Et godt råd skal leveres kærligt - ikke som en trussel - ROCKPAPERDRESSES
Et godt råd skal leveres kærligt – ikke som en trussel

Den største aha-oplevelse, jeg har fået på mine seks måneder som gravid indtil videre, kom for nyligt, da jeg spurgte Jordemoder-Janne hos Hélt til sådan en hjemmehjertescanner. Er det dumt at købe sådan en, for jeg overvejede den? Og ja var svaret. Når vi scanner fostre opvarmes vævet omkring de indre organer, og man kender ikke konsekvensen. Den giver en falsk tryghed, da man skal være rimelig erfaren for at kunne kende en ‘sund’ babyrytme. Men vigtigst af alt, og den pointe, jeg tog med mig hjem, var, at vi glemmer intuitionen. Vi lægger vores tillid i hænderne på tech i stedet for at mærke efter selv. Hvad siger vores mavefornemmelse os? Jeg tror på, at intuition kan noget. Selv om jeg var gravid sidste sommer og blodprøverne viste mig det, så var jeg ikke selv i tvivl – der var noget galt. Det er klart, man kan ikke mærke alt, men roen og tilliden til processen bør komme indefra og ikke kun påhvile noget udefra.

Jeg gik fra Janne med en mission om at stoppe med flere scanninger og droppe købet af en hjemmescanner. I stedet ville jeg lytte til kroppen. Mærke ham hver dag, tage mig tid til det. Aftalen har været, mellem ham og jeg, at jeg ikke må have mere travlt og rende mere rundt, end jeg mærker ham med mig hver dag. Og følelsen af at tage noget af kontrollen tilbage i stedet for at lægge den over på maskiner, følelsen af at fylde på min krops egen tillid har været en lettelse. Ja, han er der stadig. Og jeg ‘hører’ ham bekræfte mig hver dag, hvis jeg bare lytter.

Jeg følte mig bestyrket ved den tanke. Min stemme indeni skal have plads. Og det er den samme stemme, som siger mig, at det rigtige for mig, for os, er en hjemmefødsel (jeg skrev et helt indlæg om det HER). Men der er folk ude fra, som forsøger at ryste den stemme, og det ærgrer mig. For hvis jeg møder denne ‘forstyrrelse’, så gør andre det meget muligt også. Og det er, synes jeg faktisk, ingen tjent med.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Gravid, RockpaperbabyJeg var forberedt på mit møde med ‘mormafiaen’. En betegnelse for kvinder, der har fået børn, og som har svært ved at holde deres ‘gode råd’ for sig selv. Jeg har selv set de hellige morkrigere, sociale medier er deres ‘battle field’. “Pas på du ikke bliver for tyk med alt det sukker, du spiser”. “Du kan ikke have børneværelse og soveværelse på hver sin etage” osv. Jeg smiler og ryster på hovedet. ‘Pyt’.

Men omkring min forhåbentligt forestående hjemmefødsel har jeg mødt nogle nye typer. Nogen jeg ikke var forberedt på. Kvindelige læger, som læser med og gerne bruger deres autoritet, deres stilling, når de underskriver på de mails, DM’s og kommentarer, de lægger. Som en måde at give deres egne ord ekstra tyngde og få mig til at miste tyngden i mine.

“At føde hjemme er en kalkuleret risiko”. “Oftest går det jo godt, når det ikke gør, går det rigtig galt”. “Jeg kender ingen læger, ingen af mine kolleger, der vil føde hjemme”. “… Sandheden er jo, at 1/9 kvinder dør ifm. fødslen uden lægehjælp. Det værste der kan ske er ikke, at du får kolde fødder og fortryder, nej det værste der kan ske er, at dit barn tager skade, eller at du selv kommer i livsfare pga. en akut komplikation (…) Og vil du virkelig have taget det mindst sikre valg for dig og dit ønskebarn?”. Det er rigtig svært at sige ‘pyt’ til den slags kommentarer, ikke?

Jeg har skrevet det før, og jeg skriver det gerne igen; den bedste fødsel er en tryg fødsel. Det tror jeg på, det er det jeg har lært på Herlev Hospital og hos Hélt, til fødselsforberedelse. Meget kommer ned til kemi – at få oxytocinen til at flyde. Det er alfa/omega (uden at tage ukendte komplikationer med i regnstykket – det er trods alt ikke standarden). For nogen fungerer det bedst på et hospital. Der føler de sig trygge. For andre er det noget andet. Men når man skal føde hjemme, så er det altså noget, man skal visiteres til. Man får ikke bare lov, og sol og måne og stjerner skal i en eller grad stå rigtigt, for at det sker. Men det ved min læge. Og min jordemoder. De kender mig som patient, for jeg er deres patient. Og de støtter mig, kalder det ligefrem en ‘fremragende idé’. De forstår behovet – fordi de lytter. Der er intet belæg for, at en sund graviditet uden komplikationer ender bedre på et hospital end hjemme. Og sker der en komplikation, så kan man blive overflyttet til hospitalet. Jeg har fuld tillid til, at de lægefaglige folk omkring mig, som kender mig IRL og min journal, tager de rigtige forbehold. Jeg har fuld tillid til, at de er kompetente og dygtige til deres job og kun lader os være hjemme så længe, det er uden risiko. Ja, der er en risiko ved en fødsel. Det er der også, når vi går ud af døren.

De der gode råd alle ønsker at give – uden tvivl med gode hensigter – mormafiaen, ‘lægemafiaen’ (som jeg har mødt her). Ens kusine. Mor. Tante. Os selv. Lad os starte med at lytte, først og fremmest. Det kan vi alle blive bedre til. Hvad er det egentlig, der bliver sagt? Er der nogen, der har brug for mit gode råd? Eller har jeg bare selv brug for at give det? Det er et punkt Adam og jeg kan være rimelig uenige om – skal man give råd, også når man ikke bliver bedt om det? Jeg synes i grunden nej  – for chancen for at man er villig til at modtage, når man ikke ønsker sig det, er rimelig lille. Chancen for, at man ikke har lyttet helt efter i samtalen, fordi man har siddet og formuleret sit fine råd mentalt de sidste fem minutter – den er altså rimelig stor.

Skal man give et råd – så skal det komme ud som et råd. En kærlig notits, leveret pakket ind i omsorg, som man ved kan gøre en vigtig forskel for et andet menneske. Ikke en trussel og heller ikke dårlige oplevelser man bare gerne vil tørre af på andre, så man slipper for at bære læsset selv. Lyt for pokker, og overvej så om stemmen kan bruges til at styrke andres frem for ens egen.

139 kommentarer
  1. Hej C,
    Jeg er sådan set helt enig i det første du skriver. Det der med at rende og tjekke noget hele tiden, det er aldrig en god ide. Der er det altid bedre at forsøge, at forstå baggrunden for behovet for at tjekke – altså i dette tilfælde, at man vil barnet så meget, at man er helt vildt bange for at miste. Det kan jeg sagtens relaterer til som medgravid 🙂

    Jeg synes anden halvdel af indlægget virkelig bevæger sig på foruroligende grund.
    Ordet “lægemafiaen” bryder jeg mig på ingen måde om. I en verden fuld af fake news, skal vi altså have en vis tiltro til vores autoriteter. Naturligvis skal den enkelte lytte til sig selv, og jeg er på ingen måde imod en hjemmefødsel – har ingen holdning til det faktisk.
    Men synes det er på vej i retningen af HPV-sagen herinde. Jeg synes det er fint at sige, hvad du har valgt, men at hænge læger ud, som værende imod dig, når de simpelthen skriver, hvad deres erfaringer og ekspertise siger, det synes jeg er lidt specielt. Der er vel plads til uenighed og det er vel netop vigtigt at dem med ekspertisen i emnet kommenterer, så vi alle bliver lidt klogere.
    Jeg synes rigtig godt om din blog og synes det er super du står på mål for dine valg, men jeg håber virkelig du vil træde varsomt, som influencer i forhold til at give folk råd om sundhed og sundhedsvæsen.

    1. Fint med lægefaglighed, hvis man udbeder sig deres kommentarer! Men man skal da ALDRIG bruge sin viden til at skræmme andre på den måde… det er da helt sort og unuanceret!

    2. Jeg synes faktisk det er mere fake news-orienteret at fortælle ‘patienter’ som ikke er ens egne, man aldrig har mødt, hvad der er rigtigt og forkert. Og så på sociale medier. Det synes jeg er er at overskride en grænse.
      En ting er, hvad vi to som uvidende ‘idioter’ siger til hinanden – kommentarer man kan sige pyt til. Men det her er noget andet. Jeg er ikke imod læger – men jeg er imod at nogen læger overfuser med egen stemme på sociale medier uden nogensinde at have sat sig ind i en journal. Og så i øvrigt i et emne, hvor der ikke er belæg er for det. Hvor det rigtig meget handler om en holdning – og det er jeg klar over. Det her er nærmest religion for nogen. Men man må godt sige fra, og man må også godt sige det højt.
      At sammenligne med HPV er i øvrigt ikke relevant i mine øjne.

      Hvis nu vi ikke havde et sundhedssystem, der fulgte os hver især i graviditeten (som klart godt kunne være styrket, men det er en anden sag), så var der måske mere rum til den slags ‘indgriben’. Men alle gravide følges by law af egen læge og jordemoder. Var der en risiko i forbindelse med hjemmefødsel for den enkelte – så råber de op. Og de giver ikke lov med mindre alt tegner rigtigt.

      Jeg giver INGEN gode råd – derimod synes jeg det er farligt for læger at begynde at rådgive på sociale medier. Mennesker de aldrig har mødt. DET synes jeg er problematisk.

      1. Når man henvender sig til personer på de sociale medier, så henvender man sig som privatperson, vil jeg mene. Og så kan vi jo alle skrive, at vi er læger😀Hvis hjemmefødsler var farlige i den form , vi har i Danmark, så forventer jeg da, at de blev forbudt.

      2. ´Jeg synes faktisk det er mere fake news-orienteret at fortælle ‘patienter’ som ikke er ens egne, man aldrig har mødt, hvad der er rigtigt og forkert.´ – Fake news og læger i samme sætning er godt nok ikke det, jeg havde forventet at læse fra dig. Jeg forstår, hvor du kommer fra og en del af din kritik mener jeg er berettiget og på sin plads. Men en klap lige hesten, Cathrine og please lad være med at bruge termer som fake-news i flæng. Fake news er en type for journalistik, som går under propagandalignende former for misinformation, som spredes via de sociale medier. Mener du virkelig, at de beskeder, du har modtaget, går under det ligefrem?

        Det er bestemt ikke fake news, at en læge giver dig et råd ud fra egne erfaringer som læge (som du så ikke har bedt om, og det er bestemt ikke jorden. Det mener jeg heller ikke). Men jeg synes faktisk, det er ret problematisk, at du bruger ord som ´lægemafia´ og ´fake news´ om lægers faglighed i flæng. Du kan sagtens rette kritik uden at bruge de her termer, som skaber så store problematikker i vort samfund.

        Eeeeellers glæder det mig at følge med i din graviditet 🙂 🙂 🙂

        1. M – nu var det ikke mig, der tog fake news i brug først – jeg bruger det i en reaktion på en der har skrevet det. Læs gerne alle kommentarerne først 🙂
          Og så gentager jeg ‘lægemafia’ er sat i citationstegn. En sprogblomst. En måde at trække på ‘karaktertræk’ fra et andet begreb, som mange kender. Det er jo ikke noget der findes – der findes ikke en mormafia eller lægemafia. Der findes ikke mennesker organiseret i mor- eller lægekriminalitet. Altså for filen. Det er sprogleg – som jeg også markerer ved at lade det stå ud i ‘citationstegn’.

          1. Til den sidste del har jeg en bette kommentar: ord har magt, og ord skal forvaltes med omhu! Især, hvis man er en influencer med mange følgere, en offentlig person eller for den sags skyld et medie. Jeg er journalist (og jeg nævner det ikke for at skræmme dig eller misbruge min autoritet), og jeg ved udmærket, hvad du forsøgte med din sprogleg. Men jeg har set alt for mange grælle eksempler på, at relativt harmløse kaldenavne bider sig fast og bliver en del af vores sprog. Der er ‘lægemafia’ et begreb med negative konnotationer for mig, som jeg absolut ikke håber, bliver en del af vores sprog. Det var bare det.

            Rigtig meget held og lykke med din hjemmefødsel. Det bliver garanteret en kanon oplevelse, som I bliver glade for.

            Kh

          2. M, jeg er helt enig med dig. Det er af samme grund, at jeg ryster på hovedet, når bloggere ser deres indlæg som lødig journalistik, og jeg ærgrer mig over, at journalist ikke er en beskyttet titel.

            Ord er magt, og det ansvar kræver mere end en evne til at sætte sprogblomster sammen. Det kræver i mine øjne en uddannelse i presseetik, mediejura og kildekritik. Og det er dette indlæg et rigtig godt eksempel på – hvor skribenten gør sig klog på et område, som vedkommende faktisk ikke ved ret meget om. Samtidig med at hun langer ud efter fagpersoner OG bruger “sprogblomster” nedsættende om en gruppe mennesker. Betonlebbe og cafe latte-københavner er eksempler på lignende “sprogblomster”, som kun har til formål at stigmatisere en gruppe af mennesker. Så kan vi andre grine lidt af dem i mellemtiden.

            Jeg forstår godt dit behov for at dele dine følelser omkring det her emne, selvom du ikke ved særlig meget om det, Cathrine. Men så skal du måske prøve holde bolden på din egen banehalvdel. Ellers virker det bare useriøst og fordomsfuldt.

