Cuba: Shopping, Koncerter og Danseklubber

Cuba: Mad og strande

Godmorgen! Anden del af Esthers fine guide til Cuba kommer her. Husk at I kan se mere til Esthers Cuba 

Uden mad og drikke?

Der kan siges meget godt om Cuba, men traditionelt har landet sjældent fået mange rosende ord med på vejen, når det kommer til dets køkken. Men det synes jeg ikke altid er helt fair. Vel er det ikke stor gastronomi, men ikke desto mindre er jeg personligt ret glad for cubansk mad.

Maden er forholdsvis simpel, og ris og sorte bønner tilberedt på forskellig vis spiller ofte hovedrollerne i mange retter ? meget tit i selskab med kylling eller svinekød. Oksekød ser man derimod ikke i lige så høj grad, og når det dukker op, er det sjældent værd at gå efter. Generelt er maden i Cuba ikke specielt krydret, hvilket kom bag på mig, første gang jeg var der. Jeg havde ikke undersøgt det nærmere, men havde ubevidst draget en eller anden ?syd for grænsen? parallel til Mexico, og troede derfor, at den cubanske mad ville være tilsvarende krydret. Det var den så ikke. Det er derimod mit indtryk, at der primært krydres med salt, peber, hvidløg og lime. Jeg vil dog ikke lægge hovedet på bloggen på, at det forholder sig sådan ? det er bare en fornemmelse?

Da sorte bønner nu spiller så stor en rolle, kommer her en ?ordbog? til de typer af bønne-valgmuligheder, man (og det vil i dette tilfælde sige mig) oftest støder på.Frijoles negros, er min personlige favorit og er sorte bønner serveret i (sort) sovs. Man kan enten spise det alene eller sammen med ris.Moros y christianos er sorte bønner, der er tilberedt sammen med ris, løg og krydderier, og er det jeg altid kommer til at bestille, når jeg i virkeligheden hellere ville have haft frijoles negros. Moros y christianos betyder, direkte oversat, ?maurere og kristne?.Den tredje variant, Congri, er derimod røde bønner og ris ? og i modsætning til de to andre bønneretter, indgår der også kød i blandingen.

Hvis man bor på hotel i Havana, og ikke har muligheden for at nyde godt af de private, cubanske kødgryder, skal man dog ikke fortvivle, for der er efterhånden mange muligheder, for at få sulten stillet. Ikke mindst på de mange private restauranter, paladares, der dukker op overalt i byen.

Jeg kan på ingen måde prale af, at være super bekendt med udvalget af restauranter, men kan da nævne et par stykker.For eksempel La Gitana der ligger på San Lazaro mellem Hotel Deauville og Aguila. Hvis man spørger en taxachauffør, tror jeg, de fleste ved, hvor det er. Maden er ganske udemærket og priserne er vist også ganske fornuftige.Den anden ligger på Malecon omkring nr. 107 (mener jeg). EfterAguila og før Prado, hvis man kommer gående fra Hotel Deauvilleog går hen mod Prado. Den ligger oppe på første sal, og der er mulighed for at sidde ude på balkonen og spise ? med udsigt over havet. Hvis man kommer fra Deauville så kig efter en balkon, hvor der er sat en lyskæde op ? det er der man skal hen. Også god mad ? og god hummer.I restauranten på første sal er der lidt dyrere, og man har lidt ?finere? retter på menuen, mens man i stuen bl.a. kan købe ganske glimrende pizzaer.

Derudover har jeg, i en artikel JyllandsPosten bragte, læst om yderligere tre restauranter, som blev nævnt som steder, hvor man (efter cubansk standard) kan spise rigtig godt.La CasaLa FontanaLa Guarida, der ligger Concordia No. 418e/Gervasio y Escobar, Centro Habana, bordreservation på: reservas@laguarida.com, Tlf: (0053)8669047

Når vi nu er ved maden, så kan man også købe utroligt meget mad på gaden i Havana ? hvis man er villig til at løbe den ?risiko?, der altid er ved den slags (jeg har gjort det utallige gange, og har ikke oplevet de store problemer på den baggrund).Et af de gode steder, er en biks, der kombinerer pizzasalg og fotofremkaldelser, og hvor man for omkring 1 CUC (ca. 6 kr), kan få rygende varme pizzaer til at tage med (dog kun pakket i papir, så det er begrænset, hvor langt de kan fragtes).Kombi-forretningen ligger på San Rafael, som er den gade, der løber ned langs Hotel Inglaterra (i den centrale Havana). Hvis man kommer fra Inglaterra, ligger den på højre hånd, et sted mellem gaderne Amistad og Aguila.Et anden mulighed for at fylde maven finder man i Havanas Barrio Chino, dvs. Havanas kinesiske kvarter ? for sådan et har man også. Der kan man vende snuden hen, hvis man vil have sine ris på en anden måde ? og slippe for bønnerne.

Og så en lille advarsel: Lad være med at drikke vandet fra hanerne. Hvis man bor privat, bør man altid tjekke, at den vand man får tilbudt er købevand. Vores sarte dansker-maver kan sjældent tåle vandet (jeg taler her af bitter erfaring). Hvis uheldet alligevel er ude, og man kommer hjem og oplever længerevarende maveproblemer, kan det måske betale sig at nævne ordet ?giardia? for sin læge. Det var den fætter, jeg havde ?fornøjelsen? af at få med hjem som blind passager, og meget kunne have været vundet, hvis min læge havde tænkt i den retning noget tidligere.

Og nu til noget helt andet?Hvis man vil på tur udenfor byen, mens man er i Havana, kan man fx. tage en tur til San Fransico de Paula, der er en lille by ca. ½ times kørsel fra centrum, hvor man kan besøge (i hvert fald udefra) Hemingways hjem på Cuba.Og når man alligevel er i gang med den berømte forfatter, kan man fortsætte turen videre til fiskerbyen Cojimar, hvor han også slog sine folder ? vist primært med en fiskestang i hånden.

Hvis man vil på stranden, mens man er i Havana, kan man nemt og bekvemt køre til en af strandene udenfor Havana, kaldet Playas del Este. Det tager ca. 20 minutter at køre derud i taxa, og koster i omegnen af 25 CUC. Den strand jeg tidligere har været på, hedder Playa Santa Maria, og den er super fin. Sand og blåt vand ? hvad mere kan man ønske sig? Man kan desuden købe både mad og drikke derude, så den del er der også styr på. Og et allersidste tip: hvis man skal med en taxa fra lufthavnen ind til Havana (eller omvendt), skal man som tommelfingerregel regne med at skulle betale ca. 25 CUC. Det er i hvert fald, hvad jeg som oftest er kommet af med ? så mon ikke, det nogenlunde holder stik?

   

5 kommentarer

  • PUHEROCK

    U WERE VERY NEAR, MEANING IN AMERICA. ROCKS
    GREETINGS

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Haha, det kender jeg for godt Laura! Det bliver jeres tur næste gang 😉 KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Åhhh det glæder mig, at du har haft sådan en fantastisk oplevelse! Nu bliver det snart 🙂 KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har ikke lyst til at læse det, for jeg ved jeg får den største udlængsel! Men jeg gemmer indlægget til når turen engang går til Cuba – for det gør den (det siger billederne at vi skal – dem kiggede jeg trods alt på).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, det skærer lidt i mit hjerte at læse dette. Jeg var selv på Cuba i marts, og det var mit livs oplevelse. Jeg længes efter at komme tilbage. Glæd dig som en vanvittig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cuba: Shopping, Koncerter og Danseklubber