Hverdagsglimt - ROCKPAPERDRESSES
Hverdagsglimt

Jeg er helt færdig i dag. Jeg mødte ind på kontoret omkring klokken 11.00, og jeg har formået at spise yoghurt, rugbrødsmadder, drikke kaffe, gå tur, sove lur. Og praktisk talt intet arbejde. Jeg er så træt!

Men jeg sover også rigtig dårligt – trods alverdens pølsepuder i sengen, hehe… Jeg sover så let, vågner øm efter nogle timer i samme position, vender og drejer. Og så kom jeg jo til at hygge mig med min tictail i går aftes – I har næsten tømt shoppen, som jeg endelig har fået opdateret. Heldigvis har jeg otte IKEA-poser stadig, så der skal nok komme refill (og mor her drømmer om en skideflot og lidt dyr sofa, så hjælp mig endelig, hehe…). Men det tog altså lidt opmærksomhed i de sene aftentimer. I aften har vi en ‘pakke-pakker’-date.

Tirsdag er også min “hårde” træningsdag. Hvilket ikke er rigtigt, sådan ‘hård’, men det er den dag jeg træner 07.45 nede hos Fitmom, og jeg sveder mere der end til noget andet træning. Der er kettlebells, dumbbells – vi løfter og pruster (men hovedreglen er at vi stadig skal kunne tale sammen – pulsen må ikke komme højere op). Og så gav jeg den lige et nøk ekstra i dag, så jeg er godt træt… Ja, ja forklaringer er der nok af! Og derfor er jeg også helt okay med at være træt – og det er helt okay ikke at være produktiv altid, og det er helt efter selvstændigbogen at tage en lur i arbejdstiden. Så må tingene tage den tid, de tager.

Men NU! Efter lille lur (hvor jeg vågnede af mit eget snork – på kontoret, på sofaen, ved siden af Chris, ahem), efter kaffe og en kvart træstamme. Jeg er vågnet op til dåd! Helt klar til at arbejde – skidegodt med en halv time tilbage af arbejdsdagen, haha! Her får I bidder fra sidste uge.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hélt Gravid

Jeg startede fødselsforberedelse i sidste uge – måske lidt tidligt, men i og med jeg gerne vil føde hjemme, så vil jeg gerne allerede nu til at tale fødslen igennem, så jeg kan mærke efter helt dybt, om det stadig føles tryggest. Og det gør det so far!

Vi var både på Herlev til første modul. Det var et kæmpe auditorium, meget forelæsningsagtigt – mest af alt en lidt teknisk gennemgang, “ring til os, når der er fire minutter mellem veerne”. Det gav ikke mig, personligt, det store, men det var sådan set meget fint at få en overordnet gennemgang. Og så startede jeg også hos Hélt Gravid, som er fødselsforberedelse med udgangspunkt i yogaens verden. En helt anden oplevelse og rart at være få på et hold, hvor belysningen var dæmpet. Vi lavede rebozo, talte oxytocin, adrenalin – hvad er det egentlig der sker i kroppen, når fødslen går igang. Og hvordan kan vi understøtte det? Ret fint!

Jeg har stadig meldt os til Smertefris 6 timers lørdag, Adam og jeg, men det er virkelig dejligt også bare at være mig af sted, så jeg lærer min krop at kende.

En rigtig fin ting jeg tog med var en kort snak jeg havde med jordemoder Janne efter timen. Jeg sagde til hende, at jeg overvejede sådan en hjertedoppler til hjemme-“lyt”. Jeg er stadig nervøs, hvis jeg fx ikke mærker ham en dag. Hun sagde, at udover man ved, at scanninger/dopplere opvarmninger hjertevævet, og man faktisk ikke kender følgevirkningerne af det, så hindrer det også lidt ens egen forbindelse til barnet. I stedet for at søge bekræftelse og ro udefra, så skal vi begynde at lytte til kroppen, mærke os selv indeni, bruge vores intuition. Og det tog jeg meget til mig. Og jeg har mærket ham i fuld vigør hele weekenden. Bare mærket ham. Virkelig dejligt.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

Svømmeren er blevet fast inventar! Hej fodvorter, koldt vand og tis i bassinet, haha! 

