Bomuldsbryllupsdag - ROCKPAPERDRESSES
Bomuldsbryllupsdag

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bryllup, Camilla Jørvad,

Billeder af Camilla Jørvad

To år, mand, bomuldsbryllupsdag. Hip hurra og så på en våd og grå mandag. Hvad kan man lære? Lad være med at blive gift den anden weekend i august med mindre I tager det som en del af charmen – det har regnet i hvert fald de sidste tre år. På vores bryllupsdag den 13. august 2016, min bedste venindes bryllupsdag den 12. august 2017 og det lavede ikke andet end at regne i weekenden. Og de siger det betyder frugtbarhed, haha, jeg ved sgu snart ikke! Men tænk sig, vi mærkede det næsten ikke. Selv om vi havde et mindre skybrud lige efter receptionen sluttede. Den smule regn? Man er hævet over det, når man går på en kærlighedssky hele dagen.

Men bliv gift for pokker! Ingen fester, større eller bedre, end en bryllupsdag. Det topper alt. Konfirmation, translokation, vogntur, selv den bedste 30-års. Nothing beats et bryllup.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bryllup, Camilla Jørvad,

Og er det alt værd? Pengene, besværet? JA. Ja, ja og ja igen. Det er det. Jeg fortryder intet!

Føles det så anderledes at være blevet gift? Ja, det synes jeg. Udover mere glimmer på fingrene, så er det også følelsen af at være blevet fastansat. Selv om man kan have freelancet den i mange år med fast tilknytning, så er der sgu noget over at se det hele på papir. Ærligt talt, det kan noget. Og det er både dødromantisk men også meget kontraktligt. Meget ansvarligt. Ja, jeg kan godt lide at have styr på mine forbindelser. Også den til Adam. Vi er dødforbundne, forgældede og forgiftede og snart forældre.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bryllup, Camilla Jørvad,

Jeg ynder i øvrigt (og nyder) at omtale mig selv som “din kone”. “Skal du ikke lave en kop kaffe til din kone?”. “Du skal være sød ved din kone”. “Man skal altså hente is til sin kone, når hun beder om det”. Og ja, jeg foretrækker kone og har aldrig brugt ordet hustru. Det har jeg vist nævnt før. For mig klinger hustru af en, der hænger på sin mands arm, som en præmie. Trophy wife. Det lyder dimset og yndigt og meget langt fra, hvordan jeg opfatter mig. Hvor kone, det lyder bundsolidt. En man kan stole på. Jeg ville heller aldrig kalde Adam husbond. Han er min mand, og jeg er hans kone. Det er også ligeværdigt på en eller anden måde!

Jeg ved godt, at der er så meget i alt det der, som er så forældet og måske det modsatte end netop ligeværdigt. Hele ritualet. At man fx som kvinde gives bort ved alteret. At man klipper sokkerne på gommen, så konen har noget at tage sig til; nogle sokker at stoppe (andre siger, at det er for han ikke skal gøre sine hoser grønne hos andre, men altså). At det stadig er ganske almindeligt at tage mandens efternavn (og fred være med det). For mig at nyyyde at være nogens kone – måske er det gammeldags?

Men Adam er jo også nogens mand. Min mand. Og jeg er først og fremmest min egen og han sin. Det er egentlig lidt smukt. Det er bare sådan en dejlig tryg ramme at være hinandens indenfor. Ægteskabet. Der er ligesom nogle spilleregler i kontrakten; MAKE IT WORK. For better or worse. You’re in it. Og det drama, det der ALT eller INTET, jeg kan lide det. Selv om ægteskabet reelt er forgængeligt ved kontakt med Nem-ID. Og ja, et barn er da noget mere kontraktligt bindende. Gæld i banken ligeså.

I den konstellation er ægteskabet jo den romantiske kontrakt. Den om “dig og mig”. Og det var også derfor, jeg så gerne ville giftes før børn. Jeg ville gerne hylde “dig og mig” og vores ti års kærlighed, før vi inviterede andre (børn) ind i kontrakten. Ja, ægteskabet er da på mange måder en oldromantisk konstellation. Men har vi ikke også brug for det? Mennesket har da brug for romance. Vi har da brug for at hylde! Vi skal fejre! Os selv – holde en kick ass 27-års-fødselsdag, FORDI. Fejre vores kandidater. Fejre det er mandag. Fejre at vi hver dag vågner. Vi skal fejre hinanden, fejre familien. Fejre livet. Flere fester.

Så go do it. Ægteskabet, I support the message. På jeres måde. Om det er på en torsdag med øl i baghaven eller på slot med champagne. Og gør det igen – om det er med den samme eller en ny, det skal jeg ikke gøre mig til dommer for. Men gør det. Det tænker jeg, vi skal, holde en fest for os! Måske når vi er halvvejs mod kobberbrylluppet? Eller når vi om et år kan fejre kobberkærestedag?

