Skønhedsfavoritter lige nu: Make up

Dagens: Med sort på?!

Ser I det?? Jeg har sort på! Eller måske i virkeligheden koksgrå! Det sker jo ALDRIG! Men jeg havde sgu ikke mere rent tøj. Så det blev ligesom bare sådan.

Jeg var til min fars fødselsdag. 58 år. Jeg vil faktisk bare ikke have at mine forældre bliver ældre. Jeg må gerne blive ældre. Lidt endnu i hvert fald. Men mine forældre skal stoppe med at ældes. Jeg vil have dem for evigt. For hvordan klarer jeg mig uden dem? Det gør jeg bare ikke. De skal være der altid, og de skal tage telefonen, når jeg er ked af det, og når jeg ikke ved, hvorfor toilettet bliver ved med at løbe, og når jeg er i tvivl om, hvordan husblas bliver blødt. De skal altid være der.

Blazeren er i øvrigt rimelig ny. Jeg købte bukserne til (de er ikke med her) på udsalg hos Birger i vinter. Men blazeren var der ikke i min størrelse. Har ledt længe på Trendsales siden. Pludselig dukkede den op i sidste uge – til 1/4 af prisen. Det var skæbnen. Så nu har jeg et blomstret jakkesæt i silke. Lidt sejt. Tror dog blazeren skal lægges lidt ind. Men hvad pokker!


Og her får I lige lidt billeder af ren lykke. Jeg elsker, elsker at være sammen med min familie. Især min niece, der kalder mig “Ommer”. Hun er det bedste på denne jord. Altid glad og klar på grin og fis. Og så har hun de fineste små nye fødder. Slet ikke brugt og slidt. Helt fine. Lyserøde. Som marcipan.

Og Frida hedder “Fi-da” og giver de bedste møssere på fingrene. Det kilder, så vi skraldgriner. Og så løber vi efter hende og siger “ae-ae”.

Og min far griller pulled pork, mens vi andre sidder på hans nybyggede træterrase i solen.

En kongelig mandag eftermiddag. Og nu er jeg mødt på arbejde. Fik et sent opkald i går aftes – kunne jeg ikke lige sende live på P7 igen fra 7-9. Det gør jeg så nu. Med en kaffe ved siden af, friskbrygget på vores nye fine maskine derhjemme. Livet er godt. Og uforudsigeligt.

   

36 kommentarer

  • Ida

    Ens forældre har helt sikkert også brug for tid kun med hinanden, de skal jo også vænne sig til at de hver især bliver ældre og at børnene bliver store og mere uafhængige (helt uafhængig bliver vi børn nok aldrig 😉 ) Men nej, sådanne ting ‘må’ ikke siges højt – nogle ting skal bare altid være de samme 🙂

    Jeg håber, at du har en dejlig fødselsdag i dag! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Tak for dit søde svar 🙂 Min far har det godt nu, men frygten for at miste kan stadig overvælde en – og især når man så læser at andre også har det sådan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • My

    Tak fordi at du tog dig tid til at svare 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Det er bare helt i orden My 🙂
    Jeg har godt læst om den – også hos Miriam. Jeg ved, at det ikke er en aftale BD har lavet med Fie og det pågældende firma, så den står for egen regning hos Fie. BD er ikke involverede.
    Jeg vil ikke tage stilling til Fies specifikke sag, men jeg er stærkt imod kopivarer. Jeg er af den holdning, at hvis du ikke har råd, så må du lade være. Den ægte vare koster, og derfor er fryden også ekstra stor, når man endelig får mulighed for at forkæle sig selv. Generelt bryder jeg mig ikke om “kopier” – folk der kopierer andre, brands der kopierer etc. Det er kreativitetens død. Kopivarer. At lade sig inspirere er en anden sag, men grænsen kan være hårfin. Man skal ikke tage ejerskab over en tanke, et værk, noget man ikke har æren af. Bag enhver stor tanke/værk ligger et endnu større arbejde. Det kræver en stor anderkendelse. Og det skal andre ikke stjæle.
    Du kommer aldrig til at se mig i kopivarer, det er helt uden tvivl 🙂
    KH – og god dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • My

    Det er lidt uden for fødselsdags kontekst – men here goes 🙂

    Jeg ved ikke om du har fulgt “Fie sagen” – ellers er der et link til Miriams blog her : http://miriamshoeinshoes.blogspot.dk/

    Hvad er dine tanker om Fie´s henvisninger til hjemmesider der sælger kopi varer, uden at gøre Fie´s læsere opmærksomme på netop at det er kopivarer? Jeg ved godt at du er blevet en del af BD, men jeg syntes at det er et meget relevant emne at få på bordet, og som læser fristes man til at tænke at grunden til at BD ikke tager afstand fra Fie´s blog/samarbejde med kopibutikken er, at det i sidste ende er pengene der tæller mest.