          3. Jeg synes slet ikke jeg kloger mig – jeg sætter grænser. Jeg skriver tydeligt, at jeg bliver fulgt af fagligt personale, ligesom alle andre gravide i danmark og det er rigeligt fint uden behov for folks insta-meninger, også lægers. Lægers ord vejer tungt – og de skal falde i rette rum.

    3. Og så er min oplevelse i øvrigt ikke, som Mette også har med, at få et godt råd og ekspertise – det kan formuleres på mange gode måder, ganske konstruktivt. Kommentarer som dem jeg har fået og har med her i indlægget, devgør intet andet end skræmme – og det er der så rigeligt af for gravide. Det er ikke sundt for nogen.
      Skal læger ikke først og fremmest fornemme deres patienter og så støtte dem, hvor de kan med den rette rådgivning (hvis de har tiden til det)? Når det vel at mærke er deres patient – og ikke folk de støder på på nettet.

    4. Jeg må sige, at jeg er helt enig med dig, Cecilie. Det er dybt problematisk når nogens “mavefornemmelse” eller “intuition” bliver sidestillet – eller sågar overdøver – medicinsk ekspertise.

      Man skal være velkommen til at gøre, hvad ens mavefornemmelse siger, men det er farligt og tro, at den er lige så vigtig eller rigtig som adskillige års erfaring og/ eller forskning i graviditet og fødsler. Mavefornemmelser hører i denne sammenhæng til under andet nonsens som horoskoper, krystaller, healing mm. Det er kun noget, der hjælper, hvis man bilder sig det ind. Og det er et problem, at eksperter skal udfordres, ikke på fakta og faglighed, men på folks individuelle meninger/ forestillinger.

      Det er lidt som kræftpatienten, der mener de er blevet helbredt på grund af et “mirakel” eller “at de aldrig mistede troen”. Nej, tak du hellere moderne medicinsk videnskab for din sundhed, din sikre fødsel eller hvad det nu måtte være.

      1. S, jeg synes slet ikke, du læser, det jeg skriver.

        Jeg skriver, at jeg har fuld tillid til de læger, der følger os hver især individuelt. Dem der faktisk ser os, scanner os, trykker på os. Jeg synes simpelthen ikke, man kan vurdere eller bør komme med skræmmehistorier og bruge sin lægelige autoritet på den måde på sociale medier. Det er dybt problematisk.

        Som jeg skriver, så skal man visiteres til en hjemmefødsel – du får sgu ikke bare lov. Ligegyldigt hvad din mavefornemmelse siger. Nu har jeg både været til fire timers fødselsforberedelse på Herlev, hjemmefødselscafé på Herlev og gået til fødselsforberedelse hos Hélt ved en jordemoder. De siger det samme; du kan godt føde hjemme – hvis altså dit forløb har været uproblematisk og alt tegner godt. Det er et ret snævert felt trods alt, hvor du rådes til at føde på hospitalet, hvis du går i fødsel før 37+0 og efter 42+0. Hvis du igangsættes; helst på hospitalet. Hvis dit fostervand er grønt, på hospitalet. Hvis hjerterytmen falder; på hospitalet. Men alle de vurderinger undervejs bunder jo ikke i min mavefornemmelse men i den højtuddannede jordemoder, som står ved min side, som ligeså godt kunne have haft mig på Herlev som hjemme. Hun er altså ikke en sær troldkvinde men en helt almindelig jordemoder på Herlevs hjemmefødselsteam.

  2. Jeg vil egentlig bare gerne rose dig for din måde at skrive og bygge et indlæg op på 👍 Det var så fint at læse – både indholdsmæssigt, men også i forhold til struktur og hvordan hele indlægget er formet. Og det synes jeg du skal ha ros for! Det satte i øvrigt nogle tanker i gang, det med at levere et godt råd med kærlighed og velmenende. Det vil jeg tage med mig ❤️

  3. At føde hjemme er den mest fantastiske oplevelse jeg har haft til dato! Som du netop siger, hvis man føler sig tryg i det, er det de bedst tænkelige omgivelser for en fødsel. Min mor er læge og var ikke sådan rigtig vild med tanken da jeg begyndte at snakke hjemmefødsel.. men hun var med til fødslen og har siden også været med til min søsters hjemmefødsel og nu er hun blevet fortaler for at føde hjemme 😃 Så ja, læger har en viden som kan medføre en masse skepsis, men prøv nu at opleve hvor fantastisk smuk en oplevelse det kan være!
    1 ud af 9 kvinder dør vel for f***** ikke i Danmark i forbindelse med hjemmefødsler?!?

    1. Nej jeg tror også det tal er taget ud af en anden kontekst, meget muligt WHO’s tal på verdensplan. Og det synes jeg i så fald heller ikke er relevante tal at trække på, når man i Danmark følger gravide så tæt set i forhold til andre lande. Mange komplikationer fanges jo i opløbet og derfra lægges der planer.
      Jeg er mega glad for at høre om din oplevelse, Mette, også at din mor har været med og fået en god oplevelse. Det må også have været ret vildt for hende at stå ved siden både som læge og som mor. Jeg prøver selv at bevare tilliden til hvad min egen læge og jordemoder siger god for frem for at lytte til alle skræmmehistorierne – din er kærkommen, tak! KH

      1. I tillæg til det, synes jeg også det er så sørgeligt at leve sit liv baseret på frygten for hvad der kan gå galt.. Så burde man slet ikke få børn, for hold op hvor er der meget der kan gå galt! At blive gravid indebærer risiko, at sætte liv i verden indebærer risiko, at gå ud af døren … osv osv. Jeg synes det er så sejt at du bryder med vores alt for fastlåste tro om at fødsler partout skal foregå på et hospital, håber det inspirerer andre, som følger den faste linje uden at overveje alternativer! Der er så meget man kan gøre anderledes, som kan gøre det bedre, sjovere og nemmere at være forældre, de faste kasser passer på så få af os! Og så håber jeg virkelig ikke at skræmmekampagner og uvidenhed får dig på andre tanker.
        Held og lykke – eller god fornøjelse faktisk 😃

        1. Det er virkelig et temperamentspørgsmål, og jeg prøver virkelig ihærdigt ikke at vælge frygtens vej og lade den styre mine valg. Så bliver det rigtig hurtigt fattigt at leve. Og tak 😀 Jeg glæder mig rigtig meget, så må vi se hvilken fødsel, jeg får. Enderesultatet er drømmen ligegyldigt hvad 😉 KH

  4. Hurra for dig ❤️

    Alle mødre fortjener at få lov til at blive mor uden indblanding. Men… jeg er også sådan en der linker til den der gode youtube video med deep latch og den helt rigtige begynder vikle 😜 men det er nok fordi jeg selv manglede lige netop de råd som nybagt mor. Det er lidt en balancegang. Og det bliver hurtigt til malplaceret omsorg, sådan en “gammel” 3. gangs mor som mig sidder jo på en del “uforløst” viden 😆

    Jeg er ret chokeret over de læger der har skrevet til dig. Jeg synes faktisk det er virkelig frækt at bruge sin autoritet på den måde. Der ér jo læger og jordemødre der har set på dig og hørt dig. At man så kommer udefra og prøver at så tvivl og frygt. Jeg synes ikke man kan være det bekendt! Magen til misforstået omsorg…..

    1. Haha, jeg ser det hele og lapper det i mig. Jeg har fået alt for mange føde-instagrams sendt fra jer, og jeg ender med at bruge TIMER på at sidde og glo den ene fødsel efter den anden. Fanme fascinerende 😀 KH

  5. Medicin er ikke og har aldrig været en eksakt videnskab! At disse læger formaster at skrive således til dig er fuldstændig uacceptabel i min optik og siger mest om, at de ikke er faglige i deres vurdering. De kender intet til din journal og medicinske data, hvorfor de ikke kan tillade sig den slags. De har intet fagligt fundament at tale ud fra, når de ikke kender dine oplysninger.

    Havde en advokat skrevet således om en sag, de ikke var inde i, ville de kunne trækkes for advokatnævnet.

    Lyt til din intuition og tal med dine læger og jordemoder!

    1. Tusinde tak Mette, virkelig. For mig er det også en grænse at overskride, når man kommer med så megen autoritet – den skal bruges hensigtsmæssigt.
      Jeg har også fornemmelsen af at jeg er fuld ud ekviperet med et hold af dygtige læger/jordemødre, som jeg kan stole på, og som aldrig ville råde mig til andet end at passe på mig selv og en baby. Tak <3 KH

  6. Ej hvor bliver jeg vred over at høre, hvor dårligt mine lægekollegaer har opført sig over for sig! Det er dårlig stil at give sin mening når man ikke er spurgt, især når man ikke kender dig. Selvfølgelig kan du føde hjemme, hvis din jordemoder vurderer det. Det er så vigtigt at stole på hinandens færdigheder og faglighed på tværs af fag, især i sundhedsvæsnet!

    Jeg havde samme oplevelse med skræmmehistorier fra læger, da jeg som medicinstuderende planlagde hjemmefødsel og valgte derfor hurtigt at holde det hemmeligt over for mine medstuderende og de læger jeg kendte.

    Nu er jeg nyuddannet læge og kan mærke en spirende lyst til at blive fødselslæge. I hvert fald prøve specialet af. Jeg synes det er så spændende, og ved at der mangler nogen der som jeg er åben over for hjemmefødsel, og som har lyst til at kvalitetsudvikle dét i stedet for blot at være bange og imod. Men jeg ved virkelig ikke om jeg orker at tage den kamp, at være en af de få der tror på det og arbejder med i stedet for imod. Øv!

    1. Jah Malene – flere dygtige fødselslæger! 😃 som jordemoderstuderende oplever jeg nu ikke en modstand imod hjemmefødsler blandt fødselslægerne – men ofte hos andre læger!
      Fint blogindlæg 🙏 bedste ønsker til din hjemmefødsel ❤️ Det har for mig været så skønt og fint at føde hjemme – også med første barn ❤️

    2. Jeg bliver mere og mere klar over, at jeg har bevæget mig ud på ganske farlig grund, hehe, så hvis du, Malene, står med det hver dag, så forstår jeg godt, det kan tage pusten fra dig. Men for søren – ligesom patienter er vidt forskellige, så må læger også så gerne være det. Det er så dejligt at møde læger, som også er mennesker, og som man kan mærke brænder for deres område – ligegyldigt hvilket. Så hvis det er fødselslæge – go for it. Og så håber jeg, jeg møder dig til nummer 2 eller 3 😉 Mega pøj pøj! KH

  7. Har heldigvis aldrig mødt mormafian…
    Men tror nogen gange kvinder kan brænde SÅ meget for deres sag/erfaring at det måske kommer ud lidt forkert 🙂
    Hvad jeg dog HADER er folk uden børn som tror de ved en masse om børn og fx får en til at føle sig mega pyldret. “Du kan vel bare tage baby med til festen”. Børn sover jo så tungt. Eller hvorfor vågner din baby. Har du ikke vænnet den til larm. De skal jo lære det alligevel osv osv

    1. Ups.. det er vist mig heheh
      Men godt du siger det. Jeg er nu ret god til at holde det i mig selv og så kan mine veninder også uden børn og jeg sidde og komme ud med vores frustrationer. Vi slutter dog altid af med at sige, at sådan bliver vi sikkert selv en dag 😉

    2. I to, fanme et herligt møde <3 Og god selvindsigt Anita 😀
      Jeg har helt sikkert engang også tænkt 'vor herre, de kan da bare...' om forældre, men sådan er det ikke altid. Og godt jeg lærte det for længst, så jeg ikke skulle få den serveret tilbage om tre måneder, hehe... KH

      1. Altså nu skal jeg jo ikke spille aaaalt for hellig, for jeg vidste jo også alt om børn indtil jeg selv fik børn ;)ha ha… men så står man pludselig selv med et overstimuleret barn til en fest og tænker NU forstår jeg🙈 Man blive bare SÅ følsom over for andres kommentarer, hvis de får en til at føle, at man gør noget “forkert” og ikke er den der cool mum, som bare kan alt med sit barn.

        Mht fødseler har jeg haft to gode oplevelser på Hvidovre trods vafskifte og travlhed. Har aldrig overvejet eller haft lyst til at føde hjemme. Tænker også på hvem som står for alt det praktiske bagefter? Det kan jo svine en hel del. Gisp 😬 Jeg er dog vildt spændt på at følge dig og håber det bliver en god oplevelse. En våd klud på panden, find din indre urkvinde frem og en drik en masse iskold saftevand (Adams job) så går det hele sgu nok 🙂

        1. Det er derfor, man har en hjælper derhjemme 😉 Og afdækningsplast osv. Vi har gamle håndklæder osv. Alt ryger bare i plastiksække, og så tænker jeg, at min mor eller en anden agerer praktisk hjælper; kaffe, skift af sengetøj osv. 😀 KH

          1. Jeg har hørt jordemoren rydder en masse op efter fødslen ☺️👍 Det bliver så godt for jer, det er nemlig helt afgørende at man føler sig tryg, hvorend det så er ☺️

  8. Det er min oplevelse at mange læger fuldstændig glemmer at de som ofte kun er tilstede under en fødsel hvis der sker noget uforudset eller situationen bliver kritisk, og derfor reflekterer de ikke så meget over, at alle de gode og lige-efter-bogen fødsler, ja dem ser de ikke. Aka de ser det som deres pligt at fylde os med skræmmehistorier. Den læge det har skrevet til dig burde virkelig skamme sig, det er virkelig uprofessionelt. Shame on her/him – og gid du må få verdens fineste hjemmefødsel.

