Snaps fra feriealbummet

Brudekjoler i London

Åh mand, jeg er træt! Klokken 04.15 i morges ringede uret, og så skulle vi op og ud af døren. Vi fortryder altid lidt de tidlige afgange, for at flyve fra Heathrow kl. 06.40 og så direkte på arbejde efter landing kræver virkelig sit. Til gengæld havde vi en fuld søndag aften med Ben’s cookies og Gourmet Burger Kitchen-takeaway, og det har også lidt at sige.

Jeg må fortælle jer om mit kjoleprøveri i London, for fredag havde jeg to aftaler. En hos Jenny Packham og en hos Brown’s Bridal. Først og fremmest var jeg aldrig taget til London for bare at prøve kjoler, men nu vi har familie og kan hænge med dem en weekend, så er det altså lidt skønt. Hvis I selv har et bryllup på tapetet og en storbyrejse i sigte også, så kan det altså være en ret særlig oplevelse i forhold til hjemme i Danmark at prøve kjoler. Just saying!

Packham havde lige flyttet deres brudeafdeling sammen med deres “almindelige” butik (almindelig må være i citationstegn, når man forhandler kjoler til over 10K) i Mayfair. Det er et ret mondænt og meget business-ambassade-agtigt område af London med SUPER dyre butikker og lejligheder. Vi blev taget meget pænt imod, og hun var så dejligt nede på jorden, den søde brudekjoledame (som altså ikke var Packham selv – det har hun folk til). I kælderen åbnede sig en en skattekiste af glimmer, smukke vintagelignende kjoler (det er ligesom hendes signatur), en lille grøn gårdhave forenden af lokalet. En veloursofa og et marmorbord; “Would you like anything to drink, ladies?”. Min svigerinde og jeg takkede ja til vand og fik serveret små tærter og småkager.

Jeg fik lov at ose mig igennem kjolerne og prøvede tre-fire stykker. Der sker altså noget helt særligt, når jeg står der. Sløret er på. De rigtige brudesko (som jeg havde medbragt i håndbaggage) er på fødderne. Jeg kommer til at tænke på dét magiske øjeblik, hvor min kæreste skal se mig allerførste gang i kirken, jeg ser ham. Dørene der går op. Dét øjeblik og brudevalsen, det er det, jeg glæder mig aller-allermest til. Vi talte om det der med at finde den rigtige kjole – hvordan det føles. Hvordan jeg havde hørt, man bare vidste det og i øvrigt græd ved synet af sig selv i en smuk kjole. Det havde jeg altså ikke gjort, og det fik mig til at tro, at kjolen endnu ikke havde vist sig. Hun bedyrede, at hun havde oplevet TO kunder græde i al sin tid i brudekjolenbusinessen. Dén ene af ren og skær opkørthed af sit eget girl poss. Den anden fordi hun aldrig nogensinde havde troet, at hun kunne være smuk. Hun havde aldrig set sig som en smuk kvinde, så at se sig selv i en så smuk kjole var kæmpe stort. Dén historie gav mig en klump i halsen. Tænk ikke at have fået at vide, at man er smuk ligesom, man er – og så i øvrigt have troet på det…

Alt i alt en rigtig dejlig og ret afslappet oplevelse i Packham, hvor jeg var eneste til prøve og fik masser af hjælp og ærlig snak.

Brown’s var noget helt andet. Jeg kom ind i butikken og blev modtaget af en rigtig sød dame i 50’erne, der uden tvivl havde arbejdet med brude siden Ruder Konge var knægt. Jeg forklarede om stilen af brylluppet, hvordan jeg forestillede mig det hele… Hun havde “just the right and most B-E-A-U-T-I-F-U-L dress” til mig – fra Marchesa. Jeg kender navnet tilpas godt til at vide, at de kjoler starter højt – 60K-70K. Vor herre på lokum! Jeg fik hurtigt nævnt, at jeg selvfølgelig havde et budget – “our prices start at 5.000 pounds”. Lesson number 1 – TJEK pricepoints i de butikker man besøger! Jeg stak en hvid løgn og sagde, at hvis jeg strakte budgettet kunne det lade sig gøre. Om jeg nogensinde kunne drømme om at lægge to jordomrejser på en brudekjole! Men nu sad jeg jo dér. Med lyserød champagne i krystalglasset og med måsen i (endnu) en grå veloursofa. Det føltes rimelig meget som mit eget Vivian-øjeblik (“It’s VERY expensive…. You’re obviously in the wrong place”). Og jeg synes ellers mit budget er ret rimeligt efter danske standarder.

