Breakfast spot: Sonny - ROCKPAPERDRESSES
Breakfast spot: Sonny

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Gode morgenmadssteder København, breakfast spot Copenhagen, Sonny

Morgenmadsmenneske over alt andet, det er jeg. Kaffen smager bedst om morgenen. Maden smager bedst om morgenen. Det første måltid, der får lov at indtage en udhvilet mave – det er fanme lækkert. Og noget helt særligt. Jeg foretrækker mere salt end sødt om morgenen, men en lille sød ting til sidst er ikke at kimse ad.

Jeg er altid på jagt efter nye gode morgenmadssteder, og her i ferien er det min mission at tage Adam forbi nogle af mine favoritter. Det når han aldrig i hverdagene, og de gode steder kan være lidt proppede i weekenden. Sonny er en af dem.

Beliggende i et lige dele dødssygt og ret fint område. Dødssygt fordi Strøget ligger lige i baglommen – den kedelige del tæt på Rådhuspladsen. Men ret fint for i den anden baglomme finder du Stutterigade, dommervagten og alt det fine omkring Nytorv. Det er klart dén vej, du skal bevæge dig, går du på opdagelse i området.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Gode morgenmadssteder København, breakfast spot Copenhagen, Sonny

Sonny er en lille perle blandt obskure kebab/pizza/buffetsteder. Ejeren er meget engageret og sød og eksperimenterer jævnligt med nyt til menukortet. Du kan få ice chai, ice matcha og iskaffe to go. Og du kan tage plads og få klassikere som bolle med ost og et lille blødkogt æg, og du kan også få lidt mere spændende retter som bircher muesli (en kæmpe favorit hos mig) og en English muffin med røget laks – en af de flottere serveringer. En klassiker er deres avocadomad! Den har jeg dog stadig tilgode.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Gode morgenmadssteder København, breakfast spot Copenhagen, Sonny

De har både pladser ud mod gaden – der er dog ikke sol i morgentimerne, en del pladser indenfor, og så har de også indtaget den mest intime og fine lille gård midt i karréen. En intim lille plads med det smukkeste lys kastet på de gule vægge.

Priserne er ret normale for en Københavner-café. Yoghurt med matcha granola koster 50 korner, avocadomaden koster 75 kroner (men er dog også opgraderet med hasselnødder, rødbede og chimichurri). Kaffen er lige 5-10 kroner billigere end de typiske steder i samme kategori, en latte koster 35 kroner og en filterkaffe koster 25 kroner. Jeg mener, vi kom af med ca. 300 kroner for to kaffer, en fancy juice med spirulina, bircher muesli, bolle mest ost/smør og æg og den engelske muffin med laks.

De serverer i øvrigt også lækre salater til frokost og andet godt – bagværk fx; croissanter, cookies, banana bread. Jeg har været her nogle gange og er endnu ikke gået skuffet derfra. Har I ikke været på Sonny endnu, så er det af sti, af sted. Måske i weekenden?

Velbekomme!

Sonny, Rådhusstræde 5 – 1466 København K, hverdage 7.30-18.30, weekend 09.00-18.30/17.00 (søndage)

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Gode morgenmadssteder København, breakfast spot Copenhagen, Sonny

23 kommentarer
  1. Dagens første kop kaffe er mit lyspunkt hver eneste dag 😀 For djævlen da, hvor er der bare meget glød i dit ansigt her, jeg er helt misundelig. Du har muligvis nævnt det i et tidligere indlæg, men hvor er den fine transparente kjole med blomsterne fra?

  2. Har fulgt din blog i mange år efterhånden. Det er meget tydeligt, at du har en meget materialistisk tilgang til livet. Her mener jeg, at du har et stort forbrug – fx med næsten daglige cafébesøg og også ift. tøj, bolig, rejser osv.
    Vil du prøve at sætte ord på dine værdier i denne sammenhæng? Kunne du være lykkelig også uden dit store forbrug?

