Hverdagsglimt - ROCKPAPERDRESSES
Hverdagsglimt

GLÆDELIG MANDAG!

Jeg er tilbage på tre-finger-systemet, når jeg klamper i tastaturet. Jeg nåede ikke helt at se, hvad der foregik, men pludselig sad der en brod i min finger i går aftermiddags post isvaffel. Om det var en bi eller eller en hveps, vides ikke, men lige på yderste led af pil-næse-fingeren, heldigvis på den falske hånd. Min venstre, som ikke er lige så dødsnødvendig som min højre. Men kors, det gør ondt. Jeg har aldrig oplevet bistik/hvepsestik før (blev i øvrigt hurtigt enig med mig selv om, at bistik under fødsel er udelukket, haha!), så jeg vidste ikke heeelt, hvordan man skal reagere. Som fx IKKE tage den med en pincet (for så klemmer man mere gift ned i stikket). At man skal reagere rimelig hurtigt og gerne med et bee-patch eller en sukkerknald. Jeg prøvede at være lidt cool omkring det og gik gåtur færdig med Adam og en god ven. Men så snart jeg kom ind, svimlede det for øjnene. Det har holdt mig vågen hele natten, og Adam har måtte hente is i køkkenet ad flere omgange, som det svandt ind. For en der har en okay høj smertetærskel, så vil jeg hellere brække storetåen og have revet en neglen af igen end opleve et udyrsstik i min pille-næse-finger. My Lord.

Ja, jeg havde lige et mindre meltdown i går aftes generelt, hvor jeg hylede i fem minutter. Det er som om, min krop er ved at falde fra hinanden. Det er seriøst sket på en dag. Jeg har et voldsomt pres i mit bækken, som gør hamrende ondt, når jeg bevæger mig. Det er som den lille barnemås sidder HELT nede nu, så den dumme finger, plukkeveer hele morgenen. Med et blev jeg helt klar på, at han må komme. Anytime. Naturens måde at gøre mig klar på at presse alt liv ud af mig? (bogstaveligt).

Men meltdown til side – i dag er en ny dag, og jeg er blevet hjemme fra kontoret, har sovet halvanden times lur og clearet en del i kalenderen denne uge. Det er nu ‘need to do’ og ‘nice to do’. Lad os kigge lidt på sidst uges herligheder – før fjollefinger og alt det.

rockpaperdresses, cathrine widunok Wichmand, hverdagsglimt

Det er det her, mange aftener i sidste uge er gået med. Og vi er slet ikke i mål. Til venstre på den mørke væg kommer der er et tapet, som får lov at fortsætte op og henover loftet. Vinduerne og radiatorskjulerne skal have engang til med hvid maling. Og så er der hele indretningsdelen. Gardiner, lamper. Men hyggeligt, det tror jeg, det bliver. 

rockpaperdresses, cathrine widunok Wichmand, hverdagsglimt

Søøød mand! Vi havde en aftale til rebozotid hos Hélt, og jeg kommer et par minutter før. Adam har haft bedre tid, “jeg har lige hentet mig en kop kaffe”. Og jeg får sagt, “ejjj så skulle du lige have taget en is-chai med til mig”. Og hvad har han stående i bilen til mig? Selvsamme. Søøøødt. Jeg ELKSER ham. Altså. Af hele mit kæmpe korpus. 

rockpaperdresses, cathrine widunok Wichmand, hverdagsglimt

Og jeg forsøger også at være god ved mig, når nu jeg ikke er i malertøjet. Nogen vil kalde det nærigt at servere en halv flødebolle, haha! Men altså, når man i weekenden svælger i kanelsnegle og bland-selv-slik, så må hverdagene bestå af en eller anden form for afholdenhed. Det der er vores sølle forsøg på netop det, hehe…

rockpaperdresses, cathrine widunok Wichmand, hverdagsglimt

Og så var jeg endelig, endelig, endelig også tilbage sammen med Julie, da vi skød de her billeder blandt andet. Jeg havde helt savnet hende.

