Den ‘perfekte’ fødsel
Sponsoreret

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Änglamark

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Änglamark

I SAMARBEJDE MED ÄNGLAMARK

…. Er svær at få, tror jeg. Selv om de fleste gravide forestiller sig foreløbet, hvad der skal ske, kører det igennem igen og igen som en lille film. Drømmene om, hvordan det skal gå til. Hvordan vandet går som i filmene (det gør det vist sjældent), hvordan man føder (måske) uden smertestillende, og senere samme eftermiddag  sidder man i bilen på vej hjem igen. Og to uger efter er alle de mange kilo ammet af (det siger alle, og det tror jeg ikke på er den eneste sandhed). Jeg prøver på den ene side at visualisere, ligge en form for plan, på den anden side holde mig helt åben for min egen med garanti uperfekte fødsel, der ligeså godt kan rumme igangsætning, 50 timers fødsel, bristninger, isbind, nettrusser, ømme brystvorter og alt det andet. For det er også sådan naturen er – selv om vi gerne vil planlægge og kontrollere.

Jeg har glædet mig vældig meget til det her samarbejde. I så måske min lille story efter, jeg havde skudt film med Änglamark i forrige uge. Jeg vil sammen med dem give rum til at fortælle de uperfekte historier, helt som jeg har forsøgt det sidste års tid gennem behandling. Børn giver anledning til alt andet end det perfekte liv på mange måder. De kommer, når de kommer, hvis de kommer. De er beskidte, spiser alt de finder på jorden og vil (garanteret) kun gå i batman-tshirten (og ikke alt det økologiske hør, jeg har købt).

Ligesom jeg vil gerne vil gøre alt det rigtige for ham, nu han endelig er der; spise økologisk, hjemmelavet (shit, hvor har jeg købt meget takeaway i min egen dødstræthed de første tre måneder – meget uøkologisk), bruge parfumefrie produkter og alt det andet (der var engang en hårfarvediskussion herinde i januar, hvor jeg satte en tyk fed streg under, at “man” og “bør” kan være virkelige tarvelige for man (høh!) kan komme til at føle sig så forkert, gør man noget andet), så er der også en virkeligheden, hvor jeg er træt, travl, ikke har overskud eller også bare har lyst til en fedtet, uøkologisk burger med det hele (og helst ikke helt gennemstegt – so shoot me) og en stor iskold cola til.

Der er så mange måder at gøre det her på. Både når man er i behandling (kors, hvor har jeg fået mange “du skal bare…” eller “I burde…”) og nu i graviditeten. Men vi er alle forskellige og det stærkeste (og sværeste) er at lytte til sig selv.

Og for at vende tilbage til min start, en af de helt store ting som for mig er ved at blive virkelighed er; fødslen. Og den har mange meninger om. Hvordan den ‘perfekte’ fødsel ser ud. Ligesom der er mange kvinder, mange babyer, mange graviditeter, så er der også tusinde fødsler. Og selv om vi kan planlægge dem ned til mindste detalje, så er der den forbandelse ved dem, at de har en tendens til at udvikle sig helt på egne præmisser. Og det prøver jeg virkelig selv at indstille mig på, selv om jeg har en drøm.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Änglamark

Der er den ‘hage’ ved babyer, at når de først er kommet ind i maven, så skal de også ud igen. Og der er faktisk ikke kun én vej – vaginalt eller, ja hedder det så abdominalt?

Hvordan vil du føde? Vandfødsel, stående, liggende. På hospitalet. Derhjemme. Ved kejsersnit. Med akupunktur? Eller på den klassiske vestlige måde – med smertestillende. Eller hvad med ingenting? Skal der være musik? Eller stille? Er du på laboroteknikken eller forsøger du bare at få vejret? Må der komme besøg på hospitalet efter fødsel eller ej? Og vil du i øvrigt selv tage imod? Din kæreste? Eller jordemoderen? (og husk for guds skyld autostolen (og at have testet den inden), så du kan komme hjem igen med din baby “ellers får du ikke lov til at tage ham med hjem”).

Vi bliver bedt om at tage stilling til, hvilken slags fødende, vi gerne vil være – ret tidligt faktisk, selv om detaljerne godt må følge efter. Allerede til første lægetjek ude af fertiltietssystemet, skulle vi nævne fødested på vandrejournalen. Og der sagde jeg ‘hjemmefødsel’ – og min læge kvitterede med et ‘det kan jeg godt forstå’. Modsat de fleste bekendte, der er kommet med en “Wauw, tør du det?”.

Det er egentlig et stort spørgsmål. Hvordan vil jeg føde? For hvilken type er jeg? Det handler jo om tryghed, temperament, type, sådan en fødsel. Det skal for alt i verden gå godt – så hvordan sætter man rammerne for det? Og der er også en anden ting ved spørgsmålet; der er en kæmpe signalværdi i, hvad man vælger, om man vil det eller ej. Især mellem mødre. Du skal som minimum have taget stilling. Og der er måder, der er ‘finere’ end andre (fornemmer lidt “ingen smertestillende” er det lidt mere “rigtige” valg? “Så tæt på naturligt som muligt”). Eller også er det bare mig, der fornemmer en slet skjult ‘det JEG har valgt/sådan som JEG gjorde det – er det rigtige…’, når man taler med kvinder, der har født.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Änglamark

Så ja, hjemmefødsel for os. Men hvorfor?

Jeg har egentlig altid været tiltrukket af det alternative, tiltrukket af andre veje, som ligeså godt kunne være min vej, som den mest gængse. Men med min kedelige oplevelse i forbindelse med min GUL sidste år, så så jeg mig virkelig sur på det hospital, hvor jeg hører til. Jeg oplevede en frygtelig sygeplejerske, som ligeså godt kunne have arbejdet på alle andre hospitaler. Men nu mødte hun lige mig på min værste dag i livet, dér. Hun kunne ikke lægge et drop, om så det gjaldt hendes liv. Hun asede og masede, og jeg lå og vred mig imens og sluttede i skrål. Og jeg er ikke pibet. Jeg har fået taget blodprøver og fået sprøjter for et helt liv det sidste år i behandling. Men dér blev det for meget for Adam, som havde set hende jaw’e nålen ind ud og ud af hånden – så han sagde stop. Hendes reaktion var med løftet pegefinger mod ham; “DET DER kommer du til at fortryde”. Og så styrtede hun ud. Efter hende kom den rareste sygeplejerske, som roligt fik lagt det drop og klemt min arm i medfølelse. Helt som det skulle være, når man inden for et par timer er gået fra at være gravid, til smerter, til blod, til en mistet graviditet. Det er voldsomt for ens hoved at følge med. Og da jeg så skulle opereres, var det sidste jeg hørte på kommentarer og jokes til mit uden tvivl særlige mellem- og efternavn. Men altså – det er ikke lige dén stemning man er i, før man får fjernet en graviditet og en æggeleder.

Hospitalet er for mig ikke lig med tryghed og at være i gode hænder – og det er det allervigtigste for mig. At jeg føler netop det, så kroppen kan slappe af og koncentrere sig. Selv om jeg har hørt et hav af vidunderlige historier om gode fødsler på Herlev, så er det ikke for mig, tror jeg. Og hvis man kan, så skal man lytte til sådan en fornemmelse. Og så var der faktisk en anden ret fin pointe fra en af jer på det her indlæg; måske er man lidt “mæt” af hospitaler, når man har været i fertilitetsbehandling? Man kommer der jo ugentligt i perioder og ofte med nedtrykthed til følge. Måske er det i virkelig dét allermest, der drager mig mod mine egne rammer, hjemme, i tryghed? En ro til det kaos, jeg har mødt. Ret fin observation.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Änglamark

I Danmark fødes 98,5 % af alle børn på hospitaler; enten ved traditionel fødsel eller ved kejsersnit (kilde). Det efterlader sølle 1,5 % der føder hjemme – så selv om tallet er stigende, så er der sørme langt imellem dem. Vi har herhjemme en ret stærk tradition for, at når vi er syge, så går vi til vores almene læge eller på hospitalet (vi betaler også til dem og de er tilgængelige for os alle – ligegyldigt indkomst) – og de benytter sig sjældent af alternativ medicin. Det er dem og deres tilgang til medicin, vi stoler på.

I udlandet er det ikke ualmindeligt at blive henvist til kurbadsophold ved hudlidelser, at blive anbefalet kosttilskud (udover de gængse som D-vitamin fx herhjemme) som supplement i behandling og i nogle europæiske lande er det også mere almindeligt at føde hjemme end det er her i Danmark.

Selv om vi er opdragede med et rimelig klassisk syn på medicin qua vores lidt konservative sundhedssystem, så har alle sundhedsfaglige mennesker, jeg har talt med sagt “GOD idé”, når jeg har nævnt hjemmefødsel. Det har kun bekræftet mig i, at det kan være helt rigtigt, hvis det føles sådan for mig. Til trods for at de fleste ikke-sundhedsfaglige har rynket lidt på panden, været lidt skeptiske eller kaldt mig ‘modig’. Hvilket kan have den helt modsatte effekt, hehe… Jeg har haft tanken, “er det fordi jeg ikke helt har forstået præmissen ved en hjemmefødsel?”. Har de andre regnet den ud ved valget af hospitalet. Der er også mange, der har sagt “Ej, DET skulle jeg ikke…”. Og det er helt i orden, at vi vil forskelligt, men jeg bliver lidt nervøs – mon jeg har glemt et kapitel i bogen om fødsler? Haha!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Änglamark

Jeg har også hørt flere gravide eller tidligere gravide sige, at dét turde de ikke første gang. Og det skræmmer mig da lidt – især fra de erfarne, der har født. Hvis jeg da ikke var skræmt ved listen over anskaffelser til hjemmefødsler, som Herlev har sendt mig. En liste der inkluderer; ‘pandelygte eller bevægelig arkitektlampe’. ‘Et ryddet spisebord eller køkkenbord ved evt. syninger’. Og ‘kun panodiler som smertedække’. Shit altså, haha. Det lyder så hjemmebrygget. Men somehow, så tiltaler det lidt mere “primitive” mig.

Men altså. Det er jo nyt for mig, hvad ved jeg egentlig? Udover det min krop fortæller mig, hvis jeg lytter. Og når jeg har gjort det, har den jo faktisk tjent mig godt.

Men lidt praktisk gået til værks: Først og fremmest, så tænker jeg, at det værste, der kan ske er, at jeg må sadle om, får jeg kolde fødder. Og jeg vil til enhver tid være velkommen på et hospital. Det kan også være, at det valg bliver truffet for mig – man må ikke føde hjemme, hvis man bliver igangsat eller de ligger forkert fx. Der er flere forhindringer, der skal overståes, før det lader sig give sig.

Dernæst har jeg tænkt, at det her er min krop jo bygget til. Jeg kan mærke, hvordan alt jo ændrer sig – med det ene formål at kunne føde og brødføde en baby. Mine bryster der er blevet store og klar til mælk. Mit haleben der gør ondt, fordi hele bækkenet giver sig, så der kan komme en baby ud. Kroppen er jo den mest fantastiske maskine. Ligesom at livmoderen trækker sig sammen ved efterveerne – hjulpet på vej af at amme efter fødsel. Jeg prøver at stole på min krop i den tanke, at den ved, hvad den skal. I en eller anden grad. Han skal nok komme ud.

Og så går jeg til det her med militaristisk præcision, haha! Nej, det mener jeg ikke. Men jeg har taget det ansvar på mig, at jeg er nødt til at forberede mig, som skulle jeg til eksamen. Eller faktisk som dengang jeg skulle løbe maraton. Det var lidt ligesom at beslutte mig for det maraton – så må jeg læse op! Spise efter det! Øve mig! Vil jeg føde hjemme på egne præmisser, så må jeg forberede mig. Og Adam ligeså.

Jeg tager den smule fødselsforberedelse, man får i det offentlige – inklusiv Herlevs hjemmefødselscafé, hvor man kan møde op med alle sine spørgsmål, og så har jeg betalt for, at Adam og jeg kan komme sammen på Smertefri Fødsel på et 6-timers kursus en lørdag. Det er nemlig mega vigtigt for mig, at han er tryg ved situationen – han får en langt større rolle end på hospitalet, når der skal hentes håndklæder, isvand, saft osv. Vi taler i øvrigt, om vi skal have en hjælper herhjemme, som kan lave kaffe, putte håndklæder i ovnen. Jep, det skal de nemlig – være lune. Så Adam ikke både er vært for jordemoderen, når hun kommer og fødselsmakker.

Jeg er ikke nået til at planlægge selve drømmene herhjemme, men det former sig nok. Jeg spurgte Adam, om han ville tage imod forleden. Det var han ikke umiddelbart klar på, haha! Men det kan også være, at det kommer for ham. Der er også nogen der frabeder sig, at de får tøj og hue på de første timer efter – der er vist ret mange ting at tage stilling til. Men det kommer henad vejen.

Derudover tager jeg det nu alvorligt at holde min krop ved lige. Så jeg prøver at komme tilbage til at træne regelmæssigt. Også styrke så jeg har kræfter nok til dagen. Jeg får massage i ny og næ og har generelt skruet ned for alt for meget renderi, så kroppen kan slappe af. Den kan slet ikke ligeså meget, som den plejer. Og det er helt okay.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Änglamark

Så når folk, jeg møder, siger, “VILDT, du tør det!”, så tænker jeg lige nu; “shit, ja, vildt jeg tør!”. Men når jeg om 3-4 måneder skal føde, så tror jeg, vil være forberedt.

Og som den bedste maratonløber også ville tænke – så må jeg være omstillingsparat. Det er nok noget af det sværeste ved at lægge planer. At kunne vige fra dem. At finde det perfekte for en i det uperfekte. Så det må jeg tage med ophøjet ro, trods planer om lækker playliste, fødekar på 2. salen (derfor de der nye gardiner gerne snart må komme, haha!).

