Et kunstigt barn - ROCKPAPERDRESSES
Et kunstigt barn

Jeg har hørt det et par gange før. Afarter af tanken, at det er få børn med lidt hjælp er forkert. Som første gang en sagde til mig, om det måske kunne være meningen, at vi ikke skulle have børn? Eller da jeg havde en diskussion med en af Neohippies følgere på hendes profil, om hvordan man skader børn ved at lade dem komme til live i en plastikskål (da Calina selv havde nævnt, at hun overvejede at donere æg ). “Du giver dit barn en skadefuld tilblivelse langt væk fra omsorg og kærlighed”. En umulig type at nå ind til, tale fornuft med. Eller igen i torsdags, da en taxachauffør, som skulle køre mig hjem fra Herlev, begyndte at snakke om graviditet og børn – det er ligesom icebreakeren i de fleste samtaler jeg har pt., når folk spotter min mave.

Han snakker løs og kan selvfølgelig ikke se på mig, hvordan jeg er blevet gravid. Uden på ligner jeg enhver anden i 35. uge. Og det er jeg sådan set også indeni på biologien. Helt almindelig. Han fortæller, han har tre børn, jeg siger, det ønsker jeg mig også – eller så mange livet skænker mig. Lidt snak frem og tilbage.

“… der er også mange der kæmper med at få børn”, siger han.

“Ja, det har heller ikke været nemt for os, vi har fået hjælp”.

Det siger jeg egentlig åbent og ærligt til de fleste, hvis det lige passer sig. Det er stadig en vigtig ‘sag’ for mig – jo mere man er åben, jo mere normalt bliver det.

“Nårh… Jeg synes, I skal holde ved det ene barn. Det er ikke naturligt, forstår du?”.

Og der sidder jeg fanget i hans metalkasse et sted syd for Utterslev Mose med i hvert fald femten gode minutter i selskab med ham. Han fortsætter ned ad samme sti. Jeg forsøger at lukke ned for samtale, for selv om jeg har hørt afarterne før, så gør det mig så ked af det. Jeg tænker på ingen måde at det lille liv, der vælter rundt i mig er kunstigt. Eller forkert. Han er helt rigtig. Med fingre og tæer og et bankende lille hjerte. Han er så rigtig, som han skal være.

Han fortsætter derud af og har ingen situationsfornemmelse, chaufføren. Jeg fokuserer på regnen, fanget af bilruden og forsøger at fastholde smilet for ikke at skulle føre en samtale om, hvorfor jeg pludselig er stille. Det virker ikke.

“Du tænker, hvad tænker du på?”

Der slog det mig, hvad det er for en historie, vi giver vores lille dreng at bære på. Jeg er tilhænger af, at man siger tingene, som det er. Når han engang spørger, hvordan han blev til, så synes jeg, han skal vide, at vi fik hjælp til at fange hans lille hjerte af en læge. At der var både læger, sygeplejersker, venner og familie som heppede så meget på, at det lige netop blev ham, der skulle komme til verden.

Men vil han møde de mennesker, den taxachauffør? Den type der fortæller ham, at han ikke er et rigtigt barn? Et rigtig menneske? Skal han forsvare, hvordan han blev til, møde mennekser, der ikke syntes, han burde være det?

Det gjorde så ondt i mig at tænke på, for en ting er, hvad jeg som voksen skal høre på, forsvare, lukke af for. Men sådan et lille menneske, der i øvrigt slet ikke har haft et valg om at blive til eller på hvilken måde… Jeg ved godt, at man ikke kan skærme sine børn mod livet. Og de vil møde idioter. Dem der mobber, knuser deres hjerte, og de der overtræder deres grænse. Men jeg synes, at tanken var hård, at vores på sin vis egoistiske rejse mod at blive forældre, vores valg, skulle være noget, han kan komme til at kæmpe med. Det havde jeg aldrig tænkt.

Barnløshed, fertilitetsbehandling, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Vi giver alle sammen vores børn en historie at bære på, og nogens er måske lidt mere farverig end andres. Kvinden der får barn alene med donor, regnbuefamilier, dem efter fertilitetsbehandling, de der adopterer. Det er ikke normen, og det kan tydeligvis forvirre de, der er tænker sort/hvidt og derved misser farverne. Og selv om det har fyldt mine tanker de sidste dage, så har jeg egentlig også bare været lidt vred. Hvad bilder sådan en mand sig ind at sige til mit ansigt, at det jeg bærer, min store tykke mave, som jeg er så stolt af, som har krævet så uendeligt mange små sorg på sjælen – at det er forkert? Jeg skal sige fra på egne vegne, og det bliver også min opgave at sige fra på hans vegne, indtil hans stemme er stor nok.

Det er det at være forældre.

Og det er så vildt at mærke forældreskabet vokse frem i mig på nuværende tidspunkt. Nu har jeg jaget to streger på en pind så længe uden at turde tænke på alt det, der kommer efter. Men nu tænker jeg så meget på det lille liv, der kommer ud. Den verden der snart skal møde ham, og den verden han skal åbne sig for. Igen fyldes jeg med en ansvarsfølelse, en opgave i livet, som måske bliver min største; at fylde det lille barn med så meget kærlighed, respekt og indsigt. I sig selv og andre. Ligesom det brusede frem i mig, da jeg spekulerede i det at skulle have en dreng.

Vi skal fylde ham med godhed, så han føler sig helt rigtig, ligegyldigt, hvad andre siger. Det bliver vores allervigtigste opgave fremover.

PS: Måske vi skulle lade være med at kalde det ‘kunstig befrugtning’? Hvad med assisteret befrugtning? En hjælpende fertilitetshånd? Jeg har den ikke helt endnu, men man kan jo også bare bruge fertilitetsbehandling, så vi kan komme det kunstige til livs.

 

113 kommentarer
  1. At sige man laver et barn unaturligt og langt væk fra omsorg og kærlighed er bare SÅ forkert… Og jeg er helt helt uforstående for, hvordan man kan mene det. Som du vidst har skrevet før på din blog, er netop børn undfanget “unaturligt”, de største kærlighedsbørn af alle. <3

    1. Jeg er bare så enig i det du siger, Julie!
      Det er det vildeste vås, jeg længe har hørt. Langt fra omsorg og kærlighed, pft. Sikke en simpelton.
      Et barn kan da også sagtens blive skabt på “naturlig” vis uden at der er det mindste omsorg eller kærlighed i den handling.

      Desuden tænker jeg også, at det vel er ligemeget hvordan man er undfanget, det er vel hvordan man bliver modtaget i verdenen og den kærlighed man møder når man slår øjnene op, som er det vigtigste.

  2. Det er for evigt mig en gåde, hvorfor folk føler det som deres pligt at blande sig i andres liv og valg. Hvem andre elsker, hvordan de får børn, hvad de tror på – har da ingen betydning for naboen. I just don’t get it! Jeg blev så glad på jeres vegne, da I offentliggjorde graviditeten – på trods af, at jeg slet ikke kender jer. Alt er love herfra!

  3. Jeg er helt målløs – vi kæmper også selv, men tanken om at det er unaturligt at få en hjælpende hånd, har aldrig strejfet mig.
    Jeg synes egentlig, at alle børn der kommer til verden, uanset om de har 2 forældre, 1 forældre, lavet med hjælp, lavet på et one-nightstand, en ups’er – alle er lavet i kærlighed i en eller anden flygtig form, og den tanke kan jeg egentlig godt lide at holde lidt fast ved.

  4. Du har fået mig til at tænke så meget mere over hvordan tabuer skal håndteres, siden du begyndte at skrive om jeres forløb. Jeg har tænkt, at der skal skabes nye forståelsesbaner, for at hjernen ikke længere “omgår af de gængse veje”. Hvad er ok at sige? Hvornår skal man holde mund og lytte? Jeg tror, alt dette skal læres. Den chauffør, der med sin grundige mangel på empati overhovedet ikke mærkede, at han trådte grundigt på dine følelser og gjorde dig ked af det – jeg håber, han lærer det engang. Jeg håber, det er fordi han ikke har haft så meget øvelse i at tale om dette emne. Og jeg er ikke i tvivl om, at jeres dreng nok skal blive klædt varmt og dejligt på af jer til at kunne tage de knubs og kampe, som følger med til at være menneske.
    Og så kom jeg til at tænke på en novelle jeg tit har brugt i min undervisning: “Supertoys Last All Summer Long” af Bryan Aldiss. Den er hjerteskærende, for her venter forældrene på et “rigtigt barn”. Jeg tror ikke på tanken om “kunstige børn”. Jeg tror på, at der findes børn. Og at de skal ses, som vi alle sammen har brug for at blive set. Der findes ikke andenrangsbørn. Der findes mennesker, som rammes af livet under forskellige vilkår. Og på den måde er vi alle menneskelige.
    Men det med forskellige vilkår – det er også her, tabuerne rammer, og her, der er taxachauffører, der mangler empati og situationsfornemmelse. Men det er også her, sådan nogle som du findes, så der bliver åbnet op for snakken. Tak for det. For med det, betyder det også, at vi er flere og flere der tager snakken og så rykker vi ved nogle af de “gængse veje”.

  5. Det forstår jeg slet ikke. En baby er en baby, uanset om man har fået lidt hjælp med på vejen. Det gør i min verden endnu mere ønsker – fordi der netop har været bump på vejen inden det er lykkes.

    Jeg har selv en dejlig nevø som er blevet til vha micro insemination. Han kunne absolut ikke være mindre rigtig eller mindre ønsket.

    Dumme chauffør- skam sig!!!!

