Ting jeg vil nå denne sommer - ROCKPAPERDRESSES
Ting jeg vil nå denne sommer

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Faithfull the brand

reklamelinks: dress FAITHFULL THE BRAND bag CLEOBELLA

Adams sommerferie starter officielt i dag, og det har vi fejret ved at tage ind til byen og spise morgenmad sammen. Jeg har ikke som sådan ferie endnu – vi rejser først om små to uger. Men jeg besluttede mig for i weekenden at køre ned i tempo i hele juli. Gøre flere rare ting, lidt i forlængelse af det her indlæg om effektivitet – planen er at skrotte den dårlige samvittighed og være tilstede i nuet. Arbejde mere hjemmefra, mere fleksibelt. Sådan lidt arbejde og ferie, halvt om halvt. Og så mere fuldtidsferie i Italien, hehe… I er også mange på ferie, så selv om vi blev ‘enige’ om 5-7 indlæg om ugen forleden, så kan det sagtens tænkes, der kommer både mere og mindre. Vi var ret enige om den voldsomme mængde indlæg til tider kan stresse mere end gavne – og så ender vi med ‘mark as read’ og får ingenting læst.

Og så er planen i øvrigt at NYDE min tid med Adam. Det slog mig forleden (ja, sådan kan man godt være lidt sløv), at det er vores sidste sommer, ham og jeg. Kun os. Så jeg har lavet mig en lille liste med gode ting for sommeren, jeg drømmer om, vi gør. Nogen af dem fordi det er nu, vi kun er os. Men også fordi at sommeren er chancen for det break vi ellers ikke får. De ting vi ikke når i det daglige.

SÅ, for sommeren 2018 drømmer jeg om:
  • At vi spiser morgenmad på Sanders tagterrasse på en hverdag. Måske med en bog med, hver? Jeg har gjort et bogindlæg med mine sommerlæserier klar til jer i løbet af ugen, og der er nogle gode ting på. Jeg glæder mig selv til at gå igang!
  • At vi kører op til farmor med frokost og hænger et par timer. Hun siger tit, vi skal svinge forbi, og det gør vi bare aldrig i hverdagene. Nu har vi tiden, så det ønsker jeg mig. En simpel frokost med bagerugbrød, makrel, måske et æg og noget pølse og et koldt glas mælk i farmors stue.
  • En tur på planteskolen og lede efter en strelitzia – denne her papegøjelignende plante – til soveværelset. Nu har vi boet hjemme i snart tre måneder, og jeg begynder at være liiidt utålmodig med tingenes hast her i huset. Nu må det gerne snart ligne et hjem og være rart. Heldigvis er vores nye gardiner så småt undervejs fra Holland og sengen ligeså. Måske er vi så heldige at begge dele lander i denne uge?
  • At slæbe madrassen ud på terrassen og tage en nat under stjernerne, inden vores nye seng kommer. Bare fordi. Selv om vi næsten sover under dem nu med vores kæmpevinduer.
  • En filmaften med projekter på terrassen? I går havde vi alle til fodbold i gården med projekter på husmuren, og det var SÅ hyggeligt. Måske man kunne invitere alle over til en BYOS – Bring Your Own Slik-filmaften? Lave slikbuffet og køre en klassiker på storskærm?
  • At få set ‘Vogue – like a painting’-udstillingen på Gl. Strand – og det er en drøm. Den ønsker jeg mig billetter til af Adam.
  • At komme ud og besøge Banchina – der har vi stadig ikke været nogen af os. Det er næsten for dårligt ikke? De skulle vistnok også servere morgenmad, kan det passe?
  • Og så har vi talt lidt om børneværelset. Måske vi skulle begynde at se på det? Det er den sidste ferie vi har før oktober. Så måske det var rart at komme lidt igang? Male? Fikse et skab? Nogle gardiner?

Hvad drømmer I om for sommeren?

24 kommentarer
  1. Vi er i samme båd, baby til efteråret og lejlighed som skal ordnes😅
    Så jeg vil huske at nyde sommeren, tage på dates med min kæreste, og lukke øjnene for alt som skal laves derhjemme 😉😎🍉🤰🏻

    1. Haha, fornuftigt, Linn, fornuftigt 😀 Og hvor er det bare spændende – stort til lykke! KH

  2. Iiiih, hvor lyder det som nogle dejlige sommerplaner. Jeg kan hilse og sige, at morgenbollerne på La Banchina er et besøg værd! 🙂

    Jeg drømmer om at få rykket lidt rundt i soveværelset, bestilt min Gubistol hjem, bage en kage jeg har i tankerne og ellers lege lidt med fermentering igen.

