OOTD: The Golden Hour - 70s style

Der findes ikke stiltiende accept – STOP voldtægter

voldtægt2
Billede herfra

Jeg har tænkt længe og meget over, om jeg skulle dele denne historie, som bestemt hører sig til det private. Og dér skiller jeg normalt; mellem det private og det personlige. Men jeg tror faktisk, det er lige præcis denne slags, som ikke skal ties men fortælles, fordi jeg kan. Jeg har et par veninder, der er blevet voldtaget. Deres historie kan jeg ikke fortælle, men jeg kan give jer min.

Jeg var tretten år gammel, da jeg var til min allerførste fest. Det var ved Sjælsø i Nordsjælland – en bålfest i skovkanten, ned til søen. Jeg havde et par gode drengevenner fra skolen, som jeg hang ud med, og jeg fik lov at tage til fest, så længe min far kunne hente mig klokken 22.00. Det har helt sikkert krævet meget af ham – at sende mig af sted.

De fleste var et par år ældre end mig, men mine venner var meget beskyttende og søde, så det var helt okay. En flaske Små grå gik på omgang, og jeg tog en enkelt tår. Nu har jeg aldrig været den store drukmås, og selv om jeg smagte, faldt jeg ikke i. Men når man er en tretten-årig splejs, så skal der næsten heller ikke andet end duften til.

I løbet af aftenen havde jeg fået mere og mere ondt i maven. Jeg trækker mig væk fra bålet og satte mig på et brønddæksel. Træt, og sikkert ør oven på en tår flydende lakrids. En fyr kommer hen til mig, holder mig ved selskab. Jeg har meget ondt i maven. Han tilbyder mig at bære mig væk fra selskabet, og jeg tror, jeg takker ja. Han bærer mig i armene ind i skoven, hvor han lægger mig ned. Han tilbyder mig en øl, men jeg takker nej. Jeg tror ikke helt, jeg forstår, hvad der foregår, men min bukser bliver åbnet, og han stikker hånden i dem. Med den anden hånd hiver han et kondom (jeg beholdte det kondom i en lille æske længe, som om det kun var virkelig og sket, hvis det fandtes, noget jeg ikke bildte mig ind) frem fra rygsækken, der skramler med glasflasker. Jeg husker at kigge op mod stjernerne over trækronerne. Små udviskede klatter på den mørke himmel. Jeg græder. Min tidsfornemmelse er helt væk. Min telefon ringer og ringer. Jeg får rejst mig op, sagt fra, og så løber jeg. Med åbne bukser og tårer ned ad kinden. Helt desorienteret aner jeg ikke, hvor jeg er. Men min far får fat på mig, henter mig, og jeg fortæller hulkende, hvad der er sket. Jeg har stadig rigtig ondt i maven. Han bliver så arrig og sætter bilen i sving for at lede efter ham. Aldrig, heller siden, har jeg oplevet min far så gal, så arrig. Vi finder ham ikke, men kører hjem, hvor jeg ligger i fosterstilling.

Der går et par dage, og så bliver jeg indlagt akut – med en blindtarm så betændt, på randen af at sprænge. I samme ombæring med undersøgelserne for blindtarmen, bliver jeg også undersøgt for voldtægt. Det var ikke fuldbyrdet, og det konkluderer lægen også. Jeg var heldig.

Hele narkosen, opvågningen, den aften i skoven – det hele var en stor tåge. Jeg havde mareridt og var indlagt flere dage.

Sagen blev anmeldt til politiet. Jeg var ikke særlig klar i mæglet om, hvad der var foregået – tretten år, at sidde foran en politibetjent, oven på en operation og sådan en oplevelse. Det var rigtig svært. De besluttede sig for at henlægge sagen, og jeg klagede ikke. Hvis det var sket i dag, så havde jeg anmeldt det som voldtægtsforsøg. Det håber jeg i hvert fald.