Psst… Og hvis I så skal fejre kærligheden med en lille bryllupsfest, måske i 2019? Så glæd jer til en snarlig bryllupsbog!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bryllup, Camilla Jørvad,

 

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bryllup, Camilla Jørvad,

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bryllup, Camilla Jørvad,

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bryllup, Camilla Jørvad,

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bryllup, Camilla Jørvad,

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bryllup, Camilla Jørvad,

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bryllup, Camilla Jørvad,

19 kommentarer
  1. Yay!! Jeg er helt enig. Jeg har altid gerne ville giftes inden børn. Jeg elsker at vi blev det sidste år da vi havde været sammen i 9 år, og nu et år efter er blevet forældre. Jeg elsker at være nogens kone og have en mand og nu os tre med samme efternavn – vores familie. For mig var det at blive gift et bevis på at vi havde valgt hinanden, og ikke på grund af børn, og forhåbentlig holder ægteskabet.

  2. Vi blev gift den 12. august 2005 i regnvejr, og det har regnet hvert eneste år siden. Sådan husker jeg det i hvert fald. Det ironiske er, at min mand har fødselsdag den 14. august og altid har syntes, at det var super sommervejr på hans fødselsdag. Lige indtil vi giftede os den anden weekend i august, altså. 🙂 Men enig – det gjorde ikke oplevelsen dårligere, at der var lidt regn.

  3. Ej, det her indlæg rammer sådan et ømt punkt i mig – selvom det er er et virkelig lykkeligt et af slagsen! Sagen er at jeg altid har drømt om at blive gift og helst inden børn, men sådan har min kæreste det slet ikke. Han har ikke lyst til at blive gift nogensinde. Han synes det er unødvendigt. Men jeg kan bare ikke slippe tanken. Vi har været sammen i 10 år og forsøgt at få et barn i 1½ år. Så den med bryllup før barn havde jeg egentlig opgivet, men havde heller ikke forestillet mig at jeg ikke kunne få børn uden lægernes hjælp. Nå, men det er virkelig et farligt emne i vores parfohold, for jeg kan ikke forstå hvorfor han ikke i det mindste vil gøre det for min skyld og han kan ikke forstå hvorfor jeg har brug for at blive gift, når han siger at han elsker mig og vil være sammen med mig for evigt… Det blev en virkelig trist kommentar til et virkelig muntert indlæg, men jeg føler tit at jeg er den eneste i verden der ikke bliver gift og så blev jeg godt gammeldags misundelig da jeg læste dit indlæg 😉

    1. Det vigtigste er at i har hinanden og elsker hinanden. Og nu forsøger i endda at blive en lille familien. Dét er sgu da ægte kærlighed og mange vil misunde det du har. ❤️
      Krummer lidt tær når jeg hører om kvinder som ender med at presse deres mænd ud i bryllupper for hendes skyld. Der bør ikke været så meget fokus på instavenlige bryllupper. Det er ikke dét der tæller. så op med humøret 🙂

      1. Men hvor skriver jeg at det handler om et insta-venligt bryllup? Jeg vil rigtig gerne giftes fordi jeg synes det er et smukt symbol på et tilvalg af hinanden. Og så fordi jeg rigtig gerne vil fejre mig og min kærestes kærlighed til hinanden med dem jeg holder allermest af.

    2. Det lyder helt vildt svært egentlig. Her var der lidt det samme, men så en dag ændrede jeg pludselig mening, og synes nu at det med bryllup er helt ligegyldigt. Vi er jo livspartnere og forældre sammen og jeg hverken orker eller behøver et bryllup med stor fest. Måske gifter vi os en dag, hvor vi lige har overskud til det, men det er ikke så vigtigt. Ved ikke hvorfor – det plejede det at være, men det er som om “hverdagen” lige pludselig blev nok, hvis det giver mening? Ikke at der er noget galt med dem der vil have (stort) bryllup selvfølgelig, det interesserer mig bare ikke længere. Sender dig en ugift krammer.

    3. Årh kan virkelig godt følge dig. Jeg ville også giftes inden børn, sådan har jeg altid haft det. Min kæreste derimod var vildt skruk og ville bare gerne have børn.
      Han var ikke som sådan imod bryllup, men kunne ikke forstå jeg havde travlt med det, man kan jo altid blive gift engang.
      Vi havde mange diskussioner om det, og holdte på hver vores. Og det blev rigtig trist. For vi ville jo i bund og grund det samme, bare ikke i samme rækkefølge.
      Jeg tilbød til sidst at give mig, men insisterede så på at vi blev gift, inden jeg evt. skulle føde, da jeg på ingen måder kunne bære, at have et barn med et andet efternavn end mig. Han sagde at vi lige skulle overveje det lidt.
      Og et par uger efter friede han (af egen lyst), vi holdte det mest fantastiske bryllup, og her et par måneder senere er jeg gravid.

