OOTD: The PJ's

#CPHFW

modeuge
Min torsdag aften ^^^ Pizza. Den pose bland-selv-slik jeg tog med hjem til min kæreste som en lille gave fra SerieSøndagen. Suits. Frida der dropper bomber på mit skød. I den lille skål ved iPaden? Godbidder til Frida. Alt det vigtigste inden for rækkevidde.

Det er bare mig og Mike og Harvey og Frida (er det bare mig, eller er Harvey bare mega lækker? Synes bare lidt han har en joker-look? Men det er måske heller ikke helt dumt). Frida varmer lårene. Det var egentlig meningen, at jeg skulle ind til byen kl. 22.00 til en større fest. Men jeg havde ikke rigtig nogen at følges med, for de fleste piger skulle spise sammen inden, og det gik der lidt kludder i, så jeg ikke kunne komme med. Og så besluttede jeg mig sgu for at blive hjemme. Og bestille nummer 8. Capricciosa (dén og kødsovs – TOPPEN).

Modeugen er en skør størrelse. På mange måder er det altså lidt et cirkus. Rigtig mange mennesker, i kø for at komme ind til et show. For at det så er 20-30 minutter forsinket. Varer i 15 minutter. Max. Og så er ud igen, som sild i en tønde. De fleste af os er ikke A-list, og derfor står vi op. Bagerst. Nogen har bedt om invitation og står derfor i døråbningen. Men det ser sgu glamourøst ud på Instagram. Jeg bliver vanvittigt benovet over de få gange, jeg faktisk får en plads. Så føler jeg mig lidt stjerneagtig.

I går var jeg lidt stjerneagtig. I går aftes efter ballet tog jeg hjem og gik med Frida, og så skiftede jeg tilbage til smart tøj. Tog mine gummistøvler på – det høvlede ned. Jeg har sådan nogle smarte nogen, der ikke fylder noget i en taske. Havde skiftesko med. Tog en taxa ind til Børsen. Det føles bare smart at tage en taxa. Glide ind på bagsædet, kalde adressen, glo på sin telefon fordi man er så vigtig at arbejde on the go også. Lægge lidt læbestift. Jeg elsker taxaer. Gid jeg havde råd til det ugentligt. Det er sådan lidt fashionabelt. I går aftes på Børsen var der Jesper Høvrings show. Jeg skiftede gummistøvler ud med stiletter på dametoilettet, og steg allerede i graderne. Fik min placering – ståplads. Nuvel. Jeg stillede mig og ventede.

Modeugen er for mange i branchen den halvårlige karakterbog, og censoren er en PR-dame, du aldrig har mødt. Du bliver målt og vejet. Front row – et smukt 12-tal. Bagerst række, dog siddeplads – sådan en mellemgod 7’er. Ståplads – bestået med røven i vandskorpen. Hvis du selv må skrive til førnævnte PR-dame for at få en invitation, kan du godt se dig dumpet.

Din status er aldrig stationær. Sidste år sad jeg anden række til Jesper Høvring. I år stod jeg op. I sommer sad jeg anden række til Ganni. I år bestod jeg ikke. Well well, you win some you lose some.

Så er det jo godt, at jeg sidder front row til min computer, og Harvey Specter dumper mig aldrig!

PS: Apropos god karma? Jeg tippede min taxachauffør om denne her Fashion-week-app, så han kunne holde øje med modeugens arrangementer og fester, så han kunne være det rigtig sted på det rigtige tidspunt. Han var LYKKELIG! Og sagde jeg måtte køre gratis næste gang, for nu ville han tjene styrtende, mente han. Jeg fik ikke hans nummer, så den sidste var gratis for ham. Men altså! Han var glad, det var god karma.

   

16 kommentarer

  • Malene

    Plus på karma kontoen er ALTID godt!

    Og ja, ham Harvey er slet ikke ringe – jeg må desværre ikke se det herhjemme når kæresten ikke er hjemme! Damn it, så skal man jo vente xD

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Ahhh jeg ville skam-se det i smug 😛 Det er bare en anden oplevelse når man får SPecter for sig selv! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Men din blog er vel heller ikke en decideret modeblog? Nu er det ikke mit job at definere den for dig, men jeg betragter din blog som en form for niceheds-blog (i mangel af bedre ord). Altså en blog der bare er rar at læse, men samtidig også giver stof til eftertanke, dog tilsat masser af glimmer. Det synes jeg er unikt og dejligt – og så er jeg iøvrigt skide ligeglad med ganni, det er kedeligt og overpriced i min optik 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Du er sød Mette, tak!
      Njarh det er den nok ikke, selv om jeg startede den i sin tid som koncentreret modeblog. Tingene ændrer sig 😀 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg følges gerne med dig en anden gang, selvom dit aften faktisk lyder til at have været helt perfekt 🙂
    Mht modeshow og alt det ræs, så gider jeg det heller ikke mere. Jeg vil hellere på arbejde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Tak for tilbudet – det skulle jeg have haft i går 😀 Det endte den faktisk også med at blive, sådan på hjemme-måden i hvert fald. Det er en skør størrelse den modeuge! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uuuuh, jeg føler mig næsten helt glamourøs bare ved at læse om din glamour. Også selvom det kun var bestået-med-røven-i-vandskorpen-glamour 😉

    Og totalt god taxa-karma! Tror helt sikkert karma vil lade jer rende sammen igen, til den gratis tur haha (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Hahahaha, jeg er glad for, hvis det kan drysse lidt glamouren, nu der var så lidt til at starte med. Karma skal nok lade mig møde ham igen, og så skal jeg satme have en lang tur 😛 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er det skidt når min kæreste startede først på Suits og derefter anbefalede mig den? Jeg sidder netop med 1. afsnit, og det tegner godt 😉
    Og hold op en god ide med app’en til taxa-manden! Det er sgu smart!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Uhhh Laura, du æder den rådt. Især 2. sæson! SO exciting! Ja burde taxamandscheferne ikke lige have regnet den ud og givet den til medarbejderne? KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Savler selv over Harvey 😀 haha

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine B.

    Rart med et lidt upoleret billede af det der modeuge! Som ganske almindelig bloglæser (som på ingen måde har noget at gøre med modebranchen), må jeg altså erkende, at de her uger godt kan være virkelig irriterende, især når ellers interessante blogs og medier forvandles til referater over shows, med endeløse rækker af uvedkommende billeder af catwalks. Men ikke hos rockpaperdresses – tak for det!:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det forstår jeg ærligt talt godt. Jeg tjekker faktisk ikke insta så mege ti øjeblikket – ikke fordi jeg bliver trist og misundelig men fordi det er det samme og det samme og det samme… Modeugen kan være hammersjov men mest for de indviede. Knapt så meget for os andre.. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susia

    Elsker Suits, og det er ikke kun dig der syntes Harvey er lækker:))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jeg har lidt lyst til at citere Burhan G “jeg vil ha’ ham for mig seeeelv” – men der er nok Harvey til os alle 😀 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: The PJ's