Vi har været i DGI-byen forrige weekend; up’s: Rundt bassin, så man ikke behøver at vende for hver 250. meter (som om jeg svømmer mere i ét stræk). Down’s: Rimelig charmeforladt og slidt. I denne weekend tog vi fredag lidt impulsivt i Frederiksberg Svømmehal, som er lidt billigere og tæt på os – det er virkelig en old school svømmehal. Ret så hyggeligt: Up’s: Et varmt “soppe”-(tisse)-bassin, som man kan tage en pause i – hvis altså ikke ungerne springer rundt i det. Down’s: Meget klassisk svømmehal uden så mange dikkedarer og lir. 

Måske vi skal prøve Bellahøjbadet den kommende weekend?

I al fald kan jeg anbefale det med svømning. Tag den med ro, god tid, jeg svømmer i mit eget tempo (langsomt) og tager en kort pause for hver 250. meter. Det er faktisk ret hyggeligt – især sådan en fredag aften, hvor der ikke er et øje.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

Bagefter tog vi hjem og gik i bad og gik i seng. Så kæmpe optur. Lidt guf i sengen (sukker, you dirty peeps!), nyvasket hår, ingen makeup, natkjole, iPad. Det er som om jeg har fundet det liv, jeg bedst kan lide at leve. Jeg har alle dage været 80 år indeni og ikke haft brug for at rende hver fredag – nu er det som om, det er helt legitimt. Jeg elsker det!

Vi så i øvrigt ‘Petra får en baby’ – et virkelig rørende program fra DR3 som jeg kun kan anbefale på det allervarmeste. Få det set, hvis ikke I allerede har. Gerne med jeres partner, så de også får en fornemmelse af, hvad I skal igennem. Sammen. Jeg hylede de to sidste afsnit igennem.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

Varm kakao med flødeskum.

Får man egentlig ikke det for sjældent? Og er der overhovedet nok flødeskum på den kop? Jo til det første, nej til sidste tænker jeg. Koppen blev indtaget oven på en en frokost med Emily og kontormakker-Chris. De andre, sunde og fornuftige; gedeostsalat, rubber. Mig? Croque Monsieur for anden dag i streg. Altså toast. På en fransk måde. Shit det er så godt.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

Blue steel! Fin fyr, hva’? Ser han ikke rar ud? Både hunden og Adam da. Det kunne godt lidt være coveret til næste John Mayer-album, mangler bare lidt tern, haha! Jeg digger altså virkelig denim på denim til mænd. Det er så smart! Og så et par krøller på toppen. Jeg synes altså, han er flot. Både hunden og Adam da.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

Fordelene ved at sove dårligt pt. det er, at jeg står som den første hos bageren og får det fulde udvalg. Heldigvis er Adam også glad for at komme tidligt op. Seriøst, vi minder mere og mere om min far – han ville altid komme ind 08.15 på en weekend; “SÅ er det op!”. Og igen 08.30; “NU går den ikke længere”, og jeg syntes, det var dødstrengt i mit teenagesløvsind. “Lad mig sooooveee”. Men nu er det det fedest at vågne 07.15 en lørdag. Og til tider også tidligere.

Vi udnytter tiden. Så vi kørte ud til det nye Lille Bakery for enden af København (sådan føles det næsten, Refshalevej og godt derud af). Jeg må lige lave en lille anbefalingen til den kommende weekend med billeder af, hvad vi fik – det var altså ganske godt. Og rustikt og fint ser det ud, ikke? 

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

Booold! Vi tog lørdag aften ud, før fødselsdag, og så VM-kamp, Danmark-Peru, og hold op, hvor var det hyggeligt! Vi var tre tøser og Adam, og så sad vi krampagtigt og heppede, stoppede hovederne med mad undervejs og hujede og klappede, da vi scorede.

EM/VM i bold er helt ligesom Eurovision. Hvis man går ind i det, på dets præmisser, så kan man ikke andet end at blive grebet af det. Ærligt talt, det er da egentlig også ret fantastisk, at vi kan samles i den grad om fjerneren – selv om vi er forskellige. Champion’s League siger mig intet. Fodboldkamp på stadion siger mig intet. Men en landskamp. Så er jeg klar, nærmest med klaphatten. Jeg er helt ude af den i forhold til at skulle til zoneterapi midt i kampen på torsdag. Pokkers altså! Når kun lige den sidste halve time. 

Kjolen er i øvrigt en gammel Goya-sag – men hun laver dem hver sæson i små variationer. De er lige nu på udsalg her (reklamlinks): En ret fin cremefarvet (og i denne version perfekt til amning – tricket er at klippe to cirkler ved brysterne under det ekstra stof – det løber nemlig ikke og kan skjules). I en mørkere version. Og i denne her mønstrede version. OG i denne her grønne/mønstrede version. Orv, denne her er også fin – og i ammeversion.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

Og så holdte jeg babyshower for min kæreste veninde Tanja. Et af de fineste, rareste, skønneste mennesker, jeg kender. Hun er sådan et godt menneske, through and through. Ligesom Adam. Sådan nogen mennesker, som er så ordentlige i alt hvad de gør. Gode, til at stole på, med omtanke for andre og respekt for sig selv. Meget inspirerende for deres omverden og mig. 

