Man skal rejse sig ved det træ, man er faldet

Begrænsninger – man behøver ikke at kunne alting altid

hund

Jeg har en hund i skødet, en nutellamad i venstre hånd og en kaffe foran højre. Helt perfekt kit til en lidt kedelig tirsdag eftermiddag med vintervejr. Jeg bliver inde lidt endnu, selv om jeg burde tage ud og løbe. Det kommer jeg også. Fiser den bare lige af.

Jeg har savnet Frida helt vildt, så jeg sidder og borer næsen ned i hendes ører og snuser ind, til det kilder af hundehår overalt. Frida blev passet LÆNGE hos min mor, i den periode hvor vi var meget på hospitalet. Kors, hvor har jeg savnet hende. Indrømmet, hold nu fast det er er lækkert ikke at have hund. Ikke at tænke to gange over, hvad vi har lyst til – en biftur efter arbejde, drinks ude efter en lang fredag. Det er altså lidt begrænsende at have en hund. Især i dagligdagen hvor man ikke lige får passet. Men på en anden måde tænker jeg, at det også er lidt sundt – ikke at kunne alting altid.

Det er ligesom med børn. Og herfra lover jeg at begrænse sammenligninger af min hund med børn, haha! Det må man vist ikke… Jeg har prøvet “.. det er ligesom når Frida…”. Hundemor vil bare gerne være med i samtalen jo, hah!

Men altså der lidt omkring rammerne, begrænsningen. Det kan godt sammenlignes. En smule. Jeg havde en snak med en veninde om unger forleden. Overvejelser, for/imod, hvordan parforholdet vil blive påvirket osv. osv. Det der står øverst på overvejelseslisten er begrænsningen. Hvordan man ikke bare kan tage til koncert, når man har lyst. Hvordan alting bliver mere besværligt. Aflevere børn i vugger på vej til arbejde – hente dem på vej hjem igen. Ingen tid til sig selv. Ligesom med en hund. Jo. Der er nogen, der forventer noget af dig. Du er begrænset. I et eller andet omfang. Men altså, jeg synes heller ikke, at alting behøver at være tilgængeligt og muligt hele tiden, altid. Det er lidt et symptom i samfundet – alting er altid muligt, hele tiden, og så bliver vi nærmest handlingslammede. Butikkerne er aldrig lukkede – netshopping is the key (okay, lige dér er jeg ikke sååå handlingslammet, haha!). Vi kan få hjælp til børn til vi er langt oppe i trediverne, starten af fyrrene. Der er masser af eksempler i samfundet, synes jeg. Det er også fedt at bryde grænser for, hvad der er muligt hvornår. Vi er blevet gode til at indrette samfundet efter os, i stedet for omvendt.

MEN. Det er faktisk lidt dejligt at have rammer og begrænsninger. At nogen forventer noget af en. At alting ikke er åbent og muligt altid. For nogen er det en fin øver til at få børn, sådan at få en hund. Jeg tror ikke rigtig, man kan forberede sig til det. Det vil sikkert føles som at blive taget med med røven bar ligegyldigt hvad. Men man må bare tage det ind og gå med det, og så ringe til mormor, når der skal passes. Både hvad angår hund og et barn!

PS: Kommer lige nogen af jer i forkøbet: Er du vimmer om jeg er gravid! For at citere Meghan Trainor; “NO NO NO NO!”. Jeg skal både være skidefuld og skideflot i den kjole, der allerede er bestilt i december i en størrelse 34, så der ikke plads til udvidelser. Men det er da klart, det er et emne der fylder vildt meget blandt veninder. Vi prøver alle at “regne den ud”, det gode tidspunkt. Det findes bare ikke, tror jeg.