Nuvel. Jeg kom i tre kjoler – et rigtigt knaldtilbud: En overdreven smuk kjole fra Naeem Khan fyldt med perler på. Hvis jeg købte deres sample var det halvpris. Nedsat fra 100.000 kroner (!!) til 50.000 kroner! Ja jow, knaldtilbud med halv pris and all. Men way off budget. En anden var en lyserød lagkage med glimmer på. Og den sidste – ja, den sidste kunne jeg desværre lide, men stadig off budget selv om det var en af deres “billigste” kjoler.

Jeg er ved at have bestemt mig (tror jeg nok) på kjolefronten. Jeg gider i al fald ikke rigtig bruge mere tid på det. I morgen har jeg en aftale med en meget dygtig mand, som, jeg håber, kan lave lige dét der jeg leder efter uden at sprænge rammerne. Og hvis ikke, så har jeg en anden kjole, som jeg er rigtig vild med.

Kjolen herunder var super smuk men er ikke blandt de to favoritter, jeg har i hovedet. Oh the suspense!
brudekjoler_london

   

21 kommentarer

  • Trine Hansen

    Så kom jeg endelige indendøre – skønt at følge med i dine bryllups planer ?
    Kh Trine (IG: youluv)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Her er gårsdagens “slagtilbud” – smukt håndværk, […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, det er altså også bare et stort problem, når man finder en kjole, og den så går over budget – i hvert fald af hvad jeg kan forestille mig. Jeg tror i hvert fald, at jeg ville gå ud af mit gode skind 😉
    Er nu glad for, at det ikke blev den kjole du har på. Den er alt for nedringet til hvad jeg synes, at en brudekjole skal være. Men alt andet ved den er smadder fint.
    Glæder mig virkelig til at se den kjole som du ender med! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jeg har faktisk ikke så meget problem med udskæring – ellers er den ret tækkelig hele vejen rundt. Synes det er fint at vise lidt, når man ikke har større barm – enten ryg eller barm. Men nu er alle samples også i 38, så de sidder ret for stort 🙂 Jeg glæder mig helt til at være færdig med al det kjoleværk 😀 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • WHAT?!

    Hvilken skuffelse. HVOR ER ALLE BILLEDERNE!??!! 😀

    Jeg havde glææædet mig til at se 437 billeder af dig i skønne kjoler, ha ha. Du er sgu for nærrig med svesken her!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      ENIG!!! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Søs

      Ja – mand! Det er sgu ikke ok ;P

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Haha, I skal tænke på, at der også er en herre derude, som gerne vil overraskes og som helst ikke vil se mig i kjolen før dagen -eller nogen form for brudekjoler overhovedet faktisk, herinde. Jeg kan vist ikke rigtig strække den meget mere uden at få fletningerne i postkassen 😛 I må vente 8 mdr. og 11 dage (YES I’m counting haha!) KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna Sofie Geisler

    WOW til dig i den kjole! Kan kun drømme om at se sådan ud når jeg skal giftes!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Åh du er kær! Jeg kan fortælle dig, at sådan en hvid kjole gør noget smukt for alle kvinder. Tak for de søde ord :-* KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofia

    Iiihh hvor får jeg lyst til at tage til London kun for at kigge på brudekjoler!! Meeen måske lidt tidligt for en 19-årig single-pige haha… Men hvor ser du dog smuk ud i den kjole! Hvis der er nogle der er ENDNU smukkere, så kan det jo kun blive et fantastisk syn for din kommende mand når han ser dig for første gang. Ooh the suspense…

    Knus Sofia

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Hahaha, det er fanme også sjovt, selv om man godt kan nyde boblevand i krystalglas i mindre skala 😛 Jeg glæder mig simpelthen også så mega meget til at finde ud af, hvad det ender med helt præcist. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Er vild med dine fortællinger. Og noget så spændt på hvordan KJOLEN kommer til at se ud. Jeg nyder virkelig at følge med i jeres bryllupsplanlægning, selvom der går nogle år endnu før det er min tur ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op, de er ikke kede af de i de butikker! Det må være en drøm bare at kunne vælge og vrage uden tanke for prisen, men det er nu nok meget fornuftigt at sætte grænser for galskaben, haha. Du ser jo altså bare vanvittigt smuk ud i den kjole – som du selv siger; der er ikke mangel på suspense! Glæder mig sådan til at se det endelige resultat 🙂

    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Haha, nej ingen skam i livet 😀 Jeg synes klart der skal være grænser – det gør det sådan set også lidt lettere, at alt ikke er muligt 😀 Det gør jeg virkelig også selv, hah! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebeca

    Bedste overspringshandling indtil videre: Sidde at snøfte af synet af dig i brudekjole! Du vil er så smuk, min pige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er simpelthen så hyggeligt at følge med i bryllupsplanlægningen (især dress shopping!)… <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snaps fra feriealbummet