Bekymringer er der nok af! - ROCKPAPERDRESSES
Bekymringer er der nok af!
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpaperbaby, graviditet
INDLÆG I SAMARRBEJDE MED ÄNGLAMARK (lyt til podcastepisoden ‘Helt ærligt, mor’ HER)

Mit hoved er fyldt med bekymringer i disse dage. Så meget, at jeg har svært ved at koncentrere mig om særligt meget andet (så at lave momsregnskab i mandags var en kæmpe sejr!). Hvorfor jeg også er lidt stille herinde og på insta – eller i hvert fald knapt så skemalagt i mine udgivelser.

Den der blærebetændelse fra sidste uge fik jeg mandag yderligere mail omkring fra hospitalet. Bakterietypen ‘gruppe B streptokokker’. Jeg måtte ringe op til hospitalet for nærmere forklaring, eftersom der stod halvanden linje i mailen – summasummarum, jeg skal have antibiotika under fødslen. Hjemmefødsel er aflyst.

Men at lukke for drømmen om hjemmefødsel er ikke min største bekymring. Ligeså vel som det var min store drøm, så er hans ve og vel nummer 1. De største bekymringer går nu nærmere på alle de komplikationer, det kan have for min lille dreng, når han kommer ud. Sygeplejersken sluttede den korte telefonsamtale med “… det kan du lige google”. Don’t say that to a pregnant lady! Eller til patienter i det hele taget, vi ved alle, at så er man to klik fra at dø.

Jeg hopper i med begge ben. Så mig ind på den lille computer. Klikke på døren til hele verden, det lille internetikon, og så ud og granske digiverdenen for information, uden en voksen (sundhedsfaglig) type til at filtrere. ‘Indlæringsvanskeligheder’, ‘synsskader’, ‘høreskader’, ‘hjernehindebetændelse’, ‘knogle- eller ledbetændelse’. Stooop.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpaperbaby, graviditet

Vi har godt talt om de der dårlige statistikker, vi samler på, ikke? Blandt de 20 % der skal i fertilitetsbehandling. Blandt de 1-3 % gravide, der får en graviditet uden for livmoderen. Blandt de 15 % der er rhesus negativ. Blandt de 5-6 % med placenta prævia. En baby, der stadig ikke har vendt sig – 3-4 % af gravide oplever det mod slutningen af graviditeten. Og nu også blandt de 10-36 % af gravide, som har GBS. Og der var også lige noget nyresten og sådan lidt. For pokker! Vi skal ikke også ramme den kedelige ‘0,5 % af børnene til kvinder med gruppe B streptokokker får infektion efter fødslen’, vel? Har vi ikke taget vores?

Alle de bekymringer. Jeg har jo haft dem længe. Bliver jeg gravid? Hvad nu hvis ikke gør? Kan vores forhold holde til det? Bekymringerne har været på egne vegne, for vores parforhold, for os.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpaperbaby, graviditet

Men ligesom mandagens indlæg viser (og tak i øvrigt for vidunderlig respons og en sindssygt spændende snak med masser af respekt i kommentarfeltet – vender tilbage i det, når jeg lige er lidt mere ovenpå), så er mit fokus ved at blive flyttet godt og grundigt væk fra mig selv. Det er jo egentlig en del af det, jeg søgte – at der er noget større i livet end os, end mig, end Adam, rejser, rigtige møbler og restauranter. Og det skal jeg love for der er nu. Pyt med hjemmefødsel. Pyt med ekstra kilo. Pyt med ikke at passe noget tøj. Pyt med det hele. Det eneste vigtige er ham. Og jeg kan næsten ikke bære, at han skal ud i verdenen med alle de farer, der er. ‘At bringe sit barn til verden, er som at gå rundt med sit hjerte uden på kroppen’. En konstant bekymring og angst for ikke at kunne passe godt nok på dem. Det er dét at være forældre. Hvordan har min mor nogensinde sagt god for, at jeg tog i byen?! Jeg mener, alle de farer, haha! Man får ingen søvn i slutningen af graviditet, ingen søvn det første år eller to. Og så kommer de søvnløse nætter tilbage, når ens små hjerter er teens. Så handler det bare ikke længere om ondt i kroppen eller bleskift/amning men om bekymring for omverdenen og dét at sende sine unger ud i det. Hello, parenthood! Og sådan er det hele livet. Også når man har voksne børn, har jeg hørt – min far sagde for nogle år siden til mig, at han konstant bekymrer sig; er vi nu glade nok? Tilfredse med vores arbejde? Parforhold? Sætter vi os for dyrt? Min mor har fortalt, at da min oldemor fik oldebørn, så sagde hun “nu kan jeg klare at bekymre mig for flere”, og da besluttede hun sig for at stoppe med at bekymre sig.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpaperbaby, graviditet