Jeg er stor fortaler for, at man gør det præcis på dén måde, man mest selv har lyst. Uden at lytte til andres skræmmerier eller fikse råd. Det er ens egen fødsel og ingen andre end de rette implicerede skal være en del af den.

Hvordan har I gjort det?

Jeg glæder mig til at dele videoerne med Änglamark – jeg har endnu ikke selv set dem. Og så er jeg inviteret med i en podcast til en snak om morskab (høhø), som jeg nok skal dele med jer, når den er ude!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Änglamark

111 kommentarer
  1. Så spændende med hjemmefødsel! Det lyder som det rigtige for jer.
    Jeg var selv fantastisk glad for min planlagte hjemmefødsel for halvandet år siden – også selvom vi endte på hospitalet, da baby havde brug for en sugekop for at rotere korrekt så hun kunne komme ud. Vi fik 22 fine timer hjemme i rare omgivelser, 13 af dem med egen jordemoder der sad og strikkede i hjørnet. Da hun kunne se at baby blev presset på hjerterytmen rykkede vi til Hvidovre, og selv om det foregik med ambulance følte jeg ikke nogen stor dramatik, fordi min jordemoder var med og havde styr på det. Jeg planlægger hjemmefødsel igen, når jeg skal føde igen en dag – og jeg glæder mig ♥️!

  2. Spændende at læse dine tanker! Har selv været omkring en del af dem. Vi overvejede nemlig også hjemmefødsel – og sjovt nok (eller måske mere skræmmende) også efter at have været tilknyttet Herlev, da vi endnu boede i København. Nu er vi så tilknyttet Kolding, hvor vi også har været inde og høre om hjemmefødsel 😊 Det var så fedt at få en masse information og skræmte os egentlig ikke. Alligevel har vi valgt at føde på sygehuset. Vi er begge to lidt nervøse over, at der trods alt er 45 minutters kørsel til Kolding, hvis der skulle gå noget galt – omvendt var det også et af vores argumenter for hjemmefødsel; at der trods alt er 45 minutters kørsel med veer 😬😉 Det var en beslutning, der var lang tid undervejs, for hjemmefødsel tiltalte os begge ret meget, og jeg udelukker det heller ikke engang i fremtiden, men denne gang bliver det på sygehuset 😊 Synes det er fedt at I har valgt hjemmefødsel – og at det rent faktisk er en mulighed for gravide at vælge! Jeg krydser fingre for at alt går som det skal, så det lykkes for jer 🤞

  3. Jeg havde rigtig god gavn af varmepuder, sådan nogle man lige kunne varme i mikroovnen og lægge på mave og lænd når veerne toppede 🙂 Bare er tip, da det virkelig lindrede godt her.

  4. Jeg er VILD med det her indlæg!

    Jeg er ikke gravid, men når jeg skal have børn er jeg også fast besluttet på en hjemmefødsel – også første gang. Har flere veninder der har kaldt mig vanvittig. Hvor er det dejligt, at jeg ikke er den eneste der ser hjemmets muligheder, og en større rolle for manden som vejen frem.

    Jeg har fulgt med længe Cathrine, og hvor er det dejligt for jer. Jeg råbte til min kæreste, at ENDELIG skulle i have en bebs. Ovenud lykkelig på jeres vegne. Jeg har snakket med dig på Roskilde for et par år tilbage, og siden har jeg sgu haft et pigecrush. Rock on.

    Kh Jannike

  5. Åhrh, jeg fødte også min lille søn hjemme. Det var så smuk og fin en oplevelse. Mine andre børn har jeg født på Riget. Det var også en virkelig god oplevelse, og en helt anden nær, kærlig og tryg oplevelse, end de øvrige oplevelser jeg har haft på sygehusets andre afdelinger. Uanset hvor du føder, så bliver det en af de største oplevelser i dit liv. Glæd dig. Det er magisk at bringe sit eget barn til verden.

  6. Vi bor (3 uger endnu) i en lille 57 m2 lejlighed, så hjemmefødsel var ikke tiltalende for mig i de rammer. Men det var nu meget godt – da fødslen var overstået (32 timer efter vandet gik) , sad der stadig lidt moderkage tilbage og sugede blod, så da jeg vågnede et par timer senere var der tappet næsten 1,5 liter blod, og så gik det ellers stærkt med at komme på operationsstuen. De var søde og effektive, og det var en lettelse at kunne bo på barselsgangen 2 døgn efter, så vi var sikre på at vi alle var ok.
    Fødte forresten på Hvidovre, hvor næsten alle var skønne og dygtige, men hvis jeg ikke havde fået anbefalet at føde på hospitalet igen pga. øget risiko for endnu en blødning, havde jeg bestemt været fristet af hjemmefødsel i min nye villalejlighed 🙂

  7. Altså, man ved jo ikke hvordan man er som fødende og hvordan man tackler veer og har man sagt hjemmefødsel har man sagt nej tak til, i al fald de mest virksomme, smertestillende. Sikkert derfor du både bliver kaldt modig og vanvittig.
    Jeg vil blot kalde dig tillidsfuld. Fuld af tillid til din krop og dens formåen er du, Cathrine. Det er på ingen måde en selvfølge og slet ikke efter en periode i behandling, tænker jeg- uden at vide en dyt om det.
    Jeg elskede både mine 12 timer med veer hjemme i stuen og mine sluttelige 3 timer i fødekaret på riget. Men næste gang tager jeg altså hele fødslen derhjemme så kan jeg også få franskbrødet direkte fra risteren så osten kan smelte helt perfekt.

  8. Jeg ville helt vildt gerne have født hjemme 2. gang, men siden den første fødsel tog knap 3 timer, fik jeg simpelthen ikke lov, fordi de var bange for at jordemoderen ikke kunne nå at komme frem til 2. gang. Og utroligt nok var jeg faktisk i tvivl om jeg havde veer 2. gang, så da vi endelig besluttede at jeg lige skulle tjekkes på sygehuset fødte jeg 1 time senere. Jeg er bestemt ikke ked af at jeg ikke fik lov til at føde hjemme, men omvendt ville jeg da gerne have haft oplevelsen med, fordi jeg følte mig rimelig sikker i at min krop nok skulle vise mig vejen frem. Så jeg kan sagens følge dig i dit valg; det skal føles helt rigtigt for DIG og ingen andre 😉

    Pøj pøj <3

  9. Det er ærgerligt at der tit er dårlige oplevelser i forbindelse med fødsler på hospitaler, så jeg forstår godt jeres beslutning.

    Jeg fødte begge mine piger på hhv hvidovre og riget, begge gange på hospitalet pga graividitets sukkersyge, hvor de anbefalede mig at føde på hospital ifht tjek m.m.

    Jeg havde to ekstrem hurtige fødsler, så det med MANGE timers veer, i “samarbejde” med sygeplejersker har jeg dog ikke erfaring med. Men jeg fødte trods alt og tilbragte ved første barn også en ekstra nat på hvidovre.

    Nå men begge gange var det rigtig gode opleveser.
    Så hvis man er i tvivl om hjemmefødsel er det rigtige for en, så skal man ikke være helt afskrækket fra hospital fødsel:)

  10. Jeg ELSKER simpelthen din blog!

    Læser den altid igennem Bloglovin’, og når brødteksten på blogindlæg afslører sponsorerede eller samarbejds-indlæg, så er jeg næsten altid indstilllet på at en spændende overskrift viser sig at være clickbait og med skuffende indhold.
    Du skuffer fandme bare aldrig!
    Du formår simpelthen at føle mig så forkælet som læser, for totalt fair, at der selvfølgelig skal være en indtægt i det arbejde du laver, men du sørger at give mig valuta for “pengene”.
    Imponerende og talentfuld.
    Tusind tak!

    Sindssygt spændende indlæg.
    I hvert afsnit tænkte jeg: “Til det vil jeg lige tilføje”, men jeg (som mor til to og med både hospitalsfødsel og hjemmefødsel i bagagen) synes virkelig, at du har fat i alle de vigtige tanker.

    Jeg er overbevist om, at trygge kvinder føder bedst.
    Om det så er hospital, hjemme, på hovedet eller på månen.
    De gode veer (som rent faktisk fra naturens side også indeholder smertestillende) har bedst betingelser, når kvinden er tryg.

    Jeg tror, at du med dine planer og tanker har de optimale betingelser for at få en super god oplevelse. Så kan der selvfølgelig opstå ændringer, men dem et du jo åben overfor.
    Jeg er stadig høj efter min hjemmefødsel efter et år, og jeg vil anbefale det til alle som har en normal graviditet og som har mod på det.

    Knus!

  11. Jeg fødte min søn hjemme i oktober sidste år og havde heldigvis været temmelig forskånet for kritiske og tvivlende kommentarer op til. Jeg tror, det vigtigste er at have lyst til at føde hjemme, tilliden til at man kan klare det og påtage sig den forberedelse, det kræver. Så skal det nok gå alt sammen, og selvom jeg havde en vidunderlig fødsel, så var det faktisk ikke så vigtigt og vildt, som jeg troede det ville være. For mig var fødslen starten på overvældende, udfordrende og lykkelige måneder, hvor jeg har lært mig selv, min partner og min søn at kende på ny.

    Held og lykke med din fødsel, hvor der formentlig både kommer et barn, men også en mor og en far til verden. Jeg håber, I alle tre lander trygt og godt hos hinanden.

    Mit eneste råd – hvis du skal føde i vand på anden sal, skal du måske overveje, om alt hvad du har brug for er på anden sal (toilet), for trapper med veer kan være en grum oplevelse 🙂

  12. Jeg er så glad for at høre, at du har valgt at føde hjemme og du derved taler positivt om det. Min fars kone er hjemmefødselsjordemoder og jeg har i mange år hørt om alle de dejlige fødselshistorier, som hun kommer hjem og fortæller. Men det gør mig også bare så ked og ærgerlig, at der stadig er så mange negative holdninger til hjemmefødsel. Jeg tænker, at det er fordi at folk ikke er korrekt oplyste omkring hjemmefødsel, at de automatisk ser det som noget farligt!
    Jeg er selv gravid med en babydreng i maven og har små 10 uger tilbage. Grundet en irriterende graviditetsgene kan jeg ikke føde hjemme. Jeg har dog lavet det kompromis med min fars kone, at hun er hos min kæreste og jeg i starten af fødslen og så snart det er tid til at føde, så tager vi ind på hospitalet – den beslutning har jeg det fint med, men for filan jeg skal føde hjemme næste gang!!!! 🙂

  13. Jeg vil VIRKELIG anbefale dig at læse bogen “agiv kvinderne fødslen tilbage” af Hanne Dam, hvis du ikke allerede er stødt på den. Det er vigtig læsning, og falder så fint i tråd med dine tanker. Jeg har termin til september og ville sådan ønske jeg skulle føde hjemme- men min første fødsel endte i aks. Et kejsersnit jeg ikke tror var sket hvis jeg dengang havde haft modet til at gå mod strømmen og havde født hjemme i trygge omgivelser. Denne gang har jeg hyret en doula, og så satser vi på en hospitalsfødsel med så lidt indblanding som muligt- så må nr 3 blive en hjemmefødsel 😉

  14. Man skal nemlig gøre det, der gør en tryg og som føles rigtig for den opgave og oplevelse man står overfor! Jeg skal føde på Riget, men det er ud fra de overvejelser at det gør mig tryg at evt hjælp er der med det samme. Derudover har alle mine møder med Riget være super positive. Så er det tryghed og respekt for ens krop man får af en hjemmefødsel, ja – så er det det rigtige 🙂 jeg forstår virkelig heller ikke folk er så anti-hjemmefødsel. Men jeg ryster blot på hovedet og fortæller ovenstående. Og så tænker jeg for mig selv: hvad ved de overhovedet! Haha, men siger det selvfølgelig ikke højt til dem. Alt er love 🙂

    1. Jeg kan også anbefale at læse lidt om emnet på Frejamays blog! Især i forhold til igangsætning og generelt tiltro til kroppen.

  15. Så fine perspektiver du kommer med 🙂
    Jeg havde også selv planlagt hjemmefødsel og havde haft de samme overvejelser som dig, sygehus var på ingen måde tiltalende for mig. Men så fik jeg svangerskabsforgiftning, igangsættelse, 50 timers veer og akut kejsersnit. Så langt fra mine egne drømme og forestillinger, men alligevel den bedste oplevelse og kæmpe respekt for personalet på sygehuset. Gjorde det gerne tusind gange igen, det er så magisk.
    Glæd dig! 🙂

  16. Fint! Jeg fødte også (min første gang 🙂 derhjemme – uden kar og noget alternativt – men det var så rart og fint for mig. Min kæreste var med og jordemoderen var super afslappet. Meget fint sagde min tilknyttede jordemoder fra Riget til mig da jeg forelagde min ide om en hjemmefødsel at det vigtigste at huske var slik til jordemoderen! Det tog lige toppen af min nervøsitet ved projektet. Man må tage den fødsel der kommer til en – men derfor kan man godt have en plan a! 🙂 Kærlig hilsen

  17. Vidunderligt indlæg! Det skal nok gå så fint. Jeg vil ikke komme med en masse råd, for det er så forskelligt hvad der virker for den enkelte fødende. Men hvor er det godt, at du prioriterer hvile. Det skal du blive ved med, og når termin nærmer sig bør du virkelig overveje en god lur midt på dagen hver dag. Jeg gik i fødsel efter en times søvn, så jeg var træt! Det var hårdt arbejde men alligevel en perfekt fødsel i mine øjne – også selvom jeg sked i vandet og bristede. Hul i det! 🙂 Men du må nok indstille dig på at det er sandsynligt at du brister, da det sker for 80 procent af førstegangsfødende. Jeg håber du slipper fri, men samtidig vil jeg sige: det kommer du over! Man heler hurtigt forneden. Det kommer til at gå så fint det hele <3
    Jeg elskede at føde, følte mig sej og stærk! Jeg var i fødekar fra start til slut og så hørte vi Coldplay. Det kunne bestemt noget 🙂

  18. Jeg er børnelæge og derfor noget farvet af mine oplevelser på job med børn der har brug for hjælp efter forløsning! Jeg ville derfor på ingen måde føle mig tryg ved at føde derhjemme og har født alle mine 3 børn på sygehuset (og kommer der en nr 4 skal det også være sådan;-)

    Men det handler om tillid og tryghed, og den kan man kun finde inde i sig selv…derfor bør andres meninger og erfaringer ikke have stor betydning i denne debat!