   

15 kommentarer

  • Anne

    Jeg har selv (kæmper stadig med det) været sådan en der tænkte i begrænsninger fremfor muligheder. Ikke lige i forhold til børn men mere i forhold til om jeg skulle tage et job (DRØMMEJOBBET), og så være stavnsbundet i 4 år (var en del af aftalen, og nej det er ikke et helt amindeligt job, haha), men anyway min pointe er:

    Da jeg takkede ja til jobbet, tænkte jeg 4 ÅR (!!!) Alt det jeg ikke kan i 4 år (eks. flytte til udlandet – noget jeg altid har drømt om, siden jeg boede et år i Australien nu 7 år siden). Men ved du hvad? De her 4 år (eller det er kun de 2,5 af dem, der faktisk er gået) har været de mest fantastiske år, jeg nogensinde har kunne drømme om. Jeg ved godt, at man ikke helt kan sammenligne en job situation med at få barn (jobbet kan man altid opsige, det kan man ikke helttttt med et barn), men jeg tror nogle gange, at de ting i livet vi tænker er begrænsninger for os, i virkeligheden ender med at blive de mest fantastiske for os.

    Jeg mødte også selv the love of my life i en alder af 21 år, og vi har nu været sammen i 5 år. Det er 5 år, jeg har brugt med den samme person. Og fra tid til anden har jeg da tænkt om græsset var grønnere, men nej, jeg har den mest fantastiske kæreste, som jeg elsker over alt, og selvfølgelig har vores forhold begrænset mig i, at være sammen med andre dejlige mænd men den “begrænsning” har ligesom mit valg af job, også være det bedste der nogensinde er sket for mig.

    Uanset hvad der sker i fremtiden Katrine, er jeg sikker på, det vil være det rigtige for dig 🙂

    PS. Se Master of None (Netflix serie). Den er GENIAL! Handler om en ung fyr sidst i 20’erne, og alle de valg han og hans generation har, men hvordan det i virkeligheden bliver en hæmsko, fordi man altid føler, at man vælger noget fra (fremfor at vælge noget til).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Hej Cathrine,

    Jeg søgte råd hos dig for ca 2,5 år siden ift anskaffelse af vores mops. Vi fik ham og jeg sendte dig et billede i sin tid. Nu fylder han 3 år til sommer, min lille bedste ven.

    I mellemtiden er jeg blevet mor, da min dreng (mopsen, forstås) var 1,5 år. Fuck det var hårdt. En unghund, lejlighed og baby. Og ingen veninder i samme sko, da graviditeten ej var planlagt. Hund i lejlighed er bare meget hårdere end hvis man havde en have, især når baby skal pakkes op og ned. Når jeg var alene om aftenen måtte baby op, pakkes i sele og så ud og gå tur i alt slags vejr, tre gange om dagen og så ønskede han selvfølgelig også opmærksom og jeg skulle være på vagt, om han satte sig på hende, da han jo ikke vidste bedre. Hvis jeg havde en aftale, så skulle han luftes, om baby ville eller ej. Hård periode når jeg tænker tilbage.

    Nu er han som sagt snart 3 år, meget mere rolig og vores datter er 16 måneder, så de to er ved at udvikle et fantastisk venskab, som jeg glæder mig til at følge. Frida bliver en dejlig storesøster, når tiden er til det.

    Når det er sagt, så kan det ikke anbefales at få en hund og så blive gravid kort tid efter, hunden skal have tid til at være hvalp uden søskende i menneskestørrelse 🙂

    Kh mig som er låst på hænder og fødder med hund og barn, men ville ikke bytte for noget andet. Kun et par dage om måneden 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Jeg tror aldrig det rigtige tidspunkt kommer. Vi snakker om det ret tit, kæresten og jeg. Men så er der lige et projekt på arbejde man gerne vil følge til dørs, og så var der den ferie langt ude i fremtiden, som man gerne vil kunne nyde uden vand i benene. Den ene vil gerne lige have økonomien helt på plads, mens den anden drømmer om en større bil.

    Heldigvis er der plads til familieforøgelse her på matriklen – så langt så godt, ikke? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg sidder her på sofaen UDEN nutellamaden og teen (det skal der laves om på ASAP). Min datter på 3 måneder ligger og sover, og selvom formiddagen føltes rimelig træls og lidt af en kamp og meget begrænsende, så er jeg alligevel ret glad. Og af flere grunde og pga. af mange af dem du nævner. Der er et eller andet fint i, at være noget dertil, hvor livet byder på langt flere begrænsende hjemmedage og indehygge med min kæreste og guldklump.