Ligeså presset jeg er mentalt pt. (Adam sagde også, at det var helt okay, at jeg var mast nu, normalt vil man jo gå på barsel af samme grund i denne tid, er man ikke selvstændig), (næsten) ligeså meget griner jeg også pt. Griner, fordi alle forældre-klicheerne starter nu, de bekymringer jeg har hørt falde fra min mors mund gennem årene. Jeg føler virkelig med hende og den kroniske forældreangst, jeg har udsat hende for. Og det bliver kun værre, som ens unger bliver ældre. Små børn, små bekymringer…

Og apropos gode grin – jeg optog podcasten ‘Helt ærligt, mor’ i sidst uge med sejeste Sisse Sejr og Stine Hjelm Jacobsen (sanger i The Antonelli Orchestra – og DØDlækker højgravid), som er lavet med Änglamark som sponsor. Det er blevet så fint, og vi taler alle mor-bekyrimgerne igennem – fra første positive test til “kom nu ud!”. Vi har tre ret forskellige veje til at blive mor, og der var så god en snak – og slet ikke tid nok til at færdiggøre. Det blev bare så fint. I kan høre den lige HER.

Og med hensyn til min lille dreng og hans vej til verden, så har jeg besluttet mig for at tage  det oppe fra og ned. Jeg kan ikke tage alle bekymringerne på forskud. Jeg må prøve mig med sædefødsel (som jeg efter virkelig fin fødselsforberedelse ikke er bekymret for), forberede mig på kejsersnit og håbe på, at antibiotikaen sørger for, at han ikke bliver ramt – vi skal med god sandsynlighed være indlagt nogle dage til observation efterfølgende. Nu planlægger jeg lyskæde, gode snacks og en masse rart og blødt tøj med i tasken, min yogamåtte, min hovedpude osv. så vi kan gøre os det hyggeligt. Han skal nok komme ud, og når han er på den anden side, så er der den bekymring mindre.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpaperbaby, graviditetrockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Änglamark

32 kommentarer
  1. Jo, I har sgu taget jeres del! Så han skal bare komme ud sund og rask og respondere godt på antibiotikaen❤️
    Jeg fik i en hurtig vending i starten af min graviditet sagt til en mor-veninde, at jeg glædede mig, til han kom ud, så hele det bekymringsshow (aborterer jeg, hvad med nakkefolden? Hvad med hjertet og andre vitale organer?) kunne få en ende. Hun kiggede bare på mig og grinede lidt, ind til det gik op for mig, at det jo for fanden kun bliver værre, når de kommer ud de små. Jeg krydser fingre for en vellykket sædefødsel (eller bedre endnu at han måske når at vende sig, hvis det overhovedet er en mulighed?), og st streptokokkerne viser sig at være helt ubetydelige.

  2. Jeg kan så godt lide din tilgang. Det skal nok blive godt, uanset. Ville egentlig bare sige, at min den yngste vendte sig fra underkrop til alm og om igen intet mindre end 5 gange fra uge 33-35 (og hun var ikke specielt lille, 3800 ved fødslen, jeg er 165 og slank), så han kan sagtens nå at komme rigtigt på plads endnu:) Men har du lyst til at gøre, hvad du selv kan, så kan jeg anbefale Spinning Babies, googl dem (øvelser, du selv kan lave for at få kørt ham i stilling – jeg fik tippet af min jm, og det lykkedes jo så også at få hende til at svuppe rundt 3 gange, de første 2 gange svuppede hun tilbage igen indenfor 24 timer, men sidste gang blev hun der. Altså, med hovedet ned).