    1. Jeg tænker egentlig, jeg har har et forbrug meget lig det min omgangskreds også har. Så er jeg selvstændig og har mange møder ude, som helt sikkert hjælper til café-kontoen, men daglige kan jeg ikke prale af. Eller ikke næsten. Og i forhold til rejser er det alt mellem 1-3 om året, hvilket jeg også tænker ret ret gennemsnitligt. Jeg tænker egentlig, mit liv er indrettet ret klassisk for en byboer uden børn men med fast job.

    2. Kære Katrine,

      Jeg kender hverken dig eller Cathrine, men jeg føler alligevel at jeg er nødt til at kommentere en smule på din kommentar. Måske fordi jeg ofte selv oplever de spørgsmål i forbindelse med mit eget forbrug. Jovist, Cathrine har måske et højere forbrug end gennemsnitsdanskeren, men det ved vi jo ikke noget om, og det behøver ikke at være på bekostning af værdier, lykke eller være et tegn på en udelukkende “materialistisk tilgang til livet”. Lykke er jo en sær, udefinerbar størelse og den baseres jo ikke udelukkende på materielt godtbefindende. I hvert fald ikke for størstedelen.

      Det her er en blog og vi kommer jo som læsere for at blive inspireret og det kan jo dække over mange forskellige ting – både materialistiske, tankevækkende, politiske, osv. Derfor er der et naturligt større fokus på køb – men det behøver jo ikke nødvendigvis at afspejle virkeligheden. Fordi Cathrine skriver om et cafébesøg betyder det ikke, at hun sidder på café hver dag. Det synes jeg er ret vigtigt at pointere. Jeg er sikker på, at hvis jeg selv tog billeder af hvert af mine cafébesøg, ville det ikke afvige meget i antal fra Cathrines og mange andre danske kvinders.

      Desuden mener jeg at så længe man har et økonomisk overskud der giver en mulighed for pæne tasker og rejser, så skal man bruge løs, nyde og udnytte det. Det synes jeg absolut ikke at man behøver at undskylde for eller undertrykke. Og det synes jeg ikke er en dårlig ting.

      Jeg håber at det gav en smule nuance til din kommentar og din holdning til forbrug 🙂

      1. Kære Signe

        Jeg synes det er rimeligt, at vi alle stiller spørgsmålstegn ved vores forbrug, og det gælder i særdeleshed såkalde influencers, som netop stiller deres forbrug til offentligt skue og bruger sociale medier til at påvirke kvinders forbrugsmønster.
        Der er måske en enlig mor på kontanthjælp, der læser denne blog og undrer sig over, at man kan bruge lige så mange penge på café-morgenmad, som hun har til at købe mad og andre fornødenheder for i en uge. 
I en verden med galopperende ulighed, klimaforandringer, forurening og kemikalie-overload er det da meget rimeligt at forvente, at bloggere reflekterer over bæredygtighed og hvordan de påvirker omverdenen, når de reklamerer for mere (unødvendigt) forbrug.
        Denne bemærkning er ikke specifikt rettet mod Cathrine, hvis blog, jeg selv har fornøjelse af at læse en gang imellem, men det er rettet mod alle SoMe-influencers derude.

        1. Hej Ann,
          jeg ved ikke, om du har læst med i længere tid, men igennem bloggens syv år har jeg skrevet om både glæder ved at spare sammen til en drømmeting, om glæden ved genbrug osv. Jeg kan ikke tage ansvar for, hvad en enlig mor på kontanthjælp føler, når hun læser med her. Ligesom jeg ikke generelt ikke kan tage hensyn til specifikke grupper i mine skriv. Hvis jeg skulle ‘please’ eller skrive målrettet en gruppe mennesker frem for, hvad jeg har på hjerte, så ville her blive tomt.

          Det jeg kan, det er at være mig – og skraldet ind til benet giver det forhåbentligt inspiration i højere grad end den collage, der sniger sig ind i ny og næ.
          Jeg synes egentlig bloggen dækker mig ganske godt; jeg har rum til at tage tabuer op, til at diskutere, til at tale karriere, tidspres, infertilitet osv. Men jeg, som så mange andre mennesker, rummer også en glimmersko og et ønske om en smart kjole til en fest. Jeg synes ikke, det ene udelukker det andet. Og jeg synes bestemt bloggen er afbalanceret.

