OOTD: Blå ved Frede & Vester - ROCKPAPERDRESSES
OOTD: Blå ved Frede & Vester

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fotograf Julie Bjarnhoff, Vesterbrogade, Resumé, Frede & Vester

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fotograf Julie Bjarnhoff, Vesterbrogade, Resumé, Frede & Vester

translations below by Camilla

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fotograf Julie Bjarnhoff, Vesterbrogade, Resumé, Frede & Vester

17 grader en af de kommende dage, har I set det?! Hva’be’har! Det kalder på, at vi smider vores uldfrakker, halstørklæder og vanter. Og huerne! Væk med huerne!

Jeg prøvede det i går, halvhjertet. Jeg cyklede hjem fra træning om aftenen – uden vanter. Halstørklædet dog stadig snoet i krans om halsen, det er ikke tiden for dumdristighed. Eller er det? Bør jeg satse?

For folk sad der i gennemhullede striktrøjer (på den dyre måde) og bare skuldre og drak rosé på Sønder Boulevard, langt væk fra alpacauld og thermotøj. Basketbanen blev banket af drenge i bare arme. Hundene fik lov at strække benene i lange, frie hop, som om de havde ligget krøllet sammen siden september, og græsset havde vist aldrig duftet bedre. I hvert fald ikke siden vi så det sidst, i fjord. Jeg så alle de små detaljer, og de indtog min mund i et smil.

Så lidt der skal til før mit syn på verden ændres. Som om jeg bliver forelsket i den blotte luft, og himlen er flødeskummet på toppen. Jeg ser det smukke i det hele. Jeg føler mig klogere, beriget, følsom, stærk. Som jeg er en superhelt med røntgensyn. Jeg ser alle nuancerne. Det er som om, at hele livet kører på skinner – og jeg står for engangs skyld ikke på perronen, som jeg har gjort det hele vinteren, men sidder i førerhuset på vej mod lysere tider. Som om foråret har råbt “Kom da med!” i et stort velkommende smil og rakt sin lune arm ud, og jeg har nået at gribe fat og springe på i tide.

Det er solens skyld. Universet drejer sig om den, og jeg drejer med. Som en hovedkulds forelskelse i en mand, jeg havde glemt, jeg savnede. Med ét husker jeg duften. Af tang på stranden, og forkullede pølser på grillen. For vi glemte dem, som vi morede os så gevaldigt. Jeg husker følelsen. Af brændt ud på skuldrene. Af en hørkjole, der kilder mine baglår og myggestikket på foden, man aldrig rigtig kan klø godt.

Og mere skal der ikke til. En dag uden vanter, og jeg og resten af Danmark kalder det ægte forår og taler i tunger om håb og alle de planer, vi har for os selv og hinanden de næste mange måneder. Og går en underlivsbetændelse i møde inden weekenden, for det var trods alt lidt koldt på Sønder Boulevardens fliser.

Men solen skinner, og vanterne ligger nederst i tasken og snart helt uden for rækkevidde, ned i kælderen, i dybet, hvor de gerne må bliv, til vi mister troen igen. For nu kører toget. Mod lysere tider.

reklamelinks: sneakers NIKE jeans H&M (old, very similar) coat RESUMÉ green jacket VINTAGE belt YSL (very similar) bag MADS NØRGAARD photos JULIE BJARNHOFF

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fotograf Julie Bjarnhoff, Vesterbrogade, Resumé, Frede & Vester

17 degrees celcius one of the coming days – have you seen that?! Oh my! That calls for throwing away wool coats, scarves and gloves. And hats! Throw away the hats!

I tried it yesterday, half-heartedly. I cycled home from training at night – without gloves. My scarf was still wrapped around my neck in a big wreath, as I don’t want to be too reckless. Or should I? Risk it?

Folks were sitting there in hole-filled (in the expensive way) jumpers and bare shoulders, drinking rose on Sønder Boulevard, far away from alpaca wool and thermos. The basketball court got beaten up by bare-armed boys. Dogs were allowed to stretch their legs in long, free hops, as if they’d been curled up since September, and the grass has most likely never smelt better. Not since we last saw it, that is, last year. I drank in all of the small details as they shaped my mouth into a smile. 

