Rolige morgener (lidt endnu)... - ROCKPAPERDRESSES
Rolige morgener (lidt endnu)…

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Santa Maria

Apropos ting folk siger til gravide i den der… bare vent”-tone? “SÅDAN ser mine morgener ikke ud med XX om benene. NYD det. For bare vent…” 

Ja ja, vi har hørt det – forældreskab er hårdt! Mindre søvn, kaotiske morgener, dage hvor man ikke engang kommer i bad. Al ære og respekt til forældre! Det er hårdt. Men når man ikke er der endnu, så er der ingen grund til at tage ‘sorgerne’ på forskud. Så ja, jeg er en meganyder om morgener. Adam knapt så meget, som han stormer af sted på kontoret – jeg tvinger ham dog til at sidde ned og spise morgenmad med mig. For sådan er jeg opdraget. Man spiser sammen. Gør I også det?

Det er noget af det allerfedeste ved at være blevet selvstændig – jeg stormer ingen steder (for det meste da). Der er sjældent nogen, der forventer mig et bestemt sted til et bestemt tidspunkt. De fleste dage i hvert fald. Det betyder, at jeg står op tidligt, og mens Adam er i bad, laver jeg morgenmad og kaffe til os begge.

Typisk er det rutinen: Skramlede æg, hytteost, avokado, noget frugt og så en skive brød pr. mand med ost eller pølse eller – chokoladepålæg. Protein, kulhydrater og god stemning.

Men nogen gange. Nogen gange tager jeg mig sammen dagen før og laver køleskabsgrød. Eller om morgenen – især lækkert på de her varme sommerdage – så laver jeg en smoothiebowl. Det er en glimrende måde at tømme køleskab og frugtskål på, og de kan varieres i det uendelige. Gamle, brune bananer kan kommes i fryseren, og så dur de i en smoothiebowl. Generelt frugt, som måske er liiidt bløde i det – kom dem i blenderen. Det smager så fint, og du slipper for at sidde og tygge i de frugter, du synes er blevet kedelige. Det bemærker man ikke i en smoothiebowl! Grøntsager kan nemt forklædes i en smoothiebowl uden det smager ‘grøntsager’ (hvis man altså ikke er til det).

Og er du også travl om morgen – tag smoothiebowlen med i et glas! Toppingen kan du fint have gjort klar dagen inden, det samme med noget af frugten – hav det skåret ud. Og ingefæren fra Santa Maria, som jeg har brugt til at spice bowlen lidt og give det ekstra sunde kick, er også smart, så du slipper for at stå og rive, når du er allertravlest (og tuben er lavet af 100 % genbrugsmateriale FYI). En halv til en hel teske fra tuben – afhængigt af temperament. Det bliver ikke lettere.

Der skal selvfølgelig være en balance mellem ikke-frost og frostvarer for at få den rette konsistens, men det kan man dosere sig frem til.

i samarbejde med Santa Maria

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Santa Maria

I videoen ovenover lavede jeg følgende på slump:

1 glas Havremælk (kan også laves på alm. mælk, mandelmælk, kokosmælk etc.)

Blandede bær fra frys

Skyr

1,5 teske acaipulver

1 teske Santa Maria ingefær-paste

Det hele kommes i blenderen samtidigt – og så kan man også tilføje lidt proteinpulver fx, har man brug for endnu mere mæthed. Det er også ret lækkert at få avocado i, som er fyldt med sunde fedtstoffer. Dadler er også gode til at give sødme sammen med frossen spinat fx. Og chiafrø – de er fyldt med antioxidanter og Omega-3 og meget andet godt. Der er lidt mulighed for en “køleskabet rundt” (og få brugt alt, der måske nærmer sig sidste salgsdato), når det kommer til smoothie bowls, og så kan man jo krydre med ingefær som her.

Når det kommer til toppings, kan de varieres i det uendelige; acaipulver, spirulina, bipollen, matcha, granola, blåbær, hindbær, kokos, kakaonibs, kiwi. Alt hvad der måtte være af overskud i glassene på hylden af sjove ting.