Faktum er, at der hvert år finder ca. 3.600 tilfælde af tvangssamleje (voldtægt) eller forsøg herpå sted – det regner man med. Halvdelen af forsøgene bliver heldigvis ikke fuldbyrdede, men chokket er stadig stort, overgrebet ligeså. Ud af de ca. 3.600 tilfælde, så bliver der anmeldt 350-450 til politiet. Ind i disse tal skal man også lægge alle de anmeldelser, ingen taler om, til – der er klart et mørketal, og hvor stort det er, kan man kun gisne om, frygte. Læs selv flere deprimerende tal HER.

Når vi gang på gang i medierne eller mellem hinanden hører: “hun havde også virkelig lidt tøj på”, “hun var også så fuld”. Eller “han var også så fuld”. For det sker også for mænd. Så er det rigtig svært at stå frem, melde en voldtægt. Det bliver skammeligt. Den eneste der skal skamme sig, det er den, der forbryder sig på en andens krop.

Vi bliver lært, at vi ikke skal stille drinks fra os i byen, i stedet for at lære gerningsmænd, at de ikke skal putte stoffer i. Vi lærer unge piger, at de skal gå mere tækkeligt klædt, i stedet for at lære gerningsmænd, at selv om man går nøgen på Strøget en lørdag formiddag, så beder man ikke om det. Når vagtchefen fra Nordjysk Politi udtaler sig så uheldigt: “… Det er jo lidt synd, fordi de ødelægger lidt billedet af den gode stemning”. Det har han sikkert ikke ment, som det står, for i mine øjne er politiet til for at passe på os – alle. Også kvinder. Til karneval i Aalborg. Selv om det er uheldigt og forhåbentligt ikke ment som det lød, så er det dybt stimagtiserende for alle de kvinder (og mænd), der er ofre for andres vold. At det sådan ødelægger den gode stemning.

Voldtægt er et af de mest voldsomme, ødelæggende overgreb et menneske kan opleve. Min søster er sygeplejerske på Center for Voldtægtsofre. Hvad hun ikke hører om af grusomheder… Hun har naturligvis tavshedspligt, men jeg kan se på hendes ansigt, at det er barskt. Så mange unge piger, ramt af så stor ulykke. Nogen – fremmed eller bekendt – har taget kontrollen over deres krop. Det er så voldsomt, det næsten kan blive.

Hvordan kan vi opdrage vores drenge og piger til, at vores krop er det mest hellige, vi har? Og vi skal passe på den – på andres ligeså? Hvordan kan vi sætte al fokus på voldtægtsmanden, som den skyldige og ikke lægge skammen på ofret?

Jeg mødte faktisk den mand fra bålfesten mange år senere. I arbejdssammenhænge kom vi til at arbejde tæt sammen en dag. Der var noget over ham, men jeg kunne ikke slå det fast. Det var trods alt mange år efter, og jeg havde været igennem en ordentlig omgang med blindtarmen kort efter. Efter endt arbejdsdag tog jeg mod til mig, spurgte ham, om det var ham. Det var det. Og han kvitterede med ordene “… Du ødelagde hele min konfirmation”. 

Han endte med at blive kærester med en god veninde til mig, en fælles kollega. Da hun fortalte mig det, gik vores venskab i stykker. Hele den oplevelse var faktisk en decideret krænkelse. En betroet, en ven, der faktisk forbrød sig på min tillid – hun vidste om hele situationen. Jeg har ikke talt med nogen af dem siden. I stedet kom jeg i behandling hos en psykolog – sådan en kan man få særligt tilskikket, hvis man har oplevet et seksuelt overgreb, inden man fyldte atten år. Det kunne man i hvert fald dengang – det kræver dog, at man taler højt. Og når kun 12,5 % af voldtægterne eller forsøg derpå meldes, så er det ikke mange, der får den hjælp, de har behov for. Da jeg sluttede behandlingerne, tog jeg mod til mig og smed det uåbnede kondom ud. Jeg ved, hvad der skete for mig, og jeg behøver ingen beviser til omverdenen.

Men der går stadig ikke en uge, hvor jeg ikke tænker på den aften. Jeg har stykket det sammen, pillet det fra hinanden. Prist mig lykkelig over, at jeg kom væk. Tænkt meget over, om jeg selv var skyld i det. Ja, han har været ung, 14-15 år – men det er ikke en undskyldning.