    1. Det er også det, jeg fik at vide under hjemmefødselscaféen på Herlev. Læger kommer som oftest til i forløbet, når der er en eller anden fare på færde. Og det er der heldigvis i de færreste tilfælde.
      Det må også være lægers lod at bære på de svære historier, uden at give dem videre. De har måske en opbygget ballast til at bære dem – som vi ‘dødelige’ ikke har. KH

  9. Jeg er sygeplejerske og bare fordi man er læge betyder det ikke at man ved særligt meget mere om fødsler end andre mennesker. Hvis man for eksempel har speciale i neurologi ved man rigtig meget om hjernen, hjerneblødninger og blodpropper, men fra det er der altså rimeligt langt til at udtale sig om fødsler på ekspertniveau. Man skal altid lytte til den læge der arbejder inden for det speciale der er relevant for ens problemstilling og som kender ens specifikke situation – og hvis man er utryg har man mulighed for at søge en 2. opinion – og det er der jo en grund til. Bare fordi man er læge er man ikke alvidende.

    1. Det er så rigtigt Sanne! Det er også derfor, jeg tænker at lytte til min almene læge, som dagligt har uge 25/32 samtaler og min jordemoder. Jeg stoler fuldt og fast på deres guidance for, hvad der er muligt. KH

  10. Jeg kender en del der har født hjemme og synes det er så fedt 🙂 Det var ikke det rigtige for mig ved mine 2 første fødsler, men skulle jeg have en 3’er skulle det klart være en hjemmefødsel 🙂

    Jeg synes, at du har så meget fat i den lange ende med det du skriver. Min jordemoder sagde til mig, at man faktisk er mere forsigtig ved hjemmefødsler end ved hospitalsfødsler, da der jo af gode grunde er lidt længere responstid end på et hospital..
    Jeg synes det er direkte forkert, at man som læge udtaler sig, når man hverken kender patient, forløb eller generel helbredsmæssig tilstand.. Det har din egen læge og jordemoder vurderet og det tilkommer ikke andre at gisne, formaner og komme med skræmmescenarier…

    Jeg er så misundelig på, at du har en fødsel tilgode og ville så meget ønske det var mig (og nej – ikke flere børn til mig).

    Kh Malene

    1. Jeg prøver mest af alt at være åben – at have en drøm, som godt kan ændre sig IRL. Det prøver jeg hele tiden at huske, når jeg romantisk går og forestiller mig kar på overetagen med kig til himlen og aromaterapi og nybagte fødselsdagsboller dagen derpå. ANything can happen, og jeg kan få så fin en fødsel også på et hospital. I sidste ende vil jeg lade de dygtige fagfolk omkring mig træffe beslutningen, mine håb taget i betragtning selvklart.
      Jeg er også mega spændt – jeg glæder mig for sindssygt til at føde. KH

  11. Som jordemoderen til vores hjemmefødselscafe sagde: Grunden til at mange fødselslæger er skeptiske overfor hjemmefødsler er, at de jo kun møder alle komplikationerne – ikke de mange flere ukomplicerede fødsler. Til gengæld vil langt de fleste jordemødre helst føde hjemme – det, synes jeg, taler ret meget for sig selv. Og hvis komplikationer opstår, har der været tegn på det undervejs i fødslen, så det kommer ikke ud af det blå. Men alt det ved du garanteret allerede😊
    Mht. hjertescanneren vil jeg gerne give et lille hyggeligt tip videre. Når du er lidt længere i din graviditet (jeg var i 33. uge, da vi opdagede at vi kunne), så prøv at lade Adam lægge sit øre helt ind på din mave, så kan han høre hjertelyden❤️ Det er så skønt og hyggeligt, min kæreste elsker det, og jeg er lidt misundelig (men det er så okay, jeg mærker jo vores babyboy hele tiden😉) Hvis din moderkage ligger foran, kan det dog godt være, at han ikke kan høre noget. Alt godt til jer alle tre!

    1. Måske er grunden også, at en hjemmefødsel betyder, at en jordemoder er ude af ligningen på en fødeafdeling, indtil fødslen er overstået? Når en jordemoder kommer ud til en hjemmefødsel, får hun mulighed for at engagere sig i netop den ene fødsel, hvilket ikke er muligt for en jordemoder på et hospital – hvis der er mange fødende, personalemangel eller lignende, er jordemødre på hospitalerne jo nødt til at have flere patienter samtidig…

      1. Jeg skal lige forstå, hvad du skriver Clara, når du skriver at jordemoderen er ude af ligningen på en fødeafdeling?

        @Lene, der er sikkert nogle komplikationer, som kan opstå akut og som ikke kunne være forudset, men der tænker jeg også, at jeg er noget tættere på et hospital i det tilfælde end hvis jeg skulle derud og føde normalt. Så er det pludselig 30-45 minutter i myldretid og stress. Det er også lidt et spørgsmål om personlighed, kan jeg mærke. Er man typen der tror på statistikken og de mange gode fødsler, som oftest sker, eller den der tror på undtagelsen. Den er svær! KH

        1. Helt enig. Jeg tror virkelig, at det er undtagelsen og yderst sjældent, at det opstår ud af det blå, og det så skal gå virkelig stærkt (men så har vi jo heldigvis ambulancer!). Langt de fleste gange har der været indikationer på komplikationer, og så bliver man overflyttet i god tid. Sådan har jeg i hvert fald forstået det.
          Jeg har selv overvejet kraftigt at føde hjemme, men har fravalgt det. Ikke pga selve fødslen, men faktisk mere fordi jeg godt kan lide tanken om to overnatninger på Hvidovre bagefter, hvor der hele tiden er “en voksen”, man kan spørge, hvis man er usikker på amning osv.😀

          1. Haha, det kan jeg faktisk godt forstå! Der er også nogen, der taler virkelig godt om den der boble, som er lækker at være i omkring fødslen. Så kan man tage ud i IRL, når man er klar <3 KH

        2. Jeg mener, som der også er skrevet nedenfor, at en jordemoder, som er en del af en vagtplan, tages ud af ligningen på hospitalet, for at tage til en hjemmefødsel. På et hospital er en jordemoder ikke del af en fødsel under hele sceancen me

          1. Under min 28 timers lange fødsel var der kontant en jordemoder i rummet (3 forskellige pga vagtskifte). Så i vores tilfælde var jordemoderen der under hele seancen.

  12. Jeg har født hjemme, men aldrig mødte jeg sådanne kommentare – tværtimod oplevede jeg kun opmuntringer på min vej. Jordmødre var så gode til at forklare osv. Plus er der tegn på det mindste, bliver man jo kørt på et hospital, så det overrasker mig godt nok, at der er nogle læger der påstår modsat.
    Jeg har 2 børn, og mit første blev født på hospitalet og min anden derhjemme, og det er uden tvivl min anden fødsel der var den bedste oplevelse – jeg bliver dårlig tilpas i sygehuse, og derfor var jeg blevet foreslået en hjemmefødsel og ALDRIG har jeg været så tryg i noget der på ingen måder er behageligt haha.

    1. Hvor er det bare mega dejligt Eline, det glæder mig at høre. Det er også det, er gentages for mine ører, som jeg har hørt flere jordemødre sige nu; trygge kvinder er ‘dygtigt fødende’ kvinder. KH

  13. Da jeg fortalte min nye læge ved 1. graviditetsbesøg, at jeg ville føde hjemme, lukkede hun øjnene, sukkede og sagde ‘Nå, men der er heller ikke så langt til hospitalet, hvis noget går galt.’
    Jeg skiftede læge. Og jeg fil en vidunderlig og rolig hjemmefødsel for fire måneder siden.
    Som du selv skriver er hjemmefødsler i Danmark lige så sikre som hospitalsfødsler.

    Jeg tror, grunden til nogle læger advarer mod hjemmefødsler er, at læger aldrig er med til de ukomplicerede, gode fødsler. Læger bliver kun tilkaldt til fødsler, når der er gået noget galt, hvadend det så må være. Derfor ser de kun de skrækkelige tilfælde og baserer deres holdning på den. Fred med det, men de skal ikke gå og sprede det som sandhed, når det rent faktisk ikke er sandt.

    Hvis nogen i kommentarfeltet er interesseret statistik omkring sikkerhed og hjemmefødsler, kan jeg anbefale at læse mere hos hjemmefødselsordningsjælland.dk

    1. Wauw, det er også en kommentar, der kan rumstere længe i hovedet. Igen, det er den der autoritet – måske også fordi jeg er så autoritetstro, jeg tillæger dem så meget, at jeg ikke kan bære den slags manglende tiltro, hehe…
      Hvor er det dejligt at høre, at du endte med så god en oplevelse og til lykke med din fine lille ven, well done! KH

  14. Det er så pisse vigtigt at lytte til sin mavefornemmelse! Fedt at du mærker efter, hvad der er rigtigt for dig/jer.

    Som en slags mellemting mellem hjemmefødsel og alm på hospital, var jeg en del af “Kendt Jordemoderordning” på Skejby ved begge mine fødsler, hvor man er tilknyttet et jordemoderteam på tre personer, som følger en fra første konsultation og til selve fødslen (man møder alle tre under graviditeten). De var til fødslen “kun tilknyttet” mig, og selvom min første fødsel varede 12 timer på hospitalet, så mødte jeg kun én jordemoder. Det var fuldstændig fantastisk. Det burde indføres alle steder.
    Jeg var så heldig at have Mie (min skønne jordemoder) til begge fødsler, hvilket gav mig en kæmpe tryghed anden gang.

    1. Uh det gad jeg simpelthen så godt have været en del af, hvordan kom du det? Det lyder jo som drømmen for de fleste af os! Herligt at du havde så nær og tryg kontakt med din jordemoder. Det kan jeg blive helt misundelig over 😀 KH

      1. Jeg troede automatisk at man var med i kendt ordning hvis man vil føde hjemme? Sådan er det ihvertfald i Skejby.
        Dét var jeg, og hvor var det bare fantastisk at der kom en man kendte, lige når man havde allermest brug for det!

  15. Virkelig fint indlæg! Jeg mødte samme udtalelser mod hjemmefødsler fra min svigerinde og hendes med-lægeveninder, og nu hvor jeg er begyndt at overveje hjemmefødsel næste gang (til den der graviditet som i øvrigt ikke er der endnu…) kan jeg allerede mærke en “frygt” for at sige det højt til hende. Men hun er ikke min læge og hun er ikke fødselslæge, så det burde ikke være hende, der udtalte sig om det.

    1. Næ det burde det ikke, og det må du måske også gerne sige til hende? At du er fuldt ekviperet med dygtigt fagpersonel, som tager stilling sammen med dig, om det er en mulighed <3 Jeg synes godt, man må sige fra på en fin måde. KH

  16. Det er vist allerede blevet skrevet, men tror også at læger generelt er mere forskrækkede overfor hjemmefødsel, fordi de ser alt det, der ikke går godt. Jeg er selv læge (helt uden ekspertise indenfor fødsler) og valgte selv hjemmefødsel for nylig. Blev også mødt med megen skepsis, men har indtryk af, at det er fordi folk ikke har sat sig ind i konceptet. Min hjemmefødsel endte på hospitalet, men jeg fortryder ikke valget. Jordemoderen er jo netop uddannet til at varetage den ukomplicerede fødsel og overflytter så snart noget peger i retning af “unormalt”. Men alt det her ved du selvfølgelig godt. Vil bare sige (både som læge og som kvinde, der lige har født), at det er et fremragende valg og jeg håber du får en dejlig fødsel!

    1. Tak Natasha, og hatten af for dig! Jeg stoler også stærkt på at de jordemødre, der er en del af hjemmefødselsteamet er super godt rustede og har set lidt af hvert og er klar til at rykke er der det mindste. Det må jeg stole på – dejligt du havde en god god oplevelse. Meget opmuntrende at høre! KH

  17. Kære C.
    Virkelig godt og vigtigt indlæg.
    Jeg har termin om 11 dage, og skal føde hjemme (2.barn). Det glæder jeg mig helt vanvittigt til… Men jeg har også oplevet at få “gode råd”, fødsels-fortællinger (om man vil), som jeg aldrig har bedt om, eller som på nogen måde har gavnet mig. Som f.eks. Da min egen mor mente, at det var afgørende af jeg fik af vide, at én i familien havde talt med en kvindelig læge, som havde udtalt, at hun ALDRIG kunne drømme om at føde hjemme, da det var alt for farligt! I lige præcis det tilfælde, trak jeg mine “store-pige” bukser helt op, og forklarede min mor meget bestemt (lidt surt), og helt nøgternt, at det jo er klart at lægerne siger sådan… For de er kun med til en fødsel hvis den er/eller potentielt er, risikofyldt.. Så de ser kun de komplicerede fødsler! Jordemødre føder gerne hjemme, hvis de får “grønt lys” til det…!! For de ser (også) alle de gode, naturlige og smukke fødsler. Jeg hev fakta fra “hjemmefødselscafeen” på Herlev op ad lommen, og jeg tog diskussionen… Og jeg havde det så godt bagefter… Min mor forstår mig stadig ikke, men hun accepterer det nu, og kommenterer ikke længere negativt på det!
    Må jeg anbefale dig at se “fød godt – hjemme bedst” på TV2 play. Fire programmer om hjemmefødsler, fra Nordjylland, hvor de ønsker at flere skal føde hjemme!!
    Tak fordi du puste til debatten..
    Kærligst en spændt, snart hjemmefødende…

    1. Det er jo ret få procent, som føder hjemme, så mon ikke lægerne, sygeplejerskerne og jordemødrene på hospitalerne også oplever de helt normale og ukomplicerede fødsler dér.. Til gengæld ser de også de komplicerede fødsler, hvor ting går galt, og det er da helt fair (og nødvendigt i øvrigt) at forholde sig til den del også, når man rådgiver.. at man så vælger at rådgive via kommentarer på en blog eller DM via Instagram er jo en anden sag, og nok ikke så optimalt 🙂

      1. Nej, sygeplejerske og læger er ikke en del af en ukompliceret fødsel på hospital – for der bliver de slet ikke tilkaldt..

