Glædelig weekend - ROCKPAPERDRESSES
Glædelig weekend

Rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, Les Trois Cochons

Rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, Les Trois Cochons

Hvar har I af planer de næste par dage? Er de fuldstændig pakkede eller er der rum til det umiddelbare?

Vi har (endnu) en praktisk weekend, sørme så. Men når forældre tilbyder deres hjælp, så er det med at sige JA TAK. Vi har en hel del malerarbejde stadig – døre, vinduer, radiatorskjulere. Og eftersom jeg ikke rigtig må noget i den dur, så kommer vi ikke så langt… Jeg tænker, at min opgave til gengæld bliver at sørge for frokost, bage en kage og holde musikken kørende. Men det er lidt sært at sætte andre i arbejde, mens man selv ligger på sofaen, hehe… Lidt frækt. Men hvad kan man gøre?

Skulle vi ikke have praktisk weekend, så ville jeg sindssygt gerne ind og se udstillingen MÅNEN på Louisiana – den har premiere i dag og er opvarmning til 50-året for månelandingen næste år. Den virker så smuk – hørte om den på Radio24syv i morges. Jeg husker stadig at se George Méliès Rejsen til Månen fra 1902 på film- og medievidenskab, en af de første farvefilm nogensinde. Malet med akvareller i hånden – altså på selve filmrullen. Ret fantastisk, ikke? Det var først i slutningen af 1930’erne, at Technicolor og film i farver begyndte at få fodfæste for alvor. Han var en troldmand, en tryllekunstner på film, Méliès, forud for sin tid. Filmen er en del af udstillingen, som jeg forstod det.

That aside – for at nå at hygge lidt denne weekend og holde i hånd, så har jeg foreslået en aftengåtur i Tivoli i dag. Jeg har slet ikke udnyttet mit årskort, jeg købte sidste år. Og når man bor under en kilometer til Tivoli, så burde man bruge det noget mere. Så en gåtur kunne være så hyggeligt, men lad os se, hvor kvæstet jeg er, hehe.. Det kan også være, jeg skal prøve at lure på den nye sofa.

Hav en herlig weekend, hvadend den indebærer – fest, farver, praktik, god morgenmad, arbejde, skole. Jeg håber, I finder minimum en lille stund for jer selv med noget rart, kun for jer <3

fotos JULIE BJARNHOFF

Rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, Les Trois CochonsRockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, Les Trois Cochons

12 kommentarer
  1. Dejlige planer – var selv til åbningsfest af Trampedach udstilling på Kunsten i onsdags, her i Aalborg. Så festligt og fint!
    Min weekend byder på frokost med søde medblogger K, efterfulgt af endnu en tøsedate med en veninde, der har været i USA i en månedstid. Så skønt!
    Lørdag skal min kæreste og jeg til kulturnat i Frederikshavn, i bio og spise fint, og søndag står den på lune boller og hygge i barndomshjemmet, før en 15-23 vagt! Jeg klager ikke.

    – A

  2. Lyder som en dejlig weekend 🙂 Jeg skal løbe cph half på søndag, så det bliver en aktiv weekend for mit vedkommende 😉 Håber på godt vejr!

    God weekend når du kommer dertil!

  3. God arbejdsweekend til jer!
    Jeg skal (endelig) hjem på weekend hos mine forældre efter at være flyttet for en god måned siden. Så den står både på hygge og fest, men bestemt også på læsning – de unibøger er meget opmærksomhedskrævende, hehe.

  4. Jeg må bare lige komplimentere dig for layoutet på din blog. Ja, det er længe siden, det blev skiftet, men jeg tænker ofte over det – det ser bare så professionelt, lækkert og elegant ud. Og bare sådan en lille ting, som at du slutter af med de store bogstaver og så de gule detaljer får det til at se avis/magasin-agtigt ud på den vildt fede måde! Så keep up the good work – jeg nyder i hvert fald at befinde mig på siden!

  5. Det lyder som nogle gode planer, du har for weekenden. Herhjemme har vi inviteret to hold venner ud at bowle i aften, det glæder jeg mig rigtig meget til. I morgen skal vi sætte gipsplader op på 1.salen, det bliver rart, når det er overstået, he he. En weekend både med praktisk arbejde og fest og ballade, det er skønt. God weekend til dig. Kh Katrine

  6. Det lyder som en dejlig weekend I har foran jer 🙂
    Selv skal jeg ind og se Cinema Paradiso, som kører i Grand i andledning af, at den har 30 års jubilæum. Jeg knus-elsker den film, og jeg har også filmmusikken på plade – jeg glæder mig som et lille barn, til at komme ind og se den på et stort lærred igen!

  7. Dejlige weekendplaner. Jeg skal til bryllup i morgen, juhuu! Og på søndag skal jeg på date med en sød, sød fyr. Vil gerne finde på noget sjovt, hyggeligt, anderledes at lave, men ved ikke helt hvad jeg skal finde på… Var faktisk inde og tjekke Louisiana ud, efter du nævnte det, men de lukker desværre allerede kl. 18 på søndag, det havde ellers været sådan en god idé 😊

  8. Åh et godt tip om udstillingen på Louisiana. Jeg er mega fascineret af månen, så det MÅ jeg simpelthen se! Godt nok står den på arbejde i weekenden, men kan se, at udstillingen er der længe.

  9. Skønne Cathrine,

    Du stråler 😍😍

    Jeg har netop færdiggjort anden uge på mit drømmestudie, som jeg har knoklet for at komme ind på. Det er drønhårdt, men mega spændende! Jeg er simpelthen bare så gennemtræt, og jeg glæder mig virkelig til en weekend uden andre planer end at kysse på min kæreste ❤️

    KH Laura

  10. Jeg skal brudekjoleshoppe med min søster, som skal giftes. Endelig en real live SYTTD 🙂 Og løbe en lang tur i efterårets farver, bage boller og læse Den der lever stille. Weekend <3

  11. Åh, jeg savner Louisiana! Absolutte yndlingsmuseum i Danmark. Ikke kun på grund af deres altid fremragende udstillinger, men også omgivelserne og roen deroppe. Jeg elsker det sted.
    Min (vores) weekend er gået med at forberede os og vente på Florence. Inden hun ramte land, så vi ud til at ligge direkte i hendes bane, men undervejs skiftede hun kurs, så vi har heldigvis ikke mærket så meget til hende. Det har selvfølgelig blæst en hel del, og den tunge regn synes konstant, men det er ikke vildere end noget vi tidligere har oplevet. Vi var heldige denne gang. I modsætning til andre, desværre. 😔
    Så hvad vi havde troet ville være en weekend uden lys, internet og køleskab, er i stedet endt med bare at være ren og skær indendørs familiehygge. Slet ikke værst. 😊

Læg en kommentar