  6. Dine børn er noget så ægte uanset metoden. Din søn er skabt ud fra det vildeste kærlighedsgrundlag og med det aller inderste ønske om dette lille menneske.
    Jeg og mine søskende er selv “kunstigt skabte” og jeg ved at vi er mere ønsket end noget andet i verden. Mine forældre kunne bare ikke selv og så var de så heldig stillet, at vi bor i en fantastisk verden, og at deres chance for at skabe små mirakler stadig kunne komme til at ske. Jeg er trilling,, kunstigt skabt, men både mine søskende og jeg er lige så meget menneske som naboen, som kom til uden hjælpen.
    Din søn, og de andre som måske vil joine familien, vil blive fantastiske små mennesker med fantastiske forældre ❤️

  7. Sådan en idiot! Jeres søn ER helt perfekt og fuldstændig naturlig.
    Jeg har gode erfaringer med svare igen frem for at lukke af på dumme/uintelligente kommentarer, men jeg ved godt fra din blog, at du er lidt mere konfliktsky end jeg nok er… 😉
    Jeg glæææder mig til at se ham, når han engang kommer hjem til jer. Imens vil jeg fejre 1-uges fødselsdagen med min egen lille guldklump. 💗

  8. Findes sådan nogle mennesker?! 😳 Øv for at du har mødt dem! Når man har fået en hjælpende hånd, tænker jeg umiddelbart at det barn er så ønsket at det bliver overdynget med kærlighed – modsat andelen af uønskede børn som bare kommer til verden fordi “hovsa”. Det er så uretfærdigt, at dem der faktisk gerne vil, ikke nødvendigvis selv kan 😣 Sådan har jeg er iøvrigt også med børn med én forældre, eller to af samme køn. Det de mennesker gennemgår for at få det barn, det viser bare hvor meget de gerne vil det. Og man kan altså ikke dømme folk for at give kærlighed😊 Jeg synes det er SÅ fedt, at I er så åbne omkring jeg forløb og ønsker alt det bedste for jer og jeres helt vildt rigtige barn ❤️

  9. Et barn er et barn og en dejlig skabning uanset hvordan barnet er kommet til verden.
    Et barn fortjener kærlighed, omsorg, tryghed mv uanset hvordan barnet er blevet til.
    Jeg kendte engang en mand, som med sin ekskone havde fået tvillinger på “reagensglas metoden”.
    Efterfølgende blev de skilt, manden havde svært ved at acceptere og elske sine to tvillingedrenge, fordi han ikke følte de var “lavet” på den rigtige måde.
    Denne mand stræbte og søgte efter en ny kvinde, som kunne give ham børn på den “rigtige” måde.
    I dag er der gået ca. 20 år, hans tvillinger er blevet voksne uden ham, han selv fandt aldrig en ny at få børn med.
    Ofte har jeg tænkt stakkels de to skønne drenge.
    Heldigvis har de en god og kærlig mor, som har elsket dem for hver en stump alle årene.
    Der er sikkert mange øv historier derude g du har ret, hvad skal vi kalde disse børn.
    Er et franskbrød rørt i dejmaskinen så heller ikke rigtigt, det er jo kommet til ved hjælp og ikke via gammelt håndværk!
    Det er meget sørgeligt for de som skal opleve noget omkring dette emne.
    Hilsner og en dejlig dag til I og jeres dejlige barn:-)

  10. Han er en helt naturlig, ægte og en perfekt lille dreng. Også selvom hans vej til livet ikke ikke var helt så naturlig <3.

  11. Jeg er selv blevet lavet “helt naturligt” efter 4 års forsøg hos mine forældre, men som helt lille blev min far syg med kræft og eftersom at mine forældre vidste at de gerne ville have to børn, så tog de ingen chancer. Så der blev frosset sæd ned og min søster er dermed ikke lavet “naturligt” om man vil, selvom min far vandt over kræften. Vi er hhv 27 og 22 år gamle i dag, og det har aldrig nogensinde været et problem for nogen og hun har så vidt jeg ved aldrig skulle høre for det fra fremmede.
    Hun hører for det fra mig engang imellem når vi pjatter og jeg driller hende med at hun “var i fryseren som lille og om hendes hoved mon er tøet færdigt” hvis hun får sagt noget fjollet eller at hun lige blev lagt på køl inden hun blev lavet, men tilgengæld er realiteten jo at hun havde to forældre, der ville hende så meget at de tog forholdsregler for at sikre at hun kom til verden og vores drillerier er jo kun ren søskendekærlighed. Så jeg tror ikke at du skal være bange for hvad fremmede kan finde på at sige, og det er ingen skam for jeres søn at vide hvordan han kom til verden, det har det i hvert fald aldrig været i vores familie – og hvis ikke mine forældre havde gjort det på den “unaturlige måde” så havde jeg ikke haft nogen lillesøster i dag og jeg har svært ved at forstille mig at være hende foruden ❤️

  12. Ej.. Der er så mange ting jeg gerne vil skrive til dig, så jeg håber at jeg får formuleret det korrekt og får det hele med.
    For det første bliver det heeeeelt fantastisk for jeres søn at sige at “mine forældre ville mig SÅ gerne, at de kæmpede i lang tid for at få lige netop mig”. Han er da virkelig et barn, der er ønsket. Sådan en taxachauffør som ham burde sige tillykke til dig i stedet for at få dig til at føle dig forkert.
    For det andet er det en super spændende tanke som du rejser ved at foreslå ordet “assisteret” befrugtning frem for “kunstig” befrugtning. Det er skræmmende hvor meget betydning, der bliver lagt i et ord. Der er en akademisk artikel, der diskuterer ordene “graviditetsvært” frem for “surrogatmor”. Ordet “surrogatmor” giver en idé om at kvinden, der føder barnet bliver mor, men det gør hun ikke rigtigt fordi barnet får en anden mor. En mor, der kommer til at elske barnet på en anden måde end “surrogatmoderen” og som kommer til at opdrage barnet. Ordet “graviditetsvært” har en anden betydning om et sted, der vil gæsten (her barnet) det godt, men at gæsten også tager derfra. Jeg håber du forstår mine tanker.

    1. Da jeg og min kæreste var i behandling for to år siden i det offentlige, hed det altså heldigvis allerede assisteret befrugtning 🙂

  13. Åh altså, ja fordomme kan man møde nok af. Jeg er selv igennem IVF behandling og var fornyligt til foredrag med en af landets førende fertilitetslæger. Han fik det egentlig sagt virkelig fint – at for stort set alle par er der en teoretisk chance for at blive gravide, men for nogle er chancen for at ramme ‘jackpot’ i en cyklus måske 10% og for andre 0,5% (af alle mulige forklarlige og uforklarlige grunde). Så for nogle er chancerne bare forsvindende små. Derfor kan man betragte fertilitetsbehandling som en proces hvor man hjælper på vej ved at booste og forbedre de naturlige processer, og derved forbedrer chancerne betydeligt for os som har de svære odds mod os. Det er jo sådan set stadig en fuldstændig naturlig proces der sker, men den er optimeret, forbedret og hjulpet ekstra på vej ud fra alt den viden man har på området. Jeg tror mange fordomme opstår fordi folk ikke reelt ved hvad fertilitetsbehandling er, og som du siger, så er ordvalg som ‘kunstig befrugtning’ ikke særligt hensigtsmæssigt. Der er absolut ikke noget kunstigt over dit barn i maven. På ingen måde overhovedet. Punktum!

  14. Synes folk skal stoppe med at udtale sig om, hvad der er naturligt og hvad der ikke er naturligt. Er da nysgerrig på at vide om den chauffør (og andre), der synes fertilitetsbehandling er unaturligt og kunstigt så heller ikke vil have medicinsk hjælp, hvis de gud forbyde det skulle gå hen og blive alvorligt syge, f.eks. med cancer. Ville da gerne vide om de så fravælger behandling og siger til sig selv “det er meningen, at jeg er blevet syg”. INGEN børn er unaturlige og kunstige -og børn lavet med lægelig hjælp er da NETOP ønskede. Man går sgu ikke alt det igennem, hvis det ikke var fordi man har en god portion omsorg og kærlighed man vil dele ud af til det kommende barn.

  15. Jeg har selv planlagt at prøve at få børn vha. donor meget snart.. Og fra alle omkring mig har jeg kun mødt positivitet og glæde over mit ønske og valg om at skabe et lille liv – selvom det ikke bliver modellen far, mor og børn.
    Men når jeg går på nettet, bliver jeg bombarderet med negativitet og kommentarer om, at donorbørn ikke vil få gode liv eller klare sig godt, fordi de ikke har en far (men jeg håber jo inderligt, at der kommer en mand senere), at jeg er ekstremt egoistisk og vælger mænd fra… Der er så mange negative tanker omkring mit valg om at skabe denne her mor-barn/børn-familie.. Og det har helt sikkert også betydning for, hvordan jeg tænker ift. mit barn/børn. Hvad er det for nogle rammer, jeg sætter dem i? Hvad skal de kæmpe med? Både ift. omverdenen men også ift. deres egen selvforståelse og identitetsskabelse..
    Det er svært!
    Men jeg er 100% sikker på, at jeg har taget det rigtige valg! Og indtil jeg finder en mand, der vil dele sit liv med os, så har jeg heldigvis en masse fantastiske mandlige rolle-modeller, der vil få en kæmpe plads i mit barns/børns liv.
    Men jeg er bekymret for, hvilke stigmatiseringer de skal kæmpe med/mod, når de vokser op og får mere og mere indsigt i, hvordan de er blevet skabt, og hvorfor jeg tog det valg. Det var jo mit valg – ikke deres. Men havde jeg ikke taget det valg, så ville de jo slet heller ikke have været skabt og fået liv. Så hvordan kan det valg være så forfærdeligt, hvis der kan komme nogen smukke og gode børn ud af det? Børn der ellers ikke ville have eksisteret?

