Hverdagsglimt

Sig mig lige, har vi brugt alle helligdagene for nu? Der har (næsten) været en ugentlig helligdag i to måneder, føler jeg. Men som jeg kan regne mig frem til, så er der ikke flere tilbage nu efter Grundlovsdag? Så er det GODT, det snart er sommerferietid, hehe… Og så kommer de jo igen engang i december… Men er det egentlig ikke det for nu?

Selv om der i princippet ikke er nogen arbejdsgiver til at give mig fri, og jeg derfor godt kan have svært ved at sige, NU har jeg fri ‘for det har chefen sag’, og arbejdsdagene typisk er temmelig flydende, så har forsøgt at holde nogen af dem rimelig fri. Som Grundlovsdag, hvor Adam havde fri. Og i stedet for bare at være der hjemme og kører ‘almindelig weekendstemning’ med vasketøj og rengøring, så gjorde vi noget særligt. Treatede dagen som den lille gave, sådan en helligdag er – en bonus. Vi gik godt nok ikke i kirke, som de jo ellers i sin tid er indrettet til – men vi gjorde noget andet ‘mindfulness’-agtigt. Planteskole og hygge.

Her følger den sidste uge i små glimt – og i is!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Og jeg tænkte, at vi var lidt nærige, da vi bare skulle have ‘to kugler til deling’. Men når de dynger isen sådan til, så er der ingen skam i at være lidt tilbageholdende. Man kan knapt nok nå at spise mere uden, at det løber ned ad armene i denne her varme, haha! Og det var ikke en klage – ren konstatering. 

Jeg fik i øvrigt snickers-is, som jeg har cravet, lige siden, jeg så Cath spise den der købe-snickers-is. Altså snickersbaren i isversion – kan I huske den fra 90’erne/00’erne? HVOR KAN DEN KØBES?! SÅ god jo. I need it i min fryser. Selv Social Foodies luksusversion var sygt god også. Karamel, mælkechokolade og peanuts. Fy fan! Milkyway, Bounty, Twiz og Snickers… Og Kinder… Det er mine yndlingschokobarer, 4-ever and ever (det er næsten også dem alle, haha!)…

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Typen der er mere travl med hundene end menneske i selskabet. Se lige denne her basse, der lå og snorkede igennem en frisørtid. Søøød, ikke?

Adam er præcis ligesom mig. På gårsdagens gåtur i Carlsberg Byen, mistede vi ham pludselig, som vi nærmede os slutningen. Han havde set en hund på modsatte side af gaden, en hvalp som var SÅ kær. Bye bye, Adam!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Den der helligdag, som vi treatede som en lille gave?

Vi endte med at køre på planteskolen i Høsterkøb (som er vores favorit, fabelagtig service og tæt på ‘hjem’ – hvor vi begge er voksede op. Vi fik fantastisk hjælp af en af de ansatte, der brugte en hel time på at tale terrassen og mulighederne igennem, mens han gik rundt med os og viste frem.

I vores begges ubeslutsomhed kørte vi ud til frokosttænkepause – altså, planter er jo så pokkers dyre, især nu vi ville købe et træ. Det kræver omtanke. Så vi kørte ned på Kokkedal station til en kebab. Det er stadig jordens bedste kebab, spørger I mig. Den har jeg spist så frygtelig mange af. Dengang man kunne, hvis man løb ned til bussen, så snart det ringede ud til det store spisefrikvarter, tage 150S ned til stationen og købe en pita kebab for 15 kroner, og så lige lynbørge kværne den for ‘is, mad og drikkevarer må ikke nydes i vognen’ aka. bussen (okay, jeg lyder som om, jeg har løbet med tøndebånd i skolen – I’m not that old). Og så skynde sig tilbage på skolens grund til femte lektion.

Det var dog ikke helt nok tænketid for os, så vi tog også lige et stop på den nyligt åbnede Lagkagehuset i Hørsholm, til to delekager. Og så var vi klar. Tilbage på planteskolen, og det blev til en gran, noget græs og en (plastik-)skræmmeugle, så vi kan holde fuglene på afstand af jordbærrene. Den terrasse samler sig mere og mere for hver dag. Det er helt fantastisk!

 

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

… Og nårh ja, så sluttede vi med at gå ud at spise. På VÄKST som jeg har ville besøge lige siden, den åbnede. Jeg fik en vegetarret – grillede asparges, og de smagte som en drøm. Og indretningen er så dødfin. Mig bekendt lavet i samarbejde med Genbygs arkitektteam – de har det flotteste indendørs drivhus. Det er super god inspiration, ude som til inde.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Vores køleskab pt.

