Nyt i skuffen: Day Birger Necklace

Dagens: Karrygul

Dress+clutch – H&M // Necklace – Day Birger et Mikkelsen

Jeg var virkelig i tvivl, om jeg skulle “spare” halskæden indtil brylluppet, der er noget fantastisk ved at have noget helt urørt og spritnyt på, når nu man skal være fin dame. Men jeg kunne ikke dy mig, da jeg skulle til Hugo Awards på Film- og Mediestudiet i går – det årlige prisuddelingsshow hvor egne produktioner hyldes med god mad, statuetter, klapsalver, dans og druk! Billederne har min dejlige veninde T taget – I mangler bare at kunne se skoene; mine guldglimmer flade herresko – gik efter stilen fin-dame-der-vil-kunne-danse-hele-natten.

Det er simpelthen så skønt at være sammen med mine studiepiger. Til Hugo Awards-showet sidste år følte jeg mig på mange måder udenfor fællesskabet; jeg havde skiftet fuldtidsstudiet ud med fuldtidsarbejde i DR. Jeg var gået glip af mange fredagsbarer, caféture en tirsdag formiddag og øl på en torsdag. Så når jeg endelig gæstede Uni, blev jeg mødt af en masse nysgerrige og velmenende “Hvordan går det på DR?” og kunne bruge en halv aften på at forklare mig og gentage mig selv. I virkeligheden ville jeg bare gerne være. Være sammen med mine søde veninder. Være meget mindre voksen end jeg skulle være på DR. Men nu er jeg ikke længere den “særlige”, mange fra studiet har siden været i praktik, fået vigtige job, været på udveksling osv. Det føles fantastisk at kunne gå mere i tapetet og bare være der. Nyde festen, dansen og ikke mindst alle de billige øl og efterfølgende hovedpine. Så er alt som det skal være.

   

13 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt i skuffen: Day Birger Necklace