    1. Hej Signe
      Lidt urelateret til emnet, men.. Jeg venter barn til efteråret, som har en læbe-ganespalte. Vil du fortælle lidt om, hvad børnelægen er inde og se på efter forløsning? Og er det altid babu-babu hurtigt, eller er I bare inde og tjekke omfanget lidt tid efter? Kh en kommende mor

  19. Hvor er det altså mega mega fedt at læse dine (jeres) overvejelser og tanker.

    Først skal det lige siges, at jeg var på bryllupsrejse i Italien mens jeg var gravid, og har altså spist VIRKELIG meget upasteuriseret ost, rødt kød osv (og JA. Jeg fik altså også et lille bitte glas champagne til vores bryllup. Vi fandt ud af jeg var gravid dagen inden)
    Jeg selv, fødte lille fine Augusta i februar. Og havde også en milliard tanker omkring det at føde. Jeg kunne faktisk godt have tænkt mig at føde hjemme, men i vores tilfælde var min mand ikke tryg ved det. Vi har været igennem en spontan abort, og han var ikke tryg ved at der ikke var mere hjælp. Jeg var ked af det, men i sidste ende var det ikke kun mig der skulle være tryg. Men også min mand. Vi er begge 2 sygeplejersker, og har jo i den forstand et ret naturligt forhold til det at være på et sygehus. Jeg bor på Nørrebro, der hvor man kan vælge imellem at føde på Rigshospitalet og Herlev. Vi har begge været i praktikker på Herlev, og jeg HADER det hospital. Så vi valgte Rigshospialet. Men. Da vandet gik (jeg var så en af de få, hvor vandet rent faktisk gik først) Så havde alle andre også besluttet at de skulle føde den dag, så der var hverken plads på Rigshospitalet, Hvidovre eller Herlev. Så vi blev sendt til Hillerød!! (Spørg mig lige om en tur fra Nørrebro til Hillerød med ve-storm var nice?!) Men afsted med os til Hillerød som var helt fantastisk. Jeg synes det at føde var en fuldstændig overdrevet fed oplevelse, det gør ondt, ja. Men altså. Det er en smerte man bliver hjulpet igennem. Og ligeså snart barnet er ude. Så er det glemt. Mit vand gik lørdag kl.14.35 og søndag kl.5.55, var Augusta ude. 2 dage før tid, 52 cm og 3560 gram. Helt helt perfekt. Augusta blev født til U2’s ”Where the streets have no name, som var min mands fars yndlingssang (han døede for 3 år siden).. Jeg fik både morfin, epidural, ve-drop, hun blev taget med sugekop, hun var sådan en lille superwoman, med en hånd ved siden af kinden, og derfor blev jeg også klippet og syet næsten 3 timer bagefter. Men alt det er lige meget. Vi har aftalt, at næste gang, så skal jeg føde hjemme. Dét kan vi nemlig godt klare. Og får vi endnu superwoman/man næste gang, så må vi sadle om.

    Det hele er fantastisk. Møg fucking hårdt. Men fuldstændig vidunderlig. Den første måned i Augusta’s liv var så latterlig hård. Men jeg har allerede nu glemt det. GLÆD DIG!!!

    1. Jeg har også født på Hillerød (og Gentofte og Riget :D). Og ja – de er FANTASTISKE på Hillerød ❤️❤️❤️ Og det var de også på Gentofte og Riget. Eeelsker at føde. Har marathonfødsler med alt muligt fikumdik. Men alligevel føles de alle tre (forskellige) helt, helt perfekte for mig. Hjemmefødsel har aldrig været rigtig relevant for mig, da jeg på nært hold har oplevet det frygtelige, at det gik så galt, som det kunne. Og den oplevelse har præget mit valg. Men jeg kan godt sætte mig ind i de positive tanker omkring hjemmefødsler 😊

  20. Hvor er det bare et fint indlæg 😊
    Jeg har født på Herlev første gang og Roskilde anden gang. Begge to rigtig gode og meget forskellige oplevelser. Skulle vi en dag have en treer drømmer jeg også om hjemmefødsel.
    Kan se at Freyamay Novembers blog allerede er anbefalet, men jeg har virkelig nydt at følge hendes rejse hen mod spiritualitet, female power og hjemmefødsel. Virkelig inspirerende læsning ❤️

  21. Den bootcamp er alle pengene værd! Jeg skal føde om lidt over en måned, men i udlandet, og jeg havde sådan brug for, at både jeg, men også min mand, kunne være en smule forberedte på fødslen. Og da den jo ikke kommer til at foregå i Danmark, havde vi også begge brug for at danne vores egne holdninger til, hvordan den skal foregå, så vi også føler, vi har os selv med i et fremmed og til tider meget anderledes sundshedssystem. Min udenlandske jordmoder er heldigvis helt med på de danske teknikker, og både min mand og jeg føler os meget mere trygge efter bootcampen, fordi vi netop har fået hver vores “værktøjskasse” med teknikker at gøre brug af under fødslen. Og det giver et stort overskud og en ro, når jeg tænker frem på den kommende fødsel.

  22. Vi valgte også hjemmefødsel første gang, netop fordi der var ro og plads til fokus på vearbejdet – og så fordi jeg ikke var syg. Jeg havde en sygeplejerske der kaldte mig ‘mønster patient’ til et af mine lægetjek, hvor jeg tænkte ‘jamen jeg er jo heller ikke en patient’ jeg følte det som om graviditet blev en sygdom, og det blev den da endnu mere hvis jeg skulle føde på hospitalet.

    Vi havde en fødselshjælper tilstede og det kan jeg stærk anbefale – så var der plads til at min kæreste kunne deltage i fødslen og ikke skulle løbe efter isterninger efter hver 3 ve eller lune pølsehorn efter fødslen, men kunne fokusere på mig og den lille baby og bare være tilstede 😊

    Held og lykke – det er en fantastisk oplevelse!

  23. Jeg fødte for præcis 14 dage siden i dag på Aalborg sygehus. Første barn. Jeg var forberedt til tænderne men jeg var også ængstelig for fødslen – mere specifikt smerterne og hvordan jeg ville håndtere dem. Vi havde også ganske kort overvejet hjemmefødsel men vi blev begge enige om at vi egentlig første ukendte gang var mest tryg på et sygehus.
    Jeg havde lavet en ønskeseddel til jordemoder med kort intro om hvem vi er som mennesker og ønsker under og efter fødslen. Det vigtigste for mig var at det blev en god oplevelse så jeg var totalt åben for al slags smertestillende. Fødslen blev ikke en god oplevelse for mig (men fin rent lægeligt) men epiduralen reddede virkelig min forstand 🙂 og baby kom alligevel til i god behold. Men nej jeg har ikke glemt smerterne og det er noget der skal arbejdes med til næste baby.
    Det vigtigste er at man er tryg og et godt team! Om det så er på et sygehus, derhjemme eller i en skov!

    Og som sidenote så jo jeg føler helt klart at det skal fremhæves hvis man har født uden smertelindrende, som noget lidt bedre, sejere, mere ægte!. Jeg fik som sagt en epidural og uden den var jeg krakeleret psykisk under udvidelsesfasen og kunne godt ha forudset nogle grumme konsekvenser men for pokker hvor den reddede mig!

  24. Hej Cathrine!
    Fine tanker 🙂 Vi planlagde at føde 2. barn hjemme efter en traumatisk oplevelse første gang. Minder meget om dine tanker. Vi endte dog med at blive overført til hospitalet, da fostervandet var grønt. Vi nåede dog ikke så langt og barn 2 er født i bilen – det var en fin oplevelse, og når det går så hurtigt er det som regel også uproblematisk. Min pointe er, at uanset hvordan det ender – også selvom det ikke er som I har planlagt, så kan det sagtens være en smuk og uperfekt perfekt oplevelse. Jeg ved ikke, hvor “alternativ” du er, men hvis du ikke er bange for det, vil jeg anbefale dig bogen Birthing from Within. Så fin og smuk og netop med tanken om, at du sagtens kan være tryg ved din krop, for den ved hvad den skal 🙂 Kh. Line

  25. Spændende tanker, Cathrine. Det lyder som om, at det er det helt rigtige valg for dig, og jeg håber, at du får den bedste oplevelse!
    Jeg bliver dog lidt ked af, at du omtaler sundhedsvæsenet som “konservativt”. Al respekt for at man vælger det alternative – det er op til hver af os at vælge til og fra på vegne af vores krop. Men når sundhedsvæsenet ikke tilbyder eller henviser til alternative behandlinger, handler det jo om, at der for langt de fleste af dem simpelthen ikke er noget evidens for, at de virker. Og her er der tale om store, internationale undersøgelser. Når andre lande så alligevel bruger alternativ medicin i højere grad end Danmark, skyldes det ofte, at det er selvbetalt eller betalt via en privat forsikring. Når vi i Danmark har et offentligt betalt sundhedsvæsen med begrænsede økonomiske midler, må vi jo udvælge de behandlinger, som der er evidens for.

    Stort tillykke med graviditeten – det er en fornøjelse at følge med <3

    Kh fra en kommende læge, som håber på at kunne gøre folks møde med sundhedsvæsenet mere positivt, end dit har været 🙂

    1. Og må jeg lige understrege, at det selvfølgelig ikke er hjemmefødsel, jeg mener, når jeg taler om “alternativ behandling” 😉

  26. Min første fødsel var ud af det blå. Spontan lynfødsel i uge 27 uden forberedelsestid. Meget traumatisk og helt ufatteligt sørgeligt at føde på den måde i en stue fyldt med mennesker, der så alle forlader en sammen med det lille lille barn, der skulle hurtigt afsted på neonatal. Det er det sørgeligste og mest ensomme, jeg har prøvet. Anden gang var mit højeste ønske at kunne få barnet op på maven, når jeg havde født – og at jeg kunne føde uden angst.. Som vi kom tættere på, legede jeg også med tanken om hjemmefødsel eller måske et kar med vand på hospitalet, og jeg havde også skrevet en “ønskeseddel”.
    På dagen blev det så igen en lynfødsel med en super træt og travl jordemoder, der ikke havde nået at læse min seddel og kar var selvfølgelig slet ikke en mulighed pga overbemanding.
    Men det gjorde INGENTING. For da mit barn kom ud af mig, tog jeg imod det og fik det op på maven med det samme! Større lykke findes ikke.

  27. Hvor har du bare mange fine og gode overvejelser!! Jeg tror netop, at hjemmefødsel bliver det rigtige valg for dig, når det gør dig tryg! Jeg fødte vores andet barn hjemme ved en planlagt hjemmefødsel, og det var en helt fantastisk oplevelse. Mest fordi jeg var så tryg i mine egne omgivelser, og fordi der var den roligste stemning omkring fødslen. Det var også en god oplevelse på hospital første gang, men der var klart mere travlt og alt den transport rundt, altså😊 Jeg tror du har ret i, at hjemmefødsel ikke er for alle, for det handler om at føle sig tryg i sit valg, så kroppen kan slappe af og producere gode veer. Og så var min fornemmelse også, at jeg lige så godt kunne slå hovedet fra, for kroppen var total In charge og vidste præcist, hvad den skulle gøre. Det er dejligt at følge jeres tanker og overvejelser, og jeg glæder mig til at læse om jeres oplevelse snart😊 Kh, Mia

  28. Lidt spøjst men jeg havde egentlig regnet med, at indstillingen o at det naturlige er det bedste og sejeste ville være ret dominerende både sundhedsfagligt og i omgangskredsen. Men jeg er virkelig kun blevet mødt med “Whatever floats your boat”. Faktisk siger de fleste blot, at man – som du også er inde på – skal bibeholde en åben og fleksibel tilgang til fødslen, da det kan gå forskellige veje. Og mange anbefaler også en form for smertehåndteringsteknik (fx Smertefri fødsel). Jeg nupper sygehus i første omgang – havde jeg ikke døjet med alskens hofte og bækkenproblemer (medfødt skidt struktur i området) så havde en hjemmefødsel været meget sandsynlig. Jeg tror dog at en epidural godt kunne gå hen og blive løsningen for mit lidt upålidelige skrog. Vi må se.. due date er på torsdag om 10 dages tid 🙂

  29. Det er rigtig spændende at høre om dine tanker. Hvis der er det mindste tegn til komplikationer, håber jeg dog at du vil vælge hospitalet. Det er lidt ærgerligt, at en dårlig oplevelse kan føre til fravalg af et hospital, og jeg er sikker på, at du sagtens kan få en god oplevelse på Herlev hvis det bliver nødvendigt. 🙂 Men med jeres historik forstår jeg godt behovet for trygge rammer.