    1. Din store opgave nu er at lukke ørerne for de negative kommentarer. Solomødre er for seje, og jeg tror, du vil opdage, at når først barnet er der, vil der blive meget længere mellem de kritiske røster. Jeg har selv flere solomødre i min venindekreds, og deres børn er fuldstændig ligesom vores andres – de møder ikke diskrimination ude i virkeligheden. Jeg forstår godt, at du bliver ramt af de kritiske kommentarer, men de kommer fra folk, der ikke ved, hvad de taler om. De kender ikke til denne konstellation fra virkeligheden – de lukker bare luft ud. Og så skal ordet “naturligt” altså bare dø – ift fertilitetsbehandling og forældreskab af alle former. Hvis vi først skal begynde at diskutere, hvad der er naturligt, bliver det meget komplekst. Der er sgu ikke ret meget i vores verden, der er “naturligt”. Derimod er det en stor lykke at få børn, og andre mennesker skal holde op med at blande sig i, hvordan de er kommet til.
      Held og lykke med projektet:-*

    2. Jeg kan godt forstå dine bekymringer, for ja, det er bestemt en egoistisk beslutning at vælge at få et barn uden en far.
      Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg ville aldrig selv sætte mine børn i sådan en situation, ene og alene af den grund, at jeg ved hvor ondt det gør at vokse op uden en far, og hvor stort det hul man har indeni er pga. det. Det er forfærdeligt, og jeg har virkelig haft kæmpet med det og manglen på den anden “del af mig”. Jeg elsker min mor mere end noget andet, men hun kan aldrig erstatte den far jeg ikke har. Så på baggrund af mine egne dyrtkøbte erfaringer og ar på sjælen, så vil jeg personligt hellere undvære børn, fremfor at de skulle igennem alle de samme pinsler, tanker, identitetskriser og mobberier som jeg selv har været igennem – for ja, jeg er eksempelvis blevet mobbet af andre børn med at jeg jo var hende der ikke havde nogen far og at jeg var mindre værd på baggrund heraf.
      Men jeg håber inderligt, at du finder klarhed i din situation og gør som du føler er rigtigt. ❤️

      Og før nogen giver mig hug for denne kommentar, så vil jeg lige afslutte med at sige, at valget om at få børn altid er ens eget og at det aldrig bør være op til nogen andre hvorvidt man skal kaste sig ud i det eller ej. I denne sammenhæng taler jeg kun på mine egne vegne og på baggrund af mine egne oplevelser, som jeg virkelig ikke ønsker for nogen andre – slet ikke mine egne børn.

      1. Det lyder virkelig frygteligt, hvad du har oplevet. Men Catherines barn har altså en far; Hendes mand! Når det så er sagt, så tror jeg én forælder kan gøre det lige så godt som to. I nogle tilfælde måske endda bedre. Der er fx også alkoholikere og stofmisbrugere, der får børn helt naturligt, selvom de slet ikke er i stand til at være forældre. Jeg ved godt, hvilken familie, jeg helst ville lande i.

        1. Blot fordi jeg har taget valget om at få et barn (måske flere) uden en far, så betyder det ikke, at mit barn vil leve en tilværelse uden gode mandlige rollemodeller. Dem er der mange af; både i min biologiske familie og i min tilvalgte familie! Og deres forskellige bidrag vil helt sikkert supplere hinanden godt.
          Jeg er ked af at høre om din historie Sara. Men jeg bliver også nødt til at sige fra over for din kommentar ift mit eget liv og mit valg omkring min familieform. Blot fordi du har haft det svært, betyder det ikke, at mine børn også vil få det svært – hvis de får det, så er det fordi JEG som ene-forælder ikke gør mit job godt nok. Og det vil jeg gøre alt for, ikke kommer til at ske.

          Jeg er selv så heldig, at jeg har et kæmpe netværk med dejlige veninder og deres mænd, som jeg kan trække en masse på i alle mulige og umulige situationer, så jeg kommer ikke til at stå med hatten i hånden og være totalt alene på noget tidspunkt. Og det er jeg dælme evigt taknemmelig for!
          Jeg er sikker på, at der en dag vil komme en mand, der har lyst til at være en del af vores familie. Og hvis han også har børn, så er jeg også åben for det. Indtil da, så skal mine børn nok klare sig og få en rigtig god og tryg opvækst uden nogen afsavn på det område.

          PS: Hvornår er det ikke en egoistisk beslutning at få børn? Uanset om man er i et forhold eller ej? – svaret er aldrig 🙂

    3. Kære C

      Hvor er det et modigt valg! Jeg er selv vokset op uden en far – er resultatet af et one-night stand, så han har aldrig været inde i billedet..

      Det gør selvfølgelig ondt at læse, hvilke oplevelse Sara har haft uden en far, for det lyder virkelig skrækkeligt! Og ingen børn burde mobbes fordi deres familie er lidt anderledes end ‘normalen’. Jeg håber dog og tror, at samfundet har bevæget sig i en retning, hvor det er en lille smule mere acceptabelt at have en anden familiekonstelation end mor, far og to børn.

      Personligt er jeg aldrig blevet mobbet og har heller ikke følt, der manglede noget. Min mor har altid været ganske åben omkring det, men børn er også virkelig forskellige og jeg har altid haft tanken “jeg kan ikke savne noget, som jeg ikke har haft” – men igen, jeg har også været rimelig forskånet og aldrig oplevet noget negativt ved det.. Selvfølgelig kan man stå og mangle en far, f.eks. hvis jeg skal giftes i fremtiden, hvor hele far-aspektet naturligvis fylder en del, men jeg har heldigvis onkler og fætre, som med den største ære vil følge mig ned af kirkegulvet og ‘give’ mig væk ☺️ Og der er jo også børn, der er tragiske årsager har mistet deres forældre eller ikke er på talefod, så der kan jo være rigtig mange grunde til, at ens far eller mor ikke er til stede.

      Jeg tror man kommer rigtig langt med at være åben overfor sit barn og omgivelser ☺️ Og nej, vi ved ikke hvilke omgivelser børnene får; de kan være pisse heldige at blive mødt med kærlighed og forståelse overalt, men det kan selvfølgelig også være det modsatte. Men det er jo også tilfældet for alle andre børn uanset hvor mange forældre de har ❤️

  16. kram til dig ❤️ men i bund og grund er det jo befreugtningen jo kunstig/ unaturlig, så lad os bare kalde en spade for en spade 😉
    Du bliver en sej og kærlig mor, det er jeg sikker på!

  17. Åh nej- sikke en frygtelig taxatur!
    Ja, i var nok ikke blevet forældre sammen, hvis det havde været i stenalderen. Men der ville min datter være død af sult fordi amningen ikke fungerede. Jeg selv ville nok ikke engang være født levende fordi jeg blev taget ud med sugekop, ligesom min veninde ville have været død under fødslen da svangerskabsforgiftning krævede et akut kejsersnit.

    Skulle vi så også lade være med at tage imod medicin ved sygdom, fordi det tidligere var naturligt at dø af den?

    Forskning har gjort mange ting mulige, ting vi ikke havde forestillet os for 100 år siden. Selvfølgelig skal vi have etikken med og blive ved med at tale om hvor grænsen går, men ikke med den enkelte tænker jeg.

    Ville man sige til en cancerpatient, at kemo er unaturligt og det nok er meningen at de skal dø?
    Jeg ville ikke i hvert fald.

  18. Det kan siges så let – den taxachauffør har ikke mange brikker at flytte med!
    Jeg kan godt forstå du bliver ked og vred, det gør jeg også når jeg læser det. Selvfølgelig er jeres dreng et rigtig barn. Det er alle børn uanset hvordan de er skabt.
    Jeg er iøvrig så lykkelig på dine vegne over du snart skal være mor. Jeg har virkelig følt med dig.
    Pøj pøj til jeres lille familie.

  19. Jeg er donerbarn, fordi min far ikke kunne levere “naturligt”. Han har så til gengæld leveret alt andet i mit liv og barndom, som var fyldt med kærlighed og omsorg. Da jeg fik det af vide som teenager, havde jeg lige et par svære måneder med store identitetsspørgsmål. Efter det gav jeg slip på tankerne om at være anderledes end andre, og blev i stedet dybt taknemmelig for, hvad mine forældre var gået igennem for at få mig. I dag er jeg selv æg-doner, da det føles rigtigt for mig, og når jeg snart selv vil prøve at bringe børn i verden, er min kæreste og jeg opmærksomme på, at de kan komme af mange veje.
    Du skal ikke være nervøs for, om din lille dreng kommer til at føle sig forkert, fordi I fik lidt hjælp. Tværtimod giver det masser af selvværd at vide, at ens forældre kæmpede for netop én! Så længe I har gode snakke om det – hvilket jeg slet ikke er i tvivl om, at I har.

  20. Øv for en taxachauffør. Jeg har desværre også hørt den slags historier – bl.a. ren Darwin, det er naturens måde at sortere i svage gener. Men så kan man jo så spørge om vi også skal stoppe med at bekæmpe sygdomme, for så kan man vel også sige, at det er naturens måde …

    Jeg forstår ikke, at man kan have de synspunkter – og jeg forstår slet ikke at man kan se det som sin opgave og ret at udbasunere dem. Jeg synes altså godt, at du/man må sige hårdt fra til de typer – det virker som om du var alt for høflig søde Cathrine. Du kan vist også roligt sige, at vi er mange, der har det som dig🙂.

  21. Nej nej nej. Den slags kommentarer skal du bare lukke helt ned for. Min venindes datter kom til verden via kunstig befrugtning og jeg har end ikke skænket det en tanke, at det skulle være unaturligt. Hun er det mest naturlige i verden, ligeså naturlig som mine børn og en lille 50/50 kopi af hendes forældre. Det er så ligegyldigt hvordan de bliver til, når først de er der. Det bedste i verden <3

  22. Der er ingen rigtig eller forkert måde at få børn på! Er enig i at “kunstig befrugtning” lyder helt galt, for det er jo mere bare “assisteret”. Og godt man kan få assistance til at få ønskebarn.
    Selv er jeg adopteret.
    Det føler jeg heller ikke er kunstigt.
    To af mine børn var planlagte, de andre to var ikke. De er alle lige ønskede og elskede:
    Der findes mange måder at få børn på og alle er lige gode. Forældreskab sidder ikke i hvordan man bliver gravid, hvordan man føder, om man ammer osv, men i alt det andet. Held og lykke!

  23. Åh den taxatur lyder så ubehagelig, altså. Jeg sender et stort kram herfra Trekroner til dig, kære C! Snart kommer han ud til jer, jeres dejlige søn. Et vaskeægte kærligheds barn <3

  24. Jeg kender SÅ mange, der har fået hjælp. I min verden er alle børn bare børn. Uanset hvordan de er undfanget. Selvom man undfanger ved sex, så kan det godt nok også blive ‘kunstigt’ og ‘uden kærlighed’, som hende der typen på mærkværdig vis påpegede. Når der pludselig er ægløsning, så skal det jo gå stærkt, og der handler det ofte bare lige om at befrugte et æg, og altså ikke om hed elskov. Det kan hurtigt blive mindst ligeså ‘teknisk’.

  25. Åh jeg bliver så træt af de argumenter for, hvad der er naturligt eller ej. I det her moderne liv er meget lidt “naturligt”. Tænk på hvor mange liv der bliver reddet med moderne medicin og hvor få fødsler der går rigtigt galt pga. elektroniske hjælpemidler. Intet er det er “naturligt”, men det er vi alle sammen smadderglade for, så den grænse er så ugennemsigtig. Heldigvis bliver det mere normalt, så når din dreng vokser op, så vil han ikke være den eneste, der skal “forsvare” sig mod sådanne dumpapper.

