Hverdagsglimt
translations by Camilla

Jeg synes egentlig, det er gået meget godt undervejs de sidste par uger. Der har været virkelig meget knald på, men jeg har ikke været så påvirket af det.

Vi flyttede ud af Carlsberg Byen de to dage før Californien. Det var ærligt talt et større mas, end vi havde regnet med. Kors, hvor havde vi fundet os til rette og gjort os magelige med køkkenudstyr og vinterfrakker og jeg skal komme efter jer. Det tog pænt lang tid og var lidt en sej omgang. Så af sted til Californien, som var en fantastisk arbejdstur, men uden så mange breaks undervejs. Så hjem og af sted til Paris. Og siden da er tiden gået mest af alt med at pakke ud. På bekostning af alt andet, men vi er begge to liiidt pressede af alle flyttekasserne, ikke at kunne finde hvidløgspresseren og sutskoene og alt det andet. Og det er så ikke helt rigtigt, for vi landede natten til tirsdag og tirsdag og onsdag var jeg tilbage i lufthavnen for at arbejde aften og nat. Og torsdag var der Elle Style Awards.

Da jeg nåede fredag, kiggede jeg på Adam, og så sagde jeg “Ikke flere rejser eller aftaler foreløbigt”. Da havde jeg brug ro, hjemmetid, flyttekasser. Alt det der er for næsen af mig. Så det er sådan, det kører lige pt. Jeg prøver at trække den med at se venner lidt endnu, lige udskyde aftaler lidt, for selv om jeg ikke har set nogen den sidste måned rigtig med alt det menageri, så har jeg brug for en periode med ro og et minimum af rend.

Det tæller fra denne uge af, haha! For som I kan se, så var sidste uge altså pænt proppet.

I actually think that the past few weeks have been going very well. It’s been super busy but I haven’t been that affected by it. 

We moved out of Carlsberg Byen two days before California. It was a bit more circumstantial than we had expected, to be honest. Gosh, we’d been nesting and comfy with kitchen appliances and winter coats and the whole lot. It took a pretty long time to move, and it was a tough task. So, off to California, which was a fantastic work trip, but pretty low on breaks. Then home and off to Paris. And since then, we’ve mostly just been unpacking. At the expense of everything else, but we’re both a liiiitle bit over all of the moving boxes, not being able to locate the garlic press and slippers and everything else. And then I’m even omitting the fact that we landed back in Copenhagen in the very early hours of Tuesday, while I had the shoot in the airport on Tuesday and Wednesday nights. On Thursday, it was time for Elle Style Awards.

When on Friday I looked at Adam, I said, ‘no more travels or appointments in the foreseeable future.’ I needed calm, time at home, moving boxes. All of that is right in front of me. So that’s how it is currently. I’m trying to hold off seeing friends for a little while longer; I postpone making plans for a while, because even if I haven’t seen anyone for the past month with all of that activity, I need a period of time with calm and a minimum of obligations.

As of this week, haha! Because, as you can see, last week was pretty full on. 

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Lidt godt kom med hjem i kufferten fra Californien. Små mokkasiner, gummisko (der minder mig om Dum & Dummere-bilen), den blødeste dragt og en lille enhjørning.

Det var lidt sjovt at et par af jer skrev til mig, at når jeg havde købt en enhjørning, så måtte jeg da bære på en lille pige. Jeg er overbevist om, at drenge også godt kan lide bløde bamser og enhjørninger. Jeg er helt med på, at normen er, at piger får glimmer og lyserøde sager, drenge får dinosaurere og lyseblå. Men jeg har ikke lyst til at påvirke mit barn med os voksnes kønsnormative tilgang til tingene. Han skal have lov til at lege med sit udtryk – hvad end han vælger. Om det er glimmerneglelak, nu mor også lægger den eller små plastikbiler. Jeg har ikke lyst til at begrænse hans fantasi, og jeg tror ikke på, at man fx ændrer sit barns seksualitet ved, at de får lov at prøve mulighederne af. De er som de er, og de skal tidsnok blive bevidste om samfundets syn på køn. Og til den tid håber jeg, han er modig og stærk til at stå ved sig selv.