Selv om jeg er selvstændig og i princippet bare er mig, så har jeg efterhånden fyldt mit arbejdsliv op med dejlige mennesker. Det behøver så absolut ikke være ensomt at være selvstændig. Julie, mine kontormakkere, min sødeste søde assistent Ellen. Og når man egentlig lidt er en eneboertype, så er det også helt vidunderligt, når jeg bare har dage for mig selv. Jeg besluttede i sidste at gøre mine fredage hellige, såvidt muligt, indtil jeg føder – ingen møder, intet kontor. Bare mig. For at give kroppen ro og en lille forlænget weekend at nyde. Ja, der er også træls ting ved at være selvstændig – man kan kun tjene så mange penge, som ens ben kan løbe – der er ingen stor maskine, ingen feriepenge, barsel og momsregnskab i sig selv – en killer. Men hvor er det også vidunderligt med al den afveksling i hverdagen.

rockpaperdresses, cathrine widunok Wichmand, hverdagsglimt

Som denne her dag, der både bød på rar morgenmad i en times, møder, mange timer i kontorstolen efterfølgende. Det passer mit tempo rigtig rart.

rockpaperdresses, cathrine widunok Wichmand, hverdagsglimt

Jeg føler mig ret velsignet med de her køligere eftermiddage, det milde optræk til efterår, men hvor jeg stadig kan have bare ben. Vidunderligt praktisk, når man som jeg ikke lige har gode bukser at passe i øvrigt. Men vi er også begyndt at tale jul og nytår, hehe… For tidligt? Adam er ret skarp på det – vi skal holde jul hjemme. Få mennesker. Ro på. Nytår. Samme koncept. Fyrværkeri fra tagterrassen. Os to. Eller fire, om man vil. Det kan jeg godt lide – både at han er så konsekvent og bestemmerrøvsagtig (fordi det er jeg så tit), men også fordi der er en enorm omsorg i det. Vi skal have ro og nærhed.

rockpaperdresses, cathrine widunok Wichmand, hverdagsglimt

Impulsiv date torsdag, for vi orkede ikke lige at lave mad. En tur på Bæst, og selv om Adam syntes det var lidt chill at sidde ude, så bildte jeg ham ind, at vi skal nyyyyde for fulde gardiner, at vejret er så mildt endnu. Så vi sad derude i uld og åd pizza. Stadig byens pizza – #1 med stracciatella. Vi prøver ofte noget andet også, men der er sgu intet som den. Helt ærligt. Det er en bid af himlen. I guarantee it.

rockpaperdresses, cathrine widunok Wichmand, hverdagsglimt

Før jeg blev tung og træt i går og næsten så frem til at møde min nye bedste ven i weekenden, så oplevede jeg lige et boost af energi. Så i de par timer vi måtte tage hjem fra Herlev, før vi blev indlagt til observation, så nåede jeg både at pakke tasker, sætte tørretumbleren over, vande mine planter (tænk sig, hvis vi skulle indlægges længe), lave isbind til fryseren, skære frugt at tage med på hospitalet. Så en tur forbi den lokale bland-selv og maccen for aftensmad. Boom! Haha, jeg er faktisk lidt imponeret.

rockpaperdresses, cathrine widunok Wichmand, hverdagsglimt

Byens fineste brud i lørdags. Hvor var jeg bare glad for, at vi nåede at se dem. Nicho og Trine. Til en dag som var helt særlig og rigtig meget dem. Fest og fart over feltet men også tid til at de kunne nyde dagen med deres kæreste. Bryllupper <3 Verdens bedste fest altså.  Kan nogen flere ikke blive forlovede, så vi også har lidt i kalenderen til næste år, please? Og til de af jer, der spørger til vores lille bog – den kommer snaaart!

9 kommentarer
    1. Oh yes vi har! Det har vi faktisk haft siden Paris i foråret – men det er hemmeligt for alle, også familie, til vi selv lige ser ham <3 Men hvis skoen passer, så glæder jeg mig til at dele det med jer! KH

  1. Jeg er aldrig blevet stukket af en hveps/bi og er rædselsslagen for det, og du har lige formået at gøre mig endnu mere rædselsslagen, haha.

    Bare af ren nysgerrighed (for aner seriøst intet om det) har du skåret ned på hvor meget kaffe du drikker her under din graviditet?