  26. Ej, jeg har da aldrig overvejet at tænke den tanke. Et barn er jo et barn. At befrugtningen er sket med hjælp gør jo ikke barnet mindre “rigtig”. Kunstigt er det jo hvert fald ikke… (Så havde man nok programmeret det til at gå ud med skraldet og sove hele natten fra starten af… ) Sikke dog en ufølsom kommentar- og dårligt råd fra taxamanden. Alt mulig kærlighed til jer- om så I skal have 1, 3 eller 17 små børn.. fuldstændig ægte børn <3

  27. Ingen børn er unaturlige, uanset hvordan de kommer til verden, punktum! De der siger andet er ignorante og ubegavede. Børn er det mest naturlige der findes. At videnskaben har fundet en mulighed for at hjælpe de, der af den ene eller anden årsag ikke selv kan få børn, er jo bare fantastisk. Men det er stadigvæk naturen og kroppen selv der skaber barnet bare med lidt assistance.

  28. Jeg havde en graviditet uden for livmoderen pga. en beskadiget æggeleder (fra en tidligere operation). Hvad hvis begge æggeledere var blevet beskadiget ved den OP? Så havde jeg været nødt til at få hjælp. Ville det så være kunstigt, når nu det var læger, der ved et uheld havde ødelagt min evne til at reproducere mig uden en hjælpende hånd? Min pointe er vist, at det vidner om en enorm snævertsynethed, hvis man siger “Det var nok ikke meningen, at I skulle have børn”. Fordi ens mor måske spiste (fra) noget forkert, da hun var gravid med én og ikke vidste, hun derved forringede ens sæd/ægkvalitet, eller? Ej, men det giver ingen mening for mig, at man ikke skal kunne få hjælp. Jeg håber, I får lige så mange børn, som I ønsker jer, uanset hvordan de så kommer til verden.
    Jeg kan sagtens forstå din tanke om at give børn en historie med, de ikke har bedt om. Men du giver også ham (og de kommende) en historie med om, at hans forældre ville ham så meget, at de i gik i gennem en masse pænt nederen ting for at få ham❤️

  29. Han skulle skamme sig! Jeres lille dreng er da en helt rigtig lille dreng, ikke noget kunstigt der..
    Jeg læste igår, i en debat om noget helt andet, en der på sådanne spørgsmål altid svarede “Det var da en mærkelig og unødvendig kommentar” – netop fordi der slet ikke er noget mærkeligt og noget at forsvare ved jeres valg, så handler det om at vende den om så der i stedet kommer fokus på at det upassende, sårende spørgsmål er forkert! Den har jeg selv tænkt mig at tage med videre til når folk overskrider mine grænser med deres holdninger..

  30. Hold da helt op, en bizar kommentar, pågældende læser kom med. Det har jeg sltså ikke noget pænt og konstruktivt at sige om 🙈.
    “Assisterende” ville faktisk være et godt ord.

    – A

  31. Folk, altså. Det er så nemt bare at mene noget, sige en floskel, fordi det måske lyder godt eller stemmer overens med ens ideologiske tilgang til verden. Men det er så dumt. Ja, nu siger jeg også bare noget: men jeg synes, det er så dumt.

    Jeg er 31 og fik også en lille opsang fra en taxachauffør, der kørte mig hjem fra lufthavnen, da jeg lige var kommet hjem fra en skøn ferie. Helt gylden og afslappet, sad jeg på bagsædet og skulle lytte på, hvordan han rystede på hovedet over, at jeg var 31 år, ugift og barnløs. Jeg havde travlt, syntes han. Og skulle se at komme i gang, inden det var for sent. Og så sad jeg der, helt paf. Det var ham, der havde snaget, spurgt til min alder. Et kort øjeblik blev mit feriehumør lige ødelagt, men da jeg låste mig ind i min lejlighed, besluttede jeg, at han var et fjols. Og tænk at snage i et menneskes liv på den måde – for så at dømme oveni? Sgu’da frækt.

    Kan godt forstå din bekymring, men jeg tror, jeres barn vil møde børn, der er en del af den moderne verden og som har hver deres historie og lever i alle mulige slags familier. Love is Love. Og så kan man jo håbe at næste generation får et lidt mere nuanceret billede af, hvad der er “naturligt” 😉
    Og så forstår jeg heller ikke altid den der “det skal være naturligt” – tilgang. Kemi kan sgu da være – og er – da skide fantastisk. Tænk på alt det videnskaben har givet os! Fly og medicin fx. Og hvordan definerer man noget som “naturligt”? For selvfølgelig er et barn, der kommer til verden, naturligt. Det er da naturens vildeste kraft – at skabe liv.

  32. Meget fint indlæg! Jeg er forfærdet over, at du bliver mødt af sådanne personer, der mener, det er deres ret at fortælle om deres forældede og dybt latterlige meninger. Det siger man da ikke til nogen, og det er da uden situationsfornemmelse, pli eller almindeligt sund fornuft!

    Assisteret befrugtning lyder godt! Kigger man på den engelske terminologi hedder det jo også assisted reproduction og nogle af metoderne hedder assisted hatching osv. Man kan selvfølgelig også sige artificial insemination eller reproduction, men assisted bruges jo også!

    Jeg er selv mor til en dreng, som er lavet vha. ICSI, en kæmpe portion hormoner og lidt binyrebakhormon pga. gentagne aborter. Han er lige så virkelig og rigtig som alle andre børn, men jeg er heller aldrig blevet mødt af de tåber, du har været så uheldig at møde. Tværtimod siger folk altid, at hvor var det godt at vi blev ved med at kæmpe i de 5 år, det tog os, før vi havde ham i armene. Men undervejs fik vi også smidt efter os, om vi skulle fortsætte behandlingerne, men selvfølgelig skulle vi det!

    Vi kommer også til at fortælle vores søn, hvordan han er blevet til, hvis han spørger. For mig emmer historien om hans tilblivelse af et kæmpe ønske og håb! Han er vores længe ventede ønskebarn, vi har kæmpet pissehårdt for at få ham! Det er sgu da kærlighed!

  33. Hvor er det ærgerligt, at der går mennesker rundt og føler, de kan dømme hvornår et barn er naturligt, rigtigt, forkert… Det gør helt ondt inde i hjertet på mig, fordi jeg selv har oplevet hårde kommentarer, ikke om måden barnet er undfanget på, men om så meget andet, der slet ikke vedrører andre end mig og barnets far. Jeg ønsker virkelig det bedste for jer, og har heppet med på sidelinjen for at I kunne få jeres to streger. Og jeg føler virkelig, at vi som læsere er heldige at få lov at følge jer og jeg er glad for, du deler dine tanker som dette.

  34. Jeg bliver sgu så træt… mine børn er også kommet til ved hjælp, men de er lavet med kærlighed, og det er da det vigtigste!! Jeg HADER også hashtagget #økobaby…. hvorfor er det vigtigt at fremhæve, at man ikke har fået hjælp? Hvad rager det andre?? Mine børn får sandheden, og så må jeg på bedste vis forsøge, at ruste dem til at møde tosser på deres vej!
    Nyd nu det sidste af din graviditet, i stedet for at bruge din energi på uvidende mennesker 😘

  35. Til både Cathrine og andre i kommentarfeltet: en lille modvægt til, hvad der synes at være den generelle holdning herinde.
    Man må altså acceptere, at andre kan have en anden holdning end én selv.
    Vi kan vist alle blive enige om, at Cathrines oplevelse med taxachaufføren lyder ubehagelig og at det ikke er en rar konfrontation, især når Cathrine ikke har spurgt om hans mening OG hun signalerer, at det er et emne, der gør ondt og som hun ikke har lyst til at samtale med ham om.
    Men derfra og så til at beskrive folk, som er imod ‘kunstig befrugtning’ som værende (håndplukket fra kommentarfeltet) “snæversynet”, “ignorant”, “ubegavet” og “ufølsom”, synes jeg ikke er berettiget.
    Jeg synes også at det er skønt for jer/andre med et barn. Jeg har ønsket tillykke og selvfølgelig håber jeg det bedste for barnet og jer som forældre. Men det ændrer ikke på, at jeg grundlæggende er imod denne type af fertilitetsbehandling, af både etiske og moralske årsager. Og det vil jeg ikke kaldes snæversynet, ignorant og ubegavet eller ufølsom for at mene. Tværtimod synes jeg at have fundet min holdning på et oplyst og velfunderet grundlag. KH herfra

    1. Selvfølgelig må man have sin egen holdning, det er da klart. Men der er måske ikke altid grund til at dele den med et menneske i en sårbar position (læs: med en højgravid der ovenikøbet er åben omkring, at hun og hendes partner har fået hjælp). Og så er det i øvrigt enormt interessant, hvorfor du grundlæggende er imod fertilitetsbehandling? På hvilket oplyst grundlag? Jeg er oprigtigt interesseret? De mennesker der bliver til i fertilitetsbehandling er alt andet lige samme slags mennesker som os andre, går jeg ud fra, at du også synes? Mvh.

      1. Nej, den del er vi da helt enige i – det understregede jeg også indledningsvist. Og den del handler mere om sociale interaktioner, medmenneskelighed, pli, situationsfornemmelse, empati osv., end den handler om for/imod fertilitetsbehandling.
        Og ja, jeg ser bestemt mennesker undfanget ved kunstig befrugtning som værende ligeværdige med ‘andre’. Som Cathrine også skriver; at børnene ikke selv har valgt at blive undfanget og være til. Så jeg synes ikke, at disse børn, er mere rigtige eller forkerte end andre, når først de er her.
        Men jeg er imod at vi tilbyder den slags behandling. Vi gør den fælles arvemasse svagere, således at gener forbundet med infertilitet bliver mere prævalente i kommende generationer. Vi går imod naturens naturlige sorteringsmekanismer og som population bliver vi på den måde svagere over tid. Og hvis infertiliteten ikke skyldes genetiske faktorer, men er forårsaget af ydre faktorer som miljø (hvad end det er mobilstråler, hormonforstyrrende stoffer, plastik, sprøjtemidler eller andre mistænkte faktorer..) så ser jeg fertilitetsbehandling som symptombehandling, der ikke tager fat i roden af problemet, men bare behandler folk for infertilitet. Og det synes jeg er dybt problematisk. Jeg har ikke til hensigt at træde nogen over tæerne eller at gøre nogen kede af det med min holdning- men jeg synes samtidigt, at det er vigtigt at tænke over, om det er den vej vi ønsker at gå og det kan jeg personligt sige, at det er det ikke for mig. Mit grundlag er iøvrigt at jeg er uddannet biolog og mit standpunkt er taget på baggrund af kurser i genetik, populationsgenetik, avl og evolution.