        1. Nej,
          Men de går er inde over undervejs alligevel, der bliver konfereret med dem undervejs i forløbet, de går stuegang efterfølgende, udskriver, er inde over på anden vis ifm. ganske almindelige fødsler (selvom de ikke er tilstede på selve stuen, og kvinden måske ikke ser lægens ansigt under selve fødslen – men de er omkring jordemødrene i personalerummene med alt observationsudstyr, med via telefon osv.). Er selv sygeplejerske på en obsterisk afdeling, og jeg kan love dig for, at vagthavende obstetriker, både forvagt og bagvagt, er orienteret om, hvilke kvinder der ligger på hvilke stuer, og man konfererer med dem x mange i løbet af et selv helt ukompliceret forløb – også selvom kvinden på stuen aldrig ser lægens ansigt..

          1. Kære Hanne.

            Der bliver kun konfereret med læger hvis der er eventuelle risikofaktorer ved fødslen, mor eller barn. Ellers varetager jordemoderen fødslen på egen hånd.

            De kvinder der bliver set af en læge på en stuegang, er jo indlagt (eller er til observation) og det er de kun hvis der er noget man er obs på.

            Obstetrikernes dagligdag er centeret om de komplicerede fødsler og at vurdere hvorvidt en fødsel er eller ikke er med komplikationer og risikofaktorer.

            Hilsen den jordemoderstuderende.

    2. Camilla – mega sejt, det kræver altså lidt ben i næsen at stå op for det, man tror på. Din beslutning er jo taget i samarbejde med dygtige, dygtige mennesker, der har fulgt dig. Jeg håber, du får en dejlig ukompliceret fødsel – mega pøj pøj. Må man sige det? Jeg skal klart se det der program i øvrigt, du er ikke den første med tippet, så det må se at komme på listen! TAK <3 Mange tanker til dig!

  18. Jeg læste et sted, at vi giver gode råd for vores egen skyld. At give et råd handler om os selv, stiver os selv af. Hovedparten af informationen går slet ikke ind hos modtageren, som du også skriver. Din blog er jo mega eksponeret og her sidder i tusindvis som jo har erfaring med at få børn. Og alle (sikkert også læger) mindes om sig selv, når de læser om din graviditet. At det at få børn så lige er et yndlingsemne for småbørnsforældre, gør det jo ikke bedre. I guder jeg synes, du tackler det tålmodigt. Jeg var selv ved at få spat af alle belæringerne, da jeg var gravid!

    1. Det er faktisk ret interessant, at det handler om os selv mere end modparten.
      Skuldrene skal være ekstra brede, når man også selv vælger at dele ud, det har jeg taget med mig, men heldigvis er de fleste kommentarer jo skrevet i omsorg. Også selv om den enten er malplaceret eller misforstået. Nogen gange er vi sgu så kejtede på skrift – også mig selv 😀 KH

  19. Kære Cathrine,

    Jeg er enig med dig langt hen af vejen – tryghed er uhyre vigtigt, og det er vigtigt at lytte til sig selv og have sig selv med undervejs.

    Dog er jeg også enig er stykke hen ad vejen i første kommentar her i kommentarsporet. Jeg tror man skal huske på, at læger baserer deres vurdering og rådgivning på faglighed, og dét skal man altså også kunne lytte til.

    Jeg fødte selv på Hvidovre for 1,5 år siden og havde haft en let og helt ukompliceret graviditet. Fødslen gik lige efter bogen. Lige indtil moderkagen kom ud med et overrevet blodkar, en arterie, som bare pumper løs, (som man på ingen måde kan forudse). Endte med at styrtbløde og mistede over 6 L blod til trods for, at jeg blev kørt direkte på operationsgangen. Lægerne og jordemødrene, som jeg har talt med undervejs og i efterforløbet har flere gange sagt, at dét der reddede mit liv sandsynligvis var, at jeg var på hospitalet, da uheldet var ude.

    Det jeg prøver at sige er bare, at en komplikation som min på ingen måde kunne forudses og nok havde kostet mig livet, hvis ikke jeg havde været på et hospital. En køretur på 15 min og venten på en ambulance er kritiske minutter i sådan en situationen, hvis man havde stået derhjemme. Jeg tror virkelige ikke, at nogen læger rådgiver for at ville “bestemme”, hvad man som fødende bør gøre – hvilken interesse skulle de egentlig have i dét? Jeg tror egentlig blot, at de forsøger at rådgive, så man som kommende mor har de bedst mulige betingelser for at træffe et informeret valg. Og hvis man læser i kommentarsporet her fx eller på dine tidligere indlæg er de jo fx ret farvet af positive tilbagemeldinger fra kvinder, som enten har født hjemme eller selv ønsker det. Dog er det jo ret få procent, som rent faktisk føder hjemme. Så måske ikke heeeelt repræsentativt.

    Undervejs i graviditeten tager vi så meget hensyn til baby ift. hvad vi spiser, drikker, hvordan vi motionerer, giver kroppen ro osv osv. Alt dette for at skabe de bedste betingelserne for vores lille baby. Men når det så kommer til fødslen, er det nogen gange som om, at det pludselig ikke er “hvad er bedst for baby” men mere “hvad vil mor”. Det er en tanke, som har strejfet mig en del gange nu, og det er måske en smule paradoksalt, synes jeg. Har ingen konklusionen her, men som sagt bare en tanke…

    Jeg siger ikke, at det ene er mere rigtigt end det andet, men jeg synes man skal huske på, at fagpersoner (herunder læger) jo formentlig vil dig/mig/os det bedste. Det er deres job. Jeg har svært ved at se, at de skulle have nogen interesse i at formidle noget usandt og “skræmme” uden grund. Hvad skulle de få ud af det? I bund og grund er de nok pænt ligeglade med, hvad man ender med at gøre, men vil nok bare gerne sikre sig, at man er velinformeret – både om det gode men jo især også om risici forbundet herved.

    1. Kære Anna.
      Du har tydeligvis misforstået hele pointen med Cathrines indlæg og du er desværre blot endnu et bevis på netop den problematik Cathrine påpeger. Du er én ud af få og din deling af din personlige oplevelse mener du måske selv er et udtryk for ‘et godt velmenende råd’. Det er det bare ikke og man kan ikke bruge det til hverken det ene eller andet.

      Derudover er jeg ikke uenig med dig i at man bør lytte til lægers og fagpersoners vurderinger og erfaringer. Det skriver Cathrine heller ikke, at man IKKE skal. Problematikken opstår når læger vælger at bringe disse ‘vurderinger og erfaringer’ på en personlig blog og uden nogen form for adspurgt rådgivning. Dér ryger både faglighed og professionalisme og erstattes sandsynligvis med et synspunkt som i højere grad bærer præg af et personligt af slagsen. Det hører ganske enkelt ingen steder hjemme, at man som fagperson begynder en sådan indblanding.

      1. Det kunne jeg ikke formulere kortere og renere, tak Camilla Kirstine.
        Det er præcis mine ord og tanker – hvis ikke jeg selv fik dem godt nok ud, så må de være det nu. Tusinde tak. KH

  20. Kære Cathrine.

    Efter dit møde med “lægemafiaen” vil jeg anbefale dig, at læse følgende artikel fra jordemoderforeningen: http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/singlevisning/artikel/jordemoedre-foeder-hjemme/

    Læger og nok særligt obstetrikere (fødselslæger), bliver helt hvide i ansigtet når de hører om hjemmefødsler. Og årsagen til dette skyldes nok, at de KUN kommer ind i et fødselsforløb hvis det ikke længere er “uden komplikationer”.

    Jordmødre derimod er på fødestuen ved alle fødsler – komplicerede og ukomplicerede. De ukomplicerede forestår jordemoderen selvstændigt (med hjælpende hænder fra SOSU og evt.jordemoderkollegaer), mens de ukomplicerede fødsler er et samarbejde mellem jordmødre og læger – oftest med jordemoderen ved roret.
    Jordmødre ser således ALLE typer af fødsler, det gør lægerne ikke. Danske jordmødre er toptrænede i tegnene på Komplikationer og at reagere på disse LÆNGE inden det er kritisk – det er faktisk noget af det der fylder allermest på jordemoderstudiet.

    Vær’ du helt tryg ved beslutningen om en hjemmefødsel. Så længe din praktiserende læge og jordemoder siger god for dette, så er det fordi der absolut ingen risikofaktorer er for dig og jeres dreng.
    Og skulle der under fødslen komme tegn på at fødslen udvikler sig til ikke længere at være uden komplikationer, så bliver I overført til hospitalet (og det kan gå rimelig tjept, afhængig af hvor akut det er).

    Kærlig hilsen den jordemoderstuderende der har været med til en del hjemmefødsler 🙂

    1. Hvor er du god, tak Marie. Jeg har også fuld, fuld tillid til vores højtuddannede, dygtige jordmødre. Især hjemmefødselsteamet er jo vant til præcis den slags. Det er dem, jeg gerne vil ligge min tillid hos. Tak – og hey, hvor er du bare sej. Jeg ville gerne være jordemoder, da jeg var yngre. Du lyder til at være både dygtig og indsigtsfuld! KH

  21. Kære alle
    Kunne man ikke få en journalist til at tage emnet op? (Videnskabsjournalist måske 😉

    Jeg føler mig heldigvis tryg på hospitaler, selvom mange jordmødre gerne ville have mig til at føde hjemme, de 3 gange jeg har været gravid.

    Jeg havde netop talt med lægevenner og kender også personligt til et tilfælde, hvor der var brug for ambulance og genoplivning af baby ifbm en hjemmefødsel, der gik galt… Så var selv ret så skræmt ved tanken om hjemmefødsel – og har svært ved at hitte rede i, hvad og hvor stor en risiko er det, man løber, ved at vælge at føde hjemme vs at føde på hospitalet.

    Som jeg forstår det, så kan man måske sige:

    Hjemmefødsel giver for de fleste en mere tryg fødsel og dermed færre komplikationer, men i meget, meget sjældne tilfælde, hvor noget galt opdages meget sent, så er hjælpen altså en ambulancetur – dvs. flere minutter – væk.

    Hospitalsfødsler giver for nogle fødende en mere stresset fødsel og dermed flere komplikationer. Men skulle der opstå noget akut, som ikke kunne forudsiges, så er hjælpen få sekunder væk.

    Så er spørgsmålet jo, om man har tiltro til fagpersonalet og sit eget held til, at man selvfølgelig ikke bliver den lille bitte bitte promille (?) af hjemmefødende, hvor noget går grueligt galt…?

    Jeg gad virkeligt godt, at der kom tal på bordet, så debatten kunne bero på fakta og ikke på skræmmehistorier.

    Og så hver enkel gravid kunne tage sin beslutning på det bedst mulige grundlag <3

    Ps. Er sikker på at de søde lægelæsere virkelig ønsker dig alt det bedste og er oprigtigt bekymrede, siden de skriver – omend budskabet nok skulle formidles på en anden måde 😉

  22. Så smuk du er med din flotte store babymave:-)
    En tryg fødsel er jeg enig med dig i.
    Min mor fødte hjemme og jeg ville det også, men valgte så sygehuset og det er jeg glad for. Min moderkage ville ikke ud, fik revet hul inde i mig og jeg var ved at forbløde, så de måtte løbe afsted med mig i seng til operation. Så godt jeg valgte sygehus.
    Intuition er altid godt og for meget tjek er ikke altid godt, så gode råd du fik.
    Ønsker dig alt godt i graviditeten og med guldklumpen derinde:-)

  23. Jeg er selv lægestuderende, og jeg forstår, hvad du mener. Jeg har lige været i klinik på et obstetrisk afsnit – altså et fødselsafsnit blandt andet, og jeg tror, at de andre i kommentarfeltet har ret! Lægerne kommer jo kun ind over ved de komplicerede fødsler, og de ser alle “skræktilfældene”. Jeg må da også indrømme, at jeg slet ikke ville have lyst til at føde hjemme efter det, så man bliver jo nok lidt mærket 😉

    1. Det kan jeg da så godt forstå! Det giver så god mening, at vores felt mærker os i vores egne valg. Det giver fin mening, E! KH

  24. Rigtig fint indlæg. Jeg kan virkelig også godt forstå at du ikke er glad for den skræmmekampagne du har oplevet i od et valg du har taget.

    Mht mor mafiaen, så har jeg i beggemine graviditeter og nu som mor ikke mødt den. Ja folk kommer med historier og råd. Men jeg tager dem jeg kan lide og smider de andre ud. Jeg synes faktisk det er rart at høre en masse af folks meninger, så kan jeg bedre finde frem til hvad der føles rigtigt for mig.

    Det er lidt lige som den der, “hvad man ikke må sige til en gravid” efterhånden må man jo ikke sige noget. Og det er også mærkeligt. Man må faktisk kun sige, “sikke en flot mave” ellers risikerer man at træde moren over tæerne… jeg tager det til mig at folk ikke vil høre omansre synes denet lille, stor, siddet højt, sidder lavt, så jeg siger ikkkr noget. Men egentlig synes jeg at det er en naturlig kommentar. Normalområdet er jo så stort, så folk ser jo så forskellige ud. 🙂

    Nu siger jeg aldrig andet. End sikke en smuk mave, og kun hvis moren kommenterer på den selv, går jeg ind i samtalen: men jeg syndedes er fjollet at man skal passe så meget på for at sige noget forkert.

    1. Ville du kommentere helt umotiveret på størrelsen/formen af en mave på en kvinde, der ikke var gravid? Hvorfor er man allemands eje bare fordi man er gravid? Jeg synes det er helt hen i vejret, at man føler, at man har ret til at kommentere på andre menneskers udseende/størrelse, når man ikke er blevet bedt om det. Gravid eller ikke gravid. Hvad tænker du helt ærligt en gravid skal bruge din mening om størrelsen på hendes mave til?! Det er egentlig ikke så svært ikke at sige noget forkert. Sig noget pænt, eller lad vær.