Jeg var syg. Jeg havde fået lidt at drikke. Jeg var træt og sikkert medgørlig. Jeg sagde måske ikke nej, men jeg sagde heller ikke: “Ja tak, stik en hånd i mine underbukser”. Når det kommer til sex mellem to mennesker, så er der kun ét svar, der skal sætte det det i gang. Det er et JA. Kun et ja. Stiltiende accept findes IKKE, når det kommer til sex.

Noget af det sværeste for mig har uden tvivl været følelsen af, hvad andre har tænkt: “Fandt hun på det? Sagde hun ja, og fortrød?”. Og det er lige præcis frygten, skammen for hvad andre tænker, “det er synd at ødelægge den gode stemning”, der gør, at mørketallet er så stort. At det manglende antal anmeldte voldtægter er så stort.

Indtil hele samfundet – også politiet – får placeret skylden det rigtige sted, hos GERNINGSMANDEN og IKKE ofret, så må vi passe på hinanden. Sørge for sende hinanden på en taxa hjem fra byen, som veninder sove hos hinanden, hjælpe hinanden og holde øje med hinanden. Voldtægter sker også ved højlys dag – vi skal blande os og gribe ind.

Skammen skal væk, og retorikken ændres. Om en voldtægt er fuldbyrdet eller ej, om det var et overgreb eller velvilligt – det er ikke medierne, gerningsmanden eller politiet, der skal beslutte sig for det. Det er vores kroppe, og den er det allerhelligste, vi har.

   

183 kommentarer

  • Helle

    Hej Katrine, har lige læst dette indlæg- efter at du linkede til det tidligere idag. Hvor er jeg ked af, at du skulle have den oplevelse med dig.
    Og hvor er det bare en vigtig debat – stadig. Jeg håber dog, at det at der siden 2013 har været et Børnehus i hver region, er med til, at oplyse (politiet) og sætte fokus på støtte til de børn der bliver udsat for overgreb. Tak for at dele din oplevelse, tænker det kan være en stor støtte for mange der har oplevet noget lignende. Du er rocker sej 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Der findes ikke stiltiende accept – Stop voldtægter! Et indlæg der virkelig sætter gang i nogle tanker. Og hvis du er vild med indlæg omkring meninger og holdninger, så læs også dette. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min kæreste og jeg så denne dokumentar fra offer til skurk om en kvinde der blev voldtaget i 80’erne (Gurli) for så bagefter at blive beskyldt for at lyve. Gerningsmanden bliver frikendt 3 år efter hans dom og kort tid efter dræber han 2 drenge der camperer i det fri. Danske journalister har været med til at frikende ham og beskylde offeret Gurli. Vi var virkelig chokeret over mediernes påvirkning af en sag. DOK’en fokuserer på kvinders ret til at melde en voldtægt uden at føle skam. Jeg linker til den her hvis du, Cathrine, eller andre skulle være interesseret i at se den. https://www.dr.dk/tv/se/skandale/skandale-gurli-fra-offer-til-skurk-5-5

    Og rigtig godt indlæg. Synes ofte du skriver godt om interessante emner. Det er altafgørende at at råbe op og sætte vagt i gevær eller pen på papir.

    Hilsner fra danskeren i LA

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Det her MÅ simpelthen være dit sejeste indlæg til dato!!
    Hvor er det stort af dig, at lægge noget, der er SÅ personligt op!!
    Way to go – og masser af krammere herfra..:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • H