        1. Skal vi så heller ikke behandle andre slags sygdomme, Anita? Som f.eks. cancer. Det er jo også naturens naturlige sorteringsmekanisme.

        2. Spændende og anderledes kommentar.
          Jeg tror ikke, jeg er enig, men håbede faktisk at denne debat ville komme mere frem i kommentarfeltet, i stedet for vi bare alle er enige.
          Jeg er helt enig i at taxachaufføren overtrådte en klar grænse og at der naturligvis ikke er noget som helst i vejen med børn lavet via. fertilitetsbehandling eller med deres forældre.
          Det er på samfundsplan, hvor jeg synes debatten er interessant.
          Jeg synes også det er spændende, når nogen tager det op, fordi jeg selv virkelig har berøringsangst i forhold til at spørge om de ting, som man egentlig er nysgerrig på, ved fertilitetsbehandling, men som man godt ved kan være stødende.
          Sådan noget som, børnenes fertilitet, som du også er inde på. Men også problemstillinger omkring overbefolkning og ressourcestærke(ofte hvide) familier, som får hjælp og andre som måske har for mange børn i andre dele af verden, som vi jo også kunne sende den økonomiske hjælp til(også når det gælde barn to og tre).
          Jeg tror egentlig, at jeg langt hen af vejen bare synes, at folk skal have den hjælp, de har brug for til at få børn, men det er altså stadig nogle spændende etiske og moralske dilemmaer, som kommer op i denne snak og ikke nødvendigvis sort/hvidt i samfundssammenhæng.
          Ligesom børn lavet uden fertilitetsbehandling også åbner op for spændende diskussioner.

        3. Anita – du har helt ret til dig holdning. Men nøj hvor har jeg svært ved det, du skriver. Hvis vi som samfund skal undlade at tilbyde fertilitetsbehandling af hensyn til den fælles arvemasse, så er det vel netop at sige, at nogen gener er mere ønskværdige end andre – og derved at nogle mennesker er mere rigtige end andre mennesker.
          Og hvad med mennesker med arvelige sygsomme – skal de afskæres for muligheden for fertilitetsbehandling, fordi det kan skade den fælles arvemasse? Og hvad bliver det næste – at nogen helt skal forbydes at reproducere sig pga. dårlige gener.
          Det er i al fald ikke et samfund, som jeg har lyst til at være en del af.

          1. Hej Julie,
            Sådan et samfund er du jo egentlig allerede en del af, da vi kemisk steriliserer mennesker, som har, så problematiske gener, at vi ikke mener de bør formere sig(nogle grupper af handicappede osv.). Ikke at sammenligne med fertilitetsbehandling, bare for at sige, at vi som samfund jo hele tiden vurderer, hvilke mennesker vi vil investerer i, især i en velfærdsstat og fertilitetsbehandling betalt over skatten er jo en investering i fremtidens samfund, selvom det kan virke koldt at sige det.
            Dette er i øvrigt noget den danske og svenske stat plejede at gøre i stor stil, vi var faktisk førende i midten af 1900-tallet på sterilisations området i næste hele verden.
            Jeg argumenterer ikke for eller imod, hvor vi sætter grænsen, jeg tror bare vi skal være opmærksomme på, at grænser bliver der sat, hele tiden.

          2. Mig bekendt tvangssteriliserer vi ikke i Dk, Cecilie. I min verden er der også stor forskel på at blive steriliseret af hensyn til et kommende barns ve og vel (som nogen svært handicappede bliver mod eget samtykke) eller af hensyn til den fælles arvemasse.

          3. Hej julie,
            Nej vi tvangssteriliserer ikke i dk, efter 1967.
            Jeg er nok præget af, at min viden på emnet er primært historisk.
            Men derfor foregår der jo stadig en egentlig sterilisation med medicin af dele af befolkningen, som de er mere eller mindre i stand til at samtykke med.
            Og til dit andet spørgsmål, så er det jo forskelligt fra fertilitetsbehandling. Men der kan man jo også overveje barnets ve og vel, som jeg også er sikker på alle forældre gør og især måske, de fertilitetsbehandlede.
            Men i barnets ve og vel spiller den samlede arvemasse jo også en afgørende rolle.
            Men jeg er enig med dine to overordnede pointer, vi tvangssteriliserer ikke og det er en anderledes problemstilling end fertilitetsbehandling.

        4. Jeg accepterer din holdning, men jeg synes den svier. Særligt sætningen “vi går imod naturens naturlige sorteringsmekanismer”.
          Vi er selv i fertilitetsbehandling, en behandling som der ikke altid findes en årsag til.
          Sådan som jeg læser din kommentar, er det som om, at hvis ikke man kan lave et barn hjemme i sengen, så skal man ikke have et?
          Jeg synes dog ikke vores kommende barn er kunstigt eller forkert – det vil bestå af min mand og jeg – fuldstændigt som hvis vi havde lavet det hjemme i sengen.

        5. Anita, jeg håber ikke du eller dine pårørende kommer til at stå i den situation, at fertilitetsbehandling er løsningen.
          For mig er dette projekt virkelig en drøm og et ønske der skal realiseres. Adoption er ikke noget vi ønsker – vi ønsker et barn, som deler vores DNA.
          Vi står i en situation, hvor der faktisk ikke er en årsag til, at det ikke vil lykkes naturligt, og selvfølgelig tager vi imod den hjælp vi kan få.
          Og så vil jeg til slut sige, at jer tror langt de fleste har prøvet akupunktur, zoneterapi osv., inden man søger mod fertilitetsbehandling.
          Men vi bliver aldrig enige, og det skal der også være plads til, du har din holdning og jeg har min.

        6. Hej Anita. Tak for saglige refleksioner. Jeg er helt enig i, at assisteret befrugtning kun er symptombehandling – hvorfor vi burde overveje, hvordan vi ellers lever med og har ‘domesticeret’ naturen på måder, der er ret uhensigtsmæssige (hormonforstyrrende stoffer etc.). Helt enig i at vi (også) burde bruge ressourcer på at undersøge, hvordan vi kan gøre noget ved det. Infertilitet er jo et voksende problem, som jeg forstår det. På den anden side er spørgsmålet om assisteret befrugtning jo meget mere end et spørgsmål om infertilitet – det handler også om homoseksuelle, enlige m/k der ønsker børn osv. – hvor der vel ikke ikke nødvendigvis sker en “forringelse” af den fælles arvemasse. Selvfølgelig er vi en del af naturen, men natur er ikke bare natur, natur er også en del af kulturen, og vi må forholde os til den som sådan. Hvad der er og opfattes som “naturligt” er jo kulturhistorisk foranderligt, så at sige at ens grænse går ved, hvad der er naturligt, giver ikke så meget mening, synes jeg. Men at diskutere grænserne for assisteret befrugtning, det synes jeg, at man løbende burde gøre i offentligheden. I det hele taget burde vi i højere grad diskutere etiske spørgsmål. Det er svært ikke at gøre den slags debatter til debatter om den enkeltes ret/lyst til at danne familie, som jo trods alt er ret forståelig. Jeg forstår, at man kan føle sig personligt og følelsesmæssigt ramt, men det ville være hensigtsmæssigt at gøre det til en problemstilling, der angår vores samfundsudvikling og natursyn (også uden for etisk råd mv.).

          1. Og så vil jeg egentlig tilføje at, jeg ikke (som kulturforsker der blandt andet forsker i, hvordan medicinske standarder bliver skabt) kan opfatte det sådan, at der findes “naturlige” sorteringsmekanismer. Du skriver jo netop selv, at vi alle lider under påvirkning af eksempelvis hormonforstyrrende stoffer. Det er et eksempel på, hvordan der allerede er gået kludder i naturens sorteringsmekanismer, som nogle mennesker jo bliver ofre for. Arvemassen er så at sige allerede forringet – eller måske blot forandret? Det er på de vilkår, vi må forholde os til, hvorvidt der skal være assisteret befrugtning. Jeg synes, at det skal der.

      2. Jeg er også interesseret i en uddybning af på hvilket grundlag, du er blevet oplyst i så overbevisende grad, at du oprigtigt finder fertilitetsbehandling amoralsk og uetisk?

        Ærligt talt, velkommen til 2018, det moderne samfund og alt det rummer af sundhedsfremmende, fertilitetsskabende og livreddende metoder.

        Ingen børn er kunstige eller forkerte, uanset hvor de måtte komme fra. Cathrines ønskebarn kommer præcis samme sted fra, som børn undfanget på “naturlig vis” kommer fra – nemlig fra Cathrine (kvinden) og Adam (manden).

        ALLE børn er liv i sin reneste form.

        1. Ej pernille, hvor synes jeg bare overhovedet ikke du læser Anitas ret velformulerede kommentar ordenligt. Jeg er hverken for eller imod, det Anita skriver, men synes altså at der skal være plads til forskelligartede holdninger ISÆR, når det bliver gjort uden at træde andre over tæerne.
          “ærlig talt velkommen til 2018” virker derimod enormt overtrumlende og som om du selv lidt burde have en velkomst? Din kommentar har klang af “alle må selvfølgelig gerne have deres egen holdning, men hvis den er anderledes end min, så er den forkert” Øv for det.

          Og så lige for god ordensskyld, jeg synes selvfølgelig heller ikke, at det Taxamanden sagde til Cathrine på nogen måde var i orden ej heller at fertilitetsassisterede børn er forkerte.. bum.