That’s how little it takes for my world view to change. As if I’m infatuated with air itself, and the skies are the cream on top. I see the beauty in it all. I feel wiser, enriched, sensitive, strong. As if I’m a superhero with X-ray vision. I see all of the nuances. It’s as if life is running smoothly on tracks – for once, I’m not standing on the platform, which I’ve been doing all winter long, but sitting in the driver’s compartment on the way towards lighter days. As if spring shouted, ‘Come on!’ in a big, welcoming smile and reached out its warm hand, and I managed to grab it and jump on in time.

It’s the sun’s doing. The universe moves around it, and I’m moving with it. Like falling head over heels for someone whose existence I’d forgotten. At once, I remember the smell. Of seaweed on the beach and charred sausages on the grill. Because we forgot about it as we were having so much fun. I remember the feeling. Of burned skin on my shoulders. Of a linen dress tickling my thighs and that one mosquito bite on my foot that I can never really scratch properly.

And it doesn’t take more than that. One day without gloves, and I and the rest of Denmark call it real spring and ramble on about hopes and all of the plans we’ve got for ourselves and each other over the coming months. And catch pelvic inflammatory diseases because the ground on Sønder Boulevard was quite cold after all.

But the sun is shining, and the gloves have been stuffed into the bottom of my bag and will soon be out of reach, down in the basement, in the depths, where they can stay until we start losing faith again. Because now the train is moving. Towards lighter days.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fotograf Julie Bjarnhoff, Vesterbrogade, Resumé, Frede & Vester

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fotograf Julie Bjarnhoff, Vesterbrogade, Resumé, Frede & Vester

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fotograf Julie Bjarnhoff, Vesterbrogade, Resumé, Frede & Vesterrockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fotograf Julie Bjarnhoff, Vesterbrogade, Resumé, Frede & Vester

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fotograf Julie Bjarnhoff, Vesterbrogade, Resumé, Frede & Vester

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fotograf Julie Bjarnhoff, Vesterbrogade, Resumé, Frede & Vester

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fotograf Julie Bjarnhoff, Vesterbrogade, Resumé, Frede & Vester

36 kommentarer
  1. “Som om jeg bliver forelsket i den blotte luft, og himlen er flødeskummet på toppen. Jeg ser det smukke i det hele. Jeg føler mig klogere, beriget, følsom, stærk. Som jeg er en superhelt med røntgensyn. Jeg ser alle nuancerne. Det er som om, at hele livet kører på skinner – og jeg står for engangs skyld ikke på perronen, som jeg har gjort det hele vinteren, men sidder i førerhuset på vej mod lysere tider. Som om foråret har råbt “Kom da med!” i et stort velkommende smil og rakt sin lune arm ud, og jeg har nået at gribe fat og springe på i tide.” Åh, jeg ELSKER det! Du skriver fantastisk <3

    1. Tak kæreste Anne, ej det er simpelthen det bedste kompliment at få, det slår alt med længder. Tak tak tak <3 KH

  2. Netop derfor knuselsker jeg at være dansker og at bo netop der, hvor vi gør! At se og glæde sig over årstidernes skifte. Jeg tror, langt de fleste foretrækker de lysere og varmere dage fremfor de kolde og mørke vintermåneder. Men måske vi netop værdsætter foråret og sommeren så meget, fordi de ikke varer evigt? Tænk sig at bo i Californien eller på andre breddegrader, hvor solen og varmen var en selvfølge. Ville man så stadig blive helt glad i låget af at stå op en forårs- eller sommermorgen, hvor solen allerede skinner, fuglene synger, og man kan trille afsted i en let (eller måske slet ingen) sommerjakke? Jeg tror det ikke. Og hey, at du formår at sætte ord på netop dé tanker så fint og giver dem plads på din blog, gør at jeg også værdsætter din blog lidt højere på sådan en lidt grå dag i det østjyske!

