About: Film- og Medievidenskab, mit studie

Dagens: Kæmpe mikado

Boots – Mentor // Pants+peplum top+cardigan – H&M

Har I set de der kæmpe mikadoer i baggrunden? Eller bomme til hestespring… Min kæreste bliver simpelthen en dytigere og dygtigere fotograf, jeg elsker, når han beder mig om lige at kigge op, kigge ned, kigge væk, bruge den anden arm-nej-den-første-arm. Jeg ved, der altid kommer noget sjovt ud af det. Og de her billeder er blevet så fine efterårsagtige.

ALT tøjet er fra H&M – seriøst jeg burde snart få sponsoreret tøjet som den loyale fan, jeg er. Men hvor om alting er, var det uldbukser, uldstrik og mine dejlige snake skin støvler fra Mentor, der akkompagnerede mig ud i Bernstorff Parken i søndags. Det var sådan en slags dag, hvor vi købte en kaffe (eller en te og en kaffe, altså jeg siger altid kaffe, det er lidt et begreb, der gør det ud for at drikke noget hyggeligt i godt selskab ikke? “Skal vi mødes til kaffe?”), en frøsnapper og en croissant, tog Frida under armen og gik en lang tur i parken. Ingen makeup, ingen hårbørste i håret, ingen smykker, intet overflødigt – men glimmer på benene.

… Jeg sidder klistret til DR2 lige nu, der er præsidentaften; Detektor, “Holdt og Pind” og noget doku-hejs. GULDAFTEN! Ja ja, vi er alle ved at være lidt trætte af det (eller jeg siger det bare for at sympatisere med jer, der er – i virkeligheden sluger jeg det råt), men nu er det oppe over, og det er satme spændende. Jeg har slet ikke lyst til at gå i seng. Har en fornemmelse af, at jeg går glip af et historisk højdepunkt, hvis jeg gør; ligesom da DK vandt Eurovisionen med Brødrene Olsen i år 2000, og jeg blev lagt i seng inden afgørelsen; søndag morgen vågnede jeg og spurgte min far søvndrukkent; “Hvem vandt så?”. Og I kender selvfølgelig svaret. Jeg har aldrig helt tilgivet min far (bare så du ved det far, men jeg elsker dig alligevel).

   

32 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

About: Film- og Medievidenskab, mit studie