Ku' godt

Bangebuks

Jeg har virkelig ikke mange skrække i livet, men jeg kom alligevel til at støve et par enkelte op i går! Nogen ting der skræmmer mig, som virkelig får lov til at løbe af sted med mig.

1) Nøgenhed i offentligheden, mest andres nøgenhed omkring mig

2) Edderkopper

3) Rigtige sjove mennesker

Den første har jeg svært ved at uddybe. Men jeg kan komme med et par eksempler: I går var jeg til træning, jeg går forbi bruseafdelingen i omklædningen for at komme til toilettet, så jeg kan fylde vandflasken. Da jeg er på vej tilbage til mit lille skab, er jeg ca. 5 cm fra kollidere med en meget nøgen dame. Og det gav mig altså virkelig et jag i livet. Jeg ved ikke rigtig, hvor det stammer fra. Egentlig er jeg vokset op med en naturlighed omkring nøgen-skab(?). Måske fordi jeg ikke længere er vant til “fællesbade” som til idræt i gymmeren. Eller måske kan jeg skyde skylden på en Roskildefestival for mange år siden; damer, der på rad og række intimbarberede sig i fællesbadet. Åh jeg bliver helt dårlig ved at tænke på det syn, alle de fremmede…ehm… kønshår (?), der svømmede rundt mellem mine tæer. Ej, jeg bliver helt dårlig igen.. Men jeg bryder mig virkelig bare ikke om, når folk er nøgne i mit selskab. Kæreste er selvklart en ting helt for sig.

Edderkopper. Åh. Det her tangerer fobi og ikke skræk. Det er jordens klammeste dyr. Jeg synes, de er så væmmelige. Utilregnelige. De er hurtige, man hører dem ikke nærme sig. BUM! SÅ har de sat sig på skulderen. Jeg gyser ved tanken om, at jeg har hørt, at man spiser 5-8 edderkopper. Om året. Mens man sover. Og så forbander jeg dét, at jeg er typen, der sover med åben mund (ahmen altså).

Sjove mennesker er farlige. Eller måske er det mig, der er farlig i deres selskab. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal reagere. Jeg overkompenserer ved at grine hysterisk – som jeg også skrev forleden – eller ved at blive helt stille. Faktisk er den underspillede humor værst. For den fanger jeg ikke. Jeg kan slet ikke nå at opfatte en joke, når den bliver listet ind. Så vil jeg hellere have den slags; “Har I hørt den om…”. Så ved man da, hvad der er på vej. Og her er det så også, at den kære Thomas Skov kommer ind i billedet. Han og jeg skal sende eftermiddagsradio i dag sammen. Minefelt. Han er måske et af de sjoveste mennesker, jeg kender. MEN han er det på den underspillede måde. Farlig cocktail. Jeg frygter at sidde i radioen og skraldgrine, fordi jeg har en fornemmelse af, at der lige blev sagt noget sjovt. Thomas er virkelig skæg. Han er oven i købet rigtig sød. Jeg må virkelig være oppe på dupperne, så jeg ikke bliver en torsk at spille op af for ham. Det er jo det næste, jeg er et dårligt publikum for sjove mennesker, jeg kan være død som en sild efter punchlinen.

Har i øvrigt bagt kager til os. Det er altid godt at charme nogen. Nu er jeg jo også gæst i hans program, en værtindegave vil være passende.

Kryds lige fingre for mig, både for mine teknikevner – apropos girlpower jeg skrev med Christina om i et kommentarfelt i går; awesome at det er mig, som pige, der skal styre teknikken og ikke Thomas, mest svedigt hvis det går godt – og for mine humorevner (humor-revner?)

Tjekker nok ind senere!

Follow my blog with Bloglovin

   

4 kommentarer

  • […] troede jeg, hun var sådan. Det tog mig lige en video eller to for at fange humoren apropos det med at være for sløv til at opfange jokes. Men nu er jeg […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror du rammer hovedet på sømmet; det med at føle sig dum. Og måske også at blive taget på det ene ben? Ikke at være forberedt nok til at give noget sjovt tilbage. Jeg kan jo også godt være skæg, men jeg skal lige have lidt forberedelsestid, nå at tænke mig om 🙂 Uh nej tak til front row seats til standup. Jeg vil helst krybe langs panelerne sådan et sted 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kender godt den der skræk for sjove mennesker! Tror det er den der frygt for, at føle sig dum.. Ligesom i skolen, når man ikke rakte hånden op i matematik, trods man havde svaret, men ikke var sikker på om det var rigtigt 😛
    Jeg skulle i hvert fald heller aldrig sidde foran til et stand-up show i ren frygt for, at man lige pludselig er en del af showet – det har man set lidt for tit 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jens Erik

    Psykolog-guf!!! 🙂 Den med damerne må du selv klare – hverken A eller jeg må gå med for at beskytte dig mod nøgne damer. Den med edderkopperne: KLASK – en med en sko så er den færdig. Og i øvrigt er det en skrøne med at vi æder ederkopper – kommet til verden for at skræmme livet ud af sådan nogen som dig – hehe! Den med humoren: Helt ærligt – du plejer da ikke at tage fejl af en vits – og i øvrigt kørte det da super prof sidste sommer i Livredderne. Slap du bare af og grin med. Den med teknikken – OK den må du lige klare selv – men sæføli gør du osse det. Held og lykke – forsøger at lytte med ind imellem møder.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ku' godt