      1. Hej P. Jeg synes ikke det er en dårlig kommentar at maven er stor eller lille. I min verden er det lidt som at kommentere på at folk har fået nyt hår. Gravide maver er sindssyg smukke. Har aldrig set en grim eller forkert mave. Derfor synes jeg det er mærkeligt at folk bliver så støt. Jeg blev aldrig støt, selv om flere nævnte at min mave var stor. Det var den jo. Men på ingen måde grim. Men jeg ved at mange har det som dig. Sådan er vi jo bare forskellige.

        1. Og nej. Folk kan ikke bruge den information til noget. Det er jo bare small talk. Det er bare en interesse i folk. Jeg elskede når folk kommenterede på min mave. Det fyldte jo meget i mit liv, og det var bare dejligt at folk tog del i det. Jeg oplevede det ikke som noget negativt. Bare et kompliment.

          1. Jeg forstår jer begge to. Jeg har syntes, det var skidetræls, når folk vurderede min størrelse. Især i starten – mand der var mange ‘wow, du er stor’. I forhold til hvad? Og så i starten hvor alt er så uvant og man lige skal føle sig hjemme i kroppen igen. Jeg har altså været helt normal, min vægtkurve er on point – og det havde jeg lyst til at sige hver gang. Som om jeg skulle forsvare mig. Jeg har også en veninde, der omvendt er meget ‘lille’ gravid – og hun får kommentarer som, ‘er du sikker på, du er gravid?’. Det gør også ondt…

            Jeg har uden tvivl sagt noget lignende til folk før i tiden – i en kærlig tone, men jeg er gået henimod kun at sige, det er en smuk mave. For det er det jo – uanset størrelse.

            Men jeg er enig i, at der godt nok også er en lang liste efterhånden med ting vi må/ikke må sige til hinanden. Noget for det bedre – fordi vi skal lære at tænke os om og blive bedre. Men noget af det også ud af en lidt ekstrem politisk korrekthed. KH

          2. Enig!! Jeg var ret meget på den lyserøde sky, da jeg var gravid, så blev så glad, når folk kommenterede på maven (især da den var rigtig stor). Jeg følte ligesom, at min baby havde fortjent al opmærksomheden, tror jeg. Kan ikke helt forklare det, men for mig var det vildt fedt med kommentarer,

    1. Og så skal jeg ellers være åben over for, at alt kan ske 😀 Fuld tillid til min jordemoder! KH

  25. Jeg har født 3 børn – dog på hospitalet. Men hver gang har alle de læger, der har undersøgt mig opfordret mig til at føde hjemme, så jeg tror heldigvis ikke, at der er en entydig holdning blandt læger til, at hospitalsfødsler er det bedste, selvom de “læger”, der så vælger at skrive anonyme kommentarer, mener at det er farligt og udtrykker sig meget klart og nærmest truende. Man kan jo slet ikke udtale sig om, om det er farligt uden at kende til din sygehistorie og journal, så det virker ikke særligt læge-etisk at komme med sådanne kommentarer. Held og lykke med fødslen. Det bliver en fantastisk oplevelse 🙂

    1. Jeg glæder mig så mega meget, Julie, tusinde tak <3 Og hey, fedt at høre du også har hørt opmuntringen, som jeg har hørt fra min egen læge. Det er altså også bare rart at få. Så kan man jo selv træffe valget, som du har gjort! KH

  26. Jeg ved du ikke har lyst til gode råd, men tillader mig alligevel at skrive.
    Snak med Adam om hvad du gerne vil ha’, og måske især, ikke ha’, under fødslen. Snak om dine grænser. Under en fødsel kan man være så overvældet af forløbet/fagfolk/veer/mm. så man har svært ved at udtrykke sig.
    Jeg oplevede det ved min første fødsel, og stod efterfølgende med en rigtig øv-følelse, da jeg fortrød jeg ikke havde sat foden ned. Jeg brugte rigtig lang tid på at bearbejde min utryghed ved fødslen, og det at mine grænser var overskredet, og min stemme ikke blev hørt.
    Det var jeg meget bevidst om ved 2. fødsel, og den forløb så meget bedre, og der har jeg ikke øv-følelsen.
    Jeg håber I får en skøn fødsel, uanset hvor. Gør hvad der føles rigtigt for jer ❤️

    1. Vi har faktisk skulle tale en del om det i forbindelse med fødselsforberedelse hos Hélt allerede – og vi skal også lave en ‘ønskeseddel’ til jordemoderen – sammen. Og så kan der ske alt muligt, så det vigtigste for mig er, at jeg forholder mig åben. Hvis fødslen trækker mod hospitalet eller lignende. Adam og jeg har talt om, at jeg skal have lov at være ‘krop’, så han kan være mit hoved og guide og bestemme i en eller anden grad. Det er så dejligt at høre om din gode 2. oplevelse <3 KH

  27. Vigtigt indlæg!
    Jeg har selv haft det meste af min fødsel hjemme men endte desværre med at blive overflyttet pga grønt fostervand. Det foregik fuldstændig efter bogen og tænk at jeg var så heldig at min jordemoder stod for bestilling af taxa, min kæreste skulle ikke stresse over noget som helst i forbindelse med kørsel, parkering, at vi var alene eller lign., og jeg var så tryg hele vejen ind og ikke nervøs for hvis det hele skulle gå galt; min jordemoder sad jo lige der på forsædet og sammen med mig bagved havde jeg både min kæreste og en jmstuderende. Inde på hospitalet var det vagtskiftetid men ikke en eneste gang var vi alene. Det tror jeg på skyldes, at vi ligesom “kom med jordemoderen ind”. Jeg elskede min hjemmefødsel med alt hvad den indebar- også hospital 😉 og håber på næste gang at få lov at føde færdig derhjemme.
    Ønsker dig alt held og lykke og en rigtig god fødsel. Tillykke med din beslutning og stå fast. Den er rigtig, for den er din.

    1. Hvor er det bare fedt at høre Nanna! Den slags historier – det er guld værd.
      Jeg forbereder mig på, at alt kan skifte undervejs, men jeg har fuld tillid til at min jordemoder er fuldt ekviperet til at træffe den beslutning. Så dejligt at høre. Hurra for gode fødsler – som det trods alt lyder til at have været på sin egen måde. KH

  28. Jeg fødte på hospitalet, men hvis jeg nogensinde skal føde igen, vil jeg kraftigt overveje en hjemmefødsel. At være hjemme i kendte/trygge rammer tiltaler mig meget. Og så kender jeg altså en læge, som valgte at føde hjemme, fordi hun mente det var det mest naturlige:)

  29. Hej Cathrine.
    Jeg kommenterer aldrig blogs, men er for første gang faktisk nødt til at gøre det her, for jeg synes virkelig, at du skyder forbi målet.
    Jeg har gennemgået alle de kommentarer, der er skrevet på dit indlæg om hjemmefødsler, og så vidt jeg kan se, er det TRE læger/medicinstuderende, der har kommenteret i alt ud af alle de mange, mange kommentarer, indlægget ellers har fået. Den ene læge kommenterer i øvrigt bare på en anden kommentar. Når jeg læser alle tre kommentarer forstår jeg dem som værende skrevet i et støttende og opbakkende sprog og netop med en anerkendelse af, at man som læge – ligesom alle andre faggrupper – er farvet af sin hverdag på arbejde. Det er efter min mening grænsende til respektløst, at du udskælder disse kommentarer så direkte og endda navngiver dem “lægemafiaen” – det er jo virkelig et begreb, som insinuerer de ondeste hensigter, og uanset om man er glad for vestlig lægevidenskab eller ej, så vil jeg mene, at onde hensigter, dem skal man kigge langt efter hos de mennesker, der arbejder i hospitalssystemet (nedskæringer og besparelser fra politisk holdt ude af dette!)
    Dit indlæg om hjemmefødsel indeholder jo også en hel del kommentarer fra kvinder, hvor det ikke er gået efter planen med deres hjemmefødsel, så jeg har svært ved at forstå, hvorfor lægens mening skal udskammes i modsætning til de andres erfaringer, som da for mig fremstår som endnu mere skræmmende kommentarer. Jeg er selvfølgelig med på, at autoritet altid skal forvaltes med omtanke og respekt, men jeg læser heller ikke i nogen af de kommentarer at de tager stilling til din specifikke situation og råder dig som patient – de fortæller om deres generelle holdning, ligesom flere andre også gør til dine indlæg. I min optik virker det som, at du for at retfærdiggøre din egen beslutning om fødsel (som jeg ikke personligt har den fjerneste holdning til), har brug for at udskamme dem, der har argumenter for at vælge anderledes. Det er virkelig ærgerligt for dig og din blog, synes jeg.

    1. Jeg er helt enig med dig, Tina, så fint skrevet – og det har egentlig ikke så meget med emnet at gøre, for man skal jo gøre, hvad der føles rigtigt for én selv. Det handler om måden, hvorpå kritikken rettes.

      1. Jeg synes faktisk, jeg er ret sober. Ingen navne, ingen ting. Jeg synes også godt, man må sig noget højt – især når det kan ske uden skæld og smæld. Måske er indlægget sendt af sted i en bedre tone i mit hoved, end det kommer ud i virkeligheden. Det er kort, to the point og sådan set rettet alle de typer, der har travlt med at give gode råd.

        I denne her situation synes jeg, at man som læge skrider over en grænse mellem sin egen privatperson og sit erhverv, når man på sociale medier giver sin mening tilkende – super biased, i et forum der ikke er en lægekonsultation. Men stadig med brug af sin titel og autoritet. Det synes jeg er farligt. Hvis nogen udskammes, så synes jeg det er mig for at have truffet min egen beslutning (sammen med dygtigt fagpersonel). De der kommentarer – synes du ikke, de er lidt grove? Og mere udskammende end mit indlæg. ‘hvad vil du helst? Have et dødt eller levende barn?’. Er det bare mig, der synes det er lidt groteskt at skrive den slags som læge? Det må velsagtens gerne påpeges? Så kan det være, at en blog ikke er rette fora – at det skulle have været et debatindlæg på en avis. Men nu er det her jo lige for for mig 🙂

        Hvis man udtaler sig i fagøjemed, så må man velsagtens også kunne rumme kritikken? Ligeså vel som du kritiserer mig og min blog her?

        Jeg synes oprigtigt, at det er et ret sobert indlæg, hvor jeg både kunne have udpint og understreget pointen mere.

        ‘Lægemafiaen’ er en reference til ‘mormafiaen’, som er et almindeligt begreb, sidstnævnte. Det står endda også markeret med citationstegn, for at gøre opmærksom på, at jeg ved, det ikke findes. Det er en teknisk skrivedetalje for at trække på nogle af de ting man kender fra ‘mormafiaen’. Som jeg også forklarer. Typer, der serverer råd og skræmmehistorier, uden man har bedt om dem.

        1. Hej Cathrine

          Først vil jeg lige sige, at spørgsmål som det med, om man helst vil have et dødt eller levende barn, er nedladende og så langt ude, at det næsten er svært at tage alvorligt, hvis du spørger mig. Så jeg forstår fuldstændig din forargelse og kritik.
          Jeg tror bare, at jeg ligesom nogle af de andre læsere bliver lidt ked af måden, hvorpå vi i grupper nogle gange bliver positioneret ud mod hinanden. Jeg har aldrig hørt ‘læge-mafia’ før, og selvom jeg godt ved, at du blot skriver det for at fremme forståelsen, så gør det et eller andet ved mig som læser, når jeg helt personligt synes, at der er brug for i høj grad at få folk til at mødes (jeg er ikke læge, men ville elske at samarbejde med læger engang).
          Jeg håber, min besked giver mening. Som jeg skrev ovenfor, handler det for mig mere om ‘hvordan’ end ‘hvad’, men måske har jeg fejllæst. Jeg tager hatten af for alle, der vælger de veje, der er rigtige for netop dem, og mener også, at vi skal prøve at imødegå det med nysgerrighed og sund undren, når vi diskuterer tingene.

          1. Det giver så god mening – og ja, jeg havde forsøgt at markere det på en måde, så det ligesom stod ud som en sprogblomst. Der findes jo ikke en decideret mafia af hverken mødre eller læger, som dyrker organiseret “skræmmekriminalitet” 😉 Det var bare et ord for mig, en ordleg.
            Jeg er helt enig med undren og nysgerrighed – men det lugter det ikke af, når man bare vil frembruse sine historier frem for at lytte. Som jeg synes det klart lugter af her – i de kommentarer jeg har fået. Hvis man lyttede, så ville man også høre, at lige jeg er ret velinformeret, går til alle lægeaftaler, har truffet beslutningen sammen med mine læger, har indtil videre gennemført to forskellige fødselsforberedelser – jeg er rigtig godt med. Jeg har hørt rigtig meget om forløbet, fødslen, komplikationer. Jeg behøver ikke skræmmehistorierne, de har ingen værdi andet end at gøre bange. KH

          2. Hej Cathrine.

            Måske har jeg overset en kommentar på dit tidligere indlæg, men jeg har ikke set en lægefaglig kommentar, der spørger, om du helst vil have et dødt eller levende barn. Hvis en læge har skrevet det, synes jeg selvfølgelig, at det er en dybt problematisk måde at formulere sig på. Men de tre kommentarer jeg har læst fra læger/medicinstuderende, kan jeg virkelig ikke se det, du mener. Den første og tredje kommentar jeg kan læse er fra læger, som ikke selv ville turde en hjemmefødsel, men som pointerer at de er farvet af deres profession og at du naturligvis skal gøre det rigtige for dig. I midten er der en medicinstuderende, som nok er lidt for ivrig efter at “oplyse” dig, men grundtonen læser jeg stadig som værende bekymret og overhovedet ikke udskammede ift. dig og dit valg.
            Min undren er hvordan så få kommentarer i det samlede billede kan retfærdiggøre, at du nu har stiftet bekendtskab med “lægemafiaen” – jeg kunne forstå det hvis kommentarfeltet var plastret til i læger der prøvede at rådgive dig…

            Derudover mener jeg, at du skyder forkert, når du kører kritikken af lægerne overpå at de ikke sidder i en lægefaglig konsulatation og derfor ikke kan skelne mellem privatperson og læge. Som læge er man læge 24/7. Og retten til at udøve selvstændigt virke som læge er ikke kun forbeholdt konsulatitionsrummet. Derudover læser jeg slet ikke lægernes kommentarer som at de forsøger at “konsultere” dig og fortælle dig, hvad du skal gøre. Hvis de skrev mere detaljeret til dig og rådede dig til diverse procedurer uden at kende din journal etc. kunne jeg igen forstå din kritik, men jeg ser dem netop udtale sig i generelle termer/hvad ville de selv gøre, og det er jo på ingen måde det samme som at prøve at konsultere en person hvis sygdomshistorik man overhovedet ikke kender. Hvilket jeg synes du lægger op til.