    Det er bestemt ikke min mening at gøre dig til talsmand for BD (har informeret dem om Miriams post) – men mere at få et blogger synspunkt på det.

    Tak for en altid god blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Det er så dejligt at lade sig besmitte med andres glæde og entusiasme for noget. Selv om man slet ikke har den mindste smule interesse, så kan man blive så smittet 🙂
    Ja er Ommer ikke herligt? Det gør mig glad, hver gang hun råber det 🙂
    KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Ja du har ret Jane! Men frygten for at miste kan være altædende, så det skal man ikke lade sig fange af. I stedet må vi koncentrere os om nuet, for her har vi dem. Vores forældre 🙂
    KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Tak Louise 🙂 Det er min kærestes værk! Uret er fra Michael Kors, købt i New York. Asos sælger også mærket, så du kan med garanti finde noget lignende der 🙂 KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Jeg er ked af at høre, at din far har været ude for sådan en omgang. Der må ikke ske vores forældre noget. Min mor siger, at så snart man sætter et barn på jorden, så er man bekymret resten af sit live. Men det er vi børn jo også.
    Men det lyder dejligt for dem. For selv om vi som børn vil have vores forældre, så har vores forældre også behov for hinanden, som kærester og ikke kun som forældre. De har det formentligt dejligt og nyder lidt tid kun med hinanden for øje.
    Det er mærkeligt, jeg kan også se mine forældre bliver ældre. Men jeg vil ikke sige det højt, for så er det virkelighed.
    KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Jamen altså – hvad gør man? Man genopfinder lige en eller anden gammel las 🙂 Til gengæld er den bedste fornemmelse, når man får en helt ny garderobe bare ved at vaske tøj, hah!
    KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Thank you V! XO

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Haha, ja jeg er blevet lidt lyserød ikke? 😀 Uret er fra Michael Kors, købt i New York. Det er i rosaguld, og jeg kan forestille mig, at Asos har nogle ret gode priser på nogle lignende 🙂
    KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Det var en dejlig, dejlig dag. Familie er det bedste. Og tak Janni, jeg er også rigtig glad for de bukser 🙂 KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Tak Julie, grill og barnetæer i grønt græs – det er simpelthen så dejligt sommerligt 🙂 KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Det er fra Michael Kors – rosaguld. Det er købt i New York, men kan med garanti også findes i lignende modeller på Asos 🙂 KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Du er sød Kimmie, som altid! Det er de farver der – det gør altså glad!
    Det er altså en mærkelig tanke, at jeg skal kunne hjælpe nogen: Jeg vil jo bare gerne være mine forældres lille perle resten af mit liv. Men som min mor siger – man er altid nogens barn, ligegyldigt hvor gammel man er 🙂
    KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Åh hvor er det dejligt at høre Lika, det gør MIG glad 🙂 Modjo kan absolut kun gøre glad. Sådan har jeg det med meget musik. Jeg kan simpelthen blive så glad og boblende, helt fra morgenstunden.
    Du er sød, de ord tager jeg med mig, tak Lika! KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Blev helt rørt over din kommentar! Tror at vi alle kender frygten for at miste… Massere af held og lykke til din far og dig herfra!
    Kram fra en anden Ida… 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hej Cathrine!
    Fulgte med i morges på P7-mix; selvom jeg ikke heeelt deler din begejstring for Eurovision var det skønt også at høre din stemningsberetning live, og ikke bare læse den her på bloggen 😉 …begynder at kunne dele din entusiasme lidt 😉 Elsker forresten dette indlæg; skønne billeder af dig! Og ordet “Ommer” og de små fusser der er nok noget af det sødeste som jeg har set/hørt længe! <3