  30. Så mange fine tanker og overvejelser, kære Cathrine <3 Hjemmefødsel lyder som det helt rigtige for dig og jer. Og hvor er det dejligt at høre om de tanker, I har gjort jer om Adams rolle under fødslen. Jeg tog Smertefri Fødsel kurset online, og Christian læste det hele igennem også. Da det kom til stykket under begge fødsler, brugte jeg ingen af teknikkerne, da jeg bare måtte give efter for intuitionen og de kraftige veer (lynfødsler begge to – og Emil kom ud under 2,5 time efter første ve). Men hvor var jeg glad for at have læst og øvet og kendte alle fødslens faser (selvom man aldrig ved, hvordan fødslen jo helt præcist forløber sig). Det at have forberedt mig så godt jeg kunne mentalt, gjorde mig virkelig i stand til at få en ro på midt i to vilde fødsler. Kh Anne

  31. Jeg fødte en dreng for lidt over 2 år siden på Aalborg sygehus. Næste gang, hvis muligt, vil jeg gerne have en hjemmefødsel. Argumenterne herfor er at jeg bedre kunne håndtere vejrtrækningen og smerterne herhjemme i min trygge base. Selvom jordemoderen var mega dygtig og rar, så var jeg slet ikke tilpas på sygehuset og det tror jeg var en del af årsagen for at det ikke blev en fed oplevelse at blive mor. For mig! Min kæreste var ikke tryg ved hjemmefødsel dengang og derfor tog vi beslutningen om at føde på sygehuset. Men jeg håber at han er mere tryg næste gang og kan se meningen. Særligt som 2. Gangs fødende, hvor man jo bliver sendt hjem efter få timer, hvis alt er vel.
    Forresten har jeg hørt mange sige at det var rart at have en hjælper med til fødslen til at ordne det praktiske og evt. Lidt rengøring bagefter 🙂

  32. Jeg fødte min første søn hjemme for 10 mdr siden, og jeg er SÅ glad for, at vi valgte det 😊 Jeg fattede dog ikke rigtigt, at jeg var i fødsel (en uge før termin), så min kæreste gik i netto efter fødesnacks og bleer klokken 22, HVIS nu det var nu, og vores dreng fra født lidt i midnat. Crazy oplevelse. Hvis du savner nogen at sparre med, er hjemmefødsler et af mine yndlingsemner 😉 og vi varmede i øvrigt ikke håndklæderne (tror jeg), og havde ikke engang stofbleer endnu (havde lige bestilt dem på nettet om formiddagen), så vi fik en af jordemoderen. Vi var temmelig uforberedte, og det gik så fint alligevel 😊

  33. Masser af gode tanker og overvejelser. Jeg har selv termin om 10 dage og har brugt meget energi på at tænke alle mulige scenarier og overvejelser til døde. Jeg har fra start af ikke været i tvivl om, at jeg skal føde på hospitalet. Om det skyldes, at jeg er læge, ved jeg ikke, men jeg føler mig i hvert fald i gode hænder på sygehuset. Dermed ikke sagt, at det er den rigtige vej at gå. Jeg tror 100% på, at hjemmefødsel kan være det helt rigtige for andre. Generelt tror jeg, man får den bedste oplevelse ved at vælge at føde dér, hvor man finder mest ro. Hvis det er derhjemme, så go for it!
    Der er tusind ting at tage stilling til i graviditeten og i fødselsforberedelserne, som du også skriver. Selvom jeg har været med til 3 fødsler i løbet af min studietid og generelt har et ret afslappet forhold til kroppen og til medicin og stoler på sundhedssystemet, havde jeg alligevel mange overvejelser ift min egen situation og fødsel. Og jeg syntes især, det var svært at blive klog på, hvordan jeg skulle forberede mig bedst muligt på fødslen. Om jeg ville fortryde ikke at melde mig på Smertefri Fødsel kurset fx. I løbet af min graviditet fandt jeg dog min egen vej, og det tror jeg, er det allervigtigste. At sortere i de mange muligheder og råd og gå efter sin egen mavefornemmelse. Og så vil jeg også lige sige, at graviditeten på en eller anden måde i sig selv hjælper dig mentalt på vej. I hvert fald har jeg følt, at det hele blev nemmere at tage stilling til og forholde sig til, jo tættere jeg er rykket på termin. Kroppen og hovedet indstiller sig på en eller anden måde automatisk på, hvad der (snart) skal ske. Sådan har det været for mig, det er selvfølgelig ikke selvsagt, at alle har det sådan.
    Jeg håber, du finder den helt rigtige vej for dig!

  34. Min datter kom til verden på Riget ved planlagt kejsersnit grundet en del bøvl i min struktur og fordi jeg skulle have specialister. Jeg har et helt liv med hospitaler at byde ind med og en operation var for mig velkendt og forudsigeligt. Kejsersnittet var en god og rolig oplevelse. Når det er sagt ved jeg alt om tense minutter hvor en sygeplejerske fuldstændig mangler situationsfornemmelse. Jeg har dog aldrig oplevet nogen stikke mere end to max tre gange, før de har kaldt på en anden (er også svær at stikke). Dvs pånær på Herlev hvor jeg har haft den dårligste oplevelse ever i akutmodtagelsen. Jeg lader mig aldrig indlægge der igen i bevidst tilstand. Og jeg er hospitalsstamkunde og hverken pivet eller krukket. Det blev til en klagesag på opfordring fra overlæge fra andet hospital. Der ér et eller andet med Herlev! Held og lykke med hjemmefødslen, som dem, jeg kender, har været så glade for!

  35. Jeg i stemmer mig kommentaren om at “trygge kvinder føder bedst”. Jeg lærte SÅ meget om hvordan jeg skulle håndtere min seneste fødsel på et gravidyogakursus (som lige så meget var et fedt informationskursus med en dejlig alternativ og selvstyrkende tilgang) hos Yogamudra (Bodil) på Christianshavn. Jeg valgte at føde på hospitalet fordi jeg syntes det var nemmere, og med den fødeplan i hånden, som jeg nøje havde udarbejdet med inspiration fra Bodil, så havde jeg den bedste oplevelse. Jeg ønskede bl.a. ikke en masse personale rendende, og det ønske blev respekteret fuldt ud. Ligesom mine ønsker om ikke at tage imod syntecinon (hommoninsprøjtning) efter fødslen og at min baby skulle have k-vitamin oralt og ikke som indsprøjtning. Jeg vi følge nøjagtigt samme procedure når jeg skal føde næste gang (et par uger før dig) hvis ellers omstændighederne tillader det.
    Jeg kan i øvrigt varmt anbefale den alternative amerikanske jordemoder Uma Dinsmore-Tulis bøger – intet mindre end fantastiske, og tror du vil synes det samme 🙂

  36. Det lyder som nogle virkelig gode overvejelser. Min mand tog imod min datter herhjemme, og det var han glad for – han var den første, der så hende. “Hun ligger og smasker”, sagde han til mig: “og hun har det så godt.” Heldigvis sagde han ikke, at hun havde sin lille næve oppe ved hovedet, det mærkede jeg selv (uden at der dog skete det mindste med mig af den årsag). Ved min første fødsel tog jeg selv imod, det var i øvrigt en god hospitalsfødsel. Selvom jeg gik mere end 14 dage over tid, sagde jeg pænt nej tak til igangsættelse. Til sidst måtte jeg dog give mig, efter veer der kom og gik, og jeg fik akupunktur, og en jordemoder tog vandet, han var hurtigt født, og han havde det så fint. Det vigtigste er nok bare, at vide, at man kan sige til og fra – flere kvinder sagde til mig dengang, at jeg var modig, og at de ville ønske, at de havde sagt nej tak til medicinsk igangsættelse. De havde end ikke overvejet at man jo altså ikke er under tvang i sundhedssystemet (som udgangspunkt…). Mere information og tid til at tale tingene igennem med de gravide ville være godt. Al held og lykke.

  37. Åh, tillykke med dit valg! Jeg fødte min smukke lille søn hjemme for snart 5 måneder siden, og det var den fineste oplevelse i mit liv: At føde ham i et stort kar, med min fantastiske jordemoder (og svigerinde-hjertesøster) ved vores side og med min kæreste til at tage imod ham (som også var lidt ængstelig ved det, men som bagefter er stolt og lykkelig over det øjeblik, de fik sammen. Pres ham Adam lidt, han kommer ikke til at fortryde det.) Jeg fik også ALLE kommentarerne op til fødslen, og var egentlig temmelig chokeret over den store uvidenhed om hjemmefødsler/tiltro til det skrantende sundhedssystem, som jeg mødte. Al forskning peger på, at hjemmefødsler er sikrere end hospitalsfødsler; der er færre indgreb, færre kejsersnit, kortere fødsler, alt muligt godt, når bare kroppen og hormonerne får tryghed og ro i vante omgivelser! Dén synes jeg var meget god at fortælle, når jeg med min store mave blev mødt med dumme kommentarer – måske kan du bruge det til noget? I øvrigt har min geniale, kærlige, omsorgsfulde jordemoder privat klinik lige i dit nabolag, hvis du skulle have lyst til en hjemmefødsel med en kendt jordemoder.

    1. Det er fuldstændigt rigtigt at man føder bedre når man er tryg og derfor synes jeg også at dem der har lyst og hvor det er fagligt forsvarligt skal gøre det.

      MEN det er ikke sikre at føde hjemme, det er derimod en meget selekteret population der føder hjemme. Alle risikopatienter, underkropsstilling, diabetes, tidligere komplikationer, tvillinger, infektion osv. føder på hospitalet og derfor ser statistikken ud til at det er sikre at føde hjemme. Så komplikationsargumentet holder ikke.
      Det er heller ikke farligere at føde hjemme, og hvis man ikke er i en risikogruppe så tror jeg det er en fantastisk oplevelse at føde hjemme.

      Jeg er selv læge og er tryg på hospitalet og har haft to gode fødsel på Skejby, men god tid og en dejlig jordemor.

  38. Kære Cathrine.

    Tusind tak for en spændende blog – jeg er for nylig begyndt at følge med, og holder allerede meget af din stil.

    Jeg synes, det er fantastisk, du vil føde hjemme. Jeg kan ikke andet end anbefale det, hvis man er tryg ved det. Det gav min mand og jeg en følelse af, at vores søn og datter hørte til i hhv. vores lejlighed og kolonihavehus, og at de var vores, fordi de kom til i vores hjem.

    Jeg kan varmt anbefale at have fødselshjælp – vi havde de to kommende bedstemødre. og der var brug for dem til at tage tid, varme håndklæder, fylde kar, tage notater og billeder til minde om fødslerne og ikke mindst at fejre fødselsdag med flag, bobler og boller bagefter (og sidst men slet ikke mindst til at tømme kar og rydde op). Overvej i øvrigt at filme din fødsel – det lyder måske grænseoverskridende, men det kan jo altid slettes, hvis du fortryder.

    Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke med det!

  39. Fedt at I vil føde hjemme. Jeg skal prøve at begrænse mig (det lykkedes så ikke), for det her er helt klart også et af mine yndlingsemner. Jeg fødte min førstefødte hjemme, og det var så god en oplevelse. Og her burde jeg måske skrive vi, for selvom det var mig, der gjorde det hårde arbejde, var min kæreste en uundværlig støtte og aktiv del af hele processen. Jeg havde masser af gode hjemmefødselshistorier i min omgangskreds, hvilket helt klart inspirerede mig, selvom jeg også sagtens kan se charmen ved hospitalsfødsel med masser af lagener og håndklæder, man ikke selv skal indsamle og vaske (eller kassere), en opredt seng på barselshotel osv. Men sikken et privilegium at man kan føde hjemme, hvis man vil, og ens graviditet ellers forløber normalt. De sender jo en garvet jordmoder afsted, og det kunne jeg mærke fra det sekund, hun stod med tasken i hånden og bankede på døren. Så trygt. Og så var hun der KUN for os. Det er jo intet mindre end fantastisk i disse fortravlede tider. Det er godt at føle sig forberedt og allervigtigst at føle sig tryg, hvor end man så af forskellige grunde gør det. Det er der vist bred enighed om. Min fødsel startede med vandafgang en uges tid før termin, selvom jeg jo havde hørt, at det stort set altid starter med veer, og førstegangsfødende næsten altid går over tid. Jeg brugte max et minut på at tænke shit jeg har jo sletikke øvet nok endnu, ikke nogle bind på frys, ikke nogen advarsels-seddel i opgangen, ikke bla bla bla. Og så overgav jeg mig til det, der var i færd med at ske. Slap alle de tekniske detaljer og holdt fast i det “simple mål” om at slappe så meget af som muligt, velvidende at det nok undervejs ville virke U(!)muligt. Det kan lyde frelst, men det virkede for mig. I gør jer nogle sunde tanker. Forbered alt det I har brug for og hold fast i, at hvor end fødslen ender, så skal det nok blive så fint. Jordemoderen skal nok råbe op om, hvad der viser sig at være bedst for barnet. Og når det så pludselig sker, og måske især hvis det sker hurtigere og mere pludseligt end forventet, så (prøv at) hvil(e) midt i alt det vilde og crazy og fantastiske og groteske i, at du kan mærke din krop og stoler på den. Og det kan du, for ellers havde du sletikke haft lyst til at føde der i et kar hjemme på anden sal. Der kan være noget befriende i det uperfekte og uforberedte, skal jeg hilse og sige, så vær hellerikke bange for det. Og ps. Jeg fødte hurtigt og er blevet anbefalet at føde hjemme igen næste gang af samme grund. Så der er nok (igen) ikke én rigtig fremgangsmåde men henved uendelige. Og ja. Det gjorde forfærdeligt ondt, og det var også helt fortryllende, og shit hvor er både kvindekroppen og lægevidenskaben sej, så hurra for lige netop den måde jeres lille barn ender med at komme til verden på <3