Det er så hyggeligt og fyldt med gode ting. En baby. En invitation til bryllup i efteråret. Vores egne bryllupsbilleder. En niece-tegning (‘til Cathrine’ <3 ). Vores anden nieces bud på, hvad vores barn skal hedde – før vi vidste kønnet. Og fantasien rækker til alle hendes kammeraters navne, hehe… Det er virkelig sødt. Og så sådan en børnehåndskrift – det fåes næsten ikke finere synes jeg. Det burde være en font i Word!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Se nu de her to. 

Mon hunde bliver påvirkede af det der fokusskifte, der kommer, når man får børn? Altså, findes der hundejalousi, ligesom storesøskende godt kan blive lidt jaloux? Og hvilken bog skal vi læse for at lære om det? 

Frida er uden tvivl vores første baby. Hun er blevet treatet sådan. Al den kærlighed, alle de møs. Det bliver ikke anderledes af, at der kommer en baby – men måske mængden kommer til at variere?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Mig i en buffet. Jeg rager til mig, som om Dommedag er nær. Jeg er så dårlig til det. Enten, så tager jeg intet, fordi jeg synes, det er lidt ulækkert. Eller også blæser jeg på min egen bakterieforskrækkelse og går all in og i lag. Som fx når der er kagebuffet. Faktisk kun når der er kagebuffet (har I prøvet Fru Petersens café på Bornholm?!).

Det her er et udsnit af IKEA’s finest, som jeg fik på min dag i det svenske i sidste uge. Prinsesstårta, rom-dimmere, kanelbullar. Så jävla gott.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

I er et par stykker der har spurgt til min træning. Hvad er det egentlig jeg laver, når jeg laver noget. Og det er først og fremmest meget mindre, end jeg plejer, haha!

Jeg er først og fremmest begyndt til decideret gravidtræning hos Fitmomcph, eftersom en ven fik skubbet til mig – hun skulle selv igang. Det er SÅ lækkert. Én gang om ugen hos Sif. Med kettlebells, stepups, medicinballs – det er næsten som at være tilbage i Sporten og det crossfitinspirerede. Men med et helt andet fokus og en her anden puls. Sif, der har Fitmom, er super opmærksom, og vi er et lille hold. Hun taler hele tiden, spørger os om dette og hint, fordi vi ikke må få pulsen så højt op, at vi ikke kan tale. Der fuldt fokus på os og hensyn til, hvor langt vi er. Og jeg er øm dagene efter!

Så er jeg et par gange om ugen i Senses fortsat. Barre eller reformer typisk. Det kan jeg stadig godt – også styrke, men det er hold jeg kender, så jeg kender også de alternative øvelser, jeg kan lave, når de fokuserer på mave fx. 

Jeg tænker at lave lidt yoga (måske hos Hélt Gravid, som jeg har hørt godt om?) og så måske et par gange i svømmehallen? Med Adam i weekenden. Røre mig lidt og ellers slappe af i vandet. Det var SÅ hårdt i lørdags, haha, virkelig overraskende hårdt. Jeg endte med at få plukkeveer og stoppede efter 400 meters brystsvømning (inkl. pauser for hver 100. meter). Kroppen er altså bare lidt anderledes i sit temperament og tempo, og det skal jeg lytte efter.

Alt sammen i et miks – og ikke for meget. For mig er tre ganges træning om ugen helt på sin plads, jeg behøver ikke mere. Så kan jeg mikse alt efter, hvad min krop har brug for.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

En avocadomad er lækker. Men pisket smør, friskbagte boller, en god cortado og en skive ost. Seriøst. Så simpelt men så sygt godt. Her fra 108’s café, The Corner. Afsindigt godt.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Den terrasse. Bordet er endeligt færdigt! Det lyserøde altså, og jeg skal nok få lavet en DIY til det. Det der er sommerens og byens bedste spot, IMO. Jeg behøver ikke lave en skid lørdag aften. Eller fredag. Jeg skal bare hænge. Lige der!

 

41 kommentarer
  1. Man kan købe pakker med Snickers-is i netto! Nogle gange endda til spotpris.
    Jeg fik en Bounty-is i Grækenland i sidste uge – også sygt god. Hvis du finder dem nogen steder, så tip endelig retur 👀🥥

    1. Åjjj! Det lyder for syyyygt. Jeg tror ikke, jeg har prøvet en Bounty-is, i den der chokoladebar-version. shiiiit… Det lyder afsindigt! KH

    2. Bounty is er sygt godt! Både som bar og pind is. For mange år siden, var de en fast del af iskortet I kiosken, men nu er det virkelig sjældent de dukker op. Tror sidst jeg så dem i DK for fem år siden. Men det er virkelig en fejl.