    Tusind tak Cathrine. Tak fordi du deler din oplevelse og lader så mange dele deres. Og fordi du tager så godt imod, roser og anerkender dine læseres følelser – det er så stort.
    Du rammer mig, som så mange andre. Jeg har haft voldtægt alt for tæt på, da jeg kender fire som har været udsat for overgreb, både gode veninder og min elskede søster. Det har i den grad også sat sine spor i mig, jeg kan have meget svært ved berøring, men har fundet en kæreste som jeg stoler på og som har hjulpet mig rigtig meget. Tænk at et kram, selv fra ens familierelationer, kan føles forkert – også selvom man ikke har været udsat for overgreb. Ja, min søsters overgreb har ramt mig. Jeg ved I har så meget mere at kæmpe med, men jeg vil bare sige at det laver ringe i vandet. Jeg kan ikke forestille mig hvordan I har det, når jeg tænker på mig selv. Det er stærkt at dele og jeg er glad for I tør. Hver og en.
    Bliv ved med at arbejde med tingene, det er den bedste vej frem. Jeg ønsker det bedste for dig og alle andre krænkede, Cathrine. Igen: Tak fordi du tager skridtet og deler, åbner kommentarfeltet for os og favner os alle med dine elskværdige kommentarer. Du åbner øjne og hjælper, tusind tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er alt for mange piger der bliver udsat, for hvad der bestemt ikke er i orden.
    Jeg ved ikke hvor det kommer fra, det med at man tror, at man kan have ret til at røre et andet menneske, når man faktisk slet ikke vil røres. Har selv nogle episoder hvor et nej bestemt ikke helt er blevet respekteret. Et kys betyder ikke, at man vil gå hele vejen.

    Er ked af at høre, hvordan en ellers hyggelig aften, skulle blive så forfærdelig.
    Tak fordi du tør at fortælle din historie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Endnu engang kæmpe respekt for at gøre folk opmærksomme på private og følsomme sager, som den her er. Det er sådan noget, der er med til at gøre en forskel. Du er med til at gøre en forskel. Et kram, en high-five og et “you go girl” herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • D

    Jeg var udsat for et voldtægtsforsøg af en fremmed mand, jeg selv sagde ja tak til at gå en aftentur med. Skylden har klart været det værste. Skylden over at stole på et fremmed menneske. Men så sagde min psykolog meget klogt til mig:
    “Du har vist en fremmed mand tillid, fordi du er så heldig, at din tillid til mennesker aldrig tidligere er blevet brudt! Du er vokset op i tryghed, og heraf kommer en generel tillid til mennesker. Det der skete er ikke din skyld, du udviser blot normal menneskelig adfærd medført af tryghed”.
    Når skylden melder sig tænker jeg på hendes ord, det er så rigtigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • N

    Hvor er det bare fantastisk af dig at dele din historie! Det gør virkelig en forskel. Sejeste blog-indlæg nogensinden. Hvor har jeg bare meget medfølelse mig dig, og alle der har oplevet så forfærdelig en krænkelse – både selve overgrebet, men også hvad der fulgte i årene efter. Jeg fik tårer i øjnene. At du deler din historie, det kan jeg næsten ikke udtrykke nok respekt for!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wendie

    TAK for at dele din historie med os. Jeg elsker at følge med herinde og elsker, at du fokuserer på sådan et vigtig emne, som vi burde have mere fokus på i dagens Danmark! Kæmpe respekt og krammer herfra! Du er for sej og dygtig til det du gør :-))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hvor er jeg ked af at du har oplevet noget så grimt og i så ung en alder. Det er selvfølgeligt grimt i alle aldre, men you get the picture..

    Har også selv oplevet et overgreb af en fyr jeg på det tidspunkt var kærester med. Men jeg så det aldrig som en voldtægt, for man kan jo ikke kalde det en voldtægt, når det er ens egen kæreste?! Jo, gu’ kan man så, og det ved jeg nu.

    Elsker virkeligt din blog! Og ikke mindst din stemme i radioen. Tak for at tage både små og store emner op <3
    Du må virkeligt være en dejlig person – også i den virkelige verden 🙂 Ville elske at have dig som veninde 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Cathrine for satan! Nogle gange læser jeg ikke dine indlæg helt færdige fordi jeg har en grad af ordblindhed og deraf læser lidt langsomt. Så godt at du havde lagt et billede op på instagram med noget med voldtægt og tænkte at det var en slags løftet penge finger for at det bare ikke er i orden med voldtægt. MEN at det en gang er gået ud over dig!!!!!! Seriøst det er jo for sindsygt!!!!

    Cathrine du har min allerdybest respekt. Det er et ar på sjælen som aldrig heler. At dele det her med alle os kvinder og mænd der læser med gør at du udviser den allestørste styrke – hvor er det sejt. Du er kæmpe stærk.