  3. Jeg bliver lidt nysgerrig på hvorfor du ikke har lyst til at prøve et vendingsforsøg? (Altså jeg antager at du ikke har lyst, eftersom du forbereder dig på sædefødsel og ks)
    Jeg fik selv vendt vores datter i uge 37, og det gjorde slet ikke ondt.
    RIGTIG god fødsel, uanset hvordan og hvor det kommer til at foregå! 😀

    1. Hov, det håber jeg ikke, jeg har skrevet. Jeg skal også have et vendingsforsøg, såfremt min jordemoder i næste uge vil tilråde det. Hvis han vender sig, så er den del i hvert fald godt – men jeg forbereder mig på sædefødsel, så jeg har alle scenarier med. Det er vist 50/50 om vendingsforsøg virker. Men skal faktisk til rebozo hos en jordemoder nu for at løsne op og hjælpe ham på vej <3 KH

      1. Rebozo er SÅ godt. Både for vending men også for din krop! Og der er en masse forskellige øvelser du selv kan lave for at hjælpe med at give plads til at han vender sig af sig selv. Min yngste lå i tværleje indtil uge 36 (og det betyder kejsersnit, for man kan ikke føde et barn, der ligger på tværs), men han fik sig vendt og selvom min drømmehjemmefødsel blev aflyst en uge over termin (fordi han blev skønnet +4500 g, var dig kun 4120), så havde jeg den bedste og rolige fødsel på sygehus. Vi gik derudover til kontrol det meste af min graviditet fordi jeg havde for meget fostervæske (hvilket også kan skabe en laaang række af komplikationer), så jeg forstår virkelig dine følelser disse dage. Men alt kommer til at gå så godt, og inden længe står I med jeres lille vidunder og livet er forandret for altid ❤

  4. Sikke en melding at få! Var i samme båd sidste år, altså kun den båd med at være højgravid og hammerende nervøs. Jeg er sikker på, at det er sådan det skal være, når vi står overfor noget helt nyt og så skelsættende i vores liv. Jeg ville dog blot berette om, at jeg syntes bekymringerne er bliver anderledes og måske også mindre, og om ikke andet, så er hun ude af min mave og jeg kan reagere, hvis der skulle være noget.
    Men fra at have bekymret mig (da jeg var gravid) enormt meget om, om vores baby var okay, , om det faktisk blev til en baby, jeg skulle føde, om hun vejede nok, udviklede sig planmæssigt osv osv., så kan jeg efter se hende nu, føle og mærke hende, modtage kram og kærlighed og give det tilbage, hvilket jeg finder en del mere håndgribeligt. Måske du også får det sådan? Jeg håber det sådan. Og ønsker jeg jer bare al held og lykke med den kommende fødsel, det er så en unik oplevelse at have sammen som par og forældre, en oplevelse for livet <3

  5. Bekymringer er en naturlig del af forældreskabet😍. Men jo, det kan fylde meget men det er jo fordi man elsker sine børn så ubeskrivelig meget.
    Vores dreng lå også “forkert”. Jeg valgte ikke at få ham vendt ud fra den overbevisning, at der nok var en grund til det. Det endte med planlagt kejsersnit. En rigtig rar oplevelse for både min mand og jeg. Og vi fik den skønneste dreng❤️ Jeg vil egentlig bare berolige dig med at keksersnit faktisk kan være en god oplevelse. Håber uanset hvad du vælger, at det bliver en god oplevelse for jer alle tre. Og lige en ekstra bonusinfo – at få indblik i en drengeverden har været en rejse fyldt med begejstring, forundring og aha oplevelser❤️❤️😄

  6. Virkelig fint blogindlæg! Man kan IKKE forberede sig ordentligt på en fødsel (jeg ved det – jeg har lige fået mit tredje barn ) eller hvordan det bliver at holde sit nyfødte barn eller være oppe flere gange om natten i mange år eller at opdrage, men hvad man kan gøre, er at prøve at gøre sit bedste og også nyde de kedelige ting. Pøj pøj med fødslen – det er det vildeste…

  7. Til det med aflyst hjemmefødsel vil jeg sige, af det nok skal blive jeres fødsel alligevel!

    Jeg ville SÅ gerne have født herhjemme i stuen. Men min mand turde ikke – og vi var ligesom to om at bestemme.

    Jeg drømte om det, fordi jeg ville det skulle være vores rum, vores intime oplevelse. Uden alt det der sterile gejl og hospitalslugt.