***

A few good things made it home with me from California. Tiny moccasins, sneakers (reminding me of the Dumb and Dumber car), the softest suit and a tiny unicorn. 

It was a little funny that a few of you wrote to me that seeing as I’d bought a unicorn, I must be expecting a girl. I’m convinced that boys also like soft plush animals and unicorns. I get that the norm is that girls get glitter and pink stuff, boys get dinosaurs and baby blue. But I don’t want to affect my child with our adult gender normative approach to things. He will be free to play around with his own expression – whatever he chooses. Whether it’s glitter nail polish, given that his mum also wears it, or small plastic cars. I don’t want to limit his imagination, and I don’t believe you can influence a child’s sexuality by allowing it to explore all options. They are who they are, and they’ll be aware of society’s view on gender soon enough. And when he does, I hope he is brave and strong enough to stand up for himself.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Jeg arbejdede tirsdag og onsdag med de her to skøre kanaljer, Sus Wilkins og MM. Jeg var så nervøs for natarbejde og søvnrytme oven på nogle lidt seje uger med Californien og Paris og rod i tidsmaskinen. Men det gik bare så godt! Og pigerne var vidunderlige at arbejde med. Jeg glæder mig til at se resultatet og fortælle jer mere om det.

***

On Tuesday and Wednesday I got to work with the two gorgeous gals, Sus Wilkins and MM. I was so nervous about working such late hours and my sleep pattern on top of some pretty tough weeks with California and Paris and confusion in the time machine. But it went so well! And the girls were wonderful to work with. I look forward to seeing the result and tell you more about it. 

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Bare lige et lille glimt fra real life versus “augmented reality”, haha! Ja ja, lyset er forskelligt, det ene ansigtsudtryk en my mere yndigt end det andet. Men jeg er skal da selv lige minde mig om i ny og næ, at hvad vi ser på insta kræver mane mennesker og hårdt arbejde. Godt hår og god makeup snyder lidt på billeder. Og så har jeg for nyligt lært en anden app at kende – “facetune”, hvor man kan gøre sig tyndere, tykkere, brunere, blegere, glattere, krøllet – alles. Den kommer ikke på min downloadliste, men den det er da meget fint at have in mente at alt vi ser er ikke as is. Hvis vi da efterhånden stadig troede på det.

***

Just a small glimpse of real life versus augmented reality, haha! Yes, yes, the light is different, the one facial expression is nicer than the other. But I do need to remind myself sonetimes that what we see on insta requires lots of people and hard work. Good hair and good makeup can trick you in photos. And I’ve recently become familiar with the app, Face Tune, which allows you to turn yourself thinner, more voluptuous, more tanned, paler, smoother, curlier – everything. It’s not on my download list, but it’s good to have in mind that everything we see isn’t quite reality. If anyone still believed that.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Et styks veltilfreds type oven på en virkelig herlig pakke-kasser-ud-dag i fredags. Jeg tog mig selv den frihed at holde en næsten hel fridag for bare at nyde huset – og knokle da. Jeg pakkede ud og pakkede ud til den store guldmedalje og nød bare lige at sidde på toppen af vores trappe og kigge ud på den nye tagterrasse. Nogen gange har man lov at være heldig – og når man er, så er det ofte fordi man har arbejdet for at nå dertil 😉 Fire og et halvt år undervejs og vi har den tagterrasse og det rum, vi har drømt så hedt om lige siden, jeg gik langs Emil Holms Kanal på vej på arbejde med kommunen i røret, før det endelige huskøb, og kommunemanden sagde “Det kan ikke lade sig gøre”. Det kunne det så! Stædige æsler.

