Itsy Bitsy Teenie Weenie Yellow Polka Dot Bikini

Dagens: Conscious Exclusive

 photo dagens260414_1_zpsb8690bd2.jpg  photo dagens260414_3_zpsd1b47e69.jpg  photo dagens260414_2_zps3e31ddd1.jpg  photo dagens260414_7_zps1bb36712.jpg  photo dagens260414_5_zpsd1827a06.jpg  photo dagens260414_4_zps21f621d5.jpg

Contains affiliate: Heels – Fendi // Dress – H&M Conscious Exclusive // Jacket – Iró // Bag – 3.1 Philip Lim (pretty cool too) // Nail colour – Lovie Dovie from Essie // Lips – Scarlet Ibis from Mac

Mandemode er vist lige noget for jer – min kærestes outfit var i hvert fald populært i går. Mere end mine dagens plejer at være, men det må ogsåv være den gode fotografs værk, haha! Når det sådan lige giver sig selv, så kommer han med igen. Han er jo meget ambivalent med at vise ansigt herinde. Det startede med at være mig, der var meget pernitten med at vise ham, nu synes jeg egentlig bare, at det er hyggeligt med lidt selskab her. Så er min kæreste bare blevet super sippet i mellemtiden. Så må jeg jo respektere privatlivets fred, såvidt muligt.

Men jeg var også i det stiveste puds til konfirmation i lørdags. Og ved I hvad? Der var en danselærerinde, sådan en sej kvinde i 60’erne, der i mange år har undervist masser af håbefulde dansetudser på sin danseskole. Og hun sagde, at jeg gik virkelig flot på mine høje hæle. “Det er meget sjældent, at man ser kvinder, der mestrer hælene. Du gør det ganske flot, det må jeg sige” (inde i mit hoved kører Britt Bendixens stemme, det var det ikke helt). Jeg var parat til at købe, hvad som helst hun solgte – og hun tilbød timer i wienerwaltz, “når den tid kommer” (der er stadig UTROLIGT mange“hvornår skal vi komme til bryllup?” eller “Næste gang vi ses er måske til barnedåb *winkwink*”, leave me be!). Jeg har altid været lidt bange for, om jeg egentlig kan finde ud af at gå på de stylter. Eller om jeg nærmere er kikset og ufrivilligt underholdende, lige som jeg selv synes, jeg er mest en steg. I kender sikkert den pigetype; vrælter af sted med selvtillid så høj som hælene på skoene, men det ser bare fjollet ud. Ingen siger noget. 

Og så er vi ellers ved at være klar til at smutte! Ved I hvad, der er ganske nemt? At pakke tøj til to dage! Ved I hvad, der næsten virker fjollet? At pakke to par underbukser, to par sokker. Så jeg tager lige lidt ekstra med af det hele. Jeg skulle nødigt mangle. Næste gang vi ses, så er det i Barcelona. Jeg har pakket både min nye computer OG min iPad, jeg er blevet så tjekket på den teknikfront, det siger jeg jer! Så det skulle gerne være muligt at blogge fra det spanske. Hvis ellers jeg ikke hele tiden er fuld i cava og pølse.

Hav en skøn mandag!

   

8 kommentarer

  • Dorte

    Hej, jeg synes at huske, at du engang lavede en indlæg hvor du havde dækket et fint bord med flere forskellige stel. Jeg kan nu ikke finde indlægget. Er der en der kan huske hvad indlægget hed eller – tilfældigvis – har et link til det? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Det her er muligvis et underligt kompliment – men synes selv det er pisse godt – så her kommer det: Du har altså virkelig de flotteste ankler og vriste til høje hæle! Virkelig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jasmine

    WOW, den kjole er da bare for lækker!! Virkelig fint print.

    – Jasmine
    http://www.revolvercph.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Det er måske en helt fjollet idé det her, men måske ikke, og i så fald får du den alligevel:
    Med et så stort klædeskab (eller i hvert fald en passende stor mængde tøj), som det lader til, du er så heldig at være i besiddelse af, har du da overvejet – i stedet for at sælge ud af tøj, som jo egentligt er ret fint (men som måske bare ikke bliver luftet så tit?), at ‘leje det ud’?
    Jeg ved ikke, hvordan det skulle fungere sådan rent praktisk, men måske kunne udlejen være begrænset til folk i København og desuden ud fra et depositum. Det ved jeg ikke.
    Jeg misunder i hvert fald tit en (eller flere) kjole(r) i din besiddelse, når jeg står og skal finde tøj og være fin.
    Idéen er i hvert fald givet videre nu, så må du jo selv vurdere om den bare er fjollet eller om den måske også kunne være noget andet.
    Kærlighed her fra, Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicoline

    Hold nu op hvor er du fin! Den kjole er virkelig yndig til dig 🙂

    http://ehlerts.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lauragraens@gmail.com

    Det er da det bedste kompliment at få! Jeg tør overhovedet ikke begive mig ud i høje hæle, fordi jeg godt at sådan et kompliment aldrig ville havne hos mig. Så det lader jeg andre piger om! Haha. Og god tur til Barca for pokker 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandy

    Lille rettelse: Hov hov det er da Fendi heels og ikke Marni 😉 de står nemlig pt. øverst på min ønskeliste da de netop har byttet plads med en længe ønsket Mulberry taske(som dog først skulle være købt når bacheloren er i hus om 1 år – men hvorfor dog vente når nu drømme tasken stod der i New York).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina Lerche

    Du ser så dejlig ud! Man kan ikke lade være med at blive glad af dit skønne smil 🙂

    Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Itsy Bitsy Teenie Weenie Yellow Polka Dot Bikini