    Men da vi så var midt i det blev det præcis som jeg drømte om. Så fint og intimt. Min mand og jeg. Vi gjorde det sammen.

    Jeg tænkte slet ikke på hvor vi var. Jeg havde min mand i hånden når veerne kom, og hyggesnakkede med ham når der var pause. Det var bare ham og jeg.

    Det eneste jeg gør anderledes næste gang er at medbringe saftevand. Jeg hader det røde de har 😂 vi havde musik, puder og snacks med. Og brugte intet af det – det var helt ligegyldigt i situationen.

    Jeg forstår godt at du gerne ville væk fra al den bekymring hospitalsverdenen har givet jer de sidste år. Men det er jo en helt anden, og fuldstændig vanvittig fantastisk, oplevelse til en fødsel.

  8. Ja, I har da taget jeres del!
    Jeg ligger med vores lille pige på maven, én måned i dag hurra! Vi havde også planlagt hjemmefødsel, men da hun var estimeret til at veje 4500+, blev vi frarådet det, da der kan være flere komplikationer når man skal føde et stort barn. Jeg var lidt bekymret for at skulle føde på hospitalet, da jeg ønskede en så naturlig fødsel som muligt – jeg var bange for at jm ville ‘presse’ mig til alskens ting og sager, og ikke ville have ressourcer til at give min krop den tid den skulle bruge: op at hop, før drop og kop! Jeg gik også over termin, og jm begyndte at tale om igangsættelse, én del procedure og én del at hun var så stor og jo bare voksede og voksede – lidt mere pres på! Jeg gik igang af mig selv 41+2 og fødte på Riget – det var den fedeste oplevelse! Jeg følte at både min kæreste og jeg blev taget godt om og respekteret – vildt godt service. Jm var super dygtig, kompetent og rar. Hun forklarede løbende hvad der skete igennem fødslens forløb og gav os ellers ro og fred til at jeg kunne koncentrere mig om veerne. Jeg fik en masse veer lige i rap, omkring fra jeg var 5 til 10 cm åben – det tog en time. Her var det seriøst lækkert med lattergas – hvilket man jo ikke kan få hjemme. Ellers brugte jeg varmepudder og min kærestes rolige stemme, samt tryk mellem øjenbryn til smertelindring.
    Lang historie kort! Jeg fik afkræftet samtlige fordomme om at føde på hospitalet! Det var fedt og en vildt god oplevelse. Plus, så får man serveret ristet brød og saftevand bagefter, pisse lækkert. Hvis I ikke allerede har gjort det – vi havde skrevet et ‘kære jm’ brev med vores ønsker, hvad vi ville og ikke ville. Gennemgik det med konsultation jm inden, hvilket også var rart til at få afklaret hvad man kan forvente – igen her blev jeg positivt overrasket.
    Du kan det her! Din krop er pisse sej, se bare hvor langt I allerede er kommet <3 God fornøjelse!

  9. Jeg har også fået konstateret Streptokok B i denne graviditet; dog allerede omkring uge 12. Og med den besked røg også mulighederne for hjemmefødsel for os. Måske havde jeg det allerede under første fødsel; der var der ingen antibiotika eller behandling, og han er helt fin.
    Og for fire uger siden gik jeg i fødsel i Uge 23 – skræk og gru. Nu er tanker om drømmehjemmefødsel, endnu en ukompliceret graviditet og fødsel (nr 1 var så nem) og dejlig barseltid og førjulshygge byttet ud med en risikograviditet, en sammensyning af livmoderhalsen med 10 dages sygehusindlæggelse, strengt sengeleje (dvs horisontal stilling 23 timer i døgnet), utallige piller, scanninger, sprøyter og bivirkninger; og kryssede fingre for at lillebror bliver i maven hvertfald til uge 34.
    Så det bliver ikke altid som man tror eller som man har været heldig at erfare før. Men man klarer den og holder ud – og gør det bedste ud af situationen.
    Jeg har også forsøgt at lægge bekymringerne væk, al kontrol er taget væk fra én, og man får ikke en bedre graviditet eller fødsel ved at bekymre sig over alt der kan gå galt. Måske er der også noget læring i at man ikke kan planlægge eller kontrollere alt, det prøver jeg hvertfald at se om jeg ikke kan tage med mig videre.
    Pøj pøj med de sidste uger og fødselen; jeg håber I får en dejlig oplevelse, uanset hvad rammerne for fødselen bliver:)