          1. Tak for jeres tilbagemeldinger på min kommentar, som uden tvivl kan lyde barsk og ubarmhjertig. Helt ’kynisk’ er jeg nu altså ikke. Jeg synes også vi skal hjælpe par der rammes af infertilitet. Jeg synes bare ikke det skal være med sprøjter og petriskåle. Derimod synes jeg at par skal have al den hjælp, de kan få udefra til at blive naturligt gravide – om det så er akupunktur, rygestopkurser, psykologhjælp, kostomlægtning, vægttab etc. etc. Og så synes jeg den offentlige støtte skal gå til at det bliver en del nemmere at adoptere, end det er tilfældet i dag. Jeg ved godt at Cathrine flere gange har nævnt, at adoption ikke er en dans på roser, da der kan være mange komplikationer forbundet hermed. Men på den anden side viser både Cathrines beretninger og alle jer som fortæller i kommentarfeltet, at det er fertilitetsbehandling så sandelig heller ikke…
            Og ”velkommen til 2018” – tja, lidt frækt kunne jeg svare ”velkommen til naturen” 🙂 Den vi lever i og er afhængige af, selvom vi på mange måder fornægter og modarbejder den. Vi bliver jo selvfølgelig født ind i en tid, som sætter visse rammer for os og vores liv. Jeg går ikke og ønsker mig tilbage til lerhytter og hestevogne eller tiden hvor folk døde af en simpel lungebetændelse. Men derfor kan man vel godt stille spørgsmål til rammerne, der er, og jeg synes samtidig det er vigtigt at vi husker, at vi jo i en vis udstrækning selv er med til at sætte dem.
            Flere af jer spørger ”jamen er du så også imod […]”. Og det er selvfølgelig interessant at finde hvor mine grænser ellers går. Men modsat kan jeg også spørge Jer; hvor går Jeres grænse? Har I en grænse? Rent retorisk: Hvor langt synes I det er rimeligt at gå, for at få børn til verden? På kort sigt og på længere sigt? Medfører ønsket om børn også retten til at få børn?
            Bedste hilsner, Anita

          2. Hej igen Anita. Som en der selv har prøvet et 3 års langt og hårdt fertilitetsforløb, kan jeg kun sige, at det vil have været vidunderligt,hvis et par psykologsamtaler og akupunktur havde resulteret i en graviditet frem for hormonerne og de smertefulde ægudtagninger. Jeg vælger dog at tro, at eksperterne på området ved bedst. Jeg blev da i al fald gravid i sidste ende.
            Selvom du stiller et retorisk spørgsmål omkring hvor langt man er villig til at gå i forhold til fertilitetsbehandling, vil jeg gerne svare, at det i min optik må være helt op til individet/parret og selvfølgelig når lægerne ikke længere mener, at det er forsvarligt. Som mor kan jeg kun sige, at jeg ville gå meget meget langt for at få et barn mere, og jeg under andre at opleve, hvor helt vidunderligt det at blive forældre. Det skal der simpelthen være råd til i DK.
            Og jeg betalte i øvrigt selv for fertilitetsbehandlingen, hvilket alle gør ift barn 2, så der er sat grænser i DK.

          3. Det med, hvor man sætter grænsen er virkelig svært. Sådan har jeg det også lidt med abort, livsforlængende behandlinger og sådanne ting, det er vanskeligt at gøre det moralske bo op.
            Umiddelbart er der er en grænse ved kloning af børn for mig, men den kan jo muligvis også blive rykket, når man oplever videnskaben udvikle sig og ser hvad der kan ske.
            Jeg tror også det er det, som er noget af dilemmaet med fertilitetsbehandling, at det på nogle måder er gået så hurtigt, og er blevet så udbredt, at jeg tror, der er manges moralske kompas og viden om emnet, som har svært ved at følge helt med.
            Og jeg synes slet ikke ønsket om at få børn kommer med retten til dem. Der er meget få ting vi har ret til i livet. Livet er ret uretfærdigt(især i forhold til sygdomme og død), men derfor kan vi jo stadig som samfund arbejde på at gøre det mere retfærdigt(den del er da optimistisk).
            Jeg har også virkelig svært ved at sætte grænser for, hvem der efter min mening, bør få fertilitetsbehandling og hvad det skal koste samfundet. Skal der være en alder eller en sygdomshistorie, hvor vi siger stop? Godt det er fagfolk, der træffer den slags beslutninger, så jeg bare kan støtte dem jeg kender fuldt ud i deres beslutninger og arbejde med egne holdninger, hvis jeg føler jeg dømmer nogen.
            Jeg tror også dette kommentarfelt er præget af, at mange følger denne blog og kommentere fordi de selv er i fertilitetsbehandling eller har været det og derfor håber jeg heller ikke at denne diskussion sårer nogen.

        2. Er du sindssyg du er god til at argumentere Anita! Synes du har fat i så vigtige problemer i samfundet, men desværre også den klassiske symptombehandling som vores verden kun kan tilbyde, istedet for at koncentrere sig om hvorfor vi har så mange problemer. Tak for sindssygt velovervejede kommentarer!

          1. Anita, jeg synes også, at du argumenterer rigtig godt, – og jeg kan sagtens se dine pointer, selvom jeg også måtte igennem behandling for at blive gravid.
            Spændende input til debatten.

  36. Hold da, Tænk at folk kan sige sådan noget. Det er jo vanvittigt. ‘Naturligt’ – hvad pokker er det? Jeres barn er lavet af jer med kærlighed og hjælp fra medicinske praksisser. Han er sig (godt nok lige nu også en del af dig), et lille menneske, og han er helt garanteret skøn og dejlig. Hvis vi først skal til at diskutere, hvad der er naturligt, så bliver det uhyre komplekst. Det er f.eks. ikke naturligt, at vi er påvirket af hormonforstyrrende stoffer i et sådant omfang, at flere og flere får problemer med fertiliteten (min mand har også nedsat sædkvalitet). Ærlig talt nogle helt unaturligt (!) ureflekterede, uempatiske mennesker, du har mødt på din vej – jeg er målløs!

  37. Det er synd, du skal høre den slags kommentarer. Vores børn er lavet med hjælp fra Trianglen og når vi kører den vej, så vinker vi altid ind og jeg fortæller ungerne, at der er de lavet☺️ Man kan bekymre sig om meget som forældre, men tror ikke du skal bekymre dig om din søn vil blive mærket af at han er lavet med hjælp. Det er slet ikke et issue vi nogensinde er stødt på, heller ikke i skolen. Det er jo så normalt i dag og alle børn er små mirakler ❤️

  38. I fht prenatal psykologi, så kan det godt være, at det mest ønskelige er, at vi alle bliver til som et resultat af vidunderlig sex mellem to mennesker, som elsker hinanden, og har arbejdet meget med at blive bevidst om sig selv og hinandens dynamikker. Men i sidste ende, så er vi alle sammen fucked i et eller andet omfang, på baggrund af vores tilblivelse og opvækst, og så er det altså at foretrække at være et ønskebarn, som forældre har fået hjælp til at få, frem for så meget andet. Om noget så burde den taxa-chauffør tænke på hans eget ansvar i fht at han gør dig ked af det, hvilket også påvirker barnet i din mave. Han burde skamme sig! Håber at du kan mærke, hvor meget kærlighed I til gengæld får fra alle os, der følger med fra sidelinjen.

  39. “Kunstigt” eller “ægte” er en intetsigende differentiering. Men diskussionen om konsekvenser af fertilitetsbehandling kan man godt rejse, synes jeg.

    Vi har selv et ICSI-barn, og jeg læste før lidt om forskellige undersøgelser, der er lavet om “disse børns” sundhed osv., og der ER en lille smule overvægt af fertilitetsproblematikker blandt den gruppe. Ikke underligt kunne man sige. Det har jeg tænkt en hel del over.. Det er dog ikke noget, der får mig til at tænke, at vi ikke skal fertilitetsbehandle. Men det er klart, at hvis årsagen til infertiliteten er arvelig, og man så “omgår” biologien ved behandling, så kan man godt diskutere det etiske aspekt. Men jeg tror faktisk, at langt de fleste fertilitetsproblematikker i dag bunder i miljø-og livsstilsmæssige forhold (sådan er det også i vores tilfælde) og at risikoen for at genetikken bliver dårligere på sigt derfor er ret lille.

  40. Kunstigt skal ud. Det har aldrig skullet ind. En befrugtning er en befrugtning. Enten er den der eller også er den ikke. Uagtet om det foregår i æggelederen eller i en skål.
    Der findes et utal af ubarmhjertige mennesker, og hvis da bare ham taxachaufføren vidste, at der garanteret også er folk han kærer for, som har kæmpet hårdt for deres børn, så kunne han måske få et andet syn på livet. Eller også er det måske håbløst. Godt du brøler uanset hvad.

  41. Det er ufatteligt, at mennesker kan være så ufølsomme. Og så endda ikke kun på sociale medier, men også ansigt til ansigt. Alle børn er lige ægte børn – og det håber og tror jeg, at ingen vil anfægte.

    Noget andet er selve fertilitetsbehandlingen. For mig er den del af diskussionen ny og interessant at få indblik i – så tak for de stemmer også.

    Men hvis skeptikerne/modstanderne selv stod i situationen, ville de så være i stand til at tænke på det fælles bedste for racens overlevelse – fremfor eget brændende ønske om et barn? Det tvivler jeg altså lidt på. Og er man så samtidig imod sygdomsbekæmpelse …altså hvis vi taler ren survival of the fittest?

  42. Hvor er det dog en ufølsom, kold og fuldkommen dum kommentar at komme med! Sådan en tumpe!
    Ift fremtiden for jeres lille søn, så kan hans held i uheld jo blive at der desværre er RIGTIGT mange der er undfanget med hjælp i dag, så det ikke er spor usædvanligt og dermed heller ikke noget nogen vil bide mærke i.

    Men hvor er jeg dog i chok over at en taxachauffør kan finde på at sige sådan!

  43. Hvilket interessant indlæg og ‘take’ på hele baduljen med ‘kunstig befrugtning’. Ja, jeg synes faktisk det ville være en fremragende idé, at give det et nyt navn. Måske det vil få tabuet og nedgørelsen af det, en del af vejen.
    Du sætter så fint dine tanker ned på skrift, og jeg håber at ham taxachaufføren har fået lidt at tænke over efterfølgende. For din søn har lige så meget ret til livet, som alle andre børn.

  44. Forstokkede mennesker er der nok af. Der findes jo også de, som mener at abort eller sågar prævention er djævlen. Jeg tænker (håber), at de fleste er 60+, og at din lille fine dreng kommer til at vokse op i en verden, hvor langt de fleste synes, det er helt normalt at have fået hjælp. Men helt skørt at mene, at den “kunstige” tilblivning skulle gøre det mindre fuld af kærlighed – tværtimod, tænker jeg. Ingen børn er da mere ønskede end de, hvor forældrene har fået hjælp og kæmpet.