***

One self-satisfied type after a really productive unpacking-boxes-day last Friday. I took the liberty of a half day off work to just enjoy the house – and empty boxes. I unpacked and unpacked left, right and centre and enjoyed just sitting at the top of our staircase and behold the new roof terrace. Sometimes, you get very lucky – and when you do, it’s often because you’ve worked hard to get there. Four and a half years later and we have a roof terrace and the room that we’ve nurtured hot dreams about ever since that morning when walking along Emil Holms Kanal I was on the phone with the local authorities, before the final purchase of the house, and the guy said, ‘It’s not feasible.’ It was! Stubborn as we are!  

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Monsteret er hjemme igen. Altså jeg ved ikke, hvad der er med den overlæbe, den kryber mere og mere ned bag underbidet, og så er hun fanme grim, haha! På en virkelig cute måde ifølge hendes mor, selvfølgelig, haha! Søde, gode hund <3 Finder altid en tøjbunke eller en IKEA-pose at ligge på.

***

The monster is back home. I mean, I really don’t know what it is about that upper lip; gradually, it’s folding more and more down under her underhung jaw, making her damn ugly, haha! In a really cute way, according to her mum, of course, haha! Sweet, good dog <3 Always seeking out a clothes pile or IKEA-bag to lounge on

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Første måltid på tagterrassen! SHIT det var koldt, haha! Men vi SKULLE bare prøve det da. Salat og pølser på grillen og tre lag uld. Men vi sad der og kors hvor var det lækkert. Terrassen er gigantisk! Meget større end jeg havde troet!

***

First meal on the roof terrace! SHIT, it was freezing, haha! But we HAD to give it a try. Salad and sausages on the grill and three layers of wool. But we were sitting there, and gosh it was good. The terrace is gigantic! A lot bigger than I had expected!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Lige som jeg havde sagt til Adam, at nu skulle vi altså være hjemme og have det rart og “neste”, så tog jeg på weekend med min mor og søster på Marienlyst i Helsingør (inviteret af dem), og vi fik det mest underbare værelse! Havudsigt – endda fra badekarret, stor dobbeltseng og min mor, der godt kan snorke i ny og næ, fik en gæsteseng, haha! Vi er stride, vi to piger. Men meget kærlige ellers, haha!

Det var vores 60-års-gave til min mor, og bare at have tid sammen, grine, snakke, blive nusset om (vi fik alle tre an Karmameju-ansigtsbehandling, som ifølge min søster var den bedste hun nogensinde havde fået) – det burde vi gøre noget mere. 

***

Just as I’d said to Adam that now we have to stay in and relax and nest, I went off on a weekend trip with my mum and sister at Marienlyst in Helsingør (invited by them), and we were given the most wonderful room. Ocean view, even from the bath tub, gigantic kingsize bed, and ny mum, who’s got a tendency to snore now and then, had her own single bed, haha! We are tough, my sister and I. But very loving as well, haha! 

It was my mum’s 60th birthday gift from us, and just the fact that we had some time together, time to laugh, talk and be pampered (all three of us had a Karmameju facial, which, according to my sister, was the best she’d ever had) – we ought to do that more often.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Oven på alt renderiet var jeg også endelig endelig endelig tilbage til at træne. Det har jeg savnet helt vildt. Selv om jeg sagtens kan mærke, at jeg er markant slappere allerede og at ligge i planke er døden, så er det bare rart at få pulsen lidt op. At være øm i mine lår og gå som en der skidt i bukserne dagen derpå, ned ad trappen der hjemme – bliss, haha! Jeg elsker det og savner det.

***

On top of all of the running around, I was finally able to also work out. I have missed that so much. Even if it’s very clear that I’m significantly weaker already and very near death when planking, it’s just so nice to get your pulse up a little bit. To feel sore in my thighs and walk down the stairs as if I shat my pants the day after – pure bliss, haha! I love it and I miss it.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Også et helt okay moment fra sidste uge. Jeg er ellers på ingen måde sej til at spørge folk om et billede. Jeg bliver så forlegen og har ikke lyst til at udsætte mig selv for et nej eller forstyrre deres vibe (selv om jeg selv bliver så dødglad, når I spørger mig til et billede sammen!). Men lige her, jeg stod alene nede i foyeren, der var helt tomt. Josefin kommer ind – og vi har jo tydeligvis haft samme stemning kørende foran spejlet derhjemme. Begge i lånte Goya-klæder. Det faldt mig helt naturligt at sige, “ej for filan! Vi skal da have et billede sammen, er det okay?”. Og hun stillede op. Sejt! Hun var ret musset men meget sød og helt fe-agtig. Og så syntes jeg, det var lidt sejt, at hun stod der i min back-up-kjole kunne jeg ikke passer glimmersuitet, haha!