En smoothiebowl, Radio 24syv, en kaffe on the side, sutsko, striktrøje. Og så at sidde i en halv times tid – det er den bedste start på dagen. Så kører det! Så kan jeg sagtens stå imod mange gøremål på en dag.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Santa Maria

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Santa Maria

23 kommentarer
  1. Næsten hver dag på barsel lavede jeg sådan en lækker skål morgenmad. Når manden og den store var sendt afsted, den lille lagt ud til formiddagslur (eller bare i sofaen), så satte jeg mig ned og nød lækker morgenmad og kaffe. Det var en prioritet frem for at støvsuge. Så det kan altså sagtens lade sig gøre selvom man har børn☺️

    1. TAK Astrid, så dejligt at høre 😀 Jeg tænker også, det må kunne lade sig gøre, især når de er helt små <3 KH

  2. Hvor køber du frysebær henne til smoothie? Jeg er altid bange for at bruge dem hvor der skal stå “skal opvarmes/koges før brug” ifht. bakterier 😮

    1. Altså jeg køber i Irma – økobær og er ikke så bange. Selv om jeg måske burde være det 😀 Var det ikke mest hindbær i en periode pga. colibakterier på nogle polsk producerede poser? Jeg tager det ikke så nøje, men jeg skal selvfølgelig ikke sige, du skal have det på samme måde 😀 KH

  3. Hej Cathrine. Jeg har en tumling i huset, og vi har stadig rolige morgener. Der kommer meget af sig selv, når tumlingen står op mellem 5 og 6 – så er der altså tid til at stene på sofaen, spise havrefras, se Rasmus Klump og bygge lidt videre med legoen inden den står på arbejde og vuggestue. Jeg vil nærmere sige, at vi har stressede aftener, når tumlingen er lagt i seng, for SÅ skal vi nå at have voksentid, se Netflix, ringe til folk, ordne netbank osv, haha. Men det er alligevel det skønneste med de små hoveder i huset, glæder mig på jeres vegne 🙂

    1. Haha, det giver faktisk ret god mening – at stressen kommer i den anden enden for “NU skal vi være kærester” 😀 Jeg tænker også, det er ret skønt med de laaang morgener man pludselig får <3 KH

  4. Til min kærestes store fortrydelse spiser vi ikke morgenmad sammen. Jeg kan simpelthen ikke samtale om morgenen. Spacer helt ud og bliver irriteret over alle de lyde, der åbenbart er ord, som flyder fra hans mund, haha! Så morgenmad er hver for sig 😉 til gengæld spiser vi aldrig aftensmad i sofaen (ok, hvis vi har tømmermænd gør vi), men ellers ikke. Det spiser vi sammen ved spisebordet uden serier eller telefoner 🙂

    1. Bare det at have et break sammen – og endnu bedre hvis det er uden forstyrrelser, som du skriver <3 Jeg vil også sige, Adam siger ikke et kvæk om morgenen, og jeg er egentlig også rimelig stille, så vi sidder mest i stilhed og spiser, haha! Det er bare stadig rart lige at have, når vi begge render om aftenarrangementer osv. i ny og næ <3 KH

  5. Det er hyggeligt med fælles morgenmad, men må nok erkende, at vi begge synes, det er ENDNU hyggeligere bare at strække søvnen MAX 😀 Til gengæld er jeg helt anal omkring at spise aftensmad sammen. Der er bare ingen kære mor. Det skal man bare – og man skal starte på samme tid! Haha. Men lad os nu se, hvordan det bliver, når vores Lille kommer. Forudser faktisk også mest kaos omkring aftenspisetid/madlavning, hvor alle er trætte og sultne. Men så er det godt, at der findes måltidskasser i dag!

    1. Haha, vi er totalt måltidskassefamilie allerede – det er det værste tidspunkt at handle 😀 Vi er altid ved at dø af sult, så det skal bare være virkelig nemt og hurtigt. Det kommer nok til at fortsætte. Men det er jo altså også bare genialt, må man sige 😀 KH

  6. Min søn er snart 7 måneder, og ja, mine morgener er da anderledes, men de er ikke dårligere. Da jeg selv var gravid, syntes jeg, at det var lidt tarveligt, når folk sagde: “Bare vent…”, for man kan ikke bruge det til noget. Nyd dine morgener nu, men jeg er sikker på, at du også kommer til at nyde på den anden side. Bare på en anden måde. Kh.

  7. Jeg elsker at spise morgenmad med hele familien. Vi gør det altid i weekenden, men sandheden er, at hvis vi skal spise morgenmad alle sammen i hverdagen, skal min søn være længere i vuggestue. Vi prioriterer at den ene tage tidligt afsted og så henter lidt tidligere og omvendt så vores søn kan være lidt længere tid hjemme om morgenen. Men den forældre der er hjemme om morgenen hygger😊

  8. Bare rolig (det tænker jeg også du er) Vi har en lille på 4 mdr, han sover gerne fra 21-08, så får han en flaske mælk i sengen og sover videre til omkring kl 11-12. det giver rimelig rolige morgener. Måske i også får en der er glad for at sove længe 😉