          Min målgruppe er kvinder omkring min egen alder +/- og i den gruppe mener jeg selv, vi har et ansvar for vores forbrugsvaner osv. Jeg forstår godt bekymringen ved influensers, når målgruppen er børn – men her er vi voksne kvinder. Jeg skal ikke være moralens vogter – jeg skal bare være mig. Og ligesom jeg deler sorgerne med mine veninder IRL, så deler jeg også glæderne, ønsker, de nye sneaks jeg har købt osv. Ligesom her. KH

        2. Men er det ikke blot en del af “spillet”? Jeg synes da ikke at influencers skal stå til ansvar for økonomisk ulighed, evne eller agere købsansvarlige hos forbrugererne. Desuden er det også min opfattelse at indholdet på Rockpaperdresses er meget velovervejet netop i forhold til klimaforandringer, forurening og kemikalie-overload. Det synes jeg at Cathrine skal have et klap på skulderen for.

          For mig er det også utroligt svært at definere overforbrug. Nogle vil jo mene at man blot skal have tøj nok til én uge, mens andre tænker overbrug i forbindelse med madspil og nogle andre noget helt tredje. Her synes jeg altså også at forbrugeren selv har et ansvar for at reflektere over indholdet og reklamerne på blogs og diverse andre medier. Det kan ikke kun være bloggerens ansvar at os, læsere, handler bæredygtigt.

          1. Hej igen. Denne kommentar er både til Cathrine og Signe: Jeg er ikke ude på at shoeshame nogen her overhovedet, og jeg har heller ikke skrevet, at influencers skal påtage sig hele ansvaret for ulighed og klimaforandringer.
            Det jeg studser over er, at bloggere sætter en standard for en bestemt livsstil, hvor man er på cafe mange gange om ugen, ifører sig nye Ganni/Goya-kjoler, rejser til Marrakech, New York flere gange om året osv. For en del af SoMe-følgerne er det ikke en normal livsstil. Og vi læser også jeres blogs, og vi undrer os og tænker: Hvordan f….har de råd til alt det? Jeg tænker, at som blogger vil man vel gerne vide, hvad følgerne, eller i hvert fald nogle af dem tænker.

            Jeg besluttede mig for nogle år siden at droppe mode- og boligmagasiner, fordi jeg ofte endte med at føle mig skidt tilpas over at blive præsenteret for en livsstil, jeg ikke havde mulighed for at deltage i, og nu er jeg tæt på at gøre det samme med de sociale medier. For selvom jeg er voksen og i princippet bare kan sige fra overfor forbruget, så påvirker mig alligevel. Og det er jo det, der er meningen med hele markedsføringen: at påvirke os til at købe mere. Samtidig ved jeg godt, at man ikke både kan levere et gennemarbejdet og nuanceret blogindhold uden at have den del med.
            Men det, der egentlig fik mig til at reagere var Signes opfordring til at “bruge løs”, for jeg synes ikke, at sådan en holdning er etisk forsvarlig længere. 
Jeg er ikke for god selv. Jeg har også flere sko, end jeg har brug for, og jeg køber også produkter, selvom jeg ved, de ikke er produceret på forsvarlig vis, men jeg arbejder på min egen indstilling, og måske netop derfor er det tid til at tage afsked med de sociale medier. Fortsat god sommer!