***

Also a pretty okay moment from last week. I’m in no way good at asking people for a photograph. I get so shy and don’t want to risk getting a no or disturbing their vibe (even if it always makes me so happy when you guys ask for a photo together!). But in this case, I was standing in the lobby and it was completely empty. Josefin entered – and it was obvious we’d been feeling the same vibe at home in front of the mirror. Both wearing borrowed Goya-garments. It seemed completely natural to say, ‘hey, we should get our photograph taken together, would you mind?’ And she said yes. Nice! She was pretty mellow, very sweet and so fairy-like. I thought it was a little cool that she was standing there in what was my back-up dress in case I hadn’t been able to screw myself into the glitter suit, haha!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Og se lige en fin, fin tegning, der kom ud af billederne fra Elle Style Awards. Overvejer at spørge om jeg ikke må købe den af hende.

***

And look at this fine, fine sketch based on one of the photographs from Elle Style Awards. Considering asking the artist if she wants to sell it.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Efter snart to år er vores bryllupsgave fra min svoger og kone og bedste Vinklub endelig kommet op. Vi fik et billede af hvert hold dengang lavet af Lydia Brockless i august, og siden har de stået i pap og plastik. Det er sod på glas, og jeg er helt helt vild med dem. Tænk jeg har et hjem med ægte kunst på væggene!

***

After almost two years, our wedding gift from my brother-in-law and his wife and the best Wine Club has finally made it onto our wall. Each couple gave us a picture made my Lydia Brockless in August, and since then, they’ve just been standing there in cardboard and plastic. It’s soot on glass, and I love them. To think that I have a home with real art on the wall! 

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Ja ja, renderi fra Californien til Paris og til lufthavnen. Men er der et bedre sted end København på en sommerlig forårsdag? (retorisk spørgsmål, som I nok kan høre ;))

***

Yes yes, running around from California to Paris to the airport. But is there anywhere better on earth than Copenhagen on a summery spring day? (rhetorical question, as you may have guessed ;))

31 kommentarer
  1. Åh så hyggeligt et indlæg – jeg elsker, når der kommer fokus på de små glæder i hverdagen! Sikke en fart du har haft på, men sikke mange gode stunder, ser det også ud til at have været 🙂

  2. Hvor bliver man glad af dine ugentlige billeder og dertilhørende tanker! Har du mod på at skrible flere tanker om baby, tøj og køn på et tidspunkt? Vi har selv tænkt og tænkt, nu hvor vi venter en pige. For nogle år siden, da min kæreste fik en niece, synes jeg at forældrene gik lige lovlig meget op i ikke at pådutte nogle kønsroller, men nu hvor vi selv står i det, giver det meget bedre mening for mig. Vi har selv købt tøj fra drengeafdelingen – der var de fineste mørkeblå bodyer med batman på. Egentlig lidt fjollet, at det skal være opdelt i en drenge- og pigeafdeling. Vi gik efter det, vis syntes var pænt – og det var bl.a. blå bodyer med batman. Så skal vi nok bare være indstillet på at rette folk, når de omtaler hende som en dreng 😛 Men det tager vi med. Anyways. Det kunne være spændende at høre flere af dine tanker om det også 🙂 …med mindre det selvfølgelig er et lidt sprængfarligt emne.