  2. Snickers is er på tilbud til en flad 20er i Føtex for tiden (sammen med Mars og Twix)! Tager en pakke med mig hjem, hver gang jeg handler med ambitionen om at opbygge et lille sommerlager, men vi er fattige på selvkontrol herhjemme, når det kommer til is hahah

    1. OMG!!! Det der er dagens bedste besked. Jeg har endda en Føtex tæt på, Adam er ude med en ven, så tænker han da lige kan tage en pakke med hjem <3 KH

    1. Det lyder også syyygt lækkert – og friskt. Mangler lidt at Østerberg og Social Foodies kan lave en gammeldags som ismageret. Altså flødeskum og syltetøj. Ja tak! Eller en amerikaner 😍 Med flødebolle! KH

  3. Jeg havde den vildeste snickers-is craving som gravid. Ved ikke, om det er noget med de icsi-baby-drenge 🧐
    Præsterede i hvert fald at bryde ud i gråd end dag min kæreste kom hjem med en uden opfordring. Står stadig på top5 over de mest romantiske øjeblikke…
    og ja; netto; en pakke til 20-30 kr.

    1. Haha, det er fanme os kærlighed i sin reneste form. Adam kom stolt hjem med Babybel forleden – som jeg ikke kan lide. Det var ikke helt samme level af glæde at mærke 😀 KH

  4. Nu gentager jeg sikkert en masse, men Snickers is fås i både Bilka, Føtex og Netto. De bor fast i min fryser om sommeren.

    Og grundlovsdag er vel ikke en helligdag, hvor vi burde gå i kirke?! Det er vel ‘kun’ alle de andre helligdage 😉

    Hundejalousi kan sikkert godt forekomme, men jeg synes ofte, at man hører om, at hundene bliver meget beskyttende og ikke viger fra babyen. Vores kat blev til gengæld vanvittig jaloux, da vi fik barn nr. 2. Den vendte ryggen til os, og vi måtte ikke kæle/snakke med den i 14 dage. Da vi fik nr. 3, var der ingenting…

    God aften til dig og Adam

  5. Hundejalousi findes. Man ser ofte hunde og babyer sammen i skøn forening og det var også det jeg selv havde forestillet mig. Vores baby på sit tæppe og vores hund beskyttende ved siden af. Men virkeligheden blev en helt anden. I takt med at vores søn blev ældre, blev vores hund mere og mere jaloux. Vi gjorde alt som vi plejede med ham. Luftede ham på samme ture som altid, han sov stadig i fodenden af sengen, osv. Men pludselig en dag, begyndte han at knurrer af vores søn, når han kravlede rundt i nærheden af ham. Knurreren blev til snappen og snappen blev til et forsøg på bid, hvor jeg heldigvis var hurtig. Det var skrækkeligt at skulle vælge sin hund fra, for vi havde intet valg. Heldigvis bed han ikke og han bor i dag hos en anden skøn familie, uden små børn. Men mit hjerte var knust og er det, 4 måneder senere, stadigvæk.
    Jeg skriver ikke det her for at skræmme Jer, men blot for at gøre opmærksom på, at hunde og baby kærlighed, ikke altid er en selvfølge, hvilket kom bag på mig, for havde ikke set andet. Hvad der gik galt hos os, spørg jeg stadig mig selv om.

  6. Faktisk laver Lidl nogle ret gode “kopier” af både Snickers og Bounty is, og de koster INGENTING!

  7. Du er virkelig smuk med mave – også uden! Gid der fandtes en “just EAT ICE cream” app … du giver mig virkelig lyst til IS – lige nu!! Men hjem – is bilen kommer først på onsdag, og jeg gider ikke ned i netto lige nu 😉 god aften!

      1. Jo den er ny – desværre har de den ikke hver dag, så man må krydse fingre, når man kommer forbi 🙂

  8. Yes. Hundejealousi er klart en ting. Wilma har fx ikke taget specielt godt imod, at jeg fik en kæreste. Hun kan snildt sidde og nidstirre ham i timevis, fordi han må sidde i sofaen og hun ikke må. Sidder vi sammen kommer hun og kiler sig ind og kysser vi, så står hun simpelthen og skubber til os.

    Og hun får IKKE lov til det, men hun er klart skidejealoux.

    Jeg har gjort det, at jeg har ladet ham gå med hende, kaste pinde og give mad mv, og det har hjulpet lidt, men hun synes stadig at han har taget noget fra hende.