  40. Du har ikke glemt et kapitel i bogen 😜 Jeg tror at de fleste fravælger en hjemmefødsel, fordi der ikke er smertestillende at få.
    Min veninde har netop født sit andet barn. De havde planlagt en hjemmefødsel. Hele setuppet omkring en hjemmefødsel er ro, tid og en jordemoder der ikke styrter rundt, men som er hos jer. Den tanke kan jeg godt lide – men jeg kunne ikke forene mig med ikke at have muligheden for smertelindring.
    Man siger at fødslen går en smule i stå, når mor bevæger sig ud af som comfort zone og tager på hospitalet, så for at sikre en fødsel med gode, jævne veer, er en hjemmefødsel også god.
    Nå.. men for min veninde, måtte hun kapitulere et par timer inden baby kom ud. Det blev for meget for hende og hun ville gerne smertelindres – og så er det ikke værre end at man kan køre på hospitalet og jordemoderen kører med.
    Jeg fødte selv ved et akut kejsersnit og blev efterfølgende indlagt på neonatal,, så jeg har ikke oplevet stressende jordemødre der har flere fødende på een gang. Men jeg har hørt om det. Også på Hvidovre, hvor vi selv var tilknyttet.
    Så ved du hvad? Du er sej, og jeg forstår til fulde dit valg, og hvis du
    i situationen synes det skal være anderledes og at hospitalet er et bedre sted for dig, så er det sådan det er. Det bliver en fantastisk oplevelse uanset. For I får en smuk babydreng.
    God fornøjelse med Smertefri Fødsel. Det er et genialt koncept, som jeg desværre ikke selv nåede at bruge, selvom jeg havde øvet som en gal 😂

  41. Meget spændende overvejelser om hjemnefødsel. Jeg har termin lige omlidt, og min kæreste og jeg var ikke i tvivl om, at vi skulle vælge en hospitalsfødsel. Det har nok noget at gøre med den usikkerhed, som der alligevel er, når man skal prøve noget helt nyt. Jeg ville i hvert fald være for usikker på hvordan jeg ville reagere, hvis der pludselig skulle ske noget akut, og man så skulle hele vejen til Herlev fra Frederiksberg. Dog vil jeg ikke udelukke en hjemmefødsel en anden gang, såfremt første fødsel ikke skræmmer mig fra vid og sans. Som nævnt, er vi også tilknyttet Herlev og jeg har generelt hørt lidt dårligt om stedet. Jeg har dog lige været igennem 4-5 dages indlæggelse pga. høj feber og deraf alt for høj hjerterytme hos baby, og efter disse dage, så har jeg kun godt at sige om personalet og forløbet. Der er virkelig blevet taget hånd om mig, omend det har været en kaotisk situation. Det er klart, at der er nogle jordemødre og læger, som man svinger bedre med end andre, men i min optik har det ikke noget med hospitalet at gøre. Hvis min kæreste eller jeg har følt, at vi ikke har fået nok information, så har vi bedt om det, og har kun oplevet, at hver enkelt tog sig tid til lige at forklare os en ekstra gang, hvad der var i gang med at ske.

    PS. Jeg er også virkelig svær at stikke i, og har ikke tal på hvor mange forgæves stik, jeg har fået. I min situation har de alle dog været hurtige til at tilkalde nyt personale, hvis de ikke selv lykkedes med det. Det lyder som en rigtig kedelig oplevelse, du har haft – især i den ulykkelige situation, I var i!

  42. Vil bare lige anbefale mana profylax som fødselsforberedelse. Der er partneren også med, og det er altså en MEGA god pointe. Min kæreste og jeg syntes først det var pænt akavet, men i fødslen er man sgu pænt inde i sin egen verden og glemmer hurtigt alt det, man har lært. Og der er der bare så fedt, ens kæreste kan hjælpe og vejlede. Og ikke mindst også er forberedt ift fødslens faser osv, som jeg da ikke anede en dyt om inden! Det er lige før det er vigtigere partneren er på kursus end en selv. Serr!

  43. Jeg har 2 fødsler i bagagen, og mit eneste rigtige råd er at gøre det, der giver en størst tryghed. Så kæmpe respekt for dit valg.
    Begge mine er født på hospital. Den første kunne ikke have ladet sig gøre derhjemme (mørkt grønt fostervand og epi, men SÅ fin en oplevelse og 13 timer var helt perfekt), så overvejede slet ikke hjemmefødsel til nr 2. Men hun kom 1 ½ time efter første ve, så selvom vi lige nåede på fødegangen, så blev der jo ikke tid til noget som helst, som ikke lige så godt kunne have foregået derhjemme. Vi skal ikke have flere, men skulle vi have gjort det igen, ville det nok blive en hjemmefødsel, pga. tiden.
    Tillykke med at tage det valg, du føler dig mest tryg ved. Bare husk også at arbejde lidt på forhånd med tankerne omkring, hvis fødslen går helt anderledes end ønsket.

  44. YES! Jeg elsker alt ved det her indlæg. Du gør dig simpelthen så mange fine overvejelser <3 Og jeg elsker, at du tager ansvar for din fødsel på den måde. Så sejt!

    Jeg har det helt ærligt sådan – og altså ikke bare for at være på tværs – at jeg ikke "tør" at føde på hospitalet, for nu at bruge den formulering. Jeg håber, du kan holde alle de dårlige fødselshistorier ud – det er det sidste man har brug for, når man gør og forbereder sig på fødsel (lige før jeg synes, det ville være helt fair at bede folk om at skrive en disclaimer, inden de kommer med deres kommentar om dårlige oplevelser…).

    Jeg ved, at du nærmest at ved at drukne i gode råd, men hvis du kan overskue at tage stilling til ét mere, vil jeg bare hurtigt nævne: Ina May's Guide to Childbirth. Hun er en legendarisk amerikansk jordemoder, der er fortaler for hjemme-/alternative fødsler. Bogens første del er en masse meget forskellige, men alle positive fødselsberetninger, hvilket kan være rigtig dejligt at læse, når andre har travlt med at advare/skræmme én. Det kan gå godt – og gør det som oftest, hvis man skaber de rette rammer for det – hvilket du er igang med! Kæmpe HEP herfra.

  45. Jeg syntes du er super sej 🙂 Jeg ville også gerne tage en hjemmefødsels hvis vi skulle ud i en 3’er. Jeg tænker faktisk at du vil få en bedre kontakt med jordmoderen, jeg syntes nemlig det var pisse irreterrende at min jordmoder smuttede på kontoret konstant. Det havde hun heldig vis ikke tid til 2. gang, for prinsessen smuttede ret hurtigt ud 😉
    En fødsels er god, når den slutter med et sundt og lækkert barn på din mave <3 <3 <3

  46. Jeg blev sat igang ved begge mine fødsler og vestorm begge gange.. det gik stærkt første gang og mega stærkt anden gang (halvanden time efter jeg vågnede af første ve var min søn ude i verden :)).. jeg fik ingen smertestillende – men det var en god oplevelse (har altid forestillet mig en fødsel være hårdere..)

    Vi ved endnu ikke om to børn er det rigtige for os eller om vi skal have en mere (ok manden mener to er nok – jeg er i tvivl – men sikker på at manden kan overtales til tre :P) og jeg synes faktisk det er trist, hvis jeg har været igennem min sidste fødsel.. den der følelse af at gå fra smerte til at få et lille blødt varmt liv op på brystet er fantastisk ! Som i det bedste i hele verden !

    Jeg fødte på hospitalet – og havde jeg valgt fordi jeg gerne ville være der, hvor alle kompetencerne var 🙂

    Glæd dig til din fødsel – det er så vildt og fantastisk at kroppen bare kan det !

  47. Du har nogle dejlige overvejelser på noget man i bund og grund altid er lidt uforberedt på. Jeg valgte også hjemmefødsel første gang, trods alle de der “tør i det?” kommentarer, og følte mig forberedt, tryg og spændt, men grundet stigende blodtryk sadlede vi om ( efter hjemmefødsels jordemoders anbefaling) og havde en fantastisk stående fødsel på hospital ( inden karet overhovedet nåede at blive fyldt) og det gik ikke som planlagt men det var helt lige meget. For det var fantastisk og slutresultatet var magisk. Anden gang fødte jeg også på hospitalet dog liggende , og tredje gang gik det så stærkt at jeg fødte i taxaen i en form for rullende hjemmefødsel hvor vi selv tog imod. Og det var lige så stærk og magisk som de andre gange. Så det uforudsete skal man heller ikke altid frygte. Og så snupper jeg lige en Fjerde til september.

    1. Hvor er du sej Marianne! Smilede lidt af den rullende hjemmefødsel, det må have været en oplevelse!

  48. Min mand var heller ikke lun på at tage imod baby, men efter bootcamp hos Smertefri fødsel var han totalt klar på det. Han fik desværre ikke lov, da det endte i et akut kejsersnit.
    Vi var forresten rigtig glade for smertefri fødsel. Altså fødslen var på ingen måde smertefri men teknikerne hjalp virkelig meget i forhold til at kunne være i en situation, hvor min krop ikke gjorde som den ‘burde’.

  49. Der venter dig en stor oplevelse uanset! Men pas på dine forventninger. Du skriver det selv. Men jeg skriver det alligevel for det er svært at lade være. Med at bygge op. For der er som du siger så meget identitet i den fødsel og det moderskab. Og jo der er mange valg – men min egen vigtigste lektie er, at ens fødsel vælger man ikke selv. Man vælger ikke selv om smertelindring er nødvendig. Om det skal være den ene eller den anden vej. Hvordan fødslen går i gang. Hvordan barnet har det. Jeg selv endte med akut kejsersnit efter 20 timers fødsel ovenpå en igangsættelse og et barn med faldende hjertekurve.
    Jeg gik til smertefri fødsel og var glad for det. Det hjalp mig forberede mig på det som kom. Men min anke mod det er nok, at det – ligesom så meget andet i det her samfund – lægger et kæmpe ansvar på individet. På kvinden. Den fødende. At øver du dig og indstiller du dig, så kan du vælge at få en naturlig og ergo god fødsel. Hvor der sættes lighedstegn mellem ingen smertelindring og den stærke kvinde.
    Jeg brugte lang tid på at slippe skylden og skammen for ikke at kunne være en god fødende. Jeg ønsker for alle kvinder at de vil øve sig i at tage imod det som kommer, og at acceptere og rumme dem selv i det. Vi bestemmer og vælger nemlig ikke selv. Men vi kan håndtere de prøvelser, som vi møder. Med fokus på proces – frem for resultat (smertelindring, vaginal, etc.)
    Så mine ord til dig – giv dig selv lov til at være den, du nu engang er, i det som kommer.

    1. Du har virkelig så meget ret. Fødsler er blevet projekter de seneste år, i jagten på et ideal – personligt eller noget, man opfatter fra andre? Selvfølgelig er forberedelse godt, men jeg er fuldstændig overbevist om, at evnen til at slippe kontrollen og indstille sig på situationen, er det vigtigste. Der kan ske alt muligt, og når det alt muligt ikke var med på “ønskelisten” kan fødslen altså komme til at føles forkert og blive til en dårlig oplevelse, fordi man fx ikke har født såkaldt naturligt? Det, synes jeg, er en uheldig udvikling! Fokus skal da ligge på, at ens barn kommer til verden!

    2. Jeg kan se mig selv så meget i det du skriver Maria. Havde præcis samme oplevelse. Hvor er du god til at sætte ord på det <3

  50. Jeg fødte mit datter for 3mdr siden hjemme på vores sofa. Det var en fantastisk hjemmefødsel og gik overraskende lige som vi havde drømt om, hurtigt, uden smertestillende og min mand tog imod. Vi var begge virkelig glade for at have været på smertefri fødsel 6 timers kursus. Hjemmefødsel er super fedt og man føler sig i mega trygge hænder hele vejen, også selvom det er første gang👍🏻 Held og lykke og håber også du kan få din drømmefødsel.

  51. Jeg klarede mig igennem 18 timer med kraftige veer i vedrop på vejrtrækning. Dertilhørende kom læpepromaden (til de tørre læber og fra Änglamark for det ikke skal være løgn) og saftevand.
    Jeg havde en klar plan og næsten intet gik som det skulle, men det gik <3

  52. Skønt indlæg! Jeg synes du skriver om det, der er allermest vigtigt for en fødende kvinde: tryghed. Jeg tror at dét at man føler sig tryg er med til at skabe de bedste rammer for en fødsel. Jeg forbandt det med hospitalet (at skulle afsted, det kunstige lys, det skiftende personale) utrygt og stressende og unødvendigt (jeg var jo ikke syg!). Så for mig gav en hjemmefødsel bare mening. At være i vante omgivelser, på vores præmisser, at vores barn kunne blive født i hjemlige omgivelser ❤️
    Mit bedste råd er bare at lytte til dig/jer selv, tage det stille og roligt og nyd det. En fødsel kan sagtens være hyggelig! Jo, og så lige malerunderlag under fødekaret – det er blødt 👍🏼
    Og i øvrigt, på TV2 var der et program “Føde godt, hjemme bedst”. Se det!!

  53. Sikke et fint og reflekteret indlæg! Og fine billeder (men det er det jo altid hos dig, du har bare et fantastisk øje for æstetik). Vi fravalgte Smertefri Fødsel (fordi det ikke gav mening geografisk) men betalte i stedet for 20 timers privat fødselsforberedelse hos en doula. Hun gennemgik alle typer fødsler, viste videoer af en hjemmefødsel, gav os hjemmearbejde og rollespil og det hele. Det fungerede megagodt og gav SÅ meget ro i sjælen og betød at vi rent praktisk var forberedte. Jeg er enig med dig i, at man kan komme langt med godt hjemmearbejde, så man har tænkt scenarier og strategier og valg igennem sammen med sin partner. Jeg havde forresten min mor med som fødselshjælper – hun stod for det praktiske så min mand “bare” skulle holde i hånden (og finde sig i at blive råbt lidt af i de værste presse-veer…).