    1. Haha, det bruger jeg tit, men det er nok hjemmelavet, ups! Altså sådan lidt forsigtig, lidt som en mus, man er musset. Sådan kan man godt være generelt eller bare være periodisk 😀 Synes det giver så god mening i mit hoved, haha! KH

  3. Jeg er så stor fan af dig, Cathrine. Det gør helt ondt 😀

    Dine tanker ift. køn er jeg helt med på! Jeg er (den meget lykkelige) faster til den skønneste Laurits og herligste Astrid.
    Da Laurits gik i børnehave var det bedste han vidste, når jeg lagde neglelak på ham og han selv bestemte farverne. Typisk én farve på hver finger 😉 Med tiden er han dog holdt op med at efterspørge neglelakken, også selvom hans lillesøster skal have lidt på tæerne. Jeg synes det er så ærgerligt når voksne går ind og dikterer børns naturlighed efter hvad vi mener er “det rette”. Faktisk tager jeg ofte mig selv i tanker omkring hvor meget jeg kan lære af børns tilgang til livet.

    Og til sidst, vil jeg høre dig om du har smagt croissanterne fra Democratic Coffee? De skulle eftersigende være Københavns ultimativt bedste !

  4. Hej Cathrine. Ved du, om de der billeder stadig er til at få fat på? De er vildt fine! Kh Sissel

    1. Altså dem i bryllupsgave? De er desværre kunstværker og findes kun som den der på væggen, men hun lavede en serie over sod – Lydia Brockless hedder hun! KH

      1. Haha, jeg kan da godt se, at den er lidt hjemmelavet, men forklaringen har jeg skrevet til Tine længere oppe – jeg synes det er ganske deskriptivt, hehe! KH

  5. Min bonusdreng på 6 år ELSKER neglelak, gerne i lyserød og rød (eller ti forskellige, så der er én farve til hver negl). Han synes også det er møg sjovt, når han både kan iklæde sig fars tøj og mit tøj. Jeg tænker det er sundt, at der ikke er fokus på køn, farver osv., men børn kan danne sine egne holdninger uanset hvad der er “drenget” eller “piget” 🙂 endnu mere frygteligt er, når der kommer en kommentar fra en voksen “hvis han kan lide neglelak, så er han nok bøsse”….. Sagde en voksen lige det…….

    1. Ejjj det er præcis dét, jeg gerne vil gå imod. Det handler jo bare om leg! At udforske! Det tror jeg, der kommer meget hele og smukke mennesker ud af. Det er jo ren fantasi og leg og handler på ingen måde om seksualitet dag… Sej søn I har <3 KH

  6. Jeg var MEGA enig med dig mht køn – lige indtil jeg fik en dreng, som passer som fod i hose med drengesiderne i BR-kataloget.

    Jeg har læst på RUC og har selvfølgelig skrevet et projekt om kønsnormativitet, så jeg var overbevist om, at køn alene er konstrueret. At drenge bliver glade for dukker, hvis de bliver præsenteret for dem.

    Derfor investerede jeg tidligt i en svinedyr, øko, kemi-fri og pisseflot babydukke til min søn. I bløde bamser og i bodyer med lyserøde hjerter.

    Og hvad skete der? Han var så vanvittigt uinteresseret i alt, der var sødt, blødt og feminint. Han brugte sit legetøj som værktøj og han spærrede øjnene op og hvinede, når vi gik forbi biler på gaden. Små babyer fx sagde ham intet og gør det stadig ikke.

    Mine RUC-veninders piger er ligeledes faldet ret pænt ned i en kønsnormativ kasse til trods for at også de er blevet præsenteret for masser af “drenge”-legetøj. Det siger dem bare ikke det samme, som dukker, tasker og neglelak gør.

    Jeg har simpelthen måtte sluge, at der nok ER forskel på drenge og piger. Sådan helt generelt set.

    Og her må jeg så lige huske at tilføje, at der altid vil være nogle, som ikke passer i kasserne, og som drages af noget andet. Og her synes jeg, det er SÅ vigtigt at hylde retten til at være anderledes og give sine drenge dukker, hvis de ønsker det og pigerne lastbiler, hvis de ønsker det. Men det er også vigtigt at huske, at forældre ikke nødvendigvis har kønsnormativ forestilling om, hvad drenge og piger partout skal lege med, bare fordi deres børn har kønsnormativ lege-præferencer.