          2. Det synes jeg er en stærk beslutning – og din egen at tage.
            Jeg tænker ikke, at jeg tænker for højt om jer, der er med herinde og med mig på insta, når jeg antager alle tager ansvar for sig selv, sine valg, det der er det rigtige for en selv.
            Måske falder det mig for brystet, fordi jeg synes ‘bruge løs’ er lidt malplaceret her, da jeg faktisk synes, der er en rigtig god balance mellem dybde og overflade. Jeg synes, jeg giver rigtig meget herinde, men jeg er også en ung kvinde der har drømme og lyst til pandekager på en pæn café. Jeg er som så mange andre mangefacetteret, og fordi man holder af en ny kjole er man ikke ringere af den grund. Og så er der mange steder at sætte ind i forhold til miljø, hvor jeg er helt med og bevidst. Minimum af kød i min kost, hvordan man beholder sit tøj/sine sko; reparationer, vasketemperaturer, genbrug generelt osv. Jeg synes, den er lidt pudsig at tage op her, når det er rettet personligt mod mig (med benævnelse af Marrakech, hvor jeg har været én gang, sidste år og New York, som jeg ved et tilfælde pga. min mands arbejde har været i to gange inden for en kort periode). KH

          3. Kære Cathrine

            Jeg tror måske, du tager mine udgydelser lidt mere personligt, end de var tiltænkt 🙂 Jeg vidste faktisk ikke, at du har været i Marrakech, men jeg slyngede netop NY og Marrakech ud, fordi det typisk er steder, som bloggere tager hen og lader sig fotografere i deres Stine Goya-kjoler foran en pæn mur:)
            Og min bemærkning om at “bruge løs” var ikke rettet mod dig, men mod Signes første kommentar.
            Jeg er helt enig med dig i, at din blog er mangefacetteret, og jeg ville jo heller ikke lægge vejen forbi den, hvis det ikke var fordi jeg fik noget ud af at læse dine indlæg. Min pointe var bare, at den levestandard og det forbrug, der afspejles her og hos mange andre bloggere langtfra er normen blandt en del af jeres følgere. Og uanset, hvor balanceret, du eller jeg forsøger at være i vores forbrug, så er det ikke bæredygtigt. For hvis vi skal redde denne jord er vi alle nødt til at skrue mere ned for vores forbrug. Langt mere.
            Bedste hilsener
            Ann

        3. Hej Ann

          Jeg kan følge mange af dine tanker. Jeg synes, det lyder virkelig sundt, at du er så bevidst om, hvordan du bliver påvirket. For mig handler det ikke om penge, det er jeg fuldstændig ligeglad med – det handler om vores klima og det faktum, at mange unge, som netop spejler sig i sociale medier, føler, at de skal forbruge for at være glade og mærke en form for rus. Cathrine og andre bloggere kan jo kun stå til ansvar for sig selv, så når vi som læsere ikke længere kan afspejle os i værdierne, eller synes, at det, der giver os ondt i maven, fylder for meget, har vi pligt til at trække os. Både for bloggerens skyld og for vores egen. Jeg synes, det er inspirerende, at du er nået frem til den erkendelse, og jeg vil i øvrigt gøre det samme som dig – med al respekt for det indhold, der ellers produceres, som for mig desværre bare efterhånden drukner i forbrug – sådan helt generelt, ligesom du selv skriver.

          1. Hej Sarah

            Det er godt at høre, at du er kommet til et sted, hvor du er ligeglad med penge, for du har helt ret. Det handler om vores klima og vores jord. Og jeg er enig i, at de sociale medier desværre er med til at legitimere og sætte en standard for et forbrug, som hverken er økonomisk eller miljømæssigt bæredygtigt.
            Jeg arbejder virkelig på det der med at være mere ligeglad med materialle ting og statussymboler. På at spørge mig selv: Har jeg egentlig brug for den her? Vil den tilføre mit liv værdi? Og hvordan er den produceret? For størstedelen af de ting, vil køber, afspejler ikke de reelle omkostninger ved at producere og bortskaffe dem.
            Som du selv er inde på, er det ikke bare ødelæggende for vores miljø, det ender også med at tynge os ned og gøre os til forbrugs- og gældsslaver.
            Held og lykke med at holde SoMe-fri 🙂 Jeg vil prøve det samme. Og hvis det bliver for svært, findes der jo heldigvis influencers, som beskæftiger sig med Slow Fashion og bæredygtighed.
            Jeg får lyst til at gense filmen “Minimalism” i aften.