  54. Jeg har fuldt ud respekt for dit valg og synes det er godt du har taget stilling. Jeg vil virkelig anbefale at forberede dig godt på, at det ikke altid går som forventet, og at kvindekroppen ikke altid ‘ved hvad den skal’ (i øvrigt et ret udbredt men utroligt sårende narrativ, når man har stået i den situation og ens krop ikke har kunnet føde på den ‘naturlige måde’).
    Min fødsel gik slet ikke som forventet og jeg gik helt i stå efter 24 timers veer. Jeg måtte derfor ud i et ret omfattende akut kejsersnit med ekstra snit i min livmoder, som gør at jeg aldrig kommer til at føde vaginalt igen. Jeg fik først min baby op til mig et par timer efter fødslen og det var ikke en magisk oplevelse, da jeg var ret langt væk. Jeg bearbejder stadig konsekvenserne af mit barns fødsel her fire måneder senere, og kæmper stadig med følelsen af at min kvindekrop har svigtet og ikke kunne finde ud af det, som den er sat i verden for at kunne – selvom jeg bed at det er noget vås, og både jeg og barnet ville ikke have klaret den havde det ikke været for mit aks.
    Så vil lige slå et slag for at sænke forventningerne, at det er ok at man ikke oplever den der magiske moder følelse så snart baby er ude, at den første hud mod hud kontakt kan skabes senere, hvis det ikke er muligt lige efter fødsel, og ikke mindst at en god fødsel er en fødsel der resulterer i et sundt og rask barn og en mor der har det godt (og en far der ikke er for traumatiseret…det er ikke rart at se sin elskede i så meget smerte og evt under operation). Så er det lidt lige meget hvordan den lille kommer ud Det blev mit mantra under fødslen! Og så ser jeg frem til et mere roligt og ikke så dramatisk planlagt kejsersnit næste gang (Hey, så kender man da i set mindste dagen og skal ikke gå og vente 😉)

    1. Hørt! Alle forløb er forskellige! Jeg fik aldrig min amning til at fungere 100%, af flere årsager, og man bliver sgu ked af det når folk kommer med kommentarer om at flaske/erstatning er forkert. For mig var det ikke et valg, men en nødvendighed og alt fagpersonale bad mig starte op med erstatning, men alligevel er der altid nogen der synes de ved bedre!
      Og mætte børn er nu engang sjovere end sultne 🙂

      1. Det må helt sikkert have været hårdt, Christina, men selvfølgelig den rette beslutning at træffe! Jer som forældre ved hvad der er bedst for jeres barn

  55. Hurra!! Hvor fedt!

    Man kan selvfølgelig ikke planlægge en fødsel, men man kan tage ejerskab over den og træffe aktive valg.

    Jeg krydser fingre for at du får en fantastisk oplevelse, uanset hvad den kommer til at indebære.

  56. Stine fra Østfronten (ostfronten.dk) skal snart føde sin tredje datter ved sin anden planlagte hjemmefødsel (ældste datter blev født på Riget) og skriver fantastisk om tankerne bag hjemmefødsel med helt samme udgangspunkt som dig <3 Og så er fødselsberetningen fra hendes første hjemmefødsel noget af det fineste nogensinde og lige præcis den slags, som giver ro i sindet over ens valg: http://ostfronten.dk/2015/07/foedselsberetning-den-perfekte-hjemmefoedsel/

  57. Fødte vores dreng for 1,5 år siden. Havde forberedt at føde på hug, ingen smertestillende, selv tage baby op og ligge på brystet, først klippe navlestrengen når blodet ikke længere løb igennem (og det skulle far selvfølgelig gøre). Endte med epidural, akut hård kop, lægen klippede navlestrengen med det samme og vores lille mus tog de straks væk for at få liv i ham. Var meget taknemmelig for at være på sygehuset i den (uforudsigelige) situation. Ellers også betaget om tanken om en hjemmefødsel men ville aldrig gøre det efter vores oplevelse.

  58. Jeg forstår godt, at du vil føde hjemme. Og jeg tror det kan blive den smukkeste oplevelse.
    Jeg valgte at føde på hospital (Hillerød) og jeg var mega glad for det. Ja det var hårdt og der skete mange uforudsete ting, men jeg tog stadig hjem efter 5 timer fordi det føleres rigtigt. Og mange af mine venner og familie var meget uforstående over for det valg. Men hey som førstegangsfødende så forholder man sig bare til sit eget udgangspunkt (og så er det jo lige meget, at man for 30år siden brugte 5 dage på hospitalet).
    Alle har en holdning når man er gravid og de har dobbelt så mange når barnet bliver født – det vigtigste er at stole på dine og Adams egne instinkter og så går alt så fint! <3

  59. Sikke et fint og reflekteret indlæg. Jeg har termin om 6uger +/-, min 2.fødsel og jeg skal også føde hjemme. Men vil skynde mig at sige, at jeg havde en fantastisk og meget omsorgsfuld første fødsel på Herlev Hospital!! Min datter blev til sidst taget med kop, da hun stod skævt. Men det har stadig en virkelig god oplevelse, selvom det ikke gik som planlagt (oppe i mig hoved) på forhånd 😜
    Jeg har valgt hjemmefødsel denne gang, fordi den første fødsel var hurtig, og fordi jeg tiltales af roen ved at være hjemme. Synes det er vigtigt at tage stilling, men at man ikke gør det pga. Et fravalg af enten det ene eller det andet – jordemoderen til hjemmefødselscaféen på Herlev sagde det meget godt, synes jeg “en hjemmefødsel, skal være et tilvalg af en fødsel i eget hjem, og ikke et fravalg af hospitalet” fordi statisk så ender 30% af alle første gangsfødende på hospitalet og 7-10% af de flergangsfødende – for som du skriver, så kan man ikke planlægge sin fødsel – og omstillingsparat er noget af det smarteste af pakke i fødetasken, ude eller hjemme 😉

    Og når alt det er sagt, så møder jeg præcis det du beskriver, både dem der siger, “wow tør du” og dem der siger “hell Yay, det er for fedt”.

    Jeg glæder mig helt vildt! Og det skal du også gøre! At føde er det fedeste, hårdeste og mest kvinde-ur-agtige du kommer til at opleve!

    Og en sidste ting – smertefri fødsel! Det bliver I glade for!! Hurra for laboro👌

  60. Dejligt indlæg. Jeg har født hjemme i et lejet fødekar. Det var fantastisk og lidt magisk at ligge der og føde i sit eget hjem. En helt enestående oplevelse. Og fuldstændig trygt og sikkert. Uhh hvor bliver det spændende for jer.

  61. Hej Cathrine
    Det med at stole på, at din krop er skabt til at føde, er jeg overbevist om, at du får rigtig meget glæde af og ikke mindst i kombination med Anjas Smertefri Fødsel teknikker. Jeg fødte vores datter ved en sædefødsel (på Hvidovre) – så jeg falder uden for den lille statistik over almindelige fødsler – det var uventet og blev først opdaget i fødemodtagelsen, men jeg havde så meget glæde af teknikerne og følte mig så godt klædt på. Det samme gjorde min kæreste. Jeg fulgte forløbet over fire gange og så trænede jeg laborro og presseteknik hver gang var i bad i sidste måneds tid (bare et lille fif)
    Det var en virkelig fantastisk oplevelse at mærke hvad min krop kunne og jeg håber, at jeg får lov til prøve den igen en dag – glæd dig, Lyt til din krop og nyd det 😁
    Pøj pøj

  62. Kan virkelig godt forstå du ønsker en hjemmefødsel! For det ville jeg også vildt gerne opleve. Men må desværre ikke, grundet komplikationer ved sidste fødsel og en infektion i denne graviditet, som gør jeg skal have antibiotika under fødslen. Jeg forneredte mig også i et væk sidste gang og mange sagde til mig, at behøver man ikke, for “hvad nu hvis der opstår komplikationer”. Men forberedelsen gjorder, at jeg bedre kunne “freestyle” mentalt da der så opstod komplikationer. Så for mig var det det rigtige at gøre (og sådan er det nok ikke for alle).
    Lige et lille råd herfra (som du kun skal bruge hvis du føler for det)! Husk også at forberede dig på armningen (det gør du sikkert allerede 😉). Jeg havde i sidste graviditet nok lagt lidt for meget i “det skal kroppen nok finde ud af”. Men det gjorder den så bare ikke lige. Og for Søren hvor var det frusterende – der manglede jeg en “plan” et freestyle henover!

  63. Sikke nogle skønne tanker og idéer du gør dig!!! Og hvor jeg dog synes, det er de helt rigtige tanker 😊
    Jeg har ikke måtte føde hjemme for Jeppe – han turde ikke. Men jeg ville så frygteligt gerne have gjort det.
    Det du skriver med at lytte til kroppen er alfa og omega!! Det er klart verdens bedste råd: arbejd med din krop i stedet for imod den. Det er givet af Jeppes mormor, og jeg forstod det egentlig først rigtigt efter fødslen. Men kroppen er simpelthen for sindssyg til det job! Og kan man blot finde den indre ro og lade kroppen arbejde og ikke arbejde imod ved af spænde f.eks under veer, så går det altså lettere.
    Jeg ville ønske, jeg skulle føde 10 børn mere, bare for at få oplevelsen!!! Men der er jeg måske en af de 1,5% 😜

  64. En hjælper er da så god en idé. Måske din mor, hvis du er tryg ved det? Eller en veninde, der selv har født?

  65. Hejsa! Teknikkerne fra SF er vildt gode – det kan du godt glæde dig til! De reddede mig under den meget meget lange fødsel af min datter. Jeg havde overskud det meste af tiden og arbejdede med kroppen. En anden læser har spurgt til forberedelse til amning. Det ville jeg ønske at jeg havde gjort, for det er har virkeligt holdt hårdt. Du har sikkert styr på det, men hvis der er knas efterfølgende, har det private barselshotel i Gentofte mine varmeste anbefalinger. De jordemødre kan seriøst ALT.

  66. Du skriver virkelig så velreflekteret og interessant.
    Som flere andre skriver, så er det allervigtigste hvad der gør én tryg. Er det at vide, at der er en læge inde ved siden af eller at man er i sine vante omgivelser derhjemme.
    Da jeg skulle føde vores første barn var hjemmefødsel overhovedet ikke oppe at vende. Jeg var så bange for den fødsel. Jeg er ikke kendt for at håndtere smerte særlig godt, så jeg tænkte bare at jeg skulle have alle former for smertestillende inden for rækkevidde. Jeg tog fødselsforberedelse ved Mamaprofylax og der fandt jeg ind til min tryghed – at kroppen ved hvad den skal og at jeg kunne kontrollere vejrtrækning og at vi kunne være sammen som et team. Fødslen forløb glattere end jeg havde turdet drømme om – og gik vældig stærkt. 45 min nåede vi at være på hospitalet før hun var født. Turen til hospitalet var faktisk det mest stressende moment i hele forløbet og derfor ønskede vi at vores andet barn skulle fødes hjemme.
    Det blev en helt anden oplevelse. Veer i over et døgn, en baby der ikke roterede ordentlig ned gennem bækkenet og derfor blev født i “tværstand”. Det gjorde noget mere ondt end at føde den første. Tak baby. Men det ændrede ikke på at oplevelsen var fantastisk tryg og rolig – og så er det lidt fedt at manden lige kan lave en Virgin Mojito til én midt om natten og at jordmoderen lige tager en lur på sofaen. Det var som en lille magisk boble.
    Begge mine fødsler har været fantastiske – nok mest fordi jeg var en tryg fødende. Så glæd dig – ved en fødsel er man vidne til et mirakel – om det så foregår derhjemme eller på en hospitalsstue.

  67. Første gang fødte jeg helt ukompliceret på Riget. Her anden gang, fødte jeg ret spontant hjemme på badeværelset med min kæreste som jm. Farmor, farfar og ambulance var på vej efter os. Men alle kom for sent. Med Rigets jm i telefonen, fødte jeg hjemme på vores lille københavner badeværelse. Det var ret fantastisk bare at være min kæreste og jeg, omend min første fødsel virkelig også var god! Dog er jeg ikke sikker på, at jeg vil kunne finde ro ved en planlagt hjemmefødsel.

  68. Skøn læsning, sødeste Cathrine <3
    Jeg fødte selv min søn tilbage i august måned, 13 dage over tid.
    Jeg havde fra starten af min graviditet ønsket at føde hjemme, netop fordi der bare er en anden ro over ens eget hjem – end på hospitalet. Bevares, nogen finder ro på hospitalet, – bare ikke jeg.

    Jeg udviklede dog desværre en svangerskabsforgiftning i uge 40 og en baby der var stjernekigger, så ingen hjemmefødsel til mig 🙁
    Min jordemoder prøvede ihærdigt at gøre fødestuen så hjemlig som muligt, men det var bare ikke den samme feeling som der ville have været derhjemme. Mega ærgerligt!