  45. Chaufføren er idiot, og du bør klage over ham. Han har ingen ret til at udtale sig sådan om jeres liv, bare fordi han keder sig.

  46. Det er mangel på pli og empati at dømme hvordan et barn er blevet eller bliver “lavet”. Det ændrer intet på kærligheden til og omsorgen over for barnet.
    Jeg tror dog ikke at kalde kunstig befrugtning for noget andet vil ændre på hvordan folk opfatter processen – det er nærmere et spørgsmål om forståelse, åbenhed og at bryde tabuer. Man burde kunne kalde ting for det, de er (kunstig befrugtning er jo nu engang en “kunstig” medicinsk måde at befrugte ægget på), og de burde accepteres og forstås alligevel.
    Jeg håber så meget på at tabuet omkring dette emne bliver brudt, for både din og alle anderes skyld, og synes det er SÅ SEJT at du italesætter det og bruger din stemme til noget så vigtigt og samtidigt naturligt <3

  47. Puha, Cathrine. Jeg sidder med gåsehud efter at have læst indlægget. Det gør mig ked af at høre, at nogle mennesker tænker sådan. Det har jeg heldigvis aldrig hørt om før. Det er lidt i samme boldgade, når nogen ikke mener at kejsersnit er en “rigtig” fødsel.
    Jeg er på vej i IVF om ganske få uger, og i den forbindelse har jeg været til info-møde på hospitalet. Her fik jeg at vide, at forskning viser at børn lavet via IVF/ICSI klarer sig LIGE SÅ GODT fagligt som andre børn.

  48. Jeg er blevet til i en plastikskål og har virkelig aldrig tænkt over det, fået nogen form for kommentarer omkring det eller skulle høre for det på nogen måde! Mine forældre har altid fortalt mig, at jeg var et ønskebarn, og jeg føler mig heldig, at mine forældre så gerne ville have mig ✨

  49. Min erfaring som nybagt mor var at “kunstig” fordømmelsen bare fortsatte. ‘ammer du ikke dine tvillinger – flasken er en kunstig måde at give mad på’ ‘bryster er naturlige, det er derfor kvinder har dem’ sagt af fuldstændig fremmede mennesker ved forskellige lejligheder. Jeg har hørt veninder få samme tur omkring kejsersnit som en “unaturlig/ikke rigtig fødsel”. Naturlig/kunstig argumentet kommer til at lyde så underlig hul/forkert på den måde. Jeg synes egentlig bare at folk skal tie stille. Hold de sårende meninger for jer selv.

  50. Jeg har aldrig tænkt den tanke at fertilitetsbehandling var unaturligt, kunstigt og forkert. Ærlig talt anede jeg ikke at der var folk i samfundet som kunne proklamere at hvis ikke man kunne få selv, så skulle man måske bare lade være. Jeg vidste slet ikke at der var folk derude, der kunne sidde med 3 børn hjemme og vide hvilke lykke det er og så fortælle et andet menneske er deres barn er forkert og at de slet ikke burde have fået børn, nu når det ikke kunne ske naturligt. Jeg synes det er mega fedt at du åbner op for den diskussion, og viser den konsensus der er blandt nogen i vores samfund. Så fedt du sætter ord på det og det har helt klart sat tankerne i gang hos mig. På trods af at jeg er 21 og der er lang tid før jeg vil have børn. Vildt fedt indlæg!

  51. Hej C. Jeg tror du skal bruge den slags kommentarer til at blive iskold overfor andres meninger.
    Mit barn kan ikke ammes pga en ansigtsmisdannelse, og det gjorde ondt på mig at læse ammemafia-type-kommentarer engang. Men nu tror jeg, at jeg bruger kommentarerne til at blive stærkere og mindre påvirkelig overfor andres mening.

    Når det er sagt, så var det meget ufølsomt af taxachaufføren. Men mod uvidenhed kæmper man forgæves, så bring dit stærkeste teflon til overfladen og lad det prelle af – i hvert fald må du prøve. Jeres søn er en helt almindelig dreng, og faktisk er jeg en af dem, der synes IVF børn er lidt seje og overjordiske, sådan ‘wow, hvor vildt’, fordi jeg ved, hvor meget det har krævet at få dem til verden ❤️ Og så er det jo bare vildt, at det er muligt at hjælpe med!

  52. Hej Cathrine,
    Må jeg bare sige dig et stort tak for, hvor fint du balancerer med indlæg om glitter og farverigt tøj (som jeg i den grad nyder at læse med på) og så indlæg med et lidt større perspektiv som dette. Det er simpelthen bare så sejt, at tage sådanne diskutioner op i det her forum. Jeg synes tanken om diskurs er enormt interessant. Jeg er overbevist om, at vores måde at tale om tingene på har meget stor betydning for vores forståelse. Men også bare det, at der bliver skabt et sprog og et forum, hvor man kan tale om mere tabubelagte emner. Det er der ofte brug for. Og så synes jeg det er vildt flot at opleve, den gode tone herinde, og at der overvejende er plads til nye perspektiver. Tak for at bringe det hele på banen, både diskurs, biologi, evolution, overbefolkning, sociale uligheder i hvem der kan få denne hjælp osv.
    God dag til dig og resten herinde.

  53. Lige som st tale om ‘vaginal fødsel’ istedet for ‘naturlig fødsel’ – fordi et kejsersnit også er en ægte fødsel💛

  54. Utroligt hvad man skal høre før ørerne falder af, altså. Jeg synes det er sejt, når man vælger at gå ind i kampen for at få et barn. Man kan være nok så fertil og stadig have brug for hjælp. Min veninde og hendes kæreste fik også hjælp, fordi de brændende ønskede sig en barn. Resultatet? To befrugtede æg blev sat op, de satte sig begge fast og idag har de to søde tvillingedrenge. Længe leve fertilitetshjælp! ❤️

  55. Jeg er selv blevet til ved kunstig befrugtning.
    Da jeg er trilling, får jeg rigtig tit spørgsmålet om, hvorvidt vi er blevet til på “naturlig vis”, som folk siger.
    Min mor har altid fortalt os, at vi er håndlavede, og at de har kæmpet for at få deres ønskebørn. På den måde har hun gjort det til en rigtig fin ting, og jeg har derfor ikke noget problem med at besvare det egentlig ret private spørgsmål, når folk spørger.

  56. Ej! Jeg sad og håbede, at du gav ham en ordentlig Cathrine-overskudsagtig skideballe! Det havde han fortjent. Det er virkelig ikke hans sag at fortælle, hvad er naturligt og ikke. Der er så mange ting, jeg synes er unaturlige, men som for andre er ganske naturlige. Det er ikke min eller andres sag at blande os i, hvordan andre vælger at forvalte de sølle 80 år, vi får her på kloden, såfremt vi er havnet i den heldige bunke. For hvad skulle I stille op, hvis det aldrig lykkedes? tilbringe hele jeres liv i tosomhed, når jeres største ønske var at stifte familie? Er det alternativ virkelig bedre for at undgå at få ´unaturlige børn´?? Det overrasker mig, hvor lidt forståelse folk har for infertilitetsbehandling. At stifte familie er jo det mest naturlige for mennesket, og vi er heldige at leve i en tid, hvor det er muligt at få hjælp til at få opfyldt den drøm, selvom kroppen strider lidt imod. Det tænker jeg ofte på – tænk, hvis jeg levede for 100 år siden?

    Jeg går selv til den samme behandling, som du så heldig har været at få et vidunderligt barn ud af. Aldrig og jeg mener ALDRIG har jeg skænket mig den tanke, at et ´reagensglasbarn´ er mere unaturligt end andre. Det er et ønskebarn og intet andet.

  57. Kære Cathrine. Jeg er selv reagensglasbarn. Jeg fik det at vide i slutningen af 9. klasse på den mest naturlige måde i en samtale om netop emnet. Lige i situationen tænkte jeg da “men er jeg så ikke lavet af jeres kærlighed”, men jeg nåede knap nok at tænke tanken, før jeg kunne se og mærke på min mor og far, hvor meget de havde kæmpet i 8 år for lige præcis mig, og hvordan jeg på alle måder er et resultat af deres store kærlighed. Sidenhen har jeg været meget åben omkring det, hvis emnet blev bragt på banen. Den eneste gang en person har fået mig til at føle mig forkert var i 2.g under en etikdebat, hvor en klassekamerat i tråd med chaufføren gav udtryk for, at det var kunstigt og forkert. Han ændrede dog hurtigt statement, da jeg fortalte min historie. Jeg tror, at det handler om, at man frygter det ukendte. I alle andre situationer har jeg kun modtaget positiv respons, og jeg er lykkelig for, at mine forældre tog kampen op i 8 år – ellers ville jeg ikke være her i dag. Jeg er sikker på, at jeres ønskebarn også vil kunne mærke, hvor meget han er blevet kæmpet for, og at han er helt, som han skal være. De bedste tanker, Louise

  58. Det er virkelig interessant, at der er så mange som skriver, at fertilitetsbehandlede børn er meget ønskede, som et argument for at få dem.
    Det er der vel absolut ingen som sætter spørgsmålstegn ved?
    Og det er vel heller ikke det vigtigste i at være en god forældre, hvor meget du ønsker dig børn.
    Jeg kender både gode forældre, som brændende har ønsket sig børn og gode forældre, som blev det uden at ønske sig det, eller med en masse ambivalens omkring det.
    Jeg kender også nogen som brændende har ønsket sig børn og som i min optik har svært ved at lade deres børn blive “normale”, fordi de er så elskede og ønskede. Forældreskab er så fuldt af nuancer og forskellige måder at gøre det på og det er spændende, at der bliver talt om det her.
    Rachel Cusk er en virkelig interessant forfatter, hvis man er interesseret i moderskabets ambivalens for nogle kvinder, kan hendes bog “A Lifes Work” virkelig anbefales.