            Mvh.

          3. Hej Tina – nu har jeg fået 20-25 henvendelser på min instagram (DM) fra læger/medicinstuderende, men jeg ser ingen grund til at liste alt op her. Jeg synes, tre eksempler er rigeligt – for netop ikke at hænge ud. Pointen er kommer fint frem.

            Vi har tydeligvis et forskelligt syn. Jeg synes, man skal tænke sig om, når man deler sine skrækhistorier – læger om nogen, især i et rum på sociale medier. Det er netop fordi jeg har en stor autoritetstro, men der kommer intet andet end usikkerhed ud af den slags henvendelser.

            Jeg synes, det er et rum for alt i de rigtige rammer. Det er ikke på min DM eller lignende. Man skal tænke sig ekstra om, når man er læge, hvad angår vidensdeling – når man altså ikke er gået ind i et rum, hvor man ved den slags kommer. Som fx sin lægekonsultation.. Det synes jeg ikke er for meget at forlange.

    2. Kæmpe opbakning til Tina m.fl. Magter ikke ordet mor-mafia. Mon dem, der bruger det, vil kalde andet for far-mafia? I min verden ikke et almindeligt og hø hø agitigt sædvanligt ord, som jeg vil bidrage til overlevelsen af. Generaliserende negative gruppe bemærkninger er indholdsmæssigt og retorisk trist, og siger mere om afsenderen.

      1. Jeg forstår din pointe Sanne. For mig er det mest af alt at grine ad – der er jo ingen mødre, der organiserer sig kriminelt 😉 Jeg synes også, det er okay at lave en betegnelse, så vi sammen kan grine lidt. For det er da også lidt til at grine ad – typer der er bedrevidende, hellere vil dele deres egen historie end lytte osv. Det er altså nogle træls typer, og hvis vi kan grine lidt af det synes jeg, vi afmonterer 🙂 KH

        1. Gud hvor jeg også hader ordet Mormafia. Jeg håber virkelig at du vil være med til at stoppe med at bruge sådan nogle ord og fortællinger om mødre. Du kalder dem træls typer Cathrine, og det forstår jeg godt. Jeg synes også at det er træls når jeg modtager “gode råd”. Jeg synes bare at det er mere træls at vi skal “grine” af dem og kalde “dem” for mormafiaen og som Sanne netop siger lave generaliserende gruppe bemærkninger om mødre der jo i sidste ende sikkert bare er så engageret i deres egen mor-virksomhed at de ikke kan se at andre måske foretrækker at de holder sig udenfor. Lægemafia synes jeg sku også er et ufint udtryk. Selvom jeg 100% forstår hvor ubehageligt og grænseoverskridende det må være at få sådan nogle kommentarer. Jeg håber nok bare at vi alle kan holde op med skabe og bruge negative generaliseringer om hinanden.

    3. Meget enig, Tina. Spot on og virkelig godt skrevet.
      Dette er også første gang jeg kommenterer på en blog – kunne ikke lade være, af de helt samme årsager som dine 🙂

    4. Jeg så tråden lidt sent, men jeg ville gerne støtte op omkring din pointe Tina.
      Jeg er ikke læge, men journalist og har i årevis dækket sundhedsområdet. Min oplevelse er, at læger suverænt er den faggruppe, som er mindst tilbøjelige til at udtale sig i konkrete sager og mest opmærksomme på ikke at sige noget som helst, der kan give anledning til unødig bekymring for patienterne. Det er dog også min oplevelse, at læger generelt gerne vil informere så grundigt som muligt om fordele og risici. Det forstår jeg godt, og det skal de efter min mening også. Jeg synes derfor også personligt, det er godt, de giver deres besyv med i kommentarsporet. Uden det bliver personligt – eller dømmende, men bare oplysende.
      Jeg tænker, Cathrine i indlægget må referere til nogle private beskeder, hun har modtaget, og det er helt urimeligt, unødvendigt og over grænsen, synes jeg. Jeg kan i øvrigt tvivle på, det virkelig er læger, der sender den slags. Generelt med den slags kommentarer, tænker jeg, at man nok skal have in mente, at hvis ikke de kan gives offentligt, så skal man nok ikke lægge ret meget i det, for så er afsenderens ærinde helt tydeligt ikke at ville hjælpe, nuancere og oplyse i en relevant debat.

      1. Hej Anna, præcis – det er direkte beskeder. Ikke i kommentarfeltet, hvor jeg også inviterer til snak og diskussion, som jeg skriver andre steder her i kommentarfeltet.

        Jeg synes, det er meget grænseoverskridende at få den slags kommentarer. Nogle af mine eksempler i indlægget er fra kommentarfeltet på et andet indlæg – men der synes jeg simpelthen, vedkommende skyder helt forbi, derfor er den med her.. At tale død og statistikker (1/9 kvinder etc.) som slet ikke refererer sig til Danmark – det er super upassende. Det er ikke god lægeskik.

  30. Som kvindelig læge og nybagt mor, der aldrig kunne drømme om at blande mig i andre kvinders graviditet, fødsel eller moderskab,, må jeg også indrømme at jeg bliver ked af begreber som ‘mor-mafia’ og ‘læge-mafia’. Det kunne nok have været leveret lidt mere kærligt.

    Derudover er der flere grunde til at hjemmefødsler er omdiskuterede. Det er fx åbenlyst, at hjemmefødsler dræner de i forvejen nærmest ikke-eksisterende ressourcer på fødegangene. Og som læge og fødende på Hvidovre under et kæmpe babyboom er det bestemt ikke en uvæsentlig pointe for mig. Men det er jo en del af en større og mere generel diskussion og egentlig ikke super vedkommende for dig nu, hvor du har truffet beslutningen og har grønt lys til hjemmefødsel.

    Når det så er sagt, så ærgrer det mig at alle disse kommentarer skal påvirke slutningen af din ukomplicerede graviditet og din glæde over den forestående hjemmefødsel. Jeg synes det er enormt sejt, at I gør det og det er også vigtigt at sætte fokus på en ærgerlig og ret generel trend på SoMe, hvor folk giver mere eller mindre velmenende og til tider belærende råd.
    Det var bare det. Fortsat god graviditet.

    1. Det skal lige siges, Signe, at jeg ikke er opfinderen af ‘mormafia’. Det er et almindeligt og ‘morsomt’ begreb brugt til at beskrive en særlig type af kvinder – læs fx berlingske her: https://www.b.dk/kommentarer/sanne-cigale-hey-mormafia-hvor-er-jeres-soestersolidaritet

      Bare så du ikke tænker, jeg har opfundet det. Jeg sætter ‘lægemafiaen’ i citationstegn for at vise, at det er et begreb opfundet til lejligheden – men som trækker på de samme referencer. Typer der smækker råd og skrækhistorier på bordet uden de er blevet bedt om det. Og lige i det her tilfælde synes jeg, det er over grænsen for, hvad man kan bruge sin autoritet som læge til.

      Kan det passe at hjemmefødsler dræner budgetterne? Har du tal på det? Jeg tænker, at når kun 1-2 % føder hjemme, så er det et ret lille antal. Og når man til gengæld ikke skal lønne sygeplejersker, sosuassistenter, ‘betale kost/logi’, medicin etc. så har jeg svært ved at se at en hjemmefødsel er dyrere end en hospitalsfødsel?

      På Herlev fik vi flere gange serveret historien, at man ofte sætter ind med fx vedrop, fordi ens oxytocinproduktion er sat i bero efter man er overflyttet hjemmefra. Manges veer får et fald, når de kører mod hospitalet, som en helt almindelig reaktion på adrenalinen der sætter ind. Og så får man måske det vedrop. Og det er alment kendt at indgreb avler indgreb – så skal man måske også have epidural, så måske et kejsersnit osv. Så bliver det dyrt. Modsat hvis man kan holde oxytocinen kørende hjemme (hvis alt er uden komplikationer) og undgå andet end bistik og chiliplastre, eller hvad de nu har med, som trods alt er billigere end narkoselæge osv. 🙂 KH

      1. Jeg kender godt til begreber mor-mafia/amme-mafia etc., men synes nu alligevel det er ærgerligt og lidt ukonstruktivt at bruge disse udtryk. For, som jeg skriver, så er der flere vigtige pointer i dit indlæg.

        Ift. at drænere de i forvejen beskedne ressourcer på fødegangene:
        Det er de rutinerede jordemødre, der kører ud til hjemmefødsler og hvordan man end vender og drejer det, så vil der med stigende hjemmefødsler være færre rutinerede jordemødre på fødegangene og flere yngre og mindre erfarne. Hjemmefødejordemoderen tages fra et bestående beredskab på fødegangen. Og det kan føles utrygt at føde et sted med mange vikarer, der ikke er så bekendt med arbejdsgangene, det praktiske og det øvrige personale. Jeg var personligt lykkelig for, at der til min fødsel blev kaldt en rutineret jordemoder ind, der kunne gribe ind under en kompliceret pressefase. For selvom jeg nok havde en af verdens mest ukomplicerede og luksuriøse graviditeter, så var fødslen desværre det stik modsatte.
        Man kan være bekymret for, at man tager ressourcer fra de kvinder med mere eller mindre komplicerede graviditeter og giver til raske kvinder med ukomplicerede graviditeter og på denne måde er med til at skabe et A- og B-hold ift fødsler. Dette er selvfølgelig sat lidt på spidsen, men ikke desto mindre er det en væsentlig pointe i debatten, som man ikke kan ignorere.

        Du har ret i, at en hjemmefødsel på papiret er billigere end en hospitalsfødsel, men regnestykket er jo ikke helt så enkelt. Kvinder der føder hjemme er en selekteret gruppe af raske kvinder uden komplikationer, så de to tal er ikke direkte sammenlignelige. Dertil kommer, at langt fra alle hjemmefødsler er ukomplicerede og at andelen af hjemmefødende, der skal overflyttes til hospital er temmelig høj, i Nordjylland eksempelvis er tallet ca. 25% og i et større britisk kohortestudie (med både læger og jordemødre som investigatorer og ca. 64000 ‘low risk’ fødsler https://www.npeu.ox.ac.uk/birthplace) er tallet for førstegangsfødende 45%. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin angiver dette tal til 37% for førstegangsfødende. Så den faktor skal du lige have med i regnestykket.
        Og procenttallet for hjemmefødsler dækker over store regionale forskelle, i 2017 var tallet for Reg Sjælland ca. 7%. Og på landsplan er tallene stigende.

        Så hvis vi nu skal tale tal og fakta, så er der flere og større videnskabelige artikler, der stiller spørgsmålstegn ved påstanden om at hjemmefødsler er meget bedre. Det er ikke ment som nogen skræmmekampagne, men nu efterspørger du selv tal og fakta i debatten og så er disse ikke til at komme udenom: https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMsa1501738
        https://www.ajog.org/article/S0002-9378(13)00641-8/fulltext
        https://www.ajog.org/article/S0002-9378(14)00275-0/fulltext
        https://bmcpregnancychildbirth.biomedcentral.com/articles/10.1186/1471-2393-14-179

        Og igen, nu er dette skrevet med de generelle og samfundsmedicinske briller og ikke rettet mod dig specifikt som gravid. Jeg mener fortsat, at du skal gøre som du føler bedst og nyde at din graviditet er ukompliceret og at du har grønt lys til at føde hjemme. Men jeg synes måske også, at det er noget grænseoverskridende at skrive, at vi læger udnytter vores autorisation. Læger er generelt ikke ude på at frarøve kvinder retten til hjemmefødsler, men vi må også forholde os til de studier og den sundhedsøkonomi og den potentielle ulighed, der kan være forbundet med hjemmefødsler.
        Jeg tror ikke at en eneste fødselslæge ville ytre så meget som det mindste brok, hvis det virkelig var sådan at hjemmefødsler aflastede fødegangene…

        1. Nu kan jeg ikke se artiklerne er omkring danske hjemmefødsler – jeg forestiller mig, at det er forskelligt fordi forløbet derhen er forskelligt fra land til land. Jeg ved ikke, om man er ligeså velvisiteret i udlandet som herhjemme i danmark, hvorfor grundlaget måske ikke er rigtigt?
          Så når du siger en hjemmefødsel er dyrere, så er det fordi de bedste hænder rykker ud til hjemmefødsler? Det er ikke kroner/ører men erfaring, der rykker ud af hospitalet?
          Jeg ved ikke hvordan vagtplaner fungerer, men hvis man var i højere fare på hospitalet, fordi enkelte jordmødre var ude af huset, så forestiller jeg mig, at der skal sættes ind andre steder? Der er trods alt en helt anden stab omkring en fødende på hospitalet. Måske der skal sættes ind andre steder? I stedet for fx at stoppe muligheden for hjemmefødsler? Der må være andre svar på det.