      2. Signe, jeg er helt på linje med dig. Det behøver ikke være enten/eller. Man behøver ikke være så ‘kasseorienteret’ – overfladisk/forbrugende eller dybde/nul forbrug. Jeg tænker at mange af os herinde er ‘hele’ og runde mennesker – der både glædes ved en rejse (om den går til NYC eller til Aarhus), som kan hvine ved synet af en venindes nye kjole men som også tænker på dyrevelfærd og sorterer skrald.
        Hvad vi vælger at bruge vores penge på er forskelligt – og hvor mange vi har lyst til ligeså. Og det er vildt privat. Det synes jeg. Læs evt. det her gamle indlæg, hvis I vil have flere tanker – det berører det samme http://rockpaperdresses.dk/2013/07/shoeshamed-a-girls-right-to-shoes/ KH

        1. Jeg synes egentlig, at det er meget naturligt, at der spørges ind til forbrug, når du netop selv italesætter klima-problemer. Det var noget andet, hvis det var et emne, du slet ikke ville berøre. Jeg synes ikke, det er mere privat at sige, at man f.eks. er glad for at købe meget tøj og hvilke overvejelser man evt. gør sig omkring det, end at sige, at man synes, det er vigtigt at sortere sit skrald. Hvis man taler om det ene, kan man vel også have en debat om det andet – for tingene hænger jo unægteligt sammen – uden at fortælle hinanden, hvad der er rigtigt og forkert, men at diskutere hele paletten, for vi er jo netop alle hele mennesker.

  3. Der er så hyggeligt på Sonny 🙂 Jeg elsker, at ferien nu giver tid til at prøve nye steder i byen. Jeg var på en ny, flydende bar i går ved Kalvebod Brygge, Green Island. Vi kørte tilfældigt forbi. Det var simpelthen genialt ude på vandet omgivet af planter. Og så aperol og stenovnspizza i aftensolen. Så skønt 🙂

  4. Hej Cathrine,
    Først og fremmest god sommer 🙂 Og tak for en dejlig blog! Og undskyld at jeg kommenterer på dette indlæg, som slet ikke har noget med mit spørgsmål at gøre, men synes du får noget tid siden skrev noget om, at hvis vi havde nogle ønsker til indlæg, så kunne man jo sige til 🙂

    Jeg har fulgt med herinde ganske længe, og jeg ved at du har været til en god håndfuld bryllupper. Jeg har aldrig været til et bryllup selv, og jeg skal selv giftes til september. Jeg ved at det bliver SÅ fedt og glæder mig meget! Jeg vil også gerne holde en tale for min mand, og det er her mit ønske til indlæg kommer hehe. For hvad er en god bryllupstale (og tale generelt) egentligt? Har du måske lyst til at skrive et par ord om hvad du synes er en god tale? Længde, opbygning, hvad har fungeret og hvad har måske ikke fungeret så godt? Er der noget som går igen i de taler du har hørt, hvor du har tænkt ‘wow’ osv. Er helt med på at sådanne taler selvfølgelig er meget personlige og unikke, men jeg tænker at der sikkert er nogle gode fifs at hente alligevel.

    Knus
    Maja

      1. Ej, seriøst du er en skat, TAK! Jeg havde ellers søgt på ‘tale’ i søgefunktionen uden held.
        Jeg vil gå i gang med godnatlæsning med det samme 🙂

  5. Er jeg den eneste som savner den der “Læs mere” knap? Synes simpelthen bloggen virker så uoverskuelig nu, hvor indlæggene vises i fuld længde.
    Hvis man ikke har været forbi i 3 dage, så er det nærmest umuligt at finde ud af hvor man er nået til… 🙁

    1. Mm, det har ikke ændret sig på anden vis end at de første par indlæg nu er foldet ud. Hvordan føler du, det roder mere nu? KH

      1. Hm, jeg kan se nu at det netop kun er det første indlæg. Tidligere idag og for nogle dage siden var det alle indlæg (gisp), der skulle man scrolle i evigheder, for at finde ud af hvor man var nået til, fordi du jo laver (dejligt) lange indlæg. Men sådan her, så klarer jeg den lige <3

Læg en kommentar