    Dybeste respekt fra Anna (@annahoejrup)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Udover at forældre skal lære deres børn – piger som drenge at passe på sig selv og hinanden – skal vi også lære at passe på vores venner. Jeg synes slet ikke, der er noget forkert i, at mine forældre ikke vil have, jeg går alene hjem fra byen en fredag eller lørdag nat, fuld og alene i mørket. Heller ikke at de synes, jeg skal holde øje med min drink. Men lige så meget som jeg skal passe på mig selv, skal jeg også passe på mine veninder og de andre omkring mig, når jeg går i byen. Som jeg ser det, burde vi også, hvis vi har nogle tæt på os, som bliver aggressive/voldelige af alkohol, med dem om, om de i virkeligheden ikke skulle drikke en øl mindre den aften, både som forældre, men især som venner, fordi forældre typisk ikke vil nå at opdage noget, inden tingene løber af sporet. Jeg tror, det kunne forebygge en del af disse hændelser, hvis man som venner lærte at sætte grænser over for hinanden, også grænser der ikke kun er interne i venskabet, og at man råber højt allerede her.

    At der er så mange grænser, der bliver overskredet i forbindelse med indtagelse af alkohol er noget af det, som kan gøre mig utryg ved at gå i byen. Det kan være “uskyldige” hænder på ens bagdel på dansegulvet, ansigter der kommer alt for tæt på eller verbale krænkelser, når man pænt afviser. Man kan godt sige, jeg selv har oplevet noget lignende som dig engang, kære Cathrine, jeg har bare aldrig rigtig set sådan på det før, og jeg formåede også at have situationen nogenlunde under kontrol med hjælp fra et par søde veninder.

    Efter først at have læst dit helt fantastiske indlæg og senere scrollet mig igennem utallige af de kommentarer, der senere er blevet skrevet hertil, får jeg lyst til at give alle, der deler, en KÆMPE krammer. Og jeg er ellers normalt en lille smule berøringsangst over for fremmede.

    Jeg håber, det gav bare en lille smule mening. Men vigtigst af alt: pas på hinanden derude, sig fra, snak om jeres oplevelser.

    Hvis jeg nogensinde møder dig i bybilledet, får du en kæmpe krammer, Cathrine. Kærlig hilsen, M.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Tak fordi du er dig og fordi du tør at sige det her højt <3 du er fantastisk Cathrine!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Åh du er god. Det er nu også nemmere at dele og råbe højt, når der er så god opbakning herinde. TAK! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Rammende indlæg. Vil bare lige opfordre alle der ikke har set eller hørt debatten mellem Emma Holten og Sørine Godtfredsen, godt nok om hævn porno, men særdeles også om victor blaming.
    http://m.youtube.com/watch?v=5l45jk9XkMo