          I sidste ende er min pointe med indlægget stadig, at jeg ikke synes, at sociale medier er en passende platform for læger at smide deres autoritet og skræmmehistorier, når de ikke har mødt den pågældende patient. Og her taler jeg ikke nødvendigvis kommentarfeltet her, hvor der er rum til diskussion. Men især det grænseoverskridende i at sende en privat direkte besked til mig på instagram. Det er over min grænse for, hvad er ‘god stil’ som læge. Som en anden skriver i kommentarfeltet – hvis en advokat udtaler sig i en sag de ikke kender eller har sat sig ind i, så kan de risikere karrieremæssige konsekvenser. Jeg synes ikke, der er så stort forskel på, de læger, der har sendt deres skræmmehistorier på min DM – og det. Jeg lytter til læger. Men jeg lytter til dem, der kender min journal.

          1. Hej igen C.
            Jeg skulle lige til at kaste mig ud i en længere udredning til svar, men det er dagen for solrig til, så det bliver alt herfra 🙂

            Fortsat god graviditet og god fødsel. Jeg lover at du (eller nogen anden for den sags skyld) aldrig har eller kommer til at modtage gode DM-lægeråd fra mig – og specielt ikke efter din sammenligning om konsekvenserne for en advokat, som jeg finder lidt malplaceret og heller ikke specielt velunderbygget. Tonen er, som mange andre også er inde på, generelt lidt skarp her.

  31. Jeg læste din overskrift, og første del af indlægget, og var HELT enig. Så kom del to, og det skubbede til noget i mig. Fordi jeg selv har haft en oplevelse, efter en sund og perfekt graviditet, som ingen kunne have forudset, og som kunne have gået rigtig galt, hvis jeg ikke havde været på et hospital. Jeg håber ikke det var ‘et råd pakket ind i negative intentioner’ 🙂 Jeg kan fint selv bære hvad der skete, jeg kan bare konstatere at det var godt det var læger og operationsbord i nærheden. Jeg synes på ingen måde det er ok at man som læge ‘missionerer’ på sit erhvervs vegne på tilfældige blogs men håber at lægerne og jordemødre på sygehusene informere om både fordele og ulemper ved den måde man vælger at føde på – uanset hvad den så er.

    1. Jeg er så enig i hele din kommentar. Jeg har selv prøvet en fødsel hvor alt var “perfekt” indtil det blev livsfarligt i løbet af få minutter, og det stod om minutter. Det betyder ikke, at jeg ikke synes folk bør vælge hjemmefødsel, men at jeg synes det er ok og også vigtigt at fagfolk informerer om de ting der kan gå galt ved hjemmefødsler. Som jeg skrev i en kommentar til det oprindelige indlæg om hjemmefødsel, så er det utrolig usandsynligt at opleve det jeg gjorde, altså en akut moderkageløsning, så jeg tænker, at er man villig til at løbe den (meget lille) risiko, så er det forståeligt. Der er en risiko ved alt, og vi er nødt til at acceptere risici for at kunne leve i den her verden.

      Men man skal være godt informeret om de risici der er, hvis man vælger hjemmefødsel. Indimellem synes jeg det bliver præsenteret som om, at hvis man har en normal graviditet uden komplikationer, så er der ingen ulemper ved at befinde sig hjemme vs. på sygehus i forbindelse med fødsel. Og det er jo ikke helt rigtigt.

      1. Men skal vi ikke være enige om, at det er samtaler man tager med sin egen læge, som kender en som patient? Eller til den fødselsforberedelse som hospitalet disker op med – hvor man selv ser trådt ind i et rum for at høre alle erfaringer?
        Jeg synes altså ikke, at sociale medier er et sted at servere sin viden og ekspertise, når man er læge. Den autoritet er simpelthen for tung til sådan et sted.

        Jeg er selv fuldt klar over, at en fødsel også er en risiko. Derfor forbereder jeg mig bedst muligt med fødselsforberedelse osv. Og der hører jeg mange historier. Selv om der kan ske frygtelige ting – så sker det heldigvis sjældent. Og derfor behøver man måske ikke bære rundt på de skrækhistorier som gravid?

        Jeg synes stadig, det er interessant at have i baghovedet – hvis jeg læsser min historie af nu hos en gravid, hvad får hun så ud af det? Er det for at få hende til at ændre mening? For bare at oplyse? For at skræmme? Hvad er det kvalitative i at dele ens dårlige historie – hvis ikke det er for at hjælpe en selv og tale oplevelsen igennem. KH

        1. Så hvis man har erfaringer der modsiger det du skriver på et tidspunkt i indlægget, altså at hvis der opstår komplikationer så kan man nå på hospitalet i ambulance, så skal man bare holde mund med dem? Fordi så vil det kun være for sin egen skyld at man deler dem? Det er unfair at tillægge os den slags motiver, synes jeg.

          Jeg har skrevet om min erfaring udelukkende for at oplyse om at den slags faktisk sker, også i Dagens Danmark, og også uden nogle forudgående tegn som min jordemoder eller læge kunne opfange på forhånd. Det er som sagt helt i orden at du og andre vælger hjemmefødsel på trods af den lille risiko, da det jo heldigvis ikke er en stor risiko. Men det valg skal ske på oplyst grundlag. Det gælder også alle dem der læser din blog og overvejer hjemmefødsel.

          Når man, som du, vælger at skrive et indlæg om hjemmefødsel på din blog, så synes jeg ikke man kan frabede sig faktuelle oplysninger og erfaringer fra andre under henvisning til at det er træls for den gravide at få skræmmehistorier. Jeg ville ikke servere min historie for en gravid jeg mødte, med mindre vedkommende spurgte. Men jeg synes du indirekte “spørger”, når du skriver disse indlæg på din blog. Det er et skriftligt medie på linje med andre medier, og det første indlæg om hjemmefødsel indeholdt endda en annonce. Så må man forvente reaktioner der ikke tager hensyn til at skribenten måske kan blive skræmt. Alle de positive erfaringer med hjemmefødsler og negativ omtale af lægers fokus på risici kommer jo også i kommentarsporet. Det ville i min optik være ubalanceret og skævvridende hvis de fik stå alene, da det er vigtigt for mig at folk tager så oplyste og informerede valg som muligt.

          Jeg var selv totalt uvidende om at der overhovedet var noget der hed akut moderkageløsning da det skete mig. Det var lige ved at koste mig og barnet livet, og jeg ville ønske at jeg var oplyst om den risiko tidligere. Tør ikke tænke tanken om hvad der var sket hvis jeg havde valgt hjemmefødsel, uden at kende til den risiko:

          1. Nu taler vi generelt – ikke på det her indlæg, hvor der som du skriver inviteres til det i en eller anden grad.
            Jeg refererer til IRL – jeg synes generelt man skal tænke sig om, når man deler sin rigtig dårlige historie med en, der står foran sin egen oplevelse. Og dét at lytte; hvis du fornemmer at sidde foran en kvinde, som er rigtig godt med, oplyst i sine valg, har taget al den fødselsforberedelse hun kan, bliver fulgt af sine læger og jordemoder osv. så har jeg svært ved at se, hvad en nærdødsoplevelse gør af godt. Prøv at høre, det er min mening. Du kan jo ikke forberede dig på en situation som din, derfor ser jeg ingen grund til at skulle bære på de historier også.
            Det er ligesom dem, der siger ” EJ, don’t get married – halvdelen bliver alligevel skilt” til en der sidder og fortæller, at hun er blevet forlovet. Hvad skal man bruge det til? Det er den beslutning vedkommende har truffet, som føles rigtig. JA halvdelen bliver skilt. Men der er også en halvdel der ikke gør.
            JA der er risici forbundet med en fødsel. Der er en risiko forbundet med livet. Men det kan vi jo ikke bære på og huske hele tiden.
            Det er nok en temperamentssag – hvad man er til. Jeg bryder mig ikke det med at tørre skrækhistorier af på andre. Det er min mening, det giver mig intet godt. Jeg behøver ikke gå ind i alt 100 % informeret. Jeg vil gerne skabe et rum, hvor jeg lytter på fagfolk mere end lægmands personlige historier. Og så er det vel okay at sige fra, er det ikke?

  32. Jeg havde også overvejet hjemmefødsel ved mit andet barn, da jeg havde en helt ukompliceret fødsel med mit første barn, men jeg synes ikke vi havde de bedste muligheder for det i vores lille lejlighed og jeg ville gerne have muligheden for at få lattergas (virkede super godt for mig!), så jeg gik bort fra det.. Heldigvis, for efter 1.5 døgn med veer endte min fødsel med et akut kejsersnit. Det var også en påmindelse om at fødsler bare kan indebære en risiko for både mor og barn, og de minutter fra hans hjerterytme faldt til de stoppede veerne og kørte mig til operationsstuen, var noget af det mest skræmmende jeg har oplevet. Heldigvis endte alt godt. Derfor kan jeg godt forstå, hvorfor nogle læger har den holdning at fødsler er mere sikre på et hospital. Fordi selvom det jo oftes går godt og uden komplikationer, så ender nogle fødsler med komplikationer, som kræver faciliteterne på et hospital.

    1. Men spørgsmålet er, hvad man skal træffe beslutninger ud fra? De, hvad ved jeg, 97 fødsler ud af 100 der forløber uden graverende komplikationer? Eller de 3 graverende?
      Det er nok et spørgsmål om personlighed. Jeg prøver at forholde mig til normalen. Og normalen er en fødsel uden komplikationer. Og det ændrer ikke ved, at jeg synes, det er problematisk når man bruger sin autoritet, når man serverer skrækhistorier.
      Dejligt alt endte godt Anja! KH

  33. Kære Cathrine –

    du skriver så fint og jeg elsker at følge dit univers, men puha hvor jeg synes at din “lægemafia” formulering er uheldig!
    Jeg synes at de læger, der har skrevet mails og privatbeskeder til dig med skræmmehistorier er på glatis og det er helt forkert – enig. Men jeg synes samtidig, at det er en meget uheldig – og en snert hidsig – generalisering ligefrem at døbe det en mafia og “give igen” på den måde.
    Trygge kvinder føder bedst, det skriver du selv, men jeg synes, at du bevæger dig ud på gyngende grund, hvor du næsten “omvendt skræmmer” (giver det mening?) kvinder til ikke at lytte til læger. Det synes jeg ikke er okay.
    Kvindekroppen ER fantastisk og en er fødsel ER Naturlig, men hvis man så ikke har lyst til at føde hjemme og ikke selv går i fødsel, men sættes igang, fordi man ikke duer til at få oxytocinen til at flyde eller ender i kejsersnit har man så en ikke fantastisk kvindekrop eller er unaturlig? Jeg vender lige det hele lidt på hoved, og overanalyserer måske en smule, men jeg synes debatten er spændende.
    Måske også fordi, at blogland efterhånden er fyldt med selvudnævnte eksperter inden for alle mulige områder, som de ikke er eksperter indenfor og rådgiver ud fra egne erfaringer. Det er en hårfin grænse, at berette om personlige erfaringer og ikke komme til at tro, at det så er sandheden. Jeg synes, at du leger lige lidt meget med den grænse her.

    Du er helt berettiget i (noget af) din kritik og i din irritation over skræmmehistorierne, men jeg synes, at du håndterer den en anelse bittert og det er ærgerligt.

    Diskussionen er spændende, men den er vanvittig svær at have da man let kommer til at holde på sin ret og virke fordømmende overfor den anden part. Jeg synes normalt at du håndterer den slags diskussioner og debatter fremragende, men denne er uheldig, hvis du spørger mig…

    Vi bliver nødt til at kunne stole på fagpersoner – både jordemødre og læger, og fordi nogle enkelte har bragt dit pis i kog (undskyld mit sprog), så betyder det ikke, at du kan skærer alle over en kam.

    Jeg håber ikke at din beslutning hjemmefødsel vakler for det bliver fantastisk!
    Jeg håber til gengæld, at du passer på med selv at bevæge dig derud, hvor du giver råd og bliver selvudnævnt hjemmefødsels-ekspert og rådgiver andre uden at være ekspert i andet end dig selv og din egen graviditet.

    Det blev langt og rodet.

    Ps. Jeg er ikke læge.

    1. Pps. Jeg havde selv en lige-ud-af-landevejen kedelig og normal (lige her elsker jeg at være kedelig og normal) graviditet og fødsel på hospital.
      Ppps. Jeg synes at tanken om en hjemmefødsel er fantastisk. Jeg må ikke for min mand.

    2. Jeg er ked af, hvis jeg lyder bitter. Det er i hvert fald slet ikke tænkt sådan i min ende. Og jeg har bestemt heller ikke i sinde at skræmme nogen fra at lytte til læger – men jeg håber, man kan abstrahere fra andre læger, end dem man faktisk har tilknyttet sig. Det er min pointe fra ende til anden; der er så mange, der har gode råd og tanker til, hvordan vi kvinder skal gøre hele moderskabet fra gravid til graven. Og jeg synes, det er misbrug af sin autoritet, hvis man bruger sin lægetitel på sociale medier over for en ‘patient’ man aldrig har mødt. Det er altså ikke stemmer, man skal lytte til.
      Læger må bruge deres autoritet i de rammer den passer; i en konsultation, over for en patient hvis journal man har kigget på. Ellers går der efter min mening lidt for meget cowbhyderstemning i den. Hvis man som læge skriver på sociale medier, så synes jeg, det er passende at iklæde sig ‘civil’. Især når man trækker data frem, som i den grad er så lidt konstruktiv som den jeg har fået serveret.