Vi skulle lørdag til dobbel 30-års, og så sov hun hos os – eftersom hendes hjem nu er på den anden side af to broer. Derfor bød chancen sig for at lave surprise-shower for hende. Alle os studieveninder, et hurtigt smækket sammen morgenbord. Alle havde så lækre ting med, og så sad vi bare der sammen i nogle timer. Virkelig, virkelig herligt. Da det begyndte at regne, rykkede vi picnicen indenfor på soveværelsesgulvet på et par tæpper. Virkelig rar søndag <3

29 kommentarer
  1. Et lille spørgsmål der egentlig ikke er relateret til dette indlæg: men har du læst Pelle Hvenegaards bog om ham og hans kones kamp for børn? Tænkte om du havde nogle spændene tanker om den når nu I selv havde stået i en lignende situation? ❤️
    Kh

    1. Nej den har jeg stadig tilgode – jeg kunne dog godt tænke mig at læse den, når jeg er færdig med Helle Helle <3 KH

      1. Uhh Helle Helle – hende er jeg ret glad for. Kunne det tænkes at du engang ville lave et indlæg om gode bøger? Især her til sommerferien ville det være rart! <3

        1. Det var en god idé – omend det nok bliver min to-do-læse-liste, som jeg glæder mig til uden at kunne sige noget om kvalien på forhånd, når jeg ikke har læst dem endnu <3 KH

  2. Det lyder rimelig genialt at lave Goya-kjolerne til ammekjoler! Hvor har du set/hørt det henne?? Løber det virkelig ikke? (stoffet altså, hehe)

    1. Jeg lavede min til ammekjole! Godt nok ikke den model Cathrine har på, men fantastisque kjolen. Klippede 2 huller under krydset på bryster, skide genialt! Og stoffet løber ikke.

  3. Hej Cathrine:)
    Jeg har været så heldig, at jeg fik købt dit røde Stine Goya suit inden det blev udsolgt;) Jeg vil blot skrive, at hvis du nogensinde får lyst til at sælge din korte røde/hvide mønstrede jakke-ish fra HM studio ss18, så må du endelig “sige til”;) glæder mig til at modtage det fine sæt, kram fra Astrid

  4. Ift DGI’s runde basin er en ulempe at man ikke får trænet begge sidder af kroppen ligeligt med mindre man skifter retning undervejs, hvilket nok ikke er så praktisk ift andre svømmere. Men bare en lille ting at være opmærksom på 🙂

      1. Hvis man kommer der jævnligt, burde det ikke være et problem. De skifter svømmeretning hver uge 😀

  5. Jeg har været en del i Bellahøj svømmehal og den egner sig rigtig godt til at svømme baner, hvis det er det man er til. Der er god plads og du deler vandet med rare pensionister, hvis du kommer tidligt på dagen.
    Knus Louise.

  6. Apropros hjemme-doptone, vil jeg også fraråde dig at købe den. Og istedet smide pengene efter tryghedsskanninger.. Da jeg blev gravid med min datter (efter flere spontane aborter i første Trimester ) købte jeg også en da jeg naturligvis også var sindssygt bange. Men nu er det jo sådan med de små bebser, at de jo svømmer rundt derinde, og derfor kan det være svært at finde hjertelyden, hvilket bare giver endnu mere til den i forvejen store bekymring 😓 Jeg smed min ud, og når bekymringen opstod, så købte jeg en skanning, og hvis jeg følte jeg mærkede mindre liv så ringede jeg til fødemodtagelsen. Som en sygeplejerske sagde “vi bliver ikke sure når man ringer, vi bliver sure når vi finder ud af man ikke har ringet”. 💛💛 Og ja. Bare mærk efter. Han er der 💛💛 Brug hellere penge på en ekstra skanning end en ny dyr sofa. Sofaen er der altid !!

