikke kunne dele min historie til glæde og fællesskab for andre, hvis jeg ikke også kunne sige fra. Jeg synes ikke, at fordi jeg har delt fertilitetsbehandling, så skal folk glemme manerer og pli. Det synes jeg faktisk er at tage mere end jeg allerede giver, og det er vildt usympatisk.

  43. Puha. Da jeg blev gravid var jeg SÅ plaget af kvalme at jeg måtte fortælle min chef at jeg var gravid ret tidligt i forløbet, fordi jeg kun kunne ligge fladt derhjemme.
    Specielt en kollega var så begyndt at udfritte min chef om det mon var fordi jeg var gravid at jeg ikke var på arbejde. Til sidst spurgte min chef om det ikke snart var tid til den scanning der, fordi han var træt af at skulle glide af på spørgsmålene (nå, virkelig? Det beklager jeg da meget – altså at folk ikke kan finde ud af at opføre sig anstændigt!).
    Ugen inden NF-scanning skrev kollegaen så selv til mig at de inde i deres afdeling havde gået og tænkt på om jeg mon var gravid. Jeg blev SÅ vred. Hvis jeg ikke selv siger noget – og vi ikke engang er tætte kollegaer – hvad bilder du dig så ind at spørge?! Jeg ville heller ikke lyve, så jeg svarede at hvis jeg var, så skulle der nok komme en melding om det, når jeg var klar til det. Men jeg var godt nok arrig, mens jeg skrev det.
    Da jeg så endelig fortalte det kom der så kommentarer som: vi havde også snakket om, om du mon var gravid eller havde taget på… hold nu bøtte altså! 😓

  44. Jeg forstår godt at folk vil vente med at fortælle om deres graviditet, og der er INGEN, der kan eller skal forvente eller forlange andet. Alligevel kan jeg dog godt synes, at det er synd at så mange vil vente. Ofte har jeg fået forklaret, at årsagen til valget om at vente var, at man ikke ville sige noget før man er ’sikker’ på at det går….og det forstår jeg godt! Det er bare ærgerligt, for jeg synes lidt det bevidner at mange er bange for andres blik hvis det ikke går som håbet – og det avler lidt en kutyme om at vente de sædvanlige 12 uger. Det betyder så, at vi ikke opdager, hvor ofte fostre går til i tidligere uger, eller er meget syge. Det skaber jo i bund og grund bare mere utilstrækkelighed. Åh, det er lidt en ond spiral.

    1. Jeg kan så godt følge dig, I, men jeg tror min skildring ligger imellem snakken mellem veninder – da jeg var gravid, sagde jeg det den dag, jeg fik lagt æg op, for gik det galt ville jeg også have godt af støtten. Og så til fremmede/perifære der, fordi de er skidenysgerrige udfritter mig eller eller mine nære… Der er forskel for mig <3 KH

  45. Ååh mand, jeg har SÅ svært ved at styre min nysgerrighed, jeg holder munden lukket men det er svært 😉
    Tilgengæld syns jeg det der med om jeg var gravid blev en milliard gange værre efter jeg fik barn, mest sådan skal I ikke snart ha nr to. Den ‘lov’ om at man skal ha mindst to irriterer mig helt vildt, jeg ville bare nyde mit barn.

    Xx

    1. Det skal man bare – altså styre nysgerrigheden. Nu har jeg været igennem så mange uigennemførte graviditeter; bioer og GUL osv. og det er SÅ ubehageligt at blive konfronteret konstant <3 Og der virkelig mange, der siger det samme som dig omkring nummer 2 - man skal have fred og ro. Vi må opdrage lidt sammen <3 KH

  46. For det første mega fedt sæt! Selv om jeg ville ligne candy floss i et lyserød jakkesæt, så er det en reminder til mig selv om, at være mere modig i mit tøjvalg. Så lyserød blazer kommer nok på ønskelisten, sammen med lidt mere farve til mit tøjskab.

    I forhold til det at annoncere en grividiter, vil jeg give dig helt ret!
    Jeg havde en SA i dec. Og var helt knust. Der hjalp helt vildt, at få lov til at fortælle om det i mit eget tempo. Man ved også allerbedst selv, hvornår man kan “hold til at fortælle” om sorgen, hvornår man har behov for at tænke på nået andet, hvem der skal vide hvad osv. Og ja, man skylder ikke nogen nået.
    Nu er jeg heldigvis gravid igen. Men denne gang startede det ud igen med blødninger og da jeg var mega bange og knust, følte jeg at jeg blev nød til at fortælle det til de nærmeste venner og kollegaer. Men det er bare ikke sådan man har lyst til at annoncer det. Ikke fordi det altid skal være “lyserødt”, men for mig blev det bare ikke i “mit tempo”, men af nød.

  47. Godt indlæg, du skriver altid så flnt og meget rammende. Dog virker overskriften lidt ‘click bait’-agtig for mig. Vi er jo alle sammen nysgerrige og håber og hepper, så det er bare lidt synd, at overskriften ikke er helt reelt dækkende. Eller at man i hvert fald håber på noget andet end det, der står.

    1. Men det er jo en status, det er hvad der står 🙂 Og så var det også lidt sjovt at give dem igen, som er så pissenysgerrige og ikke kan dy sig fra at udfritte og udspørge hverken mig eller mine nære. Altså det er jo de færreste af jer, men jeg syntes det var sjovt at give igen 😉 KH

  48. For pokker, hvor jeg forstår dig. Selvom jeg aldrig nogensinde selv har stået i samme situation som dig så føler jeg godt jeg kan sætte mig ind i det.
    Jeg er gravid. Det langt henne efterhånden. Og det er jo fantastisk! Men da min veninde i starten af graviditeten (Vi snakker 1 1/2-2 måneder) spurgte mig lidt for direkte, blev jeg faktisk enormt ked af det. For jeg ville selv have lov til at breake the news når jeg var klar.
    Er du sindssyg hvor har man bare mange tanker, bekymringer og da selvfølgelig også glæder i starten af sådan et forløb. Og føler jeg ikke før at dele dem, så gør jeg ikke det. Jeg var jo afsindig bange for at miste barnet – også selvom der ikke var nogen udsigt til det.

    Jeg ved godt det ikke er det samme men jeg føler bare virkelig at det her indlæg ramte mig alligevel.

  49. Puha, det er så hårdt og hvor kan jeg nikke genkende til det. Dog er jeg ikke et “kendt ansigt” som dig Cathrine, men så alligevel…….Jeg har været kendt som “hende den ufrivillige barnløse” i over 10 år, blandt venner, kolleger og folk jeg ikke kender.. Selvom jeg sidder med en lille baby på 5 mdr i armene nu efter 24 ivf behandlinger, så har sorgen/angsten endnu ikke forladt min krop sådan helt. For sorgen og angsten for aldrig at blive mor har været min faste følgesvend i så mange år. I starten var vi åbne om behandling mv, men da der var gået 3-4 år (uden en levende baby) valgte vi “at holde kortene tæt ind til kroppen”…..Havde jeg/vi vist, at det ville tage alle disse år, så havde vi aldrig delt så meget som vi gjorde i begyndelsen. I dag ser jeg dog lidt anderledes på folks spørgsmål og “snakken bag vores ryg”….Jeg tænker sådan, at over 90% “prøvede at gøre det rigtige” overfor os. Kram til dig <3

Læg en kommentar