Hverdagsglimt

Shit en vild uge sidste uge! Jo, jeg var lidt travl, men egentlig ikke for meget. Det er lidt et standardsvar fra mange af os, ikke? “Hvordan har du det?” “Jamen jeg har det godt – men travlt”. Den har i hvert fald ligget som standard indkodet på tungen for mig i årevis. Og jeg har helt sikkert også været det. Travl. Men er vi ikke alle det? Mennesker med hobbyer, træning, arbejde, familie, venner. Det moderne liv er et travlt liv. Og det har det sikkert også været for halvfjers år siden. Der var det bare nogle andre ting. Måske. Eller de samme?

Så længe det er dynamisk og ikke en konstant. Så længe der også er de øjeblikke, hvor man bare sidder og stener og piller næse. Det er i hvert fald vigtigt for mig. Og dem har der altså også været den sidste uge. Stenede øjeblikke midt i flyttekasserne og byggestøvet.

Jeg glæder mig SÅ meget til at kunne stene i et ryddet og rent hjem. Gad vide om jeg har fået omvendt mit rodegen? Efter at have boet rodet og midlertidigt i fire måneder – var det den afvænning, der skulle til? Er jeg nu for evigt omvendt til et antirodehoved? (I det tilfælde af det bliver et nej, så er det godt at jeg har købt den der Marie Kondo-bog, I tippede mig om her).

Sidste uge i små firkanter – og hey! Så ses vi i San Diego! Jeg flyver i eftermiddag, uaks!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

I sidste uge havde vi vores første morgen hjemme i vores eget hood. Ligeså meget jeg har holdt af Carlsberg Byen, ligeså dejligt er det også at være hjemme.

Torsdag morgen stod vi op tidligt og gik tur sammen med Frida. Ned ad Værneren og ned til vores kaffebar. Det var jo så, så, så dejligt at være hjemme. Jeg kunne mærke lykken bruse i maven – sådan ægte, at det kildede. Det er hjem. Jeg genfandt øjeblikkeligt den glæde og taknemmelighed jeg følte, da vi flyttede ind for over fire år siden.

De første mange måneder gik med at nive mig selv i armen – jovist, vi var kun flyttet syv minutter på gåben. Men vores “hood” var pludseligt et helt andet. Vi gik fra at have boet på en stor vej med gennemgående trafik til at bo i et villakvarter med børn på vejen og fuglesang. Jeg følte mig så heldig, og jeg sagde det til Adam hver dag – indtil han fik nok, haha! Så blev det hverdag, og den der taknemmelighed blev til tider glemt. Men nu er den tilbage for fuldt flor. Jeg vil aldrig flytte. 

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Et motiv jeg aldrig nogensinde bliver træt af. Blomsteeer. Som en anden Ferdinand med sin rose. Jeg tiltrækkes af dem, som flue mod papir. Det er faktisk også det, jeg glæder mig aller, allermest til. At kunne købe en blomst hjem til. Det er ligesom kronen på værket, det der føles som hjemme. Der går lige lidt, før jeg gider køber blomster til denne rodebutik, men det bliver min lille gulerod. Når jeg kan sætte en vase på en hylde (som vi stadig ikke har, haha, men det kommer!).

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Situationen sidste uge, haha!

Shit et gedemarked. Men hey! Det går fremad. Jovist, der er lige et par flyttekasser her og der. Men det ser så mega, mega godt ud allerede altså. Baby steps, my dear, baby steps. Det siger jeg også til Adam, når han ikke kan overskue, vores hjem.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Meget apropos mig og mine mange scanninger. Jeg havde ikke været til scanning siden nakkefold, og sidste uge havde jeg lidt ondt i maven. Og ondt af mig selv som jeg var alene hjemme, og Adam var på ski. Så jeg tog en drop-in-scanning og se lige hvor meget, det er et menneske, jeg bærer på!

Jeg har set 3D-scanningsbilleder et par gange før, men de ser jo så mærkelige ud længe. For stort hoved, ingen hals. Men nu. Nu er det et ægte menneske, der ligger og klør sig selv på halsen. Jeg forstår ikke, at jeg bygger sådan et lille menneske. Jeg er in awe over naturen. Det er det mest håndgribelige billede, jeg har haft mellem hænderne. Og det rykkede faktisk en my ved mig, en my hen mod forståelsen og rummeligheden af det hele. Der er mange af jer, der spørger til min terminsdato, og det er den 12. oktober 2018. En Hallo-baby! Halloweenfødselsdage fra nu af og for altid.