    Derfor, når lillebror/lillesøster en dag skulle komme til verden – ja så er ønsket stadig at det skal være hjemme i trygge rammer 🙂

    Jeg ønsker det allerbedste for jer og håber I får en fantastisk fødsel <3

  69. Dine blogindlæg emmer af så meget personlighed og varme, enormt stort hurra for dig 🙂
    Alt talte for en hurtig og nem fødsel for os. Men vi var igennem hele møllen med bl.a. vedrop og sugekop, før hun blev forløst ved akut kejsersnit. Hun lå skævt med skulder + navlesnor i klemme ved “udgangen”. Svært at planlægge sig ud af.
    Personligt var jeg, i efterrationaliseringen, glad for, at vi var på sygehuset, da der pludseligt skulle handles hurtigt. Selv til det allersidste troede alle på, at vores datter blev født “naturligt”.
    Summa summarum på vores forløb er: En fødsel kan ikke kan planlægges, blot forberedes! Jeg var forberedt, klar og tryg over, at vi var i de bedste hænder blandt læger, sygeplejesker og jordemødre. Tryghed og troen på sig selv tror jeg, er den bedste opskrift 🙂
    Om du føder hjemme, føder “normalt”, føder ved kejsersnit, efter 2 timer eller efter 2 døgn, så er livet ændret for altid, for du er MOR. Al kærlighed og lykke jeres vej 🙂

  70. Jeg har født min første, en datter, hjemme for 3 år siden, og det var en fantastisk oplevelse. Jeg havde forberedt mig på den vildeste smerte, men jeg må sige, at jeg egentlig ikke syntes, det var så slemt. Bare lige for at gå kontra på de skrækhistorier, man tit får som gravid. Det var bare en god oplevelse. Hvis du ikke allerede kender gruppen “Hjemmefødsel” på Facebook, så vil jeg gerne anbefale den. Der bliver delt en hel masse nyttig viden, og nogle forrygende fødselsberetninger. Både fra dem der blev hjemmefødsler, men også for dem, der måtte overføres undervejs. Uanset hvad så ønsker jeg dig et godt og trygt forløb 🙂

  71. Hvor er jeg ked af at høre om din forfærdelige sygehusoplevelse! Sådan skal ingen behandles! Jeg synes det er fedt at du vælger hjemmefødsel og tror det bliver en rigtig dejlig oplevelse! Knus en sygeplejerske!

  72. Jeg fødte mit første barn hjemme i november sidste år, med samme motivation som du nævner: Roen og det velkendte i at være hjemme og en skidt oplevelse med hospitalspersonale i bagagen. Og det var intet mindre end perfekt. Helt som det skulle være og skide fedt at være hjemme og i øvrigt blive hjemme efterfølgende. Jeg fik tjekket hjertelyd på babyen hvert kvarter fordi det var en hjemmefødsel, og jordemoderen ringede til afdelingsjordemoderen hver time for at tjekke med hende at hun også var enig i at vi kunne fortsætte hjemme. Jeg følte mig meget rolig og i kyndige hænder. Og ja, alle dem der siger “det ville jeg aldrig turde” og som har historier om hvordan det ville være gået galt hvis deres fødsel var foregået hjemme, ved aldrig hvilken sikkerhed og ekstra opmærksomhed der er omkring hjemmefødsler. De rykker jo til hospitalet ved bare det mindste tegn på at det måske ikke kommer til at gå helt som smurt, og tegnene kommer mange timer inden det bliver kritisk. Og så tager man derind stille og roligt og går i øvrigt direkte ind på en fødestue og fortsætter med samme jordemoder. Ikke noget med at sidde i modtagelsen en halv time og vente på det bliver en stue ledig 🙂

    Vi overvejede også det med en hjælper, men det føltes ikke rigtigt for os – vi ønskede det skulle være en oplevelse kun for os to, og ikke en der skulle deles med min mor eller andre. Og det gik så fint alligevel. Jeg vidste med mig selv at det ville være ok for mig at min mand ind i mellem gik et par minutter for lige at vise jordemødrene hvordan kaffemaskinen fungerede osv), og så fik vi skrevet i min journal at der meget gerne måtte komme en jordemoderstuderende med – hvad der også gjorde – og så var de jo pludselig 2 sæt hænder. Så det kan I overveje, hvis det føles mere rigtigt for jer.

    Og jeg blev syet i sengen og jordemoderen havde en pandelampe med, så det med køkkenbord og arkitektlampe blev ikke relevant her. Og håndklæder og babydyne lå på en lun radiator – det var rigeligt 🙂

  73. Fed beslutning – din fødsel bliver fantastisk og magisk uanset hvad og hvor. Det her emne, shit det bringer følelser og fysiske minder frem hos mange. Det kan man jo se her 🙂 Også hos mig.

    Jeg fødte på hospitalet og havde ærligtalt oplevelsen af, at jeg ligeså godt kunne have ligget i en mørk kælder med Donald Trump som fødselshjælper. Verden lukkede sig, alt gik i opløsning i de hårde, koncentrerede timer. Husker kun lys og konturer af menneskene omkring mig. Mit barn kom ud, uden hjælp af nogen art (det var for sent i forløbet ellers havde jeg takket ja). Heller ikke min hjælp føler jeg.

    Jeg oplever ikke en fødsel som noget man som kvinde “gør”, det er noget som kommer og som gør sig gennem din krop. Du kan ikke spise, ånde, træne eller tænke dig gennem en fødsel – det har på en måde at gøre med noget, som ligger udenfor de der dagligdags forberedelser, som vi kan ty til i andre situationer. Den kommer og gør det den vil – og skal. Jeg tilslutter mig den holdning, som blev luftet tidligere, at det er et kæmpe ansvar det pålægges individet, kvinden, at hun skal have noget som helst at skulle have sagt ift sin fødsel- i fin linje med alt andet i vores kultur.

    Fødslen kommer og den skal nok gå, mit (ja der skal lige endnu et til) råd er, at forberede sig på amning. Dét er hårdt arbejde og det bliver ved og ved nat og dag i mange måneder.

    Til dig og Adam: Stort tillykke med graviditeten. Du har klaret den hertil, med al den smerte både i sjæl og på krop, så bliver den fødsel blot en parentes på vejen mod det helt fantastiske forælderskab som venter – uanset hvor og hvordan den bliver 🙂

  74. Jeg venter 2. barn og klog af skade, lægger jeg ingen planer😅 Det kan gå alle veje og det er nemt at blive skuffet, hvis det ikke går, som man har forestillet sig. Endte i akut kejsersnit og nærmest ikke overvejet, at det kunne ske🤷🏼‍♀️

  75. Jeg har født på både Herlev og Hvidovre og har haft rigtig gode oplevelser med det. Næste gang bliver det hjemme. (hvis der da bliver en næste gang. Det gør der. Det kan jeg mærke…) 😉

  76. Opgive at læse alle kommentarer. Så undskyld hvis jeg gentager.
    Rigtig god fødsels til dig/jer – i skal gøre lige det der føles rigtigt for jer.
    Jeg har født to skønne børn efter ICSI. Begge er født på sygehuset og begge gange var det en god oplevelse. Første gang var dog både overvældende og mere usikker end anden gang. Selv om fødslen var hurtig, jeg var dårlig og med meget lavt blodtryk anden gang vidste jeg lige præcis hvad min krop havde gang i og det var et kæmpe plus. Første gang var jeg altid bagefter – og det var frusterende for jeg havde virkelig forberedt mig godt – bare ikke lige præcis på den fødsel men på alle andres erfaringer og gode råd.
    Mit råd til alle er at man skal være openminded og passe på med at planlægge alt så man ikke er omstillingsparat – og mht smertestillende så tal om hvad man ønsker og se hvad man ønsket efter 15 timer med veer. Dermed bliver man ikke skuffet og føler sig snydt for den perfekte fødsel.

    Har dog lige et spørgsmål af uvidenhed. Du skriver fødekar på 2. sal. Nu går alt selvfølgelig godt men men hvis nu det ikke gør…. kan de så godt få båren op til dig. Trapper er ikke det fedest hvis mam har veer eller lige har født og moderkagen f.eks. ikke kommer ud. Så du må endelig ikke opfatte det negativt – Tanken slog mig bare – og hjemmefødsel lyder perfekt for dig/jer.
    Rigtig god fornøjelse – det er den vildeste og fedeste oplevelse.

    1. Altså, jeg tænker at kvinder også føder i en fjerdesalslejlighed. Eller på en femtesal 😀 Men alt det tager vi med jordemoderen, hun har sikkert nogle pointer, når vi når dertil <3 KH

  77. Kære Catrine.
    Jeg er selv medicinstuderende, og har netop været på ophold på fødeafdelingen på mit sidste semester inden jeg bliver læge.
    Jeg synes bare at du skal vide, ift din positive oplevelse blandt sundhedsfaglige du har snakket med, at ingen (!) af de mange læger jeg gik med ville turde føde hjemme eller ville anbefale det til nogen de kendte.
    Du skriver at din krop er bygget til det, men sandheden er jo, at 1/9 kvinder dør ifm fødslen uden lægehjælp.
    Det værste der kan ske er ikke, at du får kolde fødder og fortryder, nej det værste der kan ske er, at dit barn tager skade, eller at fu selv kommer i livsfare pga en akut komplikation.
    Jeg ved godt at det er sjældent. MEN det sker! Og vil du virkelig have taget det mindst sikre valg for dig og dit ønskebarn?

    Jeg dømmer dig ikke men ønsker blot, at du er klar over at nogle børn skal forløses akut og at nogle blødninger skal standses akut. Det er jeres beslutning og dermed også jeres ansvar.

    Jeg har selv født to gange og overvejede kraftigt hjemmefødsel, indtil jeg snakkede med fødselslæge om det, sol ved Gud arbejder med dette hver eneste dag og dermed virkelig har noget at bygge deres erfaringer på. Meget mere end “alle andre” som man snakket fødselsmetoder med.

    Jeg har nu født på hospital to gange og det var så fint. Jeg har qua mit studie været på mange hospitalsafdelinger, og forstået godt din og andres hospitalslede, men må tilslutte mig en tidligere kommentar: fødeafdelingerne er noget helt særligt og rart.
    Blot et ufordømmende skriv som ekstra oplysning på området.

    Held og lykke med det.

    Venlig hilsen
    Andrea

    1. Av Andrea, jeg synes din besked er mere faretruende end oplysende, og det er ikke særligt konstruktivt. At mit valg om hjemmefødsel også er at løbe en risiko på mit barns vegne. Undersøgelser viser også at der er færre komplikationer ved hjemmefødsler end på hospitalet, givet fordi kvinderne er meget mere trygge i vante rammer.
      Jeg bor 5 minutter i ambulance fra Rigshospitalet, og jeg er fuldt ud tryg ved tanken om min jordemoder ikke tager en chance. De 1/9 kvinder du peger på – det er jo også kvinder som ikke har fået jordemodersamtaler osv. løbende, hvor man kunne have opdaget komplikationer. Jeg skal jo ikke føde alene men med god hjælp. Og bliver man igangsat, har en risikofødsel eller lignende, så får man slet ikke lov. Jeg oplever, at der bliver taget masser af hensyn og forholdsregler og ingen unødig risiko.
      Det kan være farligt at føde – ja. Men jeg synes din besked er unødigt truende. Vi skal være oplyste ja – men det viser mit indlæg også, jeg er. Som medicinfagligt personel skal man også mærke sine patienter og fornemme om de er fuldt ud oplyste uden at afskrække, og så i øvrigt støtte dem, hvor man kan <3 KH

      1. Som læge kan jeg godt følge Andreas overvejelser, men jeg tror, det er vigtigt at huske på, at vi som læger/medicinstuderende er vant til at se alle de ting, der kan gå galt. Og dermed også glemmer, at vi ikke ser alle de scenarier, der forløber uproblematisk! Jeg er helt sikkert farvet af mit fag og ville ikke føle mig tryg ved en hjemmefødsel, men jeg er fuldt ud bevidst om, at det til dels skyldes mit fag.

        Mht. hvad der er mest sikkert, så er det svært at afgøre, da hjemmefødsler kun er for en selekteret gruppe (gravide med selv de mindste komplikationer tilrådes jo at føde på hospitalet). Det er derfor svært at gøre op, hvor det er mest sikkert at føde.

        Til dig Cathrine vil jeg som fagperson sige, at du endelig skal vælge og føle dig tryg ved en hjemmefødsel, hvis det føles rigtigt for dig. Du er helt sikkert i gode hænder <3

  78. Så fine tanker du har gjort dig. Og jeg forstår dig! <3 (det kommer til at lyde rigtig øv-agtigt): men tænk dig rigtig godt om <3 – det har du selvfølgelig gjort. Der er ting som kan gå galt – rigtig galt – under en fødsel. Og ikke noget som kan klares om 30 min på hospitalet. Og som kan betyde liv-eller-død. Fx fremfald af navlesnor. Det er sjældent!! – men pga sådan noget ville jeg kun turde føde på hospitalet (er mor til en – og ok – lidt farvet af at være næsten uddannet læge). Men selvfølgelig går det godt – og forstår så godt dine overvejelser <3

  79. Åh hjemmefødsel!😍😍 det var også min plan med min søn. Det føltes bare SÅ rigtigt. Desværre vendte han med numsen nedad trods tre vendingsforsøg, så jeg måtte føde på Herlev. Planlagde vaginal fødsel trods omgivelsernes skrækhistorier. Fødslen gik desværre ikke igang af sig selv, så 14 dage over tid fik jeg kejsersnit. Og det var en så fin oplevelse, og alle jeg mødte på Herlev var meget dygtige og søde (dog mødte jeg også et par idioter med en nåle under vendingsforsøgene). Så ja, man kan ikke altid planlægge så meget, MEN man kan gøre sig en masse gode overvejelser og forberede sig selv og sin krop bedst muligt. Jeg Håber og tror at I får en fantastisk fødsel derhjemme.

  80. Jeg er så enig med dig!
    Man skal føde der, hvor man føler sig mest hjemme.
    At have sin egen jordmoder og være i egne trygge omgivelser kan kun føre til en god fødselsoplevelse.