    1. …Og nu ved jeg godt, at jeg forleden skrev en kommentar med en ret kønsnormativ forestilling om drengebørn efter kønsscanningen. Men det var måske netop en motivationskilde for mig for at opdrage mit barn med så bred en kønnet tilgang som muligt – dog uden “held” 😄

    2. Helt enig i alt du skriver Helle. Som sociologi-studerende havde jeg akkurat samme forestilling som dig, at køn er konstrueret – og nu som mor til en dreng, helt samme oplevelse! I en alder af 1 år hvinede han af fryd ved synet af busser; og er her 3 år senere er han stadig interesseret i alt som drejer, buldrer, kører og brager. Min datter på 2, som tilgengæld er blevet præsenteret for overvejende ‘drenge-lege’ qua storebror (i den aller mest kønsstereotypiske forstand) går målrettet efter bamser og dukker.

      Det er jo så vigtigt, at der er plads til alle forestillinger om køn – men at drenge også gerne må være kliché, ligesom piger må det, uden at det nødvendigvis er noget som samfundet pådutter dem.

      1. Jeg stemmer altså lige helt i her. Jeg har virkelig også kigget måbende efter hvordan pokker det kan være at traktorer, lastbiler, busser, biler og motorcykler er det absolut fedeste i hele verden for min søn på 1½. Han elsker også babyer – altså rigtige babyer, dukker gider han ikke. Men alt hvad der har en motor, er simpelthen fantastisk. Han lyder SÅ ekstatisk når han ser en gravko, og vi har ALDRIG præget ham i den retning. Så jeg tror helt sikkert på, vi kan hjælpe godt til med at alle farver er til alle, det er ikke noget der er drenget/piget – drenge må også gerne være følsomme og piger kan også være badass – men jeg tror også på at der ER noget der ligger så indgroet i det at være dreng og de interesser der følger med og det at være pige og de interesser de har.
        Men om det så er netop fordi samfundet har været skruet sådan sammen så længe – og det om 50 år har ændret sig, fordi der netop er kommet fokus på det, det må tiden jo så vise .

    3. Jeg kunne ikke være mere enig med dig Helle – det er også det min pointe er. Han må selv vælge – jeg vil bare ikke gøre det på hans vegne. Han må elske busser og biler og alt der brummer – men jeg vil bare gerne lade ham vælge. Også dino-t-shirts, dem må han vælge <3 Jeg vil gerne give plads - og hylde ham for den han er med alt hvad han kommer med. Om det er det ene eller andet <3 KH

    4. Hehe samme her med min dreng! men forstår altså heller ikke helt det med at klæde babyer købsneutralt for ikke at pådutte dem noget – de er da 100% ligeglade med, hvad de har på alligevel de første par år – og når de så får en mening om det, så skal de selvfølgelig have frihed til selv at vælge og alt det der, men med babyer synes jeg mere, det bliver en statement ting eller ganske enkelt et spørgsmål om, hvad mor synes er pænest. Hvad der også er helt fair😀

      1. For mig er det helt sikkert et spørgsmål også om, hvad jeg synes er pænt. Men der er altså også en underliggende tanke hos mange, at “piger går i XX” og “drenge går i YY” – det synes jeg er at pådutte, hvis ikke barnet, så forældre. Men det er altså også dybere end tøj. Det er ligesom, når vi roser piger for at være pæne og drenge for at være seje. Det er jo ikke bare tøj, det er jo ikke bare egenskaber, det skaber også nogle væsener, som i en eller anden grad kan være begrænsede i deres udfoldelse fordi vi som samfund lægger en norm ned over dem, som jo ikke har bund i andet end os selv. KH