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det bare et stærkt og velskrevet indlæg – du har bare SÅ ret og er så sej! Og jeg er virkelig ked af at høre, hvad du har været igennem 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Tusind tak fordi du deler noget så privat, du er intet mindre end skide sej! Det er godt at du sætter fokus på det (og netop denne type indlæg gør, ihvertfald for mig, blog-/medieverden mindre overfladisk) som du også selv skriver, kan et ikke siges nok gange.
    Efter at have læst nogle af kommentarerne og eftersom jeg selv har en bedste veninde samt andre veninder som også er blevet voldtaget, synes jeg virkelig det er skide skræmmende, at så mange oplever noget så frygteligt og grumt, er der virkelig så mange “røvhuller” derude? Dette viser bare endnu mere, at det er godt der bliver sat fokus på det her. Så tusind tak for et fantastisk indlæg, fordi du deler så meget af dig selv og fordi du er med til at gøre en forskel!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jeg er ærligt talt også chokeret over, at så mange oplever den slags grusomheder. Det gør det endnu mere vigtigt, at vi får historierne ud i verden, at vi sætter fokus. Tak for de søde ord! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det har siddet i mig hele dagen, det indlæg. Som en eftertanke, og som noget tungt i maven og som en lille Cathrine på skulderen der har heppet og sagt at selvom verden kan være virkelig grum, så skal det nok gå.
    Hvor var det modigt at fortælle om din oplevelse. Og hvor er du i det hele taget modig at skrive om tabuer, som får så mange andre til at tie (dit indlæg om ensomhed sidder i øvrigt stadig i mig). Hvor var det frygteligt hvad du oplevede, og hvor var det forfærdeligt at du senere oplevede det svigt fra din veninde.
    Men ved du godt, hvor flot det er at du er kommet så langt sidenhen? Det må du gerne vide. For det er det altså. Det handler om integritet og moral, og du har altså begge – sammen med et skønt, smittende humør.
    Der går måske lidt lærer-rolle i mig nu (tilgiv mig, det er en arbejdsskade) men du kan godt være meget stolt. Det må ikke have været nemt at skrive om, men vi er mange (se bare kommentarfeltet) der synes at det vær stærkt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jeg elsker lærer-Ann. Gid jeg havde haft sådan en som dig, da jeg gik i skole. TAK for at være så omsorgsfuld og god af dig. Altid! For mig også at skrive om det og mærke opbakningen, det giver også power. Det gør det virkelig. Jeg bliver meget stolt, også af det her sted som bloggen er blevet. Et sted andre tør at dele. Det giver altså også rank ryg. TAK! Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hej Cathrine!
    Jeg er også en af dine trofaste læsere, og nyder hvordan du i din blog både deler det smukke og fantastiske, men også det svære og uperfekte, præcis som livet er. Jeg er selv stadig i mine ungdomsår, kun 17 år og jeg ved, hvordan man særligt som ung endnu ikke helt har fundet ud af sit eget værd endnu, og kan forestille mig, hvordan en sådan oplevelse kan skabe et dybt ar indeni. Jeg vil egentlig bare sige, at jeg synes, du er en helt igennem fantastisk person at stå frem med en sådan historie, og jeg ved, at det helt sikkert vil være en trøst for de mange, ulykkelige piger, som går rundt og føler skyld over noget, som de ikke har nogen del i.
    Tak for at råbe op i en så vigtig debat, som der ikke burde stilles spørgsmålstegn ved!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Sødeste Katrine. Du lyder så velovervejet og velfunderet, det kan du godt være stolt af. Og hvor er det vidunderligt, at der kan være 10 år imellem os, og alligevel kan vi finde hinanden. Det er da herligt! Tak for den varme opbakning. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Så vigtigt at få sat mere fokus på dette emne! Stor, stor respekt for at tage det op på din blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det her indlæg er det bedste jeg nogensinde har læst. Uden tvivl.

    Hvor er det modigt at du tør stå frem, i et offentligt forum, med sådan en personlig fortælling. Og hvor er det bare fedt, at du formår at beskrive de følelser man står tilbage med så godt. Jeg har selv prøvet det en aften i byen, og jeg turde ikke fortælle det til nogen efterfølgende, netop fordi jeg var så ræd for hvad folk ville tænke. Især fordi han selv sagde “du valgte jo selv at gå med ud”. Ja, men jeg sagde da ikke ja til andet?

    Jeg ville ønske at hele samfundet havde et andet syn på voldtægter, fordi der er desværre rigtig mange som mener at offeret selv var skyld i det. Men det er aldrig vores egne skylde. Aldrig, og det er virkelig vigtigt at huske. Ellers tror jeg man knækker efterfølgende.

    Endnu engang tak for tankevækkende og ærlig læsning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Mange, mange tusinde tak Emma. Hvor er jeg ked af, at du også har oplevet noget så grimt. Det skal ingen være tjent med. Det kan ikke være rigtigt i så frit et land, så demokratisk et land. Det kan ikke være rigtigt nogen steder i verden. Men nu vi er så langt fremme i skoene, så kan det bare ikke passe. Jeg håber, du har fået hjælp! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Du er et stærkt og smukt menneske, Cathrine. Tak fordi du deler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er målløs.

    Jeg har grublet over dit indlæg lige siden det kom ud, men jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle skrive.. Det gør jeg egentlig heller ikke nu..

    Jeg tror det emne – voldtægt, overgreb, at krydse en grænse der er svær at se – det har gjort at jeg har holdt igen og stadig er jomfru. Jeg har hele tiden tænkt åh nej, hvad nu, og ikke mindst har jeg følt ubehag. Jeg er bare glad for at drengene har været dejlige og søde og respekteret når jeg har sagt nej, men ikke har trukket sig helt væk fra mig. Stadig forblevet mine gode venner.