    God sommer!

    Kh Maria Charlotte

    1. YES! It’s settled then, tak 😀 De må prøves. Måske i morgen hvor det gode vejr synes at være retur 😀 Hvilken Gubistol har du bestilt? En af de flottes med velour? 😍 KH

  3. Fed ide med movie night udendørs👌🏼! Aftnerne indbyder jo nærmest til det! Den vil jeg straks kopiere🍿📽✨😊

    1. Adam er ikke helt så frisk på ideen som jeg er, har jeg erfaret, haha! Har du kastet dig ud i det endnu? 😀 KH

    1. Altså på iPad eller til fodboldaften med projektor? Der er ikke sol i vores gård på det stykke husmur vi så på, så det var ikke noget problem – selv om det hjalp endnu mere, da det først blev mørkt 😀 KH

  4. Elsker din kjole, men kan hverken finde den på dit link eller på Faitfull´ egen hjemmeside ? 🤪

    1. Jeg tror, den er udsolgt – det går vist ret hurtigt med Faithfull på Asos – og det er dyrt at bestille fra deres hjemmeside. Det kommer fra Australien så både shipping og told – Emily havde prøvet at bestille derfra og sagde, at det gjorde hun ikke igen.. KH

  5. Sikke en hyggelig sommerliste! 😻 krydser fingre for blogindlæg inden torsdag aften hvor jeg rejser på ferie! Mangler inspiration – har Rupi Kaur og Naja Marie Aidts bog om sønnen pakket, men det er måske to liiidt dystre sommerferiebøger 😅

    1. Fik du det med Karoline 😀 Det håber jeg! Det er dog også primært dystre bøger, haha! KH

  6. Sikke nogle dejlige planer. Kan helt sikkert anbefale at tage en nat under stjernerne. Det er så fint 🙂
    Jeg tror egentlig at min drøm for denne sommer er at sørge for at få nydt vejret så meget som muligt. Til november kommer jeg helt sikkert til at savne det, og så er det rart at have ladet batterierne max op 🙂

    1. Jeg synes også bare det lyder så romantisk, men Adam er sgu ikke helt med mig. Jeg spurgte ham i går, hvor det var så dødvarmt, æiij… Og det er så rigtigt, jeg suuuger også til mig og nyder at solcremen skal på hver morgen på hele kroppen! KH

  7. Min store ‘drøm’ for denne her sommer er at få afleveret speciale 🙈 Har været i gang siden januar og det hænger virkelig både min specialemakker og jeg langt ud af halsen.. Det er virkelig bare ikke nemt, når man er ekstremt skoletræt (Snart 18 år i skole må da også være nok?), vejret er så godt og alle andre holder ferie 😑 Men vi hænger i og på årets sidste sommerdag, den 31/8-2018, bliver skidtet afleveret! Wuhu så jeg hepper på Indian summer i år 😂

    1. Held og lykke med specialet! Man bliver SÅ træt af det i længden. Min specialemakker og jeg afleverede i maj efter at have knoklet løs i et år, hvoraf størstedelen af tiden var samtidig med andre forelæsninger og den slags. Men nøj, hvor var det bare en forløsning da det så blev afleveret, og endnu større da vi havde forsvaret skidtet. God vind! 😄

    2. Jeg krydser så meget for dig Louise og hepper! For faen, det bliver så godt at få afleveret.
      Da Adam var færdig med sin HD 2. del, så havde også læst i over 20 år, sindssygt! Det kan man næsten ikke rumme at tænke på, haha! Jeg er overbevist om at den Indian summer hænger derude som en gulerod. Det bliver dejligt <3 KH

  8. Tag hellere udstilling end indretning af babyværelse. Den lille mand har ikke brug for et værelse den første tid, så nyd vejret, byen, tagterrassen og hinandeni stedet. Så kan I klargøre værelse i juleferien i stedet 😘

    1. Det kan du tro vi gør – og det er så rigtigt, at prioritere OS fremfor det værelse. Også nu med så fortryllende vejr <3 KH

  9. Jeg drømmer om en vandretur i Østrig (som heldigvis er ved at falde på plads, juhu!), at læse bøger som IKKE er studierelevante, have mange dage uden planer og at få gang i noget plantefarvning 😊

    1. Åhhh det lyder skønt! De første tre år af mit liv boede vi i Østrig, og mine forældre taler så godt om den tid, om vandreturene, naturen, alle oplevelserne, det grønne. Jeg håber, du kommer af sted <3 KH

Læg en kommentar