    Massere af looove herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Haha, ja ja ja, sort er fint 😀
    Ja vi er heldige! Heldigvis kan rigtig gode venner også være stærk familie.
    Sov rigtig godt, Emma! KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Ja jeg knuselsker den også! Børnefødder er de lækreste, små, fine, smukke, nye. Vi skal også bare lade være med at skænke det en tanke – det med forældrene.
    Du er skide sød, C! Tak <3 Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Tak Katharina – lidt anderledes fra min hånd med det mørke – men det er nok også lidt sundt at udfordre sig selv 🙂
    KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke nogle fine billeder. Er helt vild med habitten så kan godt forstå, at du var glad for fundet:) Vil heller ikke have mine forældre bliver ældre:( Man burde have en grænse og så være der evigt:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • louise

    fine billeder:-) Og fint ur!hvor er det fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det er svært, det med forældre der ældes – især når man også begynder at kunne se det på dem. Min far blev alvorligt syg for nogle år siden, hul på hovedpulsåren og efterfølgende stor operation for udskiftning af selvsamme. Han ser gammel ud nu. Lige nu er mine forældre på ferie og jeg har ikke snakket med dem i en uge. Det kostede lige lidt tårer i morges, for tænk hvis de virkelig ikke var her. Måske er det bare specialekullerhormoner… Jeg ville bare sige, at jeg godt forstår dine tanker om, at de altid skal være lige der 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • hahahah, kender så meget godt ‘jeg-ikke-mere-rent-tøj’-scenariet.
    Så får man virkelig gået gemmeren igennem, samt opstøvet ting og sager, man ellers aldrig ville gå med.

    Hvad kan man gøre? Man er jo tidspresset når man er under uddannelse og gerne vil det hele – I know I am 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hvor er dit mega fine ur fra?
    PS: jeg digger rimelig meget din lyserøde stil for tiden. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser det ud til, at have været en ret så fantastisk dag. Og er helt vild med dine bukser 🙂 Og blazeren er skam også super fin.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig smukke billeder! Meget sommerlige og flotte 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Solvej

    Åh dit ur er så smukt! Hvor er det fra? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er virkelig altid sommerskøn at se på (hele året – sort bluse eller ej!!) 😀 Nok derfor man SKAL ind og kigge hver dag.

    Virkelig sødt det du skriver med dine forældre – Og forstår dig godt. Men en dag er det jo dig der er nogen der ringer til og spørg hvorfor toilettet løber 😉 (formentligt!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Åhr nogle fine ord om din familie og fine billeder. Ih, du gør altid mig glad – enten når jeg læser dine indlæg eller når jeg tænder for P7 og hører din glade stemme efterfulgt af “Modjo”. Og jeg er altså sådan en, som er meget ehm.. morgenstille 🙂 Meget morgenstille. Som i at jeg næsten ikke kan sige “Hej hej” til min kæreste, når han siger farvel til mig, mens jeg stadig ligger i sengen og kæmper for at vågne. Men det forsvandt altså lige så stille her i morges. Jeg stemmer for dig som fast vært. Mest på p3 – for jeg kan altså ikke tune mig ind på p7 med min ipod – og så går jeg jo glip af det hele mens jeg cykler på arbejde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så fint outfit altså. Sort er altså godt, selvom farver er bedst 🙂 !
    Og jeg har også så meget kærlighed til min familie, og især mine forældre, hvad skulle man gøre uden dem, og det gør altid lidt ondt indeni, når jeg tænker på dem, der ikke har en familie. Jeg er så heldig.
    Hav en dejlig dag, Cathrine 🙂

    Kh Emma
    http://ohmygown.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er du fin! Jeg er ret lun på din taske, den er fantastisk 🙂 lille A’s fødder er også så fine, bløde og perfekte! Jeg kan ikke lade vær med at kysse dem lidt 😉
    Tillykke med farmand, jeg tænker aldrig på, at mine forældre kan forlade mig, det gør mig alt for trist!!!
    Min morgen bliver altid ekstra god, når min skønne kusine’s søde stemme kommer ud af radioen.
    Møs møs

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katharina

    Det er godt nok et fint outfit 🙂 Selv om det er er med sort på! hehe

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skønhedsfavoritter lige nu: Make up