Se! Jeg prøver virkelig at give plads til glæden og fantasien. Vi ved også kønnet nu, og det skal jeg nok dele, når vi har nået at fortælle det til de nærmeste. 

Jeg sendte i øvrigt straks der her billede til Adam, som jeg tror kæmper med sin egen forståelse af det hele. Lige der, der ligger al kærligheden og virkeligheden på papir.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Julie har det pæneste hjem i byen. Det må man bare sige. En hyggelig, hyggelig lille to-værelses som er super godt udnyttet og FYLDT til randen med god smag. Blandt andet hendes smukke fotos på væggene. Jeg har sagt til hende, hun burde sælge dem. Måske det kommer en dag. Altså ikke billeder af mig, haha! Hvem fa’en gider have mig hængende udover mine forældre? Haha! Men altså hun har skudt de smukkeste kunstagtige billeder. Dem gad jeg da godt have hængende…

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Se det her var et af de øjeblikke, hvor jeg tillod mig selv en “glo ind i væggen”-pause. Jeg havde lidt mange ting at klare på kontoret. Jeg havde skudt de her billeder med Julie om morgenen, og så havde jeg lige en masse at nå på kontoret i mellemtiden og om eftermiddagen skulle jeg interviewe Anne-Marie. Sådan en dag er ægte travl. Derfor skal jeg også prioritere de pauser. Så jeg tog solbrillerne på og gik ned til Social Foodies og købte en af deres chufaboller (med pisket smør, de er seriøst VILDE!), kaffe og en kugle kokosis. Og så gik jeg der som et andet barn med favnen fuld og smilede i solen med brillerne på. Tilbage på arbejde, jovist, men der var lige 10 % mere glæde resten af dagen.

Mit huuuus! Se hvordan det skrider frem. Den smarteste tagterrasse i byen (udtænkt af undertegnede; treller man kan løfte op og gemme havebord og deslige under, nede på taget).

Så snart vi er hjemme fra Paris, så flytter vi ægte ind. Altså forstår I det?! Fire-og-et-halvt år in the making?! Sådan er der mange ting pt. Jeg fatter ikke, vi ENDELIG er der. Jeg undlader at tænke “om lidt slår lynet ned”, men måske vi er så heldige at få lidt medvind for en stund? 

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Jeg skulle til at skrive “jeg kommer meget lidt ud”, og det ved jeg nu ikke, om er rigtigt. Men jeg kommer ikke rigtig til så mange arbejdsarrangementer, fordi jeg tit må prioritere det fra i det at drive en virksomhed helt selv. Der er ikke timer nok. Men fredag aften var jeg ude med Glossier. Jeg havde fået invitationen meget casually på en DM på insta, så kender I det, jeg var usikker på, om den var ægte?! Haha! Nu kendte jeg Frederikke, der inviterede, men hvad nu hvis hun var hacket? Eller havde slået forkert?

Jeg følte mig ligeså usikker på arrangementet som en anden folkeskolepige, der har fået en invitation i skolen men næsten ikke tør møde op – hvis nu det hele er fis? Og så griner de! “Hun troede rigtigt”… Okay folkeskoletraumer level 100, haha!

Men den var altså helt god nok, og i øvrigt den HYGGELIGSTE fredag aften længe. Jeg sad ved siden af Alona og en af pigerne, Wenona, fra Glossier. Anledningen var, at de fra sommeren 2018 også shipper til DK! Det kan vi glæde os til – jeg gør i hvert fald. Deres boy brow er verdens bedste browprodukt.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Ugen blev rundet af med et shoot her sammen med Alona, på Nobis Hotel lige ved siden af Glyptoteket. Uden tvivl et af byens smukkeste altså. Det gamle kongelige musikkonservatorium. Det er et besøg værd! Og jeg glæder mig til at dele billederne med jer i morgen. Jeg har lige modtaget dem her til morgen – så dødsensfine. 