    Jeg fødte selv min søn på hospitalet.
    Da jeg til dagligt arbejder, som læge er hospitalet mit hjemmelige og trygge sted.
    Det gik dog så hurtigt, at havde min mand ikke sat foden ned og sagt “nu tager vi altså derind” var det nok gået hen og blevet en ufrivillig hjemmefødsel 🙂

  81. Jeg vil bare sige én ting: STERILTVANDSPAPLER! (Eller ‘bistik’)! Hurra for dem! Jeg ved ikke, om det er en mulighed ved hjemmefødsler, men det vil jeg næsten tro, da det jo bare er rent vand, der sprøjtes ind under huden, så kroppen giver sig til at producere smertestillende stoffer af sig selv. (Det er nok samme princip med de der chiliplastre, men dem kender jeg ikke.)
    De reddede mig fra at give helt op under en lang, lang fødsel, hvor jeg desværre måtte ligge med vedrop for ikke at gå helt i stå. Der skal mange til. Jeg fik 18 stik hele vejen under maven og 20 henover lænden, og det gjorde ubeskriveligt ondt i ca. 20 sekunder, før virkningen indfandt sig (Min mand måtte holde mig fast og jeg skreg og skreg). Men min jordmoder var heldigvis hurtig med nålene, og bagefter var det en ren velsignelse. Så mærkede jeg ingenting i tre-fire timer, som om nogen bare havde fjernet alt ubehaget.
    Jeg havde forestillet mig en helt smertefri og økologisk fødsel, men 14 dage over tid måtte jeg sige ja tak til både igangsætning og vedrop. Hvis jordemoderen havde foreslået epidural, havde jeg sikkert også sagt ja til det, men heldigvis nåede hun at sige bistik først. Og det var nok til give mig fornyet overskud og energi og gennemføre fødslen uden yderligere smertelindring

  82. Det er ikke for at skræmme og slet ikke for at tale med på idéer om rigtige og forkerte, naturlige og unaturlige fødsler og åh, hvor er der mange normer!

    Men et lille pip og en erfaring fra da jeg fødte min søn (første og eneste barn på nu 2 år). En fødsel som var helt efter bogen lige indtil de sidste 5 min. hvor han sad fast, helt fast. Det sker ikke ofte, men når det sker, skal de ud indenfor 10 min. og det er sjældent tid nok til at tilkalde assistance eller nå på hospitalet. Min søn var sandsynligvis død, hvis jeg havde født hjemme. Jeg kan slet ikke bære tanken! Og jeg kan heller ikke bære, at andre skulle komme ud for det, derfor pippet.

    Når det er sagt, så var det vildt at føde og jeg gad godt gøre det igen. Fødsler er ikke perfekte og mit udgangspunkt var nok, at det var en succes, når bare der kom et levende barn ud af det. Pøj pøj, tillykke og glæd dig!

  83. Vi planlagde også en hjemmefødsel af vores første barn. Jeg fik også reaktioner a la dem du har hørt (bla min mor, der synes jeg burde vente til jeg havde prøvet at føde på hospitalet først)… Efter et stykke tid holdt jeg lidt op med at fortælle det til folk, for jeg kunne mærke at det var den rigtige beslutning for mig og min kæreste uanset hvad de sagde.

    Selvom det naturligvis var drømmen at føde hjemme, var det for mig et succeskriterie at få lov at tilbringe i hvert fald starten af min fødsel i hjemmet. Jeg var dog også indstillet på, at vi muligvis ville ende på hospitalet, det siger statistikkerne jo er rimelig sandsynligt.
    Det gjorde vi også, men af en anden grund af ventet, da baby lå med numsen ned (ikke opdaget før fødslen). Men jeg var hjemme indtil presseveerne, og det var dejligt og trygt, og helt sikkert en af grundende til at det gik virkelig hurtigt.

    Som dig var jeg virkelig forberedt… Det føler jeg lidt man forpligter sig til (og jeg ser det også som en af styrkerne ved at føde hjemme, man bliver i højere grad opmærksom på at tage ansvar for sin fødsel) og det viste sig at være en kæmpe fordel.

    Jeg følte mig virkelig i kontrol, og havde en rigtig god oplevelse, til trods for at jeg endte med at føde på en stue med flere læger og jordemødre, på ryggen med benene op (det eneste jeg absolut ikke ville), med vedrop i armen, iltmaske og det hele, og så oveni en baby der ikke var helt frisk da han kom ud – alt sammen da det blev lidt mere akut pga sædefødslen.

    Så alt i alt et kæmpe GO herfra, super sejt at du tager stilling og ansvar. Man kan ikke planlægge alt, men man kan drømme og forberede sig det bedste man ved.

  84. Jeg ville også klart vælge hjemmefødsel. Det Var meningen at jeg skulle føde hjemme med mit andet barn her sidste år, men skiftede mening da jeg slet ikke kunne overskue alt det praktiske på de lister de giver en. Hvis noget, skal man næsten gøre det med første barn hvis det endelig skal være!. Nu er det jo ikke sådan for alle, men min anden fødsel tog knap 2 timer og vi var hjemme hurtigt efter og det var helt fint. Så nåede slet ikke at være på hospitalet særlig længe til egentlig at lægge mærke til hvad der foregik omkring mig 🙂 Plus, første gang skal man ikke tage stilling til hvad man gør med barn nr 1 hvis man pludselig ligger der og råber midt om natten. Jeg kunne i hvert fald bedre overskue tanken om at føde “ude” anden gang, så jeg ikke skulle tænke på min første datter og hvordan hun mon tog det hele hvis mor lå der og prustede med blod i sengen (for det ville måske påvirke mit fokus og min evne til at slappe af i fødslen), hvem der kunne komme og passe med kort varsel osv osv. Og så var det rart at tænke på man ikke behøvede rydde op bagefter 😂

  85. Det giver jo så fin mening, at du efter langt behandlingsforløb er fed up af hospitalet! Og mht. hjemmefødsel: go for it! Det skal nok blive godt:) og hvis der er det mindste, skal jordemoderen jo nok sørge for at tage valget for dog og overflytte dig til hospitalet 🙂 jeg fødte selv min datter på Herlev for knap 6 måneder siden, men kom lidt sent ud af døren, så hun var lige ved at blive født i svigermors bil! Men vi nåede på Herlev til en meget hurtig(!) men fin fødsel:) jordemoderen rådede mig til hjemmefødsel næste gang, og det tror jeg da også det bliver. Jeg vil dog sige én ting mht. fødsel på hospital og det er, at det altså for os var virkelig vigtigt at vi kunne blive på Herlev i nogle dage efter fødslen på barselshotellet. Fødslen gik strålende, men ammestarten var DØDsvær, og det var så rart at være et sted hvor man bare ringede på en knap og så kom søde og dygtige jordemødre eller sygeplejersker og hjalp med det her lille menneske, som man endnu ikke forstod og som bare skreg og skreg… men sådan er det jo sikkert ikke for alle, og mange er jo trygge ved at tage hjem lige efter fødslen. Men det er måske værd at overveje 🙂 anyway, jeg er sikker på at fødslen nok skal gå fint, også selvom “planen” skrider 🙂

  86. Hej Cathrine!
    Stort tillykke med graviditeten. Jeg kan virkelig godt forstå du gerne vil føde hjemme – det ville jeg virkelig også gerne. Min kæreste var dog overhovedet ikke tryg ved det, så da lille Elliot kom til verden for 8 dage siden, var det min “hjemmefødsel”, men i hospital setting. Jeg fødte i et stort fødekar, dæmpet belysning, vores egen play liste og uden medicinsk smertestillende, og det var en virkelig god oplevelse. Så ville bare sige at HVIS i ender på hospitalet, og man har mulighed for at føde i kar, så kan man godt gøre det mindre hospitalsagtigt. Desuden vil jeg anbefale det naturligt smertestillende chiliplaster, hvis du ikke allerede kender det 😊 Det er virkelig lækkert især i udvidelsesfasen. Som en konstant varmepude som kan påføres hvor du mærker veerne. De må bruges i forbindelse med vand, og så er der små huller i, så man også kan få akupunktur imens det er på. Jeg håber din fødsel bliver ligeså god som min!
    Mvh. Sarah

  87. Godt du vælger, hvad du har lyst til 💪🏼 bare husk at luk ørerne for alle folks løftede pegefingre – det er din fødsel. Både kroppen og jordemoderen ved, hvad der skal gøres, og ellers har man jo altid hospitalet i baghånden. Jeg skulle selv føde hjemme 3. gang, men valgte om i sidste sekund, da fostervandet gik midt om natten og var grønt. Min datter lå med numsen nedad uden nogen havde opdaget det, men hun blev født halvanden time senere på Riget, og det var den bedste oplevelse ❤️ held og lykke med din. Når først de ligger der på maven, findes der intet større!

  88. Kære Cathrine
    Tak for din blog og kæmpe tillykke med din smukke mave <3
    I januar fødte jeg min lille datter hjemme i stuen i et kar, i stearinlysets skær og med musik fra egen playliste strømmende ud af højttalerne. Min mand var der som min uundværlige fødselspartner, og min søster var med som vidunderlig hjælper. Det var helt afsindigt hårdt arbejde, så det er ikke for at male et urealistik romantisk billede af min fødsel – ønsker bare at fremhæve, og bekræfte dig i, hvor fantastisk et valg en hjemmefødsel er, når det er dét, der føles rigtigt.
    Kunne nemt skrive en lang fortælling, men vil bare gøre det kort og sige, at roen, trygheden, dét efterfølgende at ligge i sin egen sofa, viklet ind i egen dyne, med sit længe ventede lille barn i armene og sin mands arme omkring sig og ikke skulle rykke sig ud af stedet, bare er få af de mange dejlige og betydningsfulde ting ved at føde sit barn derhjemme.

    I øvrigt har jeg tre nære veninder, som inden for det seneste år har født hjemme og haft gode og trygge oplevelser med det. Så vi er en lille håndfuld, der lige har været der, som sender dig og din mand de varmeste anbefalinger og ønsker om en fantastisk fødsel hjemme <3

  89. Det lyder som den helt rigtige løsning for jer. Rigtig meget held og lykke!
    Vores første barn kom til verden på hospital, og selvom det gik fint og var en god oplevelse, tænker jeg, at det kunne være gået endnu bedre og nemmere hjemme. Andet barn kom til verden hjemme, og det var en virkelig god oplevelse. De oppustelige fødekar kan virkelig anbefales – fungerer super godt, også som smertelindring. Mvh Lina

  90. Hej Cathrine,

    Stort tillykke med graviditet, valg om hjemmefødsel osv.

    Jeg vil dog godt lige slå et slag for, at du ikke deler uunderbyggede fakta ud – du har mange følgere, og de stoler på, hvad du skriver, så jeg synes, du har et ansvar for at give korrekte oplysninger. Så også stor kadeau til dig for at angive kilde til det med, at 1.5% af alle fødsler i Danmark foregår hjemme (faktisk er det steget til 3% i 2016 i følge Sundhedsstyrelsen (https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/nyheder/2017/foedselsregistret-tal-2016_15092017)). Men er du sikker på, at “og i flere europæiske lande er det også mest almindeligt at føde hjemme“ er korrekt? Så vidt jeg kan se, er det i Europa mest udbredt i Holland (https://www.expatica.com/nl/healthcare/Why-the-Dutch-cherish-home-births_100749.html) men stadigvæk er det her kun ca. 16-30% af alle fødsler, der foregår hjemme – alt efter hvor man kigger (https://www.dr.dk/levnu/boern/hjemmefoedsler-er-10-gange-mere-almindelige-i-holland). Men det kan være, jeg ikke kan finde de rigtige tal?

    /M

    1. Det var faktisk en sygeplejerske, der sagde det til mig – så den har jeg stolet blindt på. Men virkelig dejligt med data til at underbygge – tusinde tak! KH

  91. Jeg ville så gerne have født hjemme. Men min mand nægtede det. Jeg var glad nok for det, da min spn var lidt groggy da han kom ud, og havde brug for ilt og sonde. Det var dig ikke være end at de sagtens kunne have flyttet os efter fødslen.

    Men, grunden til jeg gerne ville føde hjemme blev faktisk gjort lidt til skamme. Jeg ville føde hjemme fordi jeg ville det skulle være “vores rum”, og fordi jeh ville at det skylle være min mand og jeg der gjorde det sammen – men jordemoderen på sidelinjen.

    Og præcis sådan blev det. Fra vi trådte ind, var det vores lille hjem. Og jeg kommunikerede stort set kun med min mand. Det var os der kæmpede. Eller mig, men med ham ved min side hele vejen. Jeg følte mig slet ikke indlagt..

    Så næste gang gør vi det samme – håber vi 😉

  92. Super fedt indlæg og mega spændende med hjemmefødsel. Selv valgte jeg fødsel på hospital (Hillerød Hospital). Vejen til graviditeten var lang, ligesom din. 4 1/2 år, heraf 3 1/2 år i behandling og 2 MA’er og 1 GUL. Så rigtig meget ind og ud af hospitaler. Men jeg har for det meste haft et godt indtryk af hospitalerne.

    Under graviditeten gik jeg til gravidyoga hos en pissesej jordemoder i Karlebo. Jeg havde tilmeldt mig fødselsforberedelse hos Smertefri Fødsel, men lærte til gravidyoga at laborovejrtrækningen ikke er god i udvidelsesfasen, da man bedst udvider sig med en langsom og afslappende vejrtrækning. Dog er laboro genial under pressefasen. Så jeg aflyste Smertefri Fødsel. Til gravidyoga var der en fødeworkshop, og så købte min mand og jeg 3 timer med jordemoderen, hvor vi gennemgik hele fødslen, min mands rolle, rebozo osv. Det var skidegodt og mega billigt.

    Fødslen startede med vandafgang kl. 7:30 en uge før termin. Jeg fik vedrop om eftermiddagen. Jeg blev taget af vedrop efter nogle timer og lavede selv gode veer. Jeg fik lattergas (mildeste dosis), som hjalp mig med den dybe vejrtrækning under veer. Det var guld vejr. Pressefasen startede 22:30, min søns puls faldt og ville ikke stabilisere sig. Bagvagten blev tilkaldt og derefter fødselslæge. Pludselig var der 5 fagpersoner på stuen. De snakkede om hård kop, da han skulle ud NU. Men det slap jeg for, da de var imponerede over min styrke, når jeg pressede. Han var ude efter 23 minutter med presseveer, men fødselslægen fik ikke støttet mellemkødet så godt, så jeg fik en 3. gradsbristning og måtte på operationsbordet om natten.

Læg en kommentar