  59. Ej altså! Hvad enten om I har fået hjælp eller ej, så er Han jeres kærlighedsbarn! Jeg er helt sikker på at man som mor eller far far giver sit barn lige meget kærlighed om man har fået hjælp eller ej. Jeg tror det fylder meget i Dig lige nu at I har fået hjælp til at blive gravide, men når Han melder sin ankomst og den nye hverdag kommer til i nyde Ham og hans udvikling og tankerne om hvordan Han er er blevet til ryger stille og roligt om i baghovedet.
    Helt ærligt, så syntes jeg bare at vi skal prise os lykkelige over at der er den mulighed for hjælp. For alle der vil have børn har brug for hjælp – en kvinde kan ikke lave børn uden og blive befrugtet så der skal hjælp til hvad enten det er doner barn eller en mor i fast forhold!
    De bedste hilsner fra en mor til to drenge som er kommet til kun med hjælp fra faren 😊

  60. Virkelig fint skrevet! Jeg er selv blevet til ved assisteret befrugtning, sammen med mine to brødre. Mine forældre har altid været meget åbne omkring det overfor os. Alligevel giver det et vildt ubehageligt jag i maven, når folk, nærmest uden at blinke, har spurgt, om vi blev lavet “naturligt”, når nu vi er trillinger. Det klinger så vanvittigt negativt. Fedt at du satte ord på det for mig. Held og lykke med resten af din graviditet! <3

  61. Jeg er selv lavet med “kunstig befrugtning” og det er aldrig noget jeg har hørt noget negativt for 😀 føler nærmere folk synes det er fascinerende faktisk og har skulle forklare om reagens mange gange da de færreste ved hvordan det kan lade sig gøre. Jeg plejer at kalde det babyklinikken, det synes jeg selv lyder hyggeligt 🙂 og jeg synes blot det er en dejlig følelse at vide mine forældre har haft så stort et ønske om at få mig <3

  62. Har du set Rune Klans show ‘Barnløs’? Det burde du – det er ret fint med mange gode emner og tabuer der tages op og forsøgt brudt med den stemme han nu en gang har 🙂
    Man kan lige nu se det på TV2Play 🙂

  63. Jeg forstår slet ikke, at man ville synes, at der var mindre kærlighed indblandet i at få et barn med hjælp til. Om noget så må der da være MERE kærlighed indblandet end i så mange andre tilfælde. Og som Pernille skriver, så se endelig Rune Klans show “Barnløs”. Det er ret hyggeligt at en mand (!) med humor også snakker højt om det.

  64. Mine gudforældre havde også brug for lidt hjælp med graviditeten og de fik den skønneste dreng som jeg har set som min lillebror/fætter, gennem mit liv og han er bestemt ikke forkert! Han er vokset op til at blive en klog, kærlig, flot ung mand, uden nogen former for gener, ift fertilitetshjælp.
    Så det andre måske tænker og siger er noget fis. Det er sørgeligt at tænker på det at få hjælp er noget forkert.

    Kærligt hilsen
    Kirstine

  65. Enig i alt alt alt, og vil blot tlføje – der er sgu aldrig nogen i skolegården, der har spurgt mig, hvordan mine forældre bollede eller om jeg var sat sammen i en petri skål… 🤷🏼‍♀️😂
    Kærlighed til jeres lille dreng ❤️

  66. Kære Cathrine, som alle kommentarerne her også viser, så er det heldigvis fåtallet som reagerer som taxachaufføren, og flertallet som ikke går op i om Jeres søn er blevet lavet på den ene eller den anden facon! Jeg har tre børn – alle lavet ved ICSI (i anden opgang fik vi efter mange forsøg dobbelt op på LYKKE og fik tvillinger). Jeg kan godt huske, hvordan jeg havde lignende tanker, som du beskriver. Men når først de er her, miraklerne (miraklet), så betyder processen måske ikke så meget?! Mine unger ved alle at de er “blevet lavet” af den sejeste læge og at dette er sket, fordi vi ikke kunne selv. Det har vi snakket om som det mest naturlige fra de kom ud af min mave, på lige fod med at de ikke er født, men er taget ved kejsersnit, da jeg pga en mavesygdom ikke må føde. Jeg tænker om det, at det kun giver historien om tilblivelsen det ekstra krydderi :-). Jeg er også bevist om at jeg tit refererer til mine børn som mirakler – og det er meget bevist; de ER om nogen mirakler – for de var godtenok svære at få til at blive :-). Det er som med virkelig mange andre bekymringer; at de går over med tiden :-). Jeg ønsker for dig at du lægger den samtale igår på hylden og så bruger al din energi på at NYDE din lykke ved at være gravid, babysparkene i maven og alt det andet vidunderlige som er lige nu <3.

    1. Lige en lille kommentar: du har altså også født dine børn selvom det var kejsersnit! Du er en motherf*cker tough kejserinde! Tillykke med jeres tre mirakler!

  67. De fleste børn er jo heldigvis lavet ud af kærlighed. Og at få børn er i mine øjne uanset hvordan det er sket egoistisk de har jo ikke bedt om at komme til verden. Det er jo noget man som forælder vælger. Jeg har selv 2. Jeg kan som en også skrev ikke se der er noget galt i at kalde en spade for en spade. Kunstig kontra naturlig det er jo undfangelsen der omtales og IKKE produktet som er barnet.

  68. Jeg er selv et reagensglasbarn – det har jeg eller min omgangskreds aldrig stillet spørgsmålstegn ved. Jeg er stolt af mine forældres kamp ud af barnløshed! Jeg er generelt fuld af beundring for de som tager kampen op. Godt kæmpet og al held og lykke med ham den lille.

  69. Jeg undrer mig virkelig over folk nogle gange! Er mit barn så også kunstigt fordi det blev født ved akut kejsersnit og ikke den ‘naturlige’ vej? Skulle jeg have ladet ham blive derinde og så havde ingen af os måske været her i dag. Jeres barn er lige så ægte og rigtig som alle andre! Og så er det sådan et kærlighedsbarn – det emmer ud af alt hvad du skriver om den lille fyr og hans rejse hertil. Hvis i forhåbentlig får flere børn er de også lige så ægte, hvordan de så end bliver til og hvordan de så end kommer til verden ❤️

  70. Jeg læste dette i går, og det brister mit hjerte. Jeg har en lille dreng på halvandet, og tanken om han ikke er “ægte” er ikke til at holde ud, bare fordi han kom til ved hjælp af fertilitetsbehandling.
    At den mand overhovedet har kunne sige sådan noget til dig direkte, ryster mig. Jeg har altid prist mig lykkelig over at medicinen er så fremskreden i dag, at det er muligt for os at få hjælp til at udleve en af livets store drømme.
    At jeg så pt, er fyldt op med hormoner i håb om snart at kunne få den næste, gør det slet ikke bedre.
    Selvfølgelig er vores børn også kærligshedbørn, om muligt endnu mere, fordi vi vil det så desperat meget mere.

  71. Ahmen – magen til vås skal man da lede længe efter…. Jeg har ALDRIG tænkt at det at få en hjælpende hånd er forbundet med noget kunstigt eller forkert – et barn er et barn uanset hvordan det er undfanget.
    Har selv to – nu voksne – børn der er undfanget i dobbeltsengen, men har aldrig tænkt at det gør dem/det mere rigtigt – jeg har bare været heldig at lige den del af livet er kommet nemt til mig.
    Jeg er rystet over at du møder sådanne holdninger.

  72. Jeg følte lige, at jeg holdte vejret gennem hele oplægget. Jeg bliver altså forskrækket over sådanne slags ytringer fra andre mennesker…. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad du mon svarede chaufføren da han sagde “Du tænker, hvad tænker du på?”…?

  73. Stærkt indlæg og et super vigtigt emne, kære Cathrine! Et KÆMPE tak til dig for, at du bringer emnet op til overfladen <3 Hvis det kan give dig den mindste smule ro i maven, så er jeg selv et lykkeligt, velfungerende og vellevende (hvis det overhovedet er et ord) "reagensglas barn". Mine forældre kæmpede i mange år for at få netop mig og senere, min 5 år yngre søster.
    Som et barn fra start 90'erne har jeg aldrig, personligt, mødt dømmende reaktioner fra omverdenen. Måske fordi, det aldrig sådan rigtig blev nævnt, at jeg og min søster var kommet til, med hjælp fra en flok dygtige læger og sundhedspersoner. Om mine forældre har haft en anderledes oplevelse end jeg har, i forhold til negative reaktioner vedr. deres valg, ved jeg desværre ikke. Jeg kan dog stadig huske (og mærke) min skuffelse, da jeg som voksen, i mine tidlige 20'er, af omveje blev fortalt, at jeg var kommet til, ved ”kunstig” befrugtning. Ikke fordi at det ændrede noget i mit eksistensgrundlag, men fordi, at jeg følte en enorm skuffelse over, at mine forældre ikke havde delt den information med mig, som en naturlig del af min opvækst. Så i virkeligheden skærmede de mig for en information, som i min optik er positiv, naturlig og en stor del af min (og deres) historie, uden nogen grund andet end, en frygt for omverdenen og dennes normer.
    Min pointe er bare, at definition af gode forældre og en lykkelig opvækst, på mange (hvis ikke alle) punkter er ærlighed. Man drager netop omsorg for ens børn ved, at tale ærligt med dem. Intet barn skal vokse op i en sort/hvid verden og tro, at de er forkerte, kunstige eller mindre værd end enhver anden.
    Jeg bærer ikke nag overfor mine forældre, men i min skuffelse, fik jeg mest af alt ondt af dem. Ondt i maven over det faktum, at de følte, at de skulle holde noget så smukt og kærligt skjult for mig og for alle andre end vores nærmeste familie og en flok læger. Et reagensglas-, donor- eller adoptivbarn er et højt ønsket barn – og bestemt ikke hverken mere eller mindre værd end børn som er kommet til, på den gammeldags facon.
    Jeg håber og tror derfor på, at vi i nutidens moderne samfund generelt kan omfavne alle salgs familie, og mennesker, uanset hvad deres baggrund måtte være. Der skal være plads til alle 

  74. Så underlig en tilgang at have til livet! Men, altså. Jeg er reagensglasbarn og vi har altid joket i min familie med at jeg er rørt op i en kop. Og når man er kommet til på den måde føler man sig altså ikke anderledes end andre børn – jeg gør ikke. Fordi jeg er stadig kommet ud af min mor og jeg er stadig deres biologiske barn. Så jeg er egentlig fuldstændig ligeglad med hvad andre siger, fordi jeg ved bedre! ☺️

Læg en kommentar