Hverdagsglimt - ROCKPAPERDRESSES
Hverdagsglimt

Jeg tænkte lidt, da jeg så min kamerarulle igennem, ‘det var sgu da egentlig en stenet uge’, haha! ‘Hvad filan lavede jeg egentlig?’. Men jeg nåede da lidt. Både mig-ting, som yoga og zoneterapi. Men også arbejdsmøder, en fødselsdag, en reception og en ret vild koncert.

Jeg arbejder meget på at blive skarpere omkring, at ting ikke skal trække ud. Når jeg siger ‘kigger lige forbi’ – så er det, det er. Så er det ikke en kaffe og en time, men gerne 15-20 minutters visit. Og når jeg holder møder – max en time. Og kan det klares over telefonen – endnu bedre! Som selvstændig er tiden kostbar. Det har taget mig SÅ lang tid at forstå, at når jeg deltager i ting, så skal det være værdiskabende i en eller anden grad. I arbejdstiden, altså. Det behøver ikke være cash-flow-wise. Det kan være netværk; vedligeholdelse af kontakter eller nye relationer. Men jeg tager tid væk fra at kunne producere – så det skal også give pote.

MEN. Fordi jeg har skæve arbejdstider; som min gåtur i Carlsbergbyen med jer på en søndag, eller min og Emilys biftur med jer torsdag aften, eller natarbejde i lufthavnen, eller bare at sidde og skrive et indlæg en søndag – ja så tillader jeg mig også at gøre mig-ting i ny og næ i den ‘almindelige’ arbejdstid. Som yoga midt på dagen. Jeg skal bare være bevidst om det tilvalg – og nyde det.

Time management handler ikke kun om at være effektiv – apropos mit skriv forleden om at være dødstræt. Det handler også om at være bevidst om den tid, jeg bruger. Når jeg vælger en morgenmad med min søster på en mandag. Eller deltager i et event (hvilket hører sig til sjældenhederne efterhånden). Det er tilvalg. Og jeg arbejder stadig på at blive lidt mere bevidst om tiden som min mest gyldne vare og i øvrigt at have respekt for den. Min egen tid altså.

NU – til sidste uge i små firkanter.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Et styks yndlingssmækbukser er ved at være pressede, og det trækker i knapperne. Men de kan jo pænt ligge på hylden et par måneder og vente på mig.

Jeg overvejede for et par måneder siden, om det var værd at kaste penge efter sådan et par her (reklamelink), i og med den slags bukser en af mine allermest yndlings. Men nu synes jeg allerede, det er for sent. Så lang tid har jeg ikke tilbage til, at jeg gider købe specifikt ventevenligt. Det er lidt skørt! Jeg har ikke så lang tid tilbage – et trimester godt og vel. Min bedste veninde, der bor i Jylland, skrev også, at de planlagde næste KBH’er-tur – i november ‘er I på farten/til bryllup eller hvad I ellers render om?’. ‘Næ, vi er helt sikkert bare hjemme’. For til den tid er der en baby. Ligesom jeg skulle bestille noget tøj i forbindelse med mit samarbejde med Selected, som kommer til december/januar. Størrelse 36, måske? Hvis altså jeg er tilbage i vant størrelse. Men bare skørt at tænke på et ‘efter’ allerede. Tiden går så hurtigt.

Ps: Skoene er en gave – det er Emilys fine design (reklamelink)

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Jeg åd denne her podcast på nærmest en dag i sidste uge. ‘Alt er nu’, lavet af DR (find den i jeres podcast-app). Den er ikke for sarte sjæle, skal jeg lige sige. Men wauw. Sådan en stærk, sårbar, smuk og intens historie. En kærlighedshistorie så livsbekræftende og fandens fin og dybt uretfærdig (selv om den ene hovedperson proklamerer, at der ikke findes retfærdighed/uretfærdighed i denne historie). En historie med en hård udgang. Lyt til den, hvis I synes, det er længe siden, I har grædt…

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Jeg havde en pink onsdag i onsdags – uden pink onsdag! Altså, jeg delte ikke et billede, og det er ikke sket mere end en eller to gange på halvandet år. Måske har den haft sin tid? Det er faktisk pænt svært at finde noget, der er lyserødt i min størrelse pt. Men det er ikke fordi, jeg ikke dyrker den i det private. Både mandag, onsdag og fredag. Her med gammel t-shirt og en lyserød buket til en yndlingsfødselar. 

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Den lille velvalgte pause midt på arbejdsdagen. 75 minutters yoga hos Hélt, som var SÅ rar. Ikke forpustet, ikke svedig – men strukket lidt igennem. Det kan jeg mærke, jeg trænger til. Jeg er blevet så usmidig altså! Især bag på benene. Stiv som et bræt. Pokkers. Det må jeg gøre lidt ved. På den rare yogamåde.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Jeg ved ikke, hvem denne mand er, men han fik mig til at smile stort, som jeg cyklede bag ham ned ad Gammel Kongevej. For det skal han have et stort tak – hvis nogen kender ham.