    1. Åh, hvor jeg hepper på dig! Jeg var igennem det samme i juli mdr. Tidlig fødsel, forsøg på cerklage og 9 dages streng sengeleje. Det er SÅ sindssygt!
      Håber for dig, at tiden går hurtigt og i snart rammer uge 28 – det sagde lægerne hele tiden til os ‘SÅ kan i slappe af, og regne med at få en dejlig sund baby’. Masser af Netflix og wolt-leveringen 🙂

  10. Sender dig et stort, virtuelt knus <3 Jeg spottede dig i &OtherStories i går, men turde selvfølgelig ikke sige ‘hej, jeg elsker din blog’, he he… Men det gør jeg! Og du så bare så skøn ud. Kh.

  11. håber du vil give kommentar på efter, hvad sygeplejerskerne sagde til du havde lyskæder med til din søns fødsel 😀 😀 😀 😀

  12. Jeg har født for 3 mdr siden med step B. Det gik så hurtigt at jeg kun lige nåede at få 1 dosis AB, men hun har intet fejlet. Dog mistænker jeg antibiotikaen for at være skyld i hendes refluks som vi døjer rigtig meget med, men man ved jo aldrig…
    Det skal ihvertfald nok gå:)

  13. Øv, med aflyst hjemmefødsel. Min hjemmefødsel af sidste barn blev aflyst af samme grund for halvandet år siden, og jeg må også sige, at det lige tog mig nogle dage at fordøje det. Nu havde jeg lige glædet mig til hjemmefødsel, og nu blev det stedet på hospitalet med antibiotika (som jeg virkelig ikke er glad for, at min dreng har fået i sin lille krop så tidligt) og med fem yderligere dages indlæggelse væk fra mine store børn. Fuck, det var ikke sjovt for nogen af os. Men det hele endte godt, ingen komplikationer pga. streptokokker, og nu er han en meget frisk og glad halvandenårig ❤️ I har helt sikkert taget jeres del af graviditetskomplikationer, så selvfølgelig kommer det til at gå godt. Tænk, snart har du ham i dine arme – din lille dreng ❤️

  14. Åh, hvor kan jeg bare følge dig. Her er alt galt i sundhedspersonalets øjne, fordi jeg har et højt BMI. Jeg skal føde på Rigshospitalet af samme årsag, og ALT kører rundt i hovedet – skal jeg sættes i gang, hvad hvis det ender i kejsersnit, bliver baby alt for stor, kan min kæreste nå at være med fra Bornholm osv. osv.
    Jeg har dog verdens nemmeste graviditet og ingen komplikationer overhovedet, så NU har jeg bestemt mig for at tænke: Hvad hvis alt går godt? Hvad hvis jeg får lov at gå i gang af mig selv? Hvad hvis jeg får en drømmefødsel?
    Jeg forstår din følelse af at have oddsene imod jer. Jeg føler, at hvis noget går galt, er det min egen skyld i sidste ende.
    Jeg hepper på jer – på dig! 😊 Alt kommer til at gå, som det skal, og jeres baby boy er perfekt. Basta!

    1. Jeg var igennem det samme sidste år. Jeg havde den nemmeste graviditet – helt til 41+4, hvor jeg fik de første veer i biografen, og havde den mest fantastiske fødsel på 12 timer fra første ve! Han er født 41+5, 47 minutter inden jeg havde tid til igangsættelse. Højt BMI kan give komplikationer. Men BMI er ikke altafgørende! 👌🏼NYD din graviditet!

    2. Jeg var igennem det samme sidste år. Jeg havde den nemmeste graviditet – helt til 41+4, hvor jeg fik de første veer i biografen, og havde den mest fantastiske fødsel på 12 timer fra første ve! Han er født 41+5, 47 minutter inden jeg havde tid til igangsættelse. Højt BMI kan give komplikationer. Men BMI er ikke altafgørende! 👌🏼NYD din graviditet!