    Dine øjne stråler desuden på billedet fra jeres spontane date 🙂

    1. Ja det har jeg – jeg er i hvert fald blevet mere bevidst. Den dobbelte cortado jeg har lavet om morgenen er kun enkelt osv. Men jeg får 1-2 kopper om dagen, sådan ca. Nogle dage ingen kopper, og en sjælden gang 3. Men det er derimellem.
      Og så er det heldigvis sjældent hvepse går til angreb som sådan – udover stakkels Louise (serr, en historie). Jeg var uheldig for jeg følte, jeg lige skulle skubbe noget på fingeren væk med den anden finger, nede under frakken, uden at mærke, det var et dyr. Den blev derfor mast ned i min finger af mine finger – fløj dog væk, uden brod. Den fløj ikke til angreb, jeg var bare uheldig. Men jeg har nu lært, man skal have de der bee-patches i husholdningen og hurtigt på med sådan et. Jeg fik først et på fire timer senere og der hjalp et ikke en døjt. KH

  2. Jeg kan kun give dig ret angående hvepse/bistik.. Jeg har været så uheldig, at jeg engang blev angrebet af en hvepsesværm. Damen fra 1813 troede ikke en meter på mig, for overdrivelse fremmede jo forståelsen 🙄 Indtil en sød pige, som havde reddet mig og flået mine strømpebukser af (Jeps, hvepsene sad nærmest fast i dem) tog røret og nærmest skreg, at den altså var god nok og jeg var blevet stukket 15 gange på benene. Jeg var mega hysterisk og smerten var overvældende! Jeg blev selvfølgelig sendt på skadestuen og mødte den mest ligeglade læge nogensinde – hun kiggede ikke engang på mig, men fik stukket én enkelt antihistamin i hånden og så sendt hjem.. Jeg behøver vel ikke fortælle, at det var den værste nat i mit liv!?!? Jeg har ALDRIG oplevet så meget smerte. Hele min krop vred sig og fik nældefeber på begge ben. Jeg kunne overhovedet ikke være nogle steder og jeg græd mig bare gennem hele natten – heldigvis passede min mor på mig ❤️ Tog til min egen læge dagen efter, som blev så rasende på den læge fra dagen før 🙄 Jeg skulle have haft en stivkrampevaccination, et ordentligt skud antihistamin og pga. omfanget havde en indlæggelse til observation også været på sin plads, da man kan gå i giftchok, men den reaktion ses først et par timer efter og min læge var ret sikker på, at jeg havde haft et mildt tilfælde aftenen før fordi jeg havde det så dårligt 🙄 Er fuldstændig panisk angst for hvepse i dag og går stort set ikke udenfor for tiden pga. fulde hvepse! Det er simpelthen vildt, hvor ondt de små sataner kan gøre 😳

    1. Ejjj Louise! Det er den mest vanvittige historie! Hvordan katten blev du angrebet? Altså hvor befandt du dig? Det var dog utroligt, at de intet gjorde! Jeg ringede også til 1813, efter min mors anbefaling, just to be safe, og hun sagde “tag en Ipren” – det må man altså ikke som gravid. Og det havde jeg sagt, jeg var, tsk tsk… Din stakkel altså, det lyder helt groteskt. Fantastisk at der ikke skete dig mere – at din krop ikke gik i chok eller du fik vejrtrækningsproblemer! KH

  3. Åh jeg har aldrig selv prøvet at blive stukket – men gud hvor har jeg respekt for min lille gut på 2 år. I torsdags legede han i sit legehus haven og lige da jeg går hen til ham, sidder der en hveps under øjet på ham som han selv prøver at få væk – så jeg vifter til den, om det er den manøvre eller hvad det er, der gør at den stikker ham – ved jeg ikke, MEN han SKREG i ca. 15 minutter, jeg løb på apoteket fik antihistamin til ham, og så ynkede han ikke ét sekund mere over det, udover han sagde “av øje – dumme bi” Det var alligevel sejt, jeg er sikker på jeg havde nævnt det og ynket over det 100 gange.
    Der udover skulle vi giftes i weekenden, så jeg nåede også lige at frygte billederne med ham på for det hævede enormt, men jeg ved nu at antihistamin fjerner hævelse og ømhed rimelig hurtigt 😀

Læg en kommentar