Og jeg tog straks fra stiletterne på marmortrappen til konfirmation i sneakers i provinsen. Min yngste fætter skulle konfirmeres, og det var bare så hyggeligt. Skørt at tænke på, at det er 14 år siden jeg selv blev konfirmeret, når vi når den 20. maj. Det er for vildt. Jeg fik da også placering ved voksenbordet, haha! Hvis jeg manglede selvindsigt, haha!

25 kommentarer
  1. 12. oktober er en rigtig god dag! Det er nemlig min fødselsdag 😉 Og jeg deler den glædeligt med en lille rockpaperbaby ❤️

      1. Det er skidepænt 😂 Omend jeg tvivler på, den ankommer rettidigt (min egen tidsoptimisme i baghovedet) KH

  2. Det lyder som en skøn uge! Jeg glæder mig til at høre kønnet på jeres søde rockpaperbaby. Jeg håber, at det er ok, at jeg gætter (ellers må du slette), for jeg tror virkelig, at det er en lille dreng. <3

    1. Ej det er skidehyggeligt at læse jeres gæt, endelig bring it on! Hvad er dine tanker for at det skulle være en lille dreng? KH

      1. Hihi altså det er virkelig bare et gæt, for jeg ved ikke så meget om det. Men min første indskydelse på det søde billede med Frida, der holder NF-foto, var at der var en lille tissemand. Læste noget med, at hvis den stritter opad, er der store chancer for en dreng. Og det ligner det også meget på det fine 3D-billede. Men altså jeg må indrømme, at jeg langt fra er ekspert, så det er sikkert en pige, nu hvor jeg siger dreng 😅

  3. Jeg er selv igang med at “konmari” mit hjem. Det er en rigtig god metode (selv om nogle af tankerne er liiiidt fjollede synes jeg), som har givet mig stor klarhed og overblik over, hvad der er centralt i mit liv og gør mig glad. Hvis du beslutter dig for at gå i gang, håber jeg du vil dele lidt af det her på bloggen!

    1. Det kommer jeg totalt til – jeg har også ligesom udskudt at tage hul på det, til vi kom hjem i vores egne ting og hjem igen. Men jeg tænker præcis at læse bogen, forsøge at give et oprids af en plan og så gå igang – og så gerne et indlæg, når det hele (forhåbenligt) har lettet herhjemme! KH

  4. Åh, når du skriver: “Jeg fatter ikke, vi ENDELIG er der. Jeg undlader at tænke “om lidt slår lynet ned”, men måske vi er så heldige at få lidt medvind for en stund?” kan jeg virkelig godt sætte mig ind i, hvad du mener. Jeg kan slet ikke relatere til tagterrasse og baby og er et helt andet sted i mit liv, men jeg havde det på præcis samme måde efter et år, hvor det føltes som om, at verden faldt sammen omkring mig gang på gang. Og så lige pludselig… Lige pludselig, så står man på den anden side og har alt det, man altid har drømt om kørende for sig – og hvordan fanden håndterer man så lige det?! Man vænner sig til det dårlige – til det, der ikke kører. Jeg vænnede mig så meget til det, at det var som om, der manglede noget. Jeg er heldigvis kommet efter det, og der findes seriøst ikke noget bedre end de øjeblikke, hvor jeg nærmest kan mærke, hvordan alting i kroppen sitrer af bar taknemmelig over, at jeg nåede så langt.

    Tak for dine ord og til lykke med det hele <3

    1. Det er også sådan det (heldigvis) tit går – det hele vender! Selv om man til tider når derud, hvor man ikke tror på det. Men det er jo rigtigt. Det kan ikke gå dårligt for evigt <3 Men du har helt ret, det dårlige og vanen omkring det dårlige flytter ligesom ind, så man føler sig næsten nøgen uden. Det er noget sært noget. Men lad os håbe på, vi begge får lov at bade i solskinnet lidt endnu <3 KH

  5. “Nyt” hus og ny baby. 2018 må være jeres år. Kæmpe tilykke med det hele altså og godt kæmpet 💪🏼 Jeg glæder mig til at følge med i indretning og baby tamtam ❤️