    1. Ja det tror jeg totalt – vi tager intet forgivet! Det sætter sig som en ægte taknemmelighed i maven; glæden ved de køligere dage, vi har i vente, når solen har bagt for længe – og omvendt. Det er altså magisk at overvære! KH

  3. Muligvis den mest fantastiske forårsfrakke nogensinde! Sååååå smuk.

    Dit indlæg fik mig i øvrigt til at tænke på, hvor godt det er, at årstiderne i grove træk skifter hver 3. måned her mod nord. For de fleste af os kan jo se det smukke i alle årstiderne, lige når de skifter, og naturen er på sit smukkeste. De spæde forårsdage, sommerens første varme, efterårets betagende løvfald og vinterens uskyldige snefnug. Vi kan bare ikke tåle for meget af det samme for længe, før vi begynder at længes efter det næste. Hurra for at leve i et land, hvor årstiderne for alvor skifter – også selvom vi så lever i mørke lidt for længe ad gangen 🙂

    Knus

    1. Jeg er også virkelig, virkelig taknemmelig for skiftene – det er jo det bedste. At nå at værdsætte alle delene; det sure med det søde, vinterens hårde kulde, sommerens varme på skuldrene. Det er jo magi, vi overværer! Kram

  4. “Og går en underlivsbetændelse i møde inden weekenden”…. 😂 For helvede, jeg er pjattet med dig! 😉

  5. Jamen altså! Det her indlæg er jo sindssyg godt skrevet, og jeg føler nøjagtigt, at jeg har det helt på samme måde, så snart solen viser sit spæde ansigt. Alle længslerne titter frem, men som så meget andet, så bliver det hele forhåbentlig indfriet om noget tid, for jeg kan skam mærke foråret 😀

    1. Det er altså bare en magisk tid – det er lige som om brillerne bliver pudset engang, og man ser verden med et nyt syn <3 KH

  6. Min yndlingsblog.. tak for endnu et godt indlæg. Du skriver virkelig virkelig godt. Jeg hopper med på toget 🙂

  7. Kommenterer sjældent, men læser din blog hver dag …. Er dog nødt til at komplimentere dig for dette virkelig godt skrevet smukke indlæg … Du skal skrive en bog skal du 🙂 Tak for at bringe smilet frem på mine læber :)))))

    1. Tusinde mange tak Lykke, det håber jeg sådan på en dag, kan du tro! Tak – jeg håber smilet bliver der hele weekenden! KH

  8. Som en vaskeægte sprognørd med kriblende fingre bag den akademiske kommunikationsuddannelse bliver jeg nødt til at kommentere her: du skriver SÅ smukt, metaforisk og indlevende. Jeg elsker de her skriv, ligesom jeg elsker alt andet ved din blog. Tak for din oprigtighed, dit mod til at dele, og dit smittende, glade verdenssyn. Kærlige hilsner en ellers tavs læser.

    1. Åhhh Signe Lucie, og så for sådan en ægte sprognørd – tusinde, tusinde tak! Du aner ikke, hvad det betyder for mig. Det vigtigste jeg har er mine ord, så når de lander rigtigt hos jer, bliver jeg så glad og så stolt! KH

  9. Sikke en fantastisk tekst. Jeg har det på præcis samme måde, men jeg kunne aldrig have beskrevet det, som du lige har gjort.
    Flere af sådanne tekster tak! Du er så god 😊

  10. Og NU må jeg gerne skrive, at jeg syntes, du så en lille smule rund og dejlig ud på de her billeder, ik’? 😊 Jeg kan ikke helt finde ud af, om min glæde på jeres vegne er en smule over-the-top (har lige råbt til min mand: “Cathrine og Adam skal have en baby!! Det lykkedes!” – og han var sådan lidt: “Cathrine og Adam…..??” 😂) – arh, men fuck it! Ér bare glad på jeres vegne. Og det er forår, og jeg har også fødselsdag i oktober! Måske det bliver en lille Signe? (Eh, dét var over-the-top.. 😂) Bare tillykke, for pokker. Igen. Jeg kan tilsyneladende ikke styre mig.

    1. Altså det kan simpelthen ikke lade sig gøre på det her billeder, fordi de er faktisk fra arkivet, haha! Men jeg har en foret velourjakke under frakken, så derfor det nok buler – og altså jeansene er højtaljede i str. 34, dem har jeg ikke haft på siden denne her dag, haha!
      Jeg er VILD med jeres glæde, altså det er sgu da fantastisk at vi mennesker kan dele andres glæde i så høj grad, endda mennesker vi ikke kender IRL. Jeg synes, det er så eddersmukt og rørende. Så TAK <3 😀 KH

Læg en kommentar