    Kæmpe kærlighed til dig – pigen med det skønne smil!

    – Laura

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det er en meget hårfin grænse. Men det skal heller ikke gøre dig bange, Laura. Det kan være noget af de smukkeste og mest rigtige, når man er sammen med en, der opfører sig ordentligt. Men det ved du garanteret også. Hvor er det godt, du har mødt så gode fyre, der har respekteret dig. Dem skal vi have nogen flere af. Masser af kram til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Så godt et indlæg! Tak fordi du sætter fokus på det!

    Jeg var på ferie i Alanya i juni 2014. Sidste aften blev jeg forsøgt voldtaget på hotellet af en skandinavisk mand, jeg ikke kendte eller havde snakket med. Det gik først op for mig, da jeg landede i Danmark dagen efter, hvad der var sket, så jeg meldte det ikke.. Det var først i december, at mine mareridt stoppede.

    SÅ tak, det er så vigtigt at sætte fokus på. Så meget respekt herfra!
    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det er jeg så ked af at høre Mia. Virkelig. Om det er fuldbyrdet eller ej, så er det der en rigtig grim oplevelse. Jeg håber, at du har talt med nogen omkring dig om oplevelsen. En dag finder den sin egen hylde i din historie, og så bliver det en del af historien. Sådan har jeg oplevet det i hvert fald. Det får ikke ligeså meget fokus, som det gjorde før. Masser af respekt for at dele din oplevelse. Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • anonym

    Vigtigt og godt indlæg. Jeg har aldrig kunne forstå den statistik, altså at så få anmelder voldtægt… Indtil det skete for mig.
    Jeg har aldrig fortalt nogen om det, men for ca. 7 år var jeg fuld og træt og en eller anden fyr hev mig ind på et tomt værelse til en fest. Jeg prøvede at skubbe ham væk, græd og sagde nej og stop 100 gange. Men han viskede bare “shh” og blev ved. Jeg var simpelthen så flov efterfølgende. Jeg er stærk både mentalt og fysisk, så jeg har altid tænkt at jeg da bare ville give fyren tæsk og løbe min vej, hvis nogen prøvede på noget. Derfor har jeg aldrig sagt det. Jeg har ikke lyst til at folk skal se mig som et offer eller som en svag person og spørge; hvorfor skreg du ikke højere eller prikkede øjnene ud på ham? Det er nemlig spørgsmål jeg har stillet mig selv lige siden, og som jeg ikke kan svare på.
    Jeg har tit tænkt, at det var lidt min egen skyld. At jeg jo gik med til at kysse ham, at han måske slet ikke forstod mit nej eller mærkede at jeg prøvede at skubbe ham væk. Det bringermange følelser op at læse dit indlæg, men det hjælper også og får mig til at tænke at det selvfølgelig ikke er min egen skyld og at selv stærke piger kan blive udsat for den slag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Åh nej hvor er jeg ked af at høre din historie. Det gør helt ondt på mig. Jeg håber virkelig, virkelig at du får hjælp. Hvis ikke du har fået, så får det nu. Ofte kan man opleve posttraumatisk stress syndrom, og det kan blive udløst på utænkelige tidspunkter. Lov mig at søge hjælp, også selv om det er mange år siden. Min store reaktion kom først efter gymnasiet ved det møde med ham.
      Du skal i al fald ikke være i tvivl om, at du intet har gjort. Al skyld og al skam skal lægges et sted, og det er hos ham, der har forbrudt sig på dig.
      Du kan være nok så stærk og sej og tough alle andre dage men et chok, som det er, kan man ikke forberede sig på eller se komme. Jeg tænker på dig. Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Flot skrevet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Du er så modig – virkelig!! TAK fordi du deler <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg kommenterer sådan aldrig på blogindlæg, men du skal have ros, MASSE ROS OG RESPEKT HERFRA!!!!! Hvor er det vigtigt du skriver det her indlæg, hvor er det vigtigt du deler din historie, du gør en forskel, hatten af herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Mange tusinde tak Ida, det betyder alverden med al den opbakning, TAK! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Meget vigtigt indlæg, Cathrine! Tusind tak for dit modige indspark i en debat, der desværre ikke er slut endnu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det er den ikke, og det har lange udsigter, men jo mere vi taler om det, jo bedre, tror jeg. TAK! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • H