        1. Jeg er helt med på, at der ligger meget mere i det – og er helt med på gerne at ville stereotyperne til livs, men jeg tænker bare, at baby giver en fuck de første par år og nok skal vælge pink til senere, selvom han hidtil kun har gået i blåt (hvis han får lov til den tid selvfølgelig) – så det i bund og grund handler om at sende et budskab til omverdenen. Ooooog…så kan man vel også argumentere for, at “kønsneturalt” blot er endnu en kasse, endnu en måde at tænke i den samme rille på. Så længe vi er opmærksomme på og går op i tøj og køn, så spiller vi vel i en eller anden forstand med på den gamle traver. Ikke at jeg selv kan sige mig fri for det, så det skal slet ikke opfattes, som en kritik, bare en interessant debat 🙂

  7. Sjovt at få kropskulturel opsang fra en, som for få dage siden proklamerede, hvordan hun følte sig ‘snydt’ og ‘paf’’, da det blev klart, at hun venter sig en dreng, og som partout sætter drengekønnet i relation til biler og bolde. Din frimodige ‘enhjørninge-ideologi’ klinger ærlig talt temmelig hult i lyset af dette.

    1. Det synes jeg nu ikke – grunden til at føle sig “snydt” og “paf” handler jo om omstilling. Det kender de fleste af os sikkert – at skulle omstille os på kort tid, og i dét kan man godt lige skulle vende hovedet og tankerne 180 grader. Jeg siger netop, jeg ikke vil sætte køn i relationer til noget specifikt, men konstaterer også at det meste drengetøj i den billige ende er præget så stereotypt. Jeg møder meget der kører i netop den rille; “piger kan lide tyl” og “drenge kan lide batman”. Det er måske rigtigt nok, men jeg gad godt han selv fik lov at bestemme sig for det. Det synes jeg på ingen måde er hult, og jeg tror også på, at der er en anden vej. De skal tidsnok selv vælge, hvad de er til.

      1. Jeg synes heller ikke, det klinger hult overhovedet 🙂 Jeg tænker, at det er meget menneskeligt at have en forestilling om køn, SAMTIDIG med at man bevidst ønsker at give sit barn de bedst mulige forudsætninger for at udfolde sit eget individuelle væsen.

        Desuden læste jeg det heller ikke som en opsang. Det er et super spændende emne, og jeg synes det kunne være så sjovt, hvis du Cathrine vælger at skrive et seperat indlæg om køn.

        I den sammenhæng vil jeg faktisk også gerne lige fortælle, hvor skuffet jeg er over udvalget af drengetøj i butikkerne. Der er så lidt at vælge imellem, mens pigetøjet har hylde op og hylde ned af lækre flæser og de fineste stoffer. Hvis man har en babydreng, skal de åbenbart kun kunne vælge imellem sømandstema eller helt simple t-shirts og skjorter. Hvad regner man med som indkøber? At mødre til drengebørn ikke kan lide at shoppe lækkert tøj?

        1. Det er jeg glad for, du siger Helle. Der er et par af jer nu, der har spurgt om jeg ikke vil uddybe, og det kan meget vel tænkes 🙂 Det er nemlig ret interessant, det synes jeg også. Jeg har i øvrigt købt lyserødt til ham – fordi det er en lækker farve. Selv om jeg er sikker på, jeg skal høre for det fra fremmede, hehe…
          Jeg er helt helt enig med dig, det er faktisk lidt frustrerende. Der er så meget pænt og forskelligt til piger, og SÅ lidt til drenge. Jeg synes virkelig, drengetøjet er SUPER uoriginalt og kedeligt. Jeg ender meget i det neutrale og så er jeg ikke bange for lidt flæser eller lyserød. Jeg vil gerne klæde ham rart og fint på (så længe jeg må bestemme) og jeg gider ikke passe ned i boksen, som alle indkøberne præger os i. KH

          1. Zara har rigtigt fint og sejt drengetøj.. og GAP. Får altid mine veninder til at hamstre når de er i USA 😉

    2. Og så må man i øvrigt helt selv om, hvad og hvordan man gør. Jeg studsede bare over at mit køb af en enhjørning var specielt piget.

  8. Ej jeg bliver helt misundelig over at du skal pakke kasser ud. Jeg ved godt det er vanvittigt men jeg elsker at pakke ud, rydde op og indrette mig på ny, det føles så forfriskende!

Læg en kommentar