Se lige en buket, han kom hjulende med. Sådan helt casually. Gad vide, hvem han havde fået den af? Eller hvem der skulle modtage den? Jeg ELSKER at lave forestillinger om folk og deres historier. Adam og jeg gør det også nogen gange, når vi er ude at spise. Især når folk er lidt pudsigt sammensat. Det er så sjovt

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Det med ‘at kigge forbi’ praktiserede jeg, da jeg var til reception i min alletiders yndlingsgenner. Jerome er flyttet fra Tullinsgade til Gl. Kongevej og wauw for en fin butik. Det var en gammel og temmelig grim skabs-butik (altså, butik med skabe), men hun har strippet den helt og holdent for alt, så den nu står og fin. Og med nyfritlagte rosetter og stuk i loftet. En kæmpe fornøjelse. Og Thilde fra Poppykalas havde pyntet så pænt.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Det er hundrede år siden, vi har været i biffen – det må næsten have været, da vi i vinterkulden gik ind og så Call me by your name. Nu skulle det være. Især når en ven af huset har hovedrollen. Vi så ‘Den skyldige’, som er en fantastisk flot film. Jakob har fortalt mig, at de skød den på 2 uger. Kort fortalt handler det om en troubled betjent (som de sig ofte finder sig i nordisk krimi), der er taget fra marken (efter en uheldig episode) og ind bag skrivebordet på alarmcentralen. Han får et opkald, der vender op og ned på alt. SÅ intens film – og helt vanvittigt spillet af Jakob. Han er stort set eneste mand i fokus. Der er blevet trænet noget mimik og noget stemmeføring. Virkelig spændende film, jeg kan anbefale på det varmeste.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Første gang vi havde havde middagsgæster på terrassen – og temaet var takeaway, haha! Vi var en flok, der skulle ind og se Bey-Z, så hvorfor ikke samles til G&T’s på spand og en bunke pizza? Det var en sådan en fin aften og terrassen tog sig sørme godt ud med gæster på og fuld sol. Bordet fik mange komplimenter i øvrigt. Det står stadig. Selvfølgelig gør det det!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Og der var de jo. Beyoncé og Jay-Z. Midt i deres egen romantiske fortælling om, at de har det godt. Der var kys på scenen, en lille svingom og mange dybe blikke.

Jeg har set historien før. Dengang vi var i Paris og så On the run tour part 1. Samme kys, samme kæl, samme tårevædede finale med Forever Young og billeder fra familiealbummet på bagskærmen. Men dengang var det pre-Lemonade. Albummet der ifølge sig selv afdækker Jay-Z’ utroskab. Nu er det eftertiden. Og det her skulle være ‘vi har det godt’-tourneen. Køber vi den? De ser ud til at have det godt. De er i hvert fald fandens dygtige historiefortællere, og det er den historie, de gerne vil fortælle. ‘Vi er styrkede på den anden side’. Koncerten var uden tvivl helt i særklasse. Det er ikke en upersonlig maskine eller følelsen af et træt cirkus. De spiller, som var det premiereaftenen, fuld af nerve. Og Jay-Z var meget mere på og klar end i Paris. Og for fanden, hvor jeg dansede. Jeg mærkede slet ikke træthed og ømhed i kroppen. Beyoncé er min (og mange andres) – jeg kender hendes univers, og jeg kan det. Så om jeg køber den eller ej, det er egentlig irrelevant. For de fortæller den fandens godt, den historie, og jeg kan alle ordene. Og jeg er med dem.

17 kommentarer
  1. Hej! jeg har uden hæld forsøgt at finde den H&M trøje du har på under dine smækbukser.. Kunne du måske fortælle hvad modellen heder eller om den er fra Trend/Divided eller ellers give en pegepind? Tak for at vi må læse med!

    1. Den er ved at være gammel, men jeg købte den på web fra deres ‘premium quality’-linje. Og TAK for de søde ord! KH

  2. Køb bukserne! Jeg havde ét par gravidbukser (købte dem også først sidst i andet trimester) og sled dem nærmest op. Da baby var ude, var det så rart med bukser med plads til maven -men de revnede efter 1 uge… og jeg nægtede altså at købe et nyt par gravidbukser EFTER fødslen!

    1. Jeg har allerede to par gravidjeans, så tænker jeg er dækket ind 😀 Men altså smækbukser er jo sååå rare! KH

  3. Åh, det er sådan en voldsom podcast, men også god og smuk!
    Jeg har har kendt Stine, og jeg kommer tit til at tænke på hende, når jeg læser Emilys blog – de har meget udseende og personlighed til fælles, synes jeg!

    1. Den er nemlig lidt voldsom men får mig også til at sætte så uendelig meget pris på livet, helt som den hedder. Alt er nu. Det er det eneste, der gælder. KH

  4. Åh! Jeg er så vild med din Phillip Lim taske, og den holder bare stadig selvom det efterhånden er nogle år siden du fik fingrene i den! Den klæder dig så fint – og det samme gør graviditeten 🙂

    1. Den er sååå god – den er godt nok også blevet brugt meget. Så den er noget slidt, men altså. Det er patina 😀 KH

  5. Sikke en dejlig uge – fyldt med små hyggestunder! Og skønne billeder, som er lige til at blive i godt humør af. De emmer er sommer og kærlighed.

    1. Der var nemlig en her del hyggestunder. Det er bare den bedste tid, og lykken er svær at punktere med den sol og sommer, vejret ligger for dagen. KH

  6. Som almindelig lønslave lyder det utroligt lækkert, at kunne vælge at tage til yoga midt på dagen, der kan jeg godt blive lidt jaloux 🙂 Men som du selv nævner i et andet indlæg, så skal arbejdet jo stadig laves. Men set her fra læserens vinkel, synes jeg, det virker til, at du balancerer tingene rigtig fint. Bare at være så opmærksom på det, er jo et stort skridt på vejen.

    1. Det er også noget jeg virkelig sætter pris på, efter at have siddet på kontor i mange år. Fleksibiliteten. Men ja, arbejdet skal stadig laves – og der er også noget rart ved i en eller anden grad at kunne lukke computeren klokken 17.00 og så være færdig. Det andet er egentlig lidt farligt og skal virkelig administreres, hehe… KH

  7. Den der podcast, jeg er lige gået i gang. Er det fiktion eller en virkelig historie, ved du Det? For det er da alt for trist altså..

Læg en kommentar