    Mit bedste råd er, at lade hunden være så meget med som muligt med baby. Altså ligge på tæppe sammen , se med i liften osv. Altså være MED.

    Al jeres opmærksomhed ryger jo over på noget andet, nemlig baby, og hun kan sagtens komme til at føle sig overset. Hvis hun så ovenikøbet bliver “sendt væk” eller på plads, så kan det godt eskalere. Der kommer jo en fremmed ind i hendes hjem, som det er hendes job at beskytte og som så ovenikøbet stjæler hendes mors og fars opmærksomhed og overskuddet til hende bliver nok også mindre

    Men baby behøver ikke blive et problem, hvis bare I tager højde for, at hun får lov at være med – og er obs på om hun udvikler jealousitegn

  9. Hos Hélt kan jeg virkelig anbefale Fia og Julliiee. De er begge to helt vildt søde 😍 Julliie har den skønneste ro, og Fia er helt sin egen.

  10. Kan klart anbefale HéLT gravid 🙂 Elsker at gå dér! Det er de sødeste og dygtigste instruktører. Det har været en kæmpe hjælp for mig at gå hos dem både under mit fertilitetsforløb og nu også, hvor jeg er gravid.

  11. Hejsa! Tak for en god rundtur på Carlsberg den anden dag 🙂
    Ift. svømningen – jeg har også haft problemer med plukkeveer ved brystsvømning, men ikke med crawl. Måske et forsøg værd? Rygcrawl er lækkert, så kan man trække vejret som det passer en og ikke blive for forpustet 😀

    1. Jeg kan ikke finde ud af crawl, haha! Jeg var den hurtigste brystsvømmer i folkeren, men til gengæld også mit eneste svømmetrick i bogen 😀 Men det kan vel læres? Og tak for sidst, det var så hyggeligt! KH

  12. Tilslutter mig rosen af Helt Gravid – deres yoga var det bedste, jeg gjorde for mig selv i min graviditet. Nu går jeg på deres mor/baby-hold. Skønne instruktører og billigt abonnement!
    Mega sejt at du får trænet så meget. Jeg kom desværre først selv i gang med yogaen i 3. trimester, men jeg er overbevist om, at det medvirkede til at min fødsel gik supergodt og hurtigt! Svømmehal en gang om ugen var jeg også glad for.

    Må sige, at det eneste jeg virkelig savner fra mit gamle liv før baby er mine reformer- og barretimer hos Senses :/

  13. Kan på alle måder både anbefale Gravid i vand (Frb Svømmehal) og Hélt Gravid – begge med ro, styrke og fødselsforberedelse i fokus og måske allervigtigst at begge har fokus på at man har en nær forbindelse til maven og sin baby imens og bare mærker den rørende glæde ved at være gravid og at kunne få lov til at føde sit barn. De er især dejlige og rare alternativer til de mange (mere kliniske) tjek på sygehuset – enten hvis man har været i gennem behandling eller hvis man følges tæt gennem graviditeten pga. komplikationer. Håber du og Adam får den dejligste ventetid!

  14. En træstamme/”rom-dimmere” hedder en Damsuga på svensk. Det betyder støvsuger, og det var det første svenske ord jeg lærte da jeg var lille, og var på skiferie. Så skægt!

  15. Men hvad så med det andet bord – terrazo-bordet – hvor er det mon fra? Jeg er simpelthen helt forelsket i det 😀

  16. Jeg prøvede snickers-isen fra Social Foodies i sidste uge, men jeg blev altså noget skuffet. Den smagte næsten ikke af noget 🙁 Til gengæld kan jeg spise flere liter (føler jeg) af den Ismageriets udgave (peanut-karamel-chokolade)! SERIØST det er nok en af mine yndlingsis! Den er så vild! 🙂

  17. Siger det igen; ELSKER de her indlæg! Og hurra for Høsterkøb! <3 Er vokset op i Sandbjerg og har gået på Høsterkøb skole, det er så dejligt!

  18. Jeg er helt vild med den hvide kjole på første billede, den sidder så utrolig fint på sådan en gravid mave:) Må jeg spørge hvor du har købt den? God dag:)

  19. Hold nu op, hvor du bare stråler Cathrine! Jeg er simpelthen så helt-ned-i-maven glad på Jeres vegne over, at I lykkedes med graviditet og snart skal være forældre <3

    1. Haha, hvor er du sød Julie, det er bare så dejligt. Jeg er også mægtig glad, helt ned i maven <3 TAK! KH

Læg en kommentar