Kærlighed til krydderurter og tacos - ROCKPAPERDRESSES
Kærlighed til krydderurter og tacos

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Tacos og kærlighed

Love of Spices and Tacos, translations by Camilla

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Tacos og kærlighed

annonce i samarbejde med Santa Maria

Et sted mellem hjemflytning, rengøring af Carlsberg Byen, rengøring af vores hus og tusinde rejser, så nåede vi en kærlig middag sammen, hjemme i vores gård – udenfor tilmed. Indrømmet, alt har været lidt hektisk, og der har været virkelig mange dage takeout. Både i al vores midlertidighed og vores travlhed. Det glæder mig mest til lige nu – udover at få huset på plads og flytte sådan ægte ind, det er hjemmelavet mad. Det lyder altid så sjovt og eksotisk med mad udefra, men i virkeligheden er det allerbedste jo mad, der er stegt og steget i ens eget køkken.

Når nu vi skulle fejre vores hjemflytning og i øvrigt en sjælden aften sammen i april, så skulle vi have vores hofret. Tacos. Jeg prøvede lige at søge i arkiverne, og der er alligevel en del skriv om indtaget af de sprøde majsskaller.

Jeg kan simpelthen ikke huske, hvordan det er startet, men den ret, vi har lavet allerflest gange, er uden tvivl tacos. Der var engang, hvor vi fik det et par gange om måneden. Til vores bryllup skulle det være natmad –  i stedet for pølser eller lignende. Og vores venner sagde “selvfølgelig”. Selvfølgelig skulle der være tacos.

Jeg tror i virkeligheden kærligheden er vokset ud af 1. Nem mad, som smager af meget. 2. At man får tømt i køleskabet – det er en glimrende måde at servere rester på. 3. Og så er sharefood jo det bedste koncept i verden. Charcuteri, hjemmelavet pizza, raclette (oh yes!) og tacos. Og fondue! Og friske vietnamesiske forårsruller. Om man er to eller ti. Det skaber hygge.

Så vi lavede et lille intermistisk setup i gården med en trelle (faktisk en prøve på vores terrassegulv) som bord og et par havestole og så i øvrigt en hel del overtøj og uld – det var trods alt pænt koldt for en uge siden der hjemme.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Tacos og kærlighed

Jeg har leget med Santa Maria for en måneds tid siden. En hel dag fra morgen til sen eftermiddag. Vi legede tv-køkken, og jeg fik lov til at tegne og fortælle, og anledningen er de små pastes, som I kan se i videoen herover (den er faktisk blevet ret fin, hvis jeg selv skulle sige sige det – farverne og maden. Jeg bliver helt sulten!). Krydderier på tube (lavet i 100 % genbrugsmateriale). Tanken er, at du kan sætte lidt krydderi på tilværelsen – uden at skulle købe tre slags krydderurter og ende med kun at bruge en (halv – og så smide resten ud). I tuberne er der fx tre krukker basilikum eller 4,5 hele chilier – rigeligt for de fleste, men uden et forgår ligeså hurtigt som krydderurter i krukker. Og så er der den bonus, at man ikke får hvidløgsfingre, når man laver spaghetti bolo. Eller værre endnu – chilifingre, når man laver meximad (hvem har prøvet at klø sig i ansigtet (eller værre endnu øjet)) efter at have hakket chili?).

Jeg brugte chili-pasta i den vegetariske version af tacos, som jeg lavede i videoen (selve fyldet laver jeg ved at komme de iblødsatte og kogte bønner over i en pande sammen med olie, lidt vand og så taco-krydderi – og så maser jeg de efterhånden bløde bønner lidt ned i panden med en gaffel, så de får mere struktur end, når de er hele). Det gav lidt spice – og ligeledes brugte jeg også lidt af chilien i guacamolen. Men kun en lille smule! De er ret intense i smagen, så lidt har rigeligt ret.

Det her er en måde man har arbejdet på i storkøkkener og i de fineste michelinrestauranter i årevis. Naturlige smagsforstærkere, krydderier på denne her måde koncentreret på tubeosv. De fleste af os bruger også fonder, men det her er nyt. Indtil videre synes jeg dog, det fungerer ret glimrende, at jeg kan smide lidt færre krydderurter ud (som ofte bliver slatne på køkkenbordet). Det passer i øvrigt også godt til en ret som tacos, der i den grad kan handle om at tømme køleskabet og få det hele med. Vi skal bruge ting op – og tømme ud. Det er det lækre ved tacos – anything goes i dem, hvis altså man må være lidt fantasifuld.