      Nu er ‘mafia’-delen jo et begreb, som bliver brugt flittigt omkring kvinder, og derfor overfører jeg den i ‘ordspil’ til de her enkelte læger for at trække på samme tanker.

      Jeg er ej heller ikke ekspert – det synes jeg også, jeg får sagt. Jeg får sat en streg under, at man skal lytte til det sundhedspersonel, som man har tæt på sig. Dem der kender en – intet andet. Alt andet skal man lukke af for. Det er dem, jeg stoler på. Og dem der får min tillid. Både min egen læge og min jordemoder. Og det er dem, der siger GO. Nærmest højere end jeg selv.

  34. Kære Cathrine,
    Sikke et fint indlæg som jeg er sikker på mange andre kommende hjemmefødere kan finde lidt støtte i når der kommer for mange dumme kommentarer. Som jordemoder sukker jeg lidt over de lægekommentarer du har fået da de bygger på følelser og ikke viden, til trods for at de tager lægekitlen på i underskriften. Og ret provokeret at det med den 1/9 døde, for vi taler jo om raske kvinder der føder med en uddannet jordemoder i Danmark, og ikke risikofødsler uden adgang til sundhedshjælp, og det ved den læge jo godt. Jeg vil også gerne fortælle at jordemødre, som jo oplever både de normale og svært komplicerede forløb og ligesom lægerne ved og ser alt hvad der kan gå “galt”, i stor stil føder hjemme hvis forholdene ellers er til det. Det gør vi præcist at de grunde du nævner og fordi vi ved at en velvisiteret hjemmefødsel ikke er farlig. Det er måske rart at støtte sig til hvis utrygheden alligevel nogle gange melder sig. Jeg håber du får en rigtig god fødsel <3

    1. Dejligt at høre fra dig Louise! Jeg fornemmer også klart, at det her er et følsomt emne mere end det nærmest er faktuelt.
      Vi fik faktisk at vide under hjemmefødselscaféen på Herlev, at de retningslinjer vi har i Danmark omkring fødsler – de beror på erfaringer og ikke på videnskab. Der findes nærmest ingen forskning i fødsler, da man helst ikke vil lave forsøg med gravide og deres babyer. Det synes jeg faktisk er ret interessant – det gør det hele til en ikke eksakt videnskab men i ligeså høj grad et rum for holdninger.
      Jeg troede fx at man skulle igangsættes 41+5. Det er først efter jordemodersamtaler til fødselsforberedelse, at jeg har erfaret, man må sige nej tak (og så blive fulgt tæt).
      Alt sammen virkelig interessant og tydeligvis også lidt betændt at tage op.
      Jeg stoler på den velvisiterede hjemmefødsel, som du skriver – tak for det <3 KH

  35. Det bedste råd i denne her verden er netop at lytte til sig selv. Du kender din krop bedst – ergo kan du træffe de bedste beslutninger for den. Præcis som du snart kender dit barn bedst og derfor ved bedst for det.
    Og nej mange læger og sygeplejersker vil ikke føde hjemme – men procentsatsen for jordemødre der føder hjemme er ufattelig høj – de må trods alt tænkes at vide mere om fødsler end lægerne gør – og hvorvidt det er trygt 😊
    Jeg følte mig i hvert fald tryg under hele min hjemmefødsel – og visheden om at jordemoderen hele tiden fulgte med og flyttede det hele på sygehuset hvis der skulle opstå komplikationer.
    Jeg kan genkende mig selv i så mange af dine overvejelser og synes det er så fedt at du sætter fokus på hjemmefødsel og at det altså ikke nødvendigvis er noget hippi-koloni-jordhule noget 😉

    1. Hvor er det bare dejligt, du har haft en god oplevelse Sara.
      Jeg har kastet mig fuldt ud i at nørde fødslen, og det er så spændende. Har du læst Hanne Dams bog endnu? Den er virkelig interessant og med faglig ballast!
      Jeg stoler meget på de fagfolk, jeg har omkring mig, som kender min journal – det er de vigtige! KH

      1. Jeg nørdede det også for vildt op til fødslen, og gør det stadig – synes oplevelsen fylder på den fede måde her bagefter og er helt klar til at gøre det igen. men har faktisk ikke læst Hanne dams bog – men den er reserveret på biblioteket!
        Er du medlem af hjemmefødsels-gruppen på facebook? Der er vildt mange gode historier, og masser af råd at søge – samt mange der giver ‘pakker’ videre af håndklæder, bind etc de ikke fik brugt til deres hjemmefødsel 😊
        Held og lykke – glæder mig allerede til at læse en fødselsberetning om nogle måneder! (Som jeg håber du vil dele) 😊

  36. Kjære Cathrine!

    Jeg er en av de leger du har fått en melding av og jeg må be om unnskyldning om den såret deg. Det var ikke meningen. Kanskje jeg bare skulle latt være å si noe?

    Etterhvert er det kanskje vanskelig for meg å skille på mine ulike roller, mor, medsøster lege, osv, og det er ikke så ofte jeg uoppfordret kommer med råd/bekymringer/innspill til andre uoppfordret. Men det med fødsel og barseltid er en av mine hjeetesaker, så da klarte jeg kkke helt å la være like vel. 😔

    Det er mulig jeg er for gammel til å fullt ut forstå sosiale medier, men er ikke konseptet ditt en slags sammenblanding av offentlig og privat sfære? En dialog? Det er kanskje det som har villedet meg til å tenke at det nettopp IKKE «er grænseoverskridende i at sende en privat direkte besked til mig på instagram.», lege eller ikke?

    Du sier også at det er «over min grænse for, hvad er ‘god stil’ som læge.» Du har kanskje rett, at det er bedre å bruke kommentarfeltet , så man får sine synspunkter frem i lyset. Jeg tror du er et forbilde for mange, og dersom noen leger med faglig begrunnelse, mener at du fronter noe uklokt (jeg sier ikke at du gjør det, bare følg meg i tankerekken) så mener jeg det er det svært god legestil å si ifra. Men kanskje ikke på DM, altså.

    Beklager igjen. Jeg møtte meg selv i døra der. Kanskje du også kunne gitt tydelig tilbakemelding direkte om at det ikke var greit, ikke bare i et blogginnlegg?

    Hilsen
    Dr Ikkeforgammeltilåblibedre

    1. DD <3

      Jeg forstår sagtens, at når man brænder for noget, så er det altså svært at holde sig tilbage. Det er jo passion. Og nu fik jeg 20-25 DM's fra læger - direkte, private beskeder til mig. Og det var meget overvældende at modtage. Alle med skrækhistorier, som ikke tjener andet end at gøre mig bange og usikker på en plan, som jeg lægger sammen med min egen læge og jordemoder. Og som jeg skal gøre mig umage for også at holde mig åben overfor at ændre. Der kan jo ske uforudsete hændelser!

      Jeg tror forskellen for mig ligger i, at en DM (direct message) ikke er en debat og snak - det er en direkte personlig besked til mig, hvor jeg ikke nødvendigvis har inviteret til det. Så at have så mange skrækkelige historier liggende at skulle læse mig igennem, fra læger som jeg har så stor autoritetstro til. Det er grænseoverskridende.

      Jeg holder meget af snakken her i kommentarfeltet - det er det helt rigtige sted for denne slags, fordi vi sammen kan blive klogere og rede tråde ud. Det holder jeg, så tak fordi du melder ind her!
      KH

  37. Hej Cathrine.

    Jeg er læge og forholdsvis ny mor – og synes bestemt ikke, at de beskeder, som du har modtaget, er i orden. Punktum. Jeg læste også i sin tid, at du gerne ville føde hjemme; tænkte hvad jeg nu tænkte; kommenterede ikke – da jeg ikke var blevet spurgt om hverken min faglige eller personlige mening 😉
    Så langt, så godt.
    Jeg så din insta-story, da du skrev indlægget her – og kunne ikke lade være med at blive lidt provokeret, da du skrev noget i stil med, at du hørte vred rap imens og lod billedet glider over en overskrift om ‘læger’. Jeg skrev også en DM til dig for at minde om, at læger spænder vidt, ligesom patienterne.

    Du skriver i indlægget: “Men omkring min forhåbentligt forestående hjemmefødsel har jeg mødt nogle nye typer. Nogen jeg ikke var forberedt på. Kvindelige læger, som læser med og gerne bruger deres autoritet, deres stilling, når de underskriver på de mails, DM’s og kommentarer, de lægger. Som en måde at give deres egne ord ekstra tyngde og få mig til at miste tyngden i mine.”

    Av. Jeg forstår din pointe med indlægget, men jeg håber også, at du alligevel vil tage til efterretning, hvis nogle læge-læsere (som mig) vil finde ovenstående en anelse hårdt og meget generaliserende. Vi læge-typer plejer, trods alt, at have gode intentioner.

    Bedste hilsner, Michaela.

  38. Åh gud da. Mon ikke det nok skal gå så længe retningslinjerne for hjemmefødsel vs hospitalsfødsel bliver fulgt. Jeg fødte for 12 dage siden for første gang. Det var en helt insane fødsel der endte med blodtab og operation. MEN jeg var også dels gået meget over tid,og havde sivende vandafgang som først blev anerkendt sent og skulle derfor igangsættes efter alle kunstens regler og det fik min krop helt ud på overdrevet. Jeg reagerde ekstremt på medicinen. Og jeg mener – medmindre alt er helt fint og normalt, så gennemfører man vel ikke fødslen hjemme. Og er alt fint og normalt så går det sikkert fint fint.

  39. Kæmpe skulderklap til dig Cathrine, som gang på gang skal argumentere for og retfærdiggøre hvert et komma du sætter. Det er så nemt at sidde på den anden side og være forarget over en betegnelse du har skrevet eller den måde du har stillet bogstaverne ved siden af hinanden på. Herre Gud, jeg ville få lange løg af at have dit job, så virkelig hatten af for dig 🙂

  40. Over 50% af jordemødrene i Danmark føder hjemme!
    Fordi de ser det normale, arbejder med de normale fødsler på egen hånd. Er uddannet til at se, hvornår det ikke længere er normalt.
    En læge bliver tilkaldt når der er komplikationer, de ser aldrig når det hele er fint og normalt.
    Det siger rigtig meget om, hvilke udmeldninger de forskellige faggrupper kommer med, alt efter hvilket felt de arbejder i.

    Jeg synes det er fantastisk at du/i mærker efter og tager den beslutning, der er rigtig for jer og det bør man støtte folk i istedetfor.

    KH Jordemoder studerende (:

  41. Hej Cathrine
    Jeg synes det er et rigtig fint indlæg og pointen om brug af autoritet og at komme råd er så berettiget. Og sikke et emne og hav af kommentarer det har affødt. Godt, at du er god til at sige pyt 🙂

    Jeg reagerer egentlig kun på dit indlæg fordi du skriver, at der ikke er belæg for at sige, at hjemmefødsel er mindre sikre end hospitalsfødsler. Det går jeg ud fra, at du skriver, fordi du har fået det fortalt af en sundhedsfaglig person, som du har tillid til og jeg vil gerne skynde mig at skrive, at du skal føde lige som ønsker det, for så tror jeg, at det bliver den bedste og mest sikre fødsel for dig. Men den generelle sikkerhed omkring hjemmefødsler er noget jordemødrene og fødselslægerne er ikke enige om, og I efteråret bragt medierne en del om netop deres faglige diskussion. Jeg mener, at dette var den første artikel (https://www.b.dk/nationalt/boom-i-hjemmefoedsler-men-mange-foedende-maa-alligevel-koeres-paa-hospitalet), som affødte interviews i diverse andre medier.
    Jeg har opgivet at læse alle kommentarer her nøje igennem, men jeg kan se at en del spekulerer i, at lægernes holdning er farvet af, at de kun er en del af de komplicerede fødsler. Jeg vil dog mene, at (fødsels)lægerne i høj grad er en faggruppe der holder sig til sikker viden/evidens og godt kan skelne mellem om det er viden fra et land, der kan sammenlignes med danske forhold. Det kan meget vel være, at der ikke foreligger noget forskning om hjemmefødsler i dk – og vel ikke så mærkeligt, da det hidtil har været meget lidt udbredt. Som jeg husker diskussionen i medierne fra efteråret, så var jordmødrene og lægerne ikke fagligt enige om, hvordan man skal tolke den viden, der foreligger og det tænker jeg derfor er et område, der er svært for os andre at være sikre på, hvad der er op og ned i. Jeg er dog helt sikker på, at når jordemødrene siger, at det er sikkert, så vil de kun lade dig føde hjemme, hvis de er helt sikre på det i dit tilfælde og jeg er som allerede skrevet slet ikke ude på at påvirke dit valg.
    Artiklen skriver også en del om ressourcer og det er jeg ikke interesseret i at diskutere, og mener heller ikke, at det er noget man skal skænke en eneste tanke som fødende. Så det jeg egentlig gerne vil frem til er, at det måske er et lidt for sikkert statement at komme med, når du nu ikke selv er hverken jordemoder eller fødselslæge eller har gennemgået den viden der er på området. Men måske tager jeg fejl og så har du gjort det?

    Rigtig god ferie og pøj pøj med fødslen! Jeg er sikker på at det nok skal blive en fantastisk god oplevelse for dig.

    /Julie

    1. Tak for dine input Julie! Jeg har læst Hanne Dams Giv kvinderne fødslen tilbage, som underbygger sin påstand om færre indgreb i hjemmefødsler (også fordi man ikke rigtig kan). Virkelig spændende bog i øvrigt for alle at læse, der er interesserede i enten fødsler eller bare generelt vores tilgang til medicinens verden herhjemme. Du kan tro, jeg skal få læst den artikel. KH

Læg en kommentar