  15. Jeg kender godt til alle bekymringerne . Vi blev enige med jordemoder om, at vi nu har taget vores del af uheldene, og det prøver jeg at holde fast ved, selvom det er svært.
    Jeg sender dig, Adam og lille babydreng alt god karma ❤️🍀🙏🏼🤞

  16. Åh ja, kender godt alle de bekymringer. Jeg er gravid med vores andet barn nu; har gået til akupunktur før og under graviditet og hun fortalte, at det med akupunktur ofte er meget nemt at vende baby. Ville bare fortælle det som muligt at undersøge nærmere. Pøj pøj med det hele 💫

  17. Jeg har også de dumme GBS, og begge mine børn har været blandt de få, som blev dårlige af dem. Det var simpelthen så dumt og en svær måde at starte livet sammen.
    Men de klarede den fint pga dygtige læger og sygeplejesker på gn og har det godt og er helt normale nu.
    Især første gang googlede jeg mig helt ned efter meldingen om GBS, og jeg havde til sidst svært ved at se, hvordan en lille baby overhovedet skulle klare den.
    Men det gør de! Og skulle din lille dreng være uheldig og få det skidt af streptokokkerne, så bliver der passet rigtig godt på ham.

  18. Jeg havde også GBS B igennem hele mine graviditeter. Jeg læste også allltt for meget på nettet. Virkelig dårligt råd at give! Vi skulle rutinemæssigt blive på sygehuset fordi de var i tvivl om de havde givet alle sprøjter antibiotika under fødslen. De tjekkede min dreng regelmæssigt og alt var i den skønneste orden. Vi mærkede slet ikke noget til det. Har jeg også hørt fra andre, der har haft streptokok B. Ville bare lige sige det fordi da jeg selv var gravid og fik det at vide, tænktw jeg også efter en læsning på nettet: “hvordan skulle et barn næsten overleve det!” Der er meget lille risiko for at det får nogen betydning overhovedet og i det tilfælde, opdages det og behandles.

  19. Det skal nok gå ! I får den dejligste dreng – og bliver det ved kejsersnit, så er det det…. Har selv fået kejsersnit 1. gang og det var en god oplevelse af, at der bare var check på det…. Så hold focus på den hyggelige bekymrende og dejlige tid I går i møde. Den kommer aldrig igen ! Mine unger er nu 21 & 25 år og tro mig, bekymringerne bliver kun større med alderen …. ha ha ha …. Når de er små, er det dybest set små bekymringer 🙂 Nyd det for pokker :)) Stort knus

  20. Hej Du :). Jeg får lige lyst til, efter at have læst dit indlæg, at fortælle at jeg for et år siden fødte en lille dreng. Eller dvs d. 22 August 2017, og jeg vil egentligt ikke kalde det en fødsel. Jeg fik nemlig et planlagt kejsersnit fordi han lå “forkert”. Altså med hovedet oppe og numsen nede. Jeg kunne (som dig sikkert også) vælge imellem en sædefødsel og et kejsersnit. Og det var simpelthen den bedste oplevelse det kejsersnit! Det var SÅ hyggeligt. Det hele var meget stille og roligt. Jeg var vågen imens det hele foregik. Vi snakkede, jokede og hyggede på operationsstuen. Og bonus er at der tog højst 15-20 min. Jeg var utrolig positiv overrasket. Jeg ved nu heller ikke hvad jeg som en 24 årig der aldrig har prøvet det før skulle forvente? Haha. Men jeg ville bare sige det. Ikke fordi du skal vælge sædefødsel fra til fordel for kejsersnit! (Jeg er sikker på at det også bliver en fantastisk oplevelse at decideret føde et barn), men mere så du ved at skulle det ende ud i et kejsersnit, så kan det også være en rigtig fin oplevelse.
    Bonus, mit ar er idag 1 år senere minimalt og jeg har samme odds som alle andre til at kunne føde ganske normalt i min næste graviditet ☺️.
    Held og lykke med det hele! Du får lige et virituelt kram fra mig. Hilsen Miriam 😊

  21. Kære Cathrine.
    Jeg fødte sidste år, og havde også blærebetændelse med Bakterietypen ‘gruppe B streptokokker’ under graviditeten. Alt gik fint, så det er rigtig dejligt.

    Blot til info: Jeg fødte på Rigshospitalet, og vi skulle være indlagt 24 timer efterfølgende pga. steptokokker og antibiotika.
    Det er jo forskelligt fra hospital til hospital, men da vi skulle være indlagt, så måtte min mand ikke overnatte. Det var vi slet ikke forberedt på, da alle andre jeg havde snakket med, ikke havde stået i den situation. Det ville vi gerne ha været forberedt på. Især min mand oplevede det rædselsfuldt, at han skulle forlade os efter få timer og bare køre hjem.