    1. Vi har ingen sofa, haha! Så her er der ingen. Men jeg har haft tryghedsscanninger – i øvrigt samme spørgsmål omkring opvarmning af hjertetvæv. For mig før uge 20 har det været sådan en gave, at det er muligt med de scanninger til en pris, hvor de fleste kan være med. Jeg tror nærmest ikke jeg havde holdt mig sane uden. Men nu prøver jeg vende energien indad og mærke mig selv og ham. Det er faktisk en lettelse for mig, at finde trygheden indefra. Men jeg er helt enig – hellere en gang for meget end en gang for lidt med fødemodtagelsen. KH

      1. Jeg bor i udlandet, så kender ikke de danske regler, men her er tommelfingerreglen, at hvis man kkke har mærket aktivitet i 4-5 timer, så kommer man bare ind. De scanner ikke nødvendigvis men de måler lige babys hjerterytme, så man kan blive rolig.

        1. Det har jeg ikke hørt regler om herhjemme – tænker også det kommer an på flere ting; moderkagen ligger foran, hvor langt man er osv. Men fra uge 24 mener jeg man skal mærke dem hver dag <3 KH

  7. Wow, hvor ville jeg ønske at jeg var typen der havde 900 kr. til en kjole lige nu! (Og at jeg have en kropsform der kunne bære en sådan slags kjole ;)) Den er bare så flot!

  8. Nyd at sove heelt til 7.15! Småbørn er jo vækkeuret der aldrig behøver at stilles. Her om sommeren hvor lyset lige sørger for ekstra tidlige morgener, har jeg prøvet at stå nede ved bageren og tænke “har de sovet over sig??” indtil tiøren falder. Man får bare noget ud af dagen! Ofte har vi spist morgenmad, én er i gang weekendrengørigen mens den anden og barn er hoppet på legeplads når klokken er 7.30 😅

  9. Åh, den der nattesøvn føles bare endnu mere kostbar, når man samtidig gror et lille menneske! Her hjalp det faktisk med en ny seng som I også har talt om. Det er det bedste køb i år! I weekenden sov vi ved mine forældre i vores gamle halvandenmandsseng, og jeg sov så dårligt. Havde en ammepudepølse mellem benene, men vågnede ofte fordi jeg begyndte at få ondt i ryggen, og så måtte jeg lige have pølsen med om på den anden side. Til sidst gav jeg op og stod op, fordi min krop simpelthen var for øm og gjorde ondt. Jeg sov SÅ godt, da vi kom hjem i vores egen seng igen 😉 Jeg håber, det kan hjælpe på din søvnkvalitetet, at I får ny seng 🙂
    Og klogt sagt at jordemoderen med hjemmelytning. Jeg har også fået fortalt, at det er bedst at overlade til de professionelle, for uden den faglige baggrund ville man ikke kunne høre om hjertelyden så rent faktisk var normal, og derfor kan den være med til at give en falsk tryghed. Så hellere ringere en gang for meget til fødegangen. Har selv været inde til tjek, fordi jeg mærkede mindre liv end normalt, men heldigvis var alt som det skulle være – men de var glade for at jeg ringede, og det gav virkelig en ro for os!

    1. Det sagde min jordemoder faktisk også – at vi jo finder tryghed ved bare at høre en hjertelyd. Men hvis ikke den er sund og fornuftig så er vi lige vidt. Sådan en god pointe, Laura!
      Det lyder præcis som mine nætter – og vi har lige bestilt seng, der kommer om to-tre uger. Jeg glæder mig fuldstændig vanvittigt 😀 KH

      1. Kan du lokkes til at dele hvilken seng I har købt? Vi er også på jagt efter ny seng (aftalen var at købe ny seng når jeg blev gravid, og nu står jeg her 15 uger henne med en lille dreng i maven, så nu skal det sgu være!), men jeg synes det er en jungle, så lidt inspiration ville være dejligt 😊

  10. Hejsa. Godt tip fra jordemoderen at ‘bare’ mærke baby og ikke være optaget af at høre hjertelyd eller se scanninger. MEN hvis du alligevel er nysgerrig, så findes der et hav af apps, der kan gengive hjertelyd bare ved at holde mikrofon ned mod maven, hvor du ved at han ligger. Det fungerer ret godt 🙂

  11. Hvordan er Goya-kjolerne i størrelse?
    Overvejer at tage en større størrelse end normalt, så babybulen kan være der så længe som muligt 😉

    1. Det ville jeg klart gøre – jeg har small, men den bliver lidt kort og trækker sig med mave <3 KH

  12. Vildt nok med et bassin på 250 meter, de plejer vist at være 25 ;).
    Jeg har født hjemme, både barn nr 1 og nr 2. Det kan jeg varmt anbefale.

Læg en kommentar