    Om jeg var klar… Tjaaa det gik stærkt. Kæreste i 3 mrd og så gravid. Det kostede dyrt på venindefronten, for det kan være svært for nogen, når andre rykker hurtigere og pludseligt, end man havde regnet med, tror jeg. Man skal huske at give plads til det hele et råd herfra, hvis I er en stor venindegruppe. Men alt er godt, og nuføles det dejligt helt nede i maven at have en lille familie og så endda med drømmemanden, som jeg var dødforelsket i, år før det blev os<3

    Og så tænker jeg tit på disse ord, som du introducerede mig for, da det var aller hårdest at være gravid og blive behandlet virkelig skidt:

    "Tit tænker jeg selv på ordene: “Giv mig styrke til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan og visdom til at se forskellen”. Det er ret simpelt på papir, men noget jeg virkelig burde øve mig mere på. På det at kunne sige pyt engang imellem. Veninder som ikke giver det tilbage, man selv giver – pyt, giv slip. Drenge, som ikke er helt fine i kanten. Giv slip. Det du kan gøre noget ved, det er din egen liv og vej. Og den er der sjældent nogen, der asfalterer, så du må skabe den og lægge den ligeså snoet eller lige, som du har lyst til.
    Jeg gad gerne have tænkt mere på at passe på mig selv. Tage mig af mig selv og gøre noget godt for mig selv. I stedet for at være så hård ved en selv – med karakterer, venskaber osv. Vi gør vores bedste."

    Så alt i alt føler jeg mig ikke begrænset af mit "nye" liv med baby (omend jeg alligevel glæder mig til at komme tilbage på arbejde) Det føles ret naturligt, men de reaktioner man kan møde, når man ikke gør tingene efter bogen, i kølvandet på graviditet og baby, det tog fusen på mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Vi troede, vi havde regnet den ud – det rigtige tidspunkt. Det var i 2011 kort tid efter vores bryllup. Nu har vi snart 5 års bryllupsdag og stadig ingen baby (men en lille baby på vej). Det har været en lang og hamrende hård vej at nå hertil. 1 år hvor vi prøvede selv, men med menstruationens grimme besøg måned efter måned. Herefter udredning – alt så fint ud hos os begge. Herefter i alt 15 forsøg med fertilitetsbehandling (8 inseminationer, 7 friske forsøg med IVF-behandling), sindssygt mange hormonbehandlinger og + 20 kg!!!!! Det lykkedes så at blive gravid i efteråret 2014 i 11. forsøg, men desværre havde jeg en missed abortion i uge 7, selvom vi liiige havde set hjerteblink. Det lykkedes igen i 13. forsøg, hvor jeg desværre havde en missed abortion i uge 11. Så endnu en graviditet i 14. forsøg, men det var uden for livmoderen og med en akut operation, hvor jeg fik fjernet min ene æggeleder. Nu er jeg så gravid igen i 15. forsøg og indtil videre går det godt, men hold kæft hvor er jeg bare bange for, at det går galt igen.

    Sååååå….. vil blot sige, at man nogle gange desværre ikke kan planlægge noget som helst. Åhhh, hvor ville jeg ønske, at man kunne. Børn kommer, når det kommer, og det er en kæmpe kæmpe gave, når det er ens højeste ønske og noget, man har haft så dyb en længsel efter i så mange år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Stort tillykke med din graviditet! Jeg krydser alt, hvad jeg kan, for at det går godt denne gang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Tusind tak, hvor er du sød ❤

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Åh sikke en rejse Louise. Det lyder meget, meget voldsomt. Jeg håber virkelig, at den er der nu og hele vejen. Hvor bliver det bare smukt, når I nedkommer. Du har så meget ret – det kan ikke planlægges. Vi kender desværre stort også kun til at folk omkring os har kæmpet. Ikke i ligeså høj grad som jer, men det er bare ikke lige til. Sjovt hvordan man som ung er dødsens rad for at være blevet gravid, hvis et kondom gik i stykker. Man skal altså også lige ramme den rigtige dag, med den rigtige sædkvalitet og en masse andre ting. Det er ikke så lige til 🙂 Jeg krydser så meget fingre for jer. Kram og tanker

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Tak ❤ Nej, vi er desværre ikke alene om lange fertilitetsforløb. Jeg kender selv mange i behandlingsverdenen, og det er bare rocker hårdt. Men alternativet – et liv uden børn – er endnu hårdere, så det er med til at give en fighterånd.

