Hverdagsglimt

Sidste uge var simpelthen SÅ nice. Sådan en jeg vil huske længe. Kontrasten var for vild! Vi startede ugen med snevejr, gråvejr og det virkede som vi alle var ved at give op – helt ærligt, vi havde passeret 1. april! Jeg plejer at have bare ben på Adams og min årsdag! Det var da lige ved at tage modet helt fra hende. Never ending winter story.

Men så kom det. Foråret (og jeg følte mig helt poetisk (det føltes næsten helt grænseoverskridende at dele fordi det bare var anderledes, det skriv, men jeg var bare så inspireret af forår og bare skuldre på Sønder B.). Og så var alt tilgivet. Altså hvordan det er muligt at gå fra sne og slud til stroptoppe på en håndfuld dage – ja jeg fatter det ikke! Naturen er sgu et vidunder og jeg bøjer mig i støvet hver gang, jeg mærker kræfterne.

Ellers var det faktisk en ganske rar og rimelig rolig uge, så lad os se på det <3

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Jeg fik simpelthen den smukkeste buket tulipaner af min veninde Marie (samme dag jeg for første gang havde min forårsfrakke på – win/win/win). Vi var ude for at fejre en anden venindes, Kats, fødselsdag. Det var en forsinket fødselsdagsgave at vi tog Kat ud til morgenmad, og da jeg så blomsterne, tænkte jeg straks “fuck”, haha! Selvfølgelig skulle jeg da lige have købt en lille ting med til Kat også. Men så var de til mig, og de var et varmt til lykke med vores lille, store nyhed.

Jeg har ellers gået og sagt til alle nære, at jeg ikke er klar til at modtage noget fra nogen. Det er klart den store skyggeside, jeg har kæmpet med og stadig kæmper med – at finde ro og tro på det. Mange gravide er helt sikker nervøse for et voksende liv, men for alle os i behandling er der altså ofte lige bygget et ekstra gear på den nervøsitet, og den kan sagtens sætte sig til en angst. Der er ikke noget, der bare hedder “SÅ var den, SES om ni måneder”. Det er fucking angst. Alt. Men det må jeg skrive om ved anden lejlighed.

Det har bare gjort, at jeg har sagt til alle, at jeg slet ikke er klar til at modtage noget som helst endnu. Men blomster – de gør mig så glade, og jeg bliver så rørt af kærligheden i dem. Det kan man også godt se på mit fjæs, haha!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Det SØDESTE syn på gulvet derhjemme. Altså jeg ved godt, at for alle hundeuindviede så er det måske volapyk, men den der nærhed med en hund, kærligheden til den, det lille familievæsen; ubeskrivelig. 

Jeg elsker virkelig Frida, og nogen gange har jeg lyst til at kramme hende så hårdt, at jeg kunne blive nervøs for om øjnene popper ud. Men mon hun forstår det? Det tænker jeg tit, ved Frida godt, hvor meget vi elsker hende? Jeg vil have hende for evigt, og det er smertende at tænke på, at det er en stakket frist. Men så må man til den tid få en reboundhund, haha! Det er sgu ligesom en kæreste – og jeg har så to, der ligger der i ske på stuegulvet i en solstråle. Cute as f*ck!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Bedste. Måltid. Længe.

Var I flere, der var forbi Hija de Sanchez i søndags? Richard Hart, som åbenbart er en stjernebager fra England med meget populært bageri i SF (som madøret Adam selvfølgelig har styr på – hans “meditation” eller godnat-“læsning” er madprogrammer), gæste-kokkerede på Hija. En form for mexicansk burger, med øko slowcooked pork og en særlig bolle, der hedder concha (som vistnok er noget ganske frækt på spansk) og gratineret ost. Fy for filan altså! Og så lige midt i en solstråle.

Vi fik i øvrigt tip om, at Richard Hart åbner bageri på Gl. Kongevej tæt på Meyers Deli – og han skulle især være stærk på croissanter, halli hallo!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Jeg føler mig som en kæmpe hat for ikke at have opdaget Vester Kirkegård noget før. Ærligt talt. Jeg har jo gloet ned på den i snart to måneder fra Bohrs Tårn!

Det er jo det SMUKKESTE gå-tur-sted! Det er altså et must, must, must til en solskinsweekenddag. Der er så mange kroge, gamle træer, alléer, små søer, fantastisk smukke gamle gravpladser (og også både et grønlandsk, militært og muslimsk område). Det er åbenbart Skandinaviens største kirkegård! Og så ligger der altså mange store danskere; Herman Bang, Axel Heide, Louis Pio, Natalie Zahle, Asta Nielsen og Nynne Koch – listen er uendelig.

Gør jer selv den tjeneste og tag ud og se foråret springe ud, der er så uendeligt smukt!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Det er det jeg siger med de selfies, haha! Hver gang Adam har min telefon for at tage et billede af mig… Minimum tre styks ad ham selv. 

Og er det i øvrigt bare mig, der synes, han ligner en blanding mellem Mummi og Snøvsen på det her billede? 

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

En virkelig smuk morgenservering på Acacia, ret inspirerende. Jeg skal helt sikkert tilbage til at lege med køleskabsgrøden igen. Det er jo bare så lækkert! Her var det noget spirulina mikset i chiafrøene, lidt granola, tørrede lime og pære. Sindssygt lækkert.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Lige der i døråbningen sad vi længe i weekenden og bare nød solen og vindstilheden – og snart flytter vi ind. Jeg kniber mig selv i armen hver dag. Tænk, vi gik fra et decideret “NEJ” fra kommunen til idéen om at bygge ud, til at få udfærdiget et projekt, som de ikke kunne sige nej til. ALLE de udfordringer vi har haft på vejen, økonomiske, naboer (klart den værste del) og det simple spørgsmål om doability – vi har overkommet det hele og står nu så tæt på mål. Det er for sindssygt. Hårdt, hårdt arbejde betaler sig – og stædighed, for pokker!

Rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, Rockpaperbaby, fotograf Alona Vibe, Fertillitetsbehandling, Barnløshed

Og så er det klart – det her fyldte i sidste uge. Ovenpå en veloverstået nakkefold besluttede vi os for at dele nyheden, som blev fuldstændig vanvittigt taget imod. Jeg stod og hulkede i badet, haha! SÅ overvældenden og meget – og heldigvis var det en rar oplevelse, selv om jeg har været så nervøs altså.

Det er sgu også bare en lettelse.  Jeg har siddet nede til scanninger med halstørklæde om hele krydderen og kæmpe solbriller og stirret ind i et hjørne, indtil det var min tur. Det har været SÅ besværligt altså. Så nu; en lettelse. Især for en type som mig, der hader hemmeligheder og ærligt talt ikke holder på dem. Jo altså andres – men jeg har svært ved at holde på mine egne. Det der løgn, der skal til for at holde på en hemmelighed – SÅ udmattende altså. Jeg kan ikke lyve. Jeg har det sygeste sandhedskompas, den kan simpelthen ikke komme mine læber, sådan en løgn. Til tider træls, men jeg tænker, det må være rart for andre, hehe… 

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Og så er det her måske mit største grin længe, I er for vilde, haha! Jeg kan forstå, at det har været talk of town til barnedåbe, veninde-get-togethers og på rigtig mange sms-tråde – jeg tror, jeg fik 15-20 screendumps fra jer. I er fanme søde – og for en kort stund følte jeg mig pænt kendis, hvadend det så er værd, haha! Det var ren Team #rockpaperbaby, og det fanme skørt og sjovt og virkelig sødt. Tænk det heppekor det lille væsen har helt uden at vide det.

13 kommentarer
  1. Sidste uge var jo for sindssyg, sådan vejrmæssigt! Tænk at det sneede for en uge siden, og i går var jeg ude at gå tur i bare arme. Jeg må give dig helt ret i, at Vester Kirkegård er skøn. Jeg gik i gymnasium lige på den anden side af vejen, og jeg har brugt mange idrætstimer og pauser der.
    Jeg blev virkelig glad, da du delte dit billede på Instagram netop søndag. Det var min farfars første fødselsdag siden han gik bort i efteråret, så det var lidt hårdt, men dit opslag var ud over en rigtig glædelig nyhed også en dejlig reminder om, at nye folk kommer til hver dag. Mennesker dør, og mennesker fødes, og det føltes dejligt full circle.

    1. Jamen jeg begriber det heller ikke – fra vanter og hue og halstørklæde til bare ankler på et splitsekund. I simply don’t get it, haha! Det er utroligt.
      Hvor er jeg ked af at høre, du har mistet din farfar. Ligegyldigt alder, så er det hårdt for os, der bliver tilbage at vide, vi ikke lige kan gribe ud igen. Men du har ret, vi skal herfra også for at give plads til det nye liv, selv om det er en sej erkendelse. Mange tanker til dig!

  2. Årh elsker de her indlæg, jeg kommer altid til at smile op til flere gange. Du skriver simpelthen så sødt og sjovt, jeg er vild med det – og jeg er så meget på team #rockpaperbaby, jeg blev simpelthen så glad på jeres vegne, virkelig tillykke 🌸💘

    1. Det er jeg bare så glad for, de er også hammerhyggelige at lave i min ende, kan du tro <3 Og tusinde tusinde tak! KH

  3. Jeg blev simpelthen så rørt over jeres nyhed om et lille hjerte der banker, at jeg sad og hulkede på en restaurant midt i Rom, da min kæreste kom tilbage fra et besøg på WC og jeg lige havde tjekket IG i mellemtiden. Tror, det har noget at gøre med, at du, med Adam på sidelinjen, har været så god til at indvie os alle i den følelsesmæssige kamp, det har været (og på nogen områder – helt forståeligt – måske stadig er). Måske har det også noget at gøre med, at jeg selv er gravid og er et hormonelt vrag. Uanset hvad; kæmpe tillykke til jer!

    1. Haha, det er sgu da herligt – både Rom, at du er gravid og din glæde over vores situation. Det emmer af omsorg, så tusinde tusinde tak <3 NYD jeres ferie og mea pøj pøj! KH

  4. Jeg blev simpelthen så glad, da jeg så nyheden om familieforøgelsen på IG, at jeg skyndte mig at fortælle det til min kæreste, selvom han overhovedet ikke ved, hvem du er 😂 Jeg følte altså bare, det var #breakingnews 💗

  5. Jeg har også fortalt vidt og bredt om din nyhed. ❤️ Jeg havde fortalt min kæreste nogle dage før, du offentliggjorde, at jeg var sikker på, at du måtte være gravid. Noget med en voksende barm. 🙊
    Da jeg så så, at jeg havde ret tudede jeg, og var totalt rørstrømsk resten af dagen.

  6. Jeg stod i Berlin og kiggede på mennesker til Berlin Half Marathon, som jeg ville lave en story på IG af. Og så snart jeg åbnede IG, var der et billede med jer og skanningsbilledet. Om det var pga. hormoner, da jeg også selv er gravid, ved jeg ikke. Men jeg stod der, midt i Berlin, med VÅDE øjne og hev min kæreste i ærmet: “Rockpaperdresses-Cathrine er gravid!!!” KÆMPE STORT TILLYKKE 🙂

Læg en kommentar