  22. Jeg får bare lyst til at sige, at jeg fik min datter (barn nr 2) ved en sædefødsel og det var ligeså fantastisk og ikke mere smertefuldt end min første, som kom ved en “almindelig” fødsel (som dog ikke var mere “almindelig”, end at han viste sig at være stjernekigger. Så vær ikke nervøs for at prøve det, og lykkes det ikke med en sædefødsel (eller i første omgang et vendingsforsøg), så bliver et kejsersnit ligeså smuk og uforglemmelig en oplevelse 💙

  23. Hej – jeg fik bare lyst til at sige, at du ikke skal bekymre dig i forhold til en eventuel sædefødsel. Efter et mislykket vendingsforsøg fødte jeg min datter (barn nr. 2) ved en sædefødsel. Det var ikke mere smertefuldt end min søns “almindelige” fødsel (som dog ikke var mere “almindelig”, end at han viste sig at være stjernekigger) og fuldt ud fantastisk. Der er flere læger m.fl. til stede end ellers, men det registrerede jeg dårligt, fordi jeg var så dybt koncentreret om at få det her lille menneske ud. Så – vær ikke nervøs for sædefødsel. Og hvis det bliver et kejsersnit i stedet, så er det stadig en vild og uforglemmelig oplevelse.
    Pøj pøj med fødslen 🙂

  24. Åh, jeg synes også vi har taget vores i min graviditet. Først mistede jeg et foster (var åbenbart gravid med 2) og fik at vide, at der var 50% risiko for at miste det andet fordi jeg blødte til uge 13. Havde kvalme til uge 22. Var indlagt i en uge med mistanke om blodprop i lungen. Fik graviditetssukkersyge. Fik også B streptokokker. (Han havde det fint efterfølgende) Vandet gik imens jeg var 200 km. væk hjemmefra. Havde feber under fødslen og lige efter jeg havde født, blev jeg kørt væk og akut opereret pga. komplikationer ifm. fødslen. Så vi endte med at være indlagt en uge efter jeg havde født. Jeg fødte på Herlev og jordmødrene på fødegangen, var simpelthen de bedste! Håber du får en ligeså fantastisk oplevelse. Ligemeget hvor og hvordan, så er det simpelthen det største at opleve og hold kæft, hvor føler man at kvinder er de sejeste, efter man har født! 🙂

  25. Jeg har født mine 2 børn på Hvidovre hospital, og begge gange har det været en rigtig god og tryg oplevelse. Det var betryggende at vide, at der var børnelæger tæt ved, skulle der være brug for det, og de jordemødre, jeg havde, var super venlige, kompetente og omsorgsfulde.
    Selvom de skal løbe stærkt, var det på ingen måde noget, jeg mærkede. Der var overskud og ro.
    Vi havde faktisk en børnelæge og en ekstra jordemoder inde, fordi der var lidt meget fart på baby, og det var virkelig rart, at de kunne komme med få øjeblikkes varsel.

    Desuden har jeg lige hørt i nyhederne, at Danmark er et af de tryggeste og mest sikre lande at føde i – og det er da meget godt at vide, sådan klokken kvart i fødsel 🙂
    Jeg håber, I får en god oplevelse – og at I slipper for flere %

  26. Hjemmefødsel, hospitalsfødsel, privatfødsel, fødsels i vand… det hele er lige meget. Nyyyd det, nyd din mand og vær i det. Når baby kommer er resten lige meget – man glemmer det hele og i løbet et splitsekund glemmer du resten af verden, og lever i Jeres lille mirakel boble – heldigvis 🌟 Jeg ønsker dig og Jer den bedste oplevelse for JER. Ingen oplevelser er ens, og bekymringer er der nok af. Op i glemmekassen med dem, og nyd livet og lyt til de gode råd og historier og smid resten væk 🌸
    Tillykke med din snarlige bedste titel i hele verden MOR – glæd dig – den er det hele værd og er ubeskrivelig fyldt med endnu mere glæde end du kan forestille dig og drømme om.
    Pas godt på hinanden

Læg en kommentar