  9. Morgener har altid været mit yndlings tidspunkt og morgenmaden har altid været favoritmåltidet. Både før jeg blev mor og her efter, hvor de udelukkende er blevet endnu bedre for nu har jeg min søn ved mig. Vi har alle dage haft masser af tid til hyggestunder i de tidlige morgentimer. Han bliver snart 10 måneder, så nu får vi bare fælles lækker morgenmad, hver dag. Så ja nyd din tid nu, for det skal man jo altid., nyde nuet. Men du kommer kun, om muligt, til at nyde den endnu mere med jeres lille dreng ude hos jer.
    For mig at se, har du den helt rette tilgang, man skal nemlig ikke lytte til alt det negative og “bare vent..”, det fuldstændig hvad man gør det til og ingen er jo ens.
    Så kæmpe stort tillykke med jordens største gave, og det er endda en underdrivelse <3

  10. Altså. Folk skal stoppe med at overdrive det. Jeg har en lille på 4 måneder… og jeg spiser altså lækker morgenmad hver morgen. Nogen gange sover Augusta imens, andre gange sidder hun sammen med mig. Ligeså med bad. Jeg kommer i bad hver dag imens hun leger på sit tæppe. Søvn. Ja. De er vågne om natten fordi de skal have mad.. Men vi har de fleste nætter med 6 timer først, mad, også 4 timer efter. Det behøver ikke være svært og kaotisk. Mest af alt, er det bare skide hyggeligt. Især om morgenen, når hun ligger og venter på man vågner 💛

  11. Brunch var nærmest det, jeg “lavede” mest, da jeg var på barsel! Baby og jeg fik goood mad (hjemmebagte boller, kaffe, frugt, det hele) og hørte radio hver morgen. Med mindre, selvfølgelig, vi havde en frokostaftale, for så skulle der jo være plads til den 😉 God mad og morgenhygge var mere eller mindre hverdag for os. Så du har ret: ingen grund til at tage sorgerne på forskud, man ved ikke hvilken baby man får, før man står med den i armene.

  12. Altså, vi har en tre-årig og de der kaotiske morgener er bestemt ikke normalen hjemme ved os og har aldrig været det. Vi har god tid til at hygge, gøre os klar uden stress og morgenmaden bliver ALTID spist sammen omkring spisebordet. Min mand og jeg er begge vokset op med at man spiser sammen morgen og aften (i hvert fald indtil ungerne når en vis alder og har behov for at sove længe), og det er noget der har været vigtigt for os at føre videre.

    Og ja, morgenerne ER anderledes med en lille i huset end da vi bare var to. Men da ikke nødvendigvis dårligere. I vores tilfælde har det at få barn faktisk betydet at vi har bedre tid om morgenen, før stod vi jo nærmest først op i sidste øjeblik. Nu står barnet op kl. seks og det gør da bare at der er god tid til alting. Det er som om de der “bare vent”-folk fokuserer lige lovligt meget på det negative :D.

  13. Jeg spiser to skiver stenalderrugbrød med ost og et krus kaffe. Når jeg er mødt på arbejde. Kan godt lide at møde tidligt (7-ish) og skal først ud med hunden og har en S-togs tur. Så morgenmaden sammen bliver ikke prioriteret. Så skulle jeg jo op kl. 4 😩. Men hyggeligt lyder der.

  14. Det kan sagtens lade sig gøre selvom man får børn. Jeg har prioriteret en kop kaffe og morgenmad alle dage. Bevares – ds min datter var er par måneder gammel blev det måske formiddagskaffe og morgenmad, men vælg det til og vælg støvsugning og vasketøj fra – det er vigtigt at tage tid til sig selv – også når man er blevet mor ❤

  15. altså nu er der jo forskel på børn… begge mine er nogle syvsovere (og har altid været det) de er nu hhv 11 år og 3 år og ingen af dem er lette at få op kl 7 i hverdagene, hvor vi skal op (den store møder i skole 8.00, og vi voksne skal jo på arbejde – så den lille bliver også afleveret ca kl 8) – hvis de fik lov sov de gerne til i hvert tilfælde 8 (især den store sover gerne meget længe)… sådan har det været siden de var helt små .-) og det er ikke fordi de kommer sent i seng, den lille sover ca kl 19 (evt + middagslur, den er vi ved at udfase) og den store sover ved 20-20.30 tiden i hverdagene (måske lidt senere i weekender og på ferier)
    Til gengæld elsker vi også at sove længe om morgenen – så der går alt lidt hurtig, og så må vi hygge om aftenen 🙂

  16. Hvor er det fedt med alle de positive kommentarer om morgener med baby <3
    Hilsen en fellow-preggo 😉

Læg en kommentar