Glædelig weekend - ROCKPAPERDRESSES
Glædelig weekend

Jeg håber, I har sovet godt? Eller gud, tænk der var også engang, hvor man nærmest først lige var gået i seng på det her tidspunkt! Jeg er lidt i tvivl, om jeg savner det eller er glad for min nattesøvn… Nok mest det sidste, haha!

Jeg nåede både at fejre min søsters fødselsdag med aftensmad i Hørsholm og hjem til X-Factor-finalen (GO Place on Earth!) i går – en ultra produktiv fredag, hehe… I dag foregår lidt i samme tempo, for min søster skal fejres igen, og jeg har tilbudt at danne rammer for dagen. Når nu vi har 191 m2 i Bohrs Tårn, så er der rigeligt med luft til tre små piger og en masse voksne kagefingre. Jeg nyder også stadig at høre folks “ÅUWMAJGARD!”, når de ser udsigten heroppe fra. Og i dag med kæmpe solskin over København.

Men inden da har jeg en morgenmad med nogle gode veninder at tage mig af først. Og nårh ja en omgang rengøring. Nu huset er fuld af gæster lidt senere. Men så er den dag gået!

I morgen, til gengæld! Vi er nødt at begynde at rykke hjem i morgen – selv om soveværelset er pænt langt fra færdigt. Næste weekend er Adam på ski med arbejde, weekenden efter er jeg væk – og weekenden efter er vi i Pariiis! Hurraaaa! Og dén weekend skal vi være ude af Carlsberg Byen. SÅ pænt travlt. Vi må begynde i morgen så småt, og så er håbet at rykke hjem i slutningen af næste uge. Men lad os nu se. Det er liiidt en presset måned…

Men hvad har I ellers af planer for weekenden? Fest, farver? En tur i parker, på stranden (kan man ikke godt det med 20 grader?)

Hvis I mangler lidt inspiration, så får I et par idéer herfra:

  • En tur på planteskolen er et must! Om man har have, altan eller ingenting – at fejre forårets kommen med lidt grønt til vindueskarmen eller bedene er bare så forløsende og så mega dejligt.
  • Den helt store forårsrengøring – altså det lyder dødssygt, men det er jo så dejligt, når det er overstået! Den slags rengøring, hvor man både rydder op, gør rent, pakker vinterfrakkerne væk, skurer gulvet, vasker dynerne, lufter tæpperne – seriøst, det er jo det bedste! Især når det er overstået, haha!
  • Hvad med et besøg i Botanisk Have nu hvor alt begynder at spire? De kloge siger, at fordi vinteren har været så lang, så kommer det til at gå hurtigt denne weekend med foråret og varmen. Der er intet smukkere end at være vidne til den overgang og nærmest se det grønne, livet, skyde op af jorden!
  • Hvis I er i shoppehumør, så er der jo Designer Forum i denne weekend (i Forum, hvis I ikke fangede den) – en ret god mulighed for at få gjort gode køb!

NYD jeres weekend <3

Acacia, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

7 kommentarer
  1. God fornøjelse med både fødselsdag og flytning! 🙂 Det har virkelig været spændende at følge med i Carlsberg Byen-tiden, men det bliver godt nok også spændende at se jeres nye rammer i Filmfabrikken igen!
    Her skal weekenden bruges på at nyde det gode vejr – surprise! 😉 Jeg er helt oppe at køre over at foråret er på vej, nu hvor vi er flyttet ned til jorden og har direkte udgang til terrasse og en lille have. Så skal den der forkølelse, der er ved at bide sig fast, bare lige fordufte. Overvejede en tur ud og købe ind til højbede til krydderurter, men tror det bliver i næste uge, for ikke at ramle ind i alle forårsshopperne i denne weekend 🙈 Man må udnytte, at man ikke har faste planer og mødetider så længe man kan. Det må være en af fordelene ved at gå ledig – jobsøgningen kan flyttes til weekend, for at gøre plads til det lidt mere sjove i hverdagene 😀

  2. Tillykke til jer begge – jeg flæbede lidt ned i morgenkaffen, da jeg læste det. Jeg kan levende forestllle mig, hvordan I må have det pt. Aw 😀

  3. Kære Cathrine. Dette er første gang, jeg lægger en kommentar på din blog, men jeg har været trofast læser i mange år – omend en meget anonym en af slagsen. Her til morgen sad jeg og læste et interview i Politiken med Pelle Hvenegaard, hvor han fortæller om deres kamp for at få deres skønne datter. Jeg blev så glad på deres vegne, og samtidig blev jeg så trist, fordi hans fortællinger fik mig til at tænke på jeres kamp. Efter at have læst artiklen til ende, så jeg dit billede på Instagram, og jeg blev simpelthen så glad og lykkelig på jeres vegne, Tusind tak fordi du har delt dine tanker med os. Jeg er endnu ikke selv i graviditetsovervejelser, men dine ord har rørt mig dybt alligevel. Når så mange mennesker bliver så glade for en graviditet hos et par, som man ikke kender fra andre steder end udvalgte historier i cyberspace, så siger det meget om, hvad din blog kan. Tak, fordi du deler. Jeg er så glad på jeres vegne. Stort tillykke – jeg glæder mig til at følge #rockpaperbaby <3

  4. Tillykke tillykke tillykke!!!! Her sidder jeg med tåre i mine øjne og er så lykkelig over, at jeres store drøm endelig går i opfyldelse 🙂 Hvor er det bare fantastisk! Forår, sol og en baby på vej, så skønt… Stort tillykke til både Adam og dig, og selvfølgelig Frida ❤️

  5. KÆMPE TILLYKKE med den glædelige nyhed. Hvor er det bare fuldstændigt fantastisk for jer. Jeg kneb lige en glædes-tåre <3

  6. Jeg må simpelthen også lige kommentere her. Jeg var simpelthen rørt til tårer, da dit billede var det første, jeg så i morges! Jeg anede ikke, at man kunne være SÅ glad på nogle man ikke kenders vegne. Men det er jeg simpelthen! Helt glad ind i maven. For hvor har jeg dog heppet og følt med hver eneste gang, du har delt om jeres store livskrise. Tænk at det lykkedes! Det er jo bare såsåså fantastisk! Dagens allerbedste nyhed og så på sådan en fantastisk forårsdag – bedre bliver det ikke! Og bedre kommende forældre tror jeg ikke man finder. Mange varme tanker herfra. #rockpaperbaby <3

Læg en kommentar