Jeg har også leget med pre-dinner-snacks og en morgenmadsskål, men de kommer senere!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Tacos og kærlighed

Somewhere between moving back home, cleaning our place in Carlsberg Byen, cleaning our own house and thousands of travels, we made time for a lovely dinner together, at home in our yard – outdoors even. Admitted, we’ve had heaps of takeaway lately as everything has been hectic and temporary. What I’m looking most forward to – besides settling in properly – is home-cooked food. Takeaway sounds so fun and exotic, but nothing beats food that has been fried and sautéed in your own kitchen.

Celebrating our home-coming and, at that, a rare April evening in each other’s company, we of course had to have our favourite dish. Tacos. I searched the archives and found that I’ve written quite a lot on consuming crispy corn shells. 

I simply can’t recall how it started, but tacos are without a doubt the dish we’ve had most often. At one point, we had it a few times a month. At our wedding, it was the midnight snack – rather than sausages etc. And our friends went, ‘of course.’ Of course it had to be tacos.

In reality, I think the love has grown from: 1) Easy food with a lot of flavour; 2) You get to empty your fridge – it’s an excellent way of serving leftovers; 3) And sharing food is the best concept in the world. Charcuterie, homemade pizza, raclette (oh, yes!) and tacos. And fondue! And fresh Vietnamese spring rolls. Whether you’re two or ten people. It creates hygge. 

So, we made a small makeshift setup in the yard with a slab of wood (actually, a sample of our terrace floor) as table and a couple of garden chairs and then a lot of outerwear and wool – it was pretty cold a few weeks ago in Denmark.

About a month ago, I played around with Santa Maria. An entire day from early in the morning to late in the evening. We played tv-kitchen, and I was encouraged to gesticulate and explain, and the occasion was the small pastes, which you can see in the video above (it’s actually turned out quite well, if I do say so myself – the colours and the food. Makes me hungry!). Spices on tube (made from 100 % recyclable materials). The idea is that you can spice up your life a little – without having to buy three kinds of spices and herbs and ending up only using one (half and then throw out the rest). The tubes contain, e.g., three jars of basil or 4.5 whole chillies – more than enough for most people, but without expiring as quickly as potted herbs. And then there’s the bonus that you avoid getting garlic fingers when making spag bolo. Or even worse – chilli fingers when making Mexican food (who hasn’t tried scratching themselves in their faces (or, even worse, their eyes) when chopping chilli?).

I used the chilli paste in the vegetarian taco version, which I made in the video (I made the topping by putting soaked and boiled beans on a frying pan with oil, a bit of water and then the taco spices – and then I squeezed the beans a bit with a fork to give them a bit of structure). It added a bit of spice to the dish – just as a bit of chilli in the guacamole did. Just use a tiny bit though! Their flavour is pretty intense – a small amount will do.

This is a way in which people have been working in industrial kitchen and the finest Michelin-starred restaurants for years. Natural flavour enhancers, spices concentrated on tubes like this. Most of us use stock as well, but this is novel. So far, I think it’s excellent that it results in me throwing away a little less herbs (which otherwise often end up withering away on the kitchen table). Very in tune with tacos, a dish that’s very much about emptying the fridge and using everything. We need to use things up – and empty out. That’s the delicious thing about tacos – anything goes in them, if you allow for a bit of creativity. 

I’ve also played around with pre-dinner snacks and a breakfast bowl, which are coming soon! 

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Tacos og kærlighed

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Tacos og kærlighed

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Tacos og kærlighed

6 kommentarer
  1. Jeg er så enig med dig i, at hjemmelavet mad bare er bedre. Jeg havde en lang periode, hvor jeg havde sygt travlt på arbejdet, og aftensmad blev hurtigt en sekundær tanke. Men nu har jeg mere tid, og jeg NYDER at lave mad. Og spise det. Så dejligt!

  2. Men spørgsmålet der skriger i mit hoved; er det virkelig de der gammeldags taco-skaller, som du guffer af? Eller er det de ‘nye’ bløde, ‘rigtige’ taco-pandekager. Jeg kan simpelthen ikke gennemskue det på billederne, men kan næsten ikke forestille mig det første, som jeg ser som lidt af et levn fra de gode gamle 90’ere, hvor hele skallen knustes ud over det hele, så man var tvunget til at spise tacoens efterladenskaber på tallerkenen med kniv og gaffel. 😀

    1. Jeg spiser glædeligt begge dele, men som oftest tex mex-versionen, som er den hårde skal 😀 Synes det er skidelækkert og en genial øvelse – hve, spiser pænest 😂 KH

  3. Aj det er virkelig bare gode barndomsminder lige dér! Tacos kan virkelig noget – på det sidste jeg blevet mere forfalden til de “bløde”, men jeg skal da helt sikkert have taget de her sprøde godter i brug igen!

Læg en kommentar