  4. Tænk det allerede er 2 år siden??? 😯😯 ønsker tillykke herfra og håber at jeg en dag også får lov at holde et festligt bryllup 😊 indtil da hæfter jeg mig ved fejring af andre begivenheder, f.eks. at det i morgen er tirsdag 😎

  5. Så fint et indlæg! Vi blev gift i fredags på vores årsdag og min fødselsdag. Vi snakkede om dagen efter om vi følte os anderledes, men ingen af os kunne mærke en forskel. Jeg ved ikke om det er fordi vi altid har tænkt alt eller intet, i medgang og modgang om vores forhold eller om det er fordi vi har taget det hele så afslappet(rådhuset, ingen der vidste det og kun sammen med 2 vennepar der heller ikke vidste det.) vi studere begge to, så den store fest må vente nogle år. (Plus på voksen kontoen og minus igen da jeg blev spurgt om id på tanken alt på samme dag😂)

    Jeg vil lige hurtig svare L:
    Når din kæreste ikke vil giftes, har i forhåbentligt haft fat i en avokat og lave testamente, så i ikke sidder uden noget hvis den anden dør og i forhåbentligt er lykkedes med barn. Min mor havde en kollega der ikke var blevet gift, konen døde i en ulykke og så sad manden uden hus osv fordi at reglen er at børne arver når man ikke er blevet gift

  6. Jeg skal giftes i september, og jeg glæder mig helt vildt. Om muligt, endnu mere efter at have læst det her indlæg 🙂

  7. Dejligt indlæg 🙂
    Vi blev gift en tirsdag i maj for 5 år siden. Der var 15 grader og regn dagen inden og dagen efter, men 24 grader og solskin på “vores” dag <3 Vi var på rådhuset og på en båd til brunch, champagne og bryllupskage med forældre, søskende og de tætteste af vores venner. Vi var 19 personer og det var helt perfekt! Om aftenen fløj vi til Paris på bryllupsrejse.
    Det var helt perfekt og jeg kunne ikke drømme om at ønske det anderledes <3 Så JA – der er så mange måder at blive gift på og det er så dejligt 🙂

    Nu har vi to drenge på 2 og 4 og planer om at holde kæmpestor kærlighedsfest – måske næste år, når vi har været kærester 13 år. Ikke på nogen bestemt dato, men bare fordi vi kan og har lyst <3

  8. Bryllup er det bedste blogemne!! Jeg kunne blive ved med at læse og gense. Stort tillykke med jer! Jeg er helt med på at fejre kærligheden så snart, man kan slippe af sted med det.

  9. Haha jeg synes kone lyder så deprimerende og gråt og kedeligt – jeg vil slet ikke omtales som kone og retter konsekvent folk der siger kone istedet for hustru 😂😂 hustru lyder så fint og pænt – sjovt man kan ha det så forskelligt 😂

  10. Jeg er så enig i alle de følelser omkring ægteskab som du beskriver, Cathrine!
    Vi blev gift den 16. juni (og har snart to måneders dag – fnis!) Den bedste dag i mit liv. Vi har netop modtaget billeder fra vores fotograf og jeg stortudede.

    Alle beslutninger omkring det bryllup – det er bare det hele værd. På en og samme tid er alt forandret, men stadig det samme. Det tager dog lidt tid at vænne sig til titlerne som mand og kone. Særligt når jeg nævner min mand i en sætning overfor andre. Det er så skørt og voksent! men tror mest det er fordi jeg er den første i vennekredsen der bliver gift og generelt oplever at de færreste på 26 år er nået dertil.
    Tak for evig inspiration på bryllups såvel som ægteskabsfronten. Jeg tror, at jeg skal have jeres bog, selvom jeg allerede er blevet gift 🙂 Bare fordi at jeg elsker bryllupper endnu mere nu end før!

  11. Godt, at traditionen holdes i hævd – men nøj, hvor jeg har det ambivalent med bryllup. På den ene side er det da virkelig romantisk, men på den anden side, så kan jeg bare slet ikke klare alt den pladderromantik. Derudover er jeg jurist – og for mig er det også lidt bare en juridisk konstellation, som man skal være klar over har en række juridiske konsekvenser. Tillykke med bryllupsdagen 🙂

  12. Kæmpe tillykke med bryllupsdagen! Min kæreste og jeg fejrede også femårsdag her i weekenden på en lille ferie i Belgien. Det var nu også fantastisk og helt som det skulle være.
    Det er sjovt, jeg har det helt modsat med kone og hustru. En kone er i mit hoved en tyk, lille, sur dame, der står over kødgryderne, og en hustru er glad og ligeværdig i forholdet. Men det er nu også dejligt, at vi all bruger og oplever sproget forskelligt.

Læg en kommentar