  6. Din glæde stråler virkelig igennem og rammer lige plet ved mig! Den glæde over at se sin baby ved en scanning er simpelthen så vild. Jeg bliver helt rørt! Vi har ikke set vores baby siden slutningen af februar, og jeg er simpelthen så fristet af at købe en ekstra scanning bare lige for at se hende 😛 Det virker bare som om der er så lang tid til juli.
    God tur til San Diego i øvrigt! Jeg glæder mig til at følge med 😀

    1. Den er så vild! Standhaftigt af jer Laura, at I ikke er faldet i scanningsfælden, haha! Juli er herrelangt væk – jeg kan anbefale sådan en lille 3D-scanning. Det er altså stort 😍 KH

  7. Stort tillykke med graviditeten. Jeg gad godt at høre hvorfor I ønskede at vide kønnet. Hvad var jeres for og imod?
    Vi venter første barn med termin om 3 uger. Vi kender ikke kønnet, og det føles helt rigtigt for os. Men synes jeg møder mange der ikke forstår at vi ønsker overraskelsen.

    1. Jeg havde ikke nogen imod, og Adam var egentlig hip som hap 🙂 Jeg synes, jeg har haft rigeligt med usikkerhed i alt det her de sidste par år, så jo mere klarhed og information, jo bedre for mig. Jeg kan godt lide, at vi nu ikke længere omtaler den den/det (når vi lige har vænnet os til det, altså) men i stedet for ham/hende. Jeg synes totalt, det er ens egen business – det skal folk da ikke have en holdning til overfor jer. Jeg synes, det er stærkt, at I kan vente. Hvad end der gør os glade ikke? Jeg synes, det er så dejligt, at jeg nu ægte kan forestille mig og fantasere om livet foran os. Det har jeg trængt til – at visualisere. KH

  8. Jeg håber at det er okay jeg spørger, og at det ikke er for privat 😘 Har i taget stilling til om i vil vide kønnet på baby?
    Ha’ en fantastisk tur til USA!

  9. Ej, det er sjovt! Jeg har netop i går været til scanning hos Lille Københavner, og jeg blev også scannet af Henriette. Altså, så er verden pludselig lille. Desuden har vi haft et behandlingsforløb, som har været meget parallelt med jeres, så jeg har virkelig kunne spejle mig i dine ord gennem forløbet. Hvis I også skal have en søn, som skal hedde Holger, så begynder det at blive rigtig mærkeligt
    😉 Kæmpe tillykke igen. Jeg glæder mig til at følge med. <3

  10. De fine hængelamper du har over jeres flytterod, hvor har du dem fra ? Passer jo perfekt i vores nye entre !
    Stort baby tillykke i øvrigt, nyd friheden mens du har den …. Ha ha ha ….Kh. mor til 2 voksne børn :))

  11. Haha, vidste ikke der var så meget med scanninger og at det var noget man fik gjort “i tide og utide” mellem de obligatoriske scanninger 🙂 men jeg forstår det godt – det er da for sjovt og skønt at se den lille i 3D. Man får lige pludselig sat ansigt og krop på, omend det er i sort/hvid-alien-format. Jeg vil også gætte med på køn! Har absolut ingen faglig grund at bygge det på, andet end feeling og at det ligner en dreng 😀 så lad der ikke gå alt for lang tid, før du løfter sløret for os 😉 hav en god uge!!

  12. Årh! Bliver så rørt over alle de gode oplevelser i har i vente ❤️
    I har i den grad kæmpet for det, så mon ikke lynet holder sig væk nu… Men forstår fuldt ud nervøsiteten.
    Min datter fylder 1 år d. 12. oktober, og tanken strejfede mig om din terminsdato, da i annoncerede graviditeten.
    Jeg glæder mig til at følge med. Tak for dine altid smukke ord.
    Kh /

  13. Elsker de her indlæg! Vil du egentligt holde barsel? (Det spørgsmål har du sikkert fået før) – det kan jo være lidt kringlet som selvstændig? Og der er mange bloggere som har valgt ikke at gøre det.

    1. Nej det kommer jeg ikke til, det er simpelthen indrettet så tarveligt systemet for selvstændige efter man nedlagde barselsfondet. Hvis jeg skal holde barsel, så skal jeg lukke al forretning og kunne dokumentere det – dvs. insta, blog osv. Og det har jeg ikke lyst til, så vi er ved at indrette os på en anden måde, men det skal jeg nok huske at lave et indlæg om <3 KH

Læg en kommentar