      Og ja, det er virkelig latterligt, når man tænker på alle de år, man har fyldt sig med p-piller, og hvor en graviditet var det mest uønskede i verden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Uhf, sikke en tur.. Håber det bedste for Jer denne gang!! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thit

    Hej Cathrine,

    Hvor er det skægt at læse dit indlæg. Vi (min kæreste og jeg) skal i morgen ud og besøge en hund. Vi er hhv. 22 og 23 år og læser begge to. Hunden er min drøm. Det har det været længe – men nu får jeg sgu kolde fødder. Fordi sådan en hund begrænser. Men på den anden side, tror jeg også, at en hund giver dobbelt så meget glæde, som den tager. Og så har jeg en idé om, at man er endnu mere hjemme nu, hvor man læser, end når et rigtigt arbejde står og kalder. Og heldigvis vil min mor hellere end gerne passe den, når den står på ferie osv.

    Men for dælan – det er altså en stor beslutning. Jeg kan sagtens forstå, du sammenligner det med et barn. Det er ihvertfald også sådan, jeg har det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det er det allerdejligste at have hund! JA det er begrænsende, men altså værre er det ikke. Og hele humlen er også bare, at det er dejligt, når nogen forventer noget af os. Når der er brug for os. Hvis I har talt om det længe og glædet jer og forberedt jer, så er det den helt rigtige beslutning. Vi har haft en kæmpe hjælp i min mor og svigermor, så så længe man har nogen, der kan tage over og passe, så kommer man altså virkelig langt. TIL LYKKKE hvis I møder den rigtig lille vovkat til jer <3 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Hansen

    Prøver i den grad at regne den ud , hvornår det rigtige tidspunkt er ! Især som udpræget kontrol freak .. Det kom bare ikke 🙂 før min mand sagde, så gør vinder bare nu !! Øhm, okay så .. 2 mdr efter med en positiv test og nu med et måned gammel baby .. Og det er helt rigtigt 🙂 det havde også været rigtigt et halvt år uden dette, eller om et halvt år fra nu 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    For mig (der har tre børn) har det været sindssygt sundt at blive tvunget til at tænke på andre end mig selv -det er også megahårdt i starten (indtil man glemmer at det kan lade sig gøre at sove en hel nat, haha) men så kommer man virkeligt også til at sætte pris på de gange, man så kommer afsted til noget.
    Jeg har haft nogen af de allersjoveste fester efter jeg har fået børn, fordi man er klar over at der går lidt tid før det bliver festtid igen (og også nogen hvor jeg har været klar til at gå i seng klokken 22…)
    Og så kommer der altså også gradvist mere frihed igen, efterhånden som de bliver større (selvom man er i tvivl i starten, hvor der pludseligt er et lille væsen, der egentligt godt kunne leve sit liv PÅ dig)
    -så giv den gas med marathonløb og brudekjole, og så med unger:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Hej Cathrine, rigtig fint indlæg. Jeg kan sagtens følge det med begrænsningerne, for de kommer jo med børn – men omvendt er der virkelig meget, der er SÅ meget sjovere, når man får en unge. Vi griner faktisk en del mere efter vi har fået vores søn, der nu er to år. Altså ikke som om vi ikke havde det sjovt, bare min mand og jeg, men hold op vores søn får os til at grine over situationer, vi aldrig havde tænkt, vi skulle grine af…ved ikke, om det giver mening… Jeg synes ikke, vores liv er blevet et andet liv pga. ham, det er bare blevet bedre. Og de kram og den kærlighed vi får af ham, det er alle begrænsningerne værd. Vi tager os stadig tid til middage ude, cocktails med venner og mini-weekender, som vi gjorde før (med god hjælp fra søde bedsteforældre). Frekvensen er bare lidt lavere, men nu vil jeg også hellere hygge med mine to drenge en fredag aften (og så måske tage ud lørdag med veninderne 🙂 Anyways, bare et indspark til dine tanker.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Man skal rejse sig ved det træ, man er faldet