    Selvom anledningen er trist, så er det stort af dig at dele din historie. Som man allerede kan se på kommentarerne – så er det helt vildt vedkommende. Alt for mange har haft denne slags oplevelser. Og det er så fint at have et sted som dette, hvor man kan dele en lille smule af sine tanker og oplevelser. Det er så skønt at din blog kan rumme så meget forskelligt – alt fra materiel lykke til nuttet hund, hindbærsnitter samt triste og alvorlige emner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Ja skræmmende mange har haft lignende oplevelser. Det er vidunderligt at mærke, at det her sted kan det hele. TAK! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Aldrig, ALDRIG et det ofrets skyld – uanset påklædning, promille mv. Jeg håber at jeg kan lære min datter at sætte grænser for sin egen krop. Og jeg håber at alle drengemødre lærer deres sønner at respektere pigers/kvinders grænser.

    Sikke et svigt fra din veninde, Cathrine. Forståeligt, at du ikke ønsker at se hende mere. Godt, at du er kommet godt videre efter det, der skete. Det er rigtig fint og modigt, at du deler!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jeg håber også, jeg kan lære mine børn grænserne – dreng som pige. Tak for opbakningen! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Louise

    Noget lignende skete for mig, da jeg var 12.
    Jeg tænker sjældent på det, og har aldrig italesat det som hverken voldtægtsforsøg eller overgreb.
    Men det var det. Og ingen mængde alkohol – ligegyldig hvor stor – kan undskylde de drenge eller underminere min uskyld i overgrebet.

    Oprigtigt tak for at du mindede mig om det. Både mindede mig om oplevelsen, men mest af alt, at jeg ikke har noget som helst at skamme mig over.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Du har så absolut intet at skamme dig over, Marie Louise. Virkelig. Et forgribe sig på andres kroppe er en forbrydelse. Jeg er ked af, at du også har sådan en oplevelse med i bagagen. Jeg håber også, at du har talt om oplevelsen med nogen, bare de nærmeste, hvis det – det hjælper virkelig. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicoline

    Av, jeg får helt ondt i maven. Efter at have læst dit indlæg, føler jeg både tomhed, vrede og tristhed, men samtidig en form for lettelse. Jeg blev selv seksuelt krænket af en fyr på 17 år, da jeg var 13. Det skete flere gange, og han fik mig til at føle, at det var mig, der var noget galt med. I dag ved jeg, at det ikke var mig, der var noget galt med.
    Det er utrolig modigt og rart, at du vælger at skrive om dette emne. Tak. Alle de bedste tanker til dig – du er sej <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Lige præcis Nicoline – det er IKKE dig, den er gal med. Den er gal med et menneske, der tager magten over en andens krop i sin hånd. Når nogen frarøver en friheden – DET er en forbrydelse. De bedste tanker til dig. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mathilde

      Hvor lyder det grumt Nikoline. Jeg kender dig ikke, men sender alle de bedste tanker din vej! Kh.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie R.

    Som 20-årig blev jeg bedøvet og voldtaget af en mandlig bekendt. Jeg var i byen med en veninde og havde fået det skidt, så jeg ville gerne hjem. Han tilbød at følge mig hjem i en taxa, da vi boede lige i nærheden af hinanden. Han fulgte mig op i min lejlighed og tilbød mig et glas vand. Jeg drak det, og så blackoutede jeg. Jeg husker kun én ting fra dén nat: Han stod helt nøgen i hovedenden af min seng, mens jeg lå fuldstændig paralyseret, som i en glasklokke …

    Jeg kom først til mig selv igen i løbet af eftermiddagen. Jeg anmeldte det ikke, og der gik 18 år, før jeg fortalte det til nogen. Jeg var flov og skamfuld …

    Jeg har lagt det bag mig nu og tænker sjældent over det. Jeg er ikke vred, og jeg bærer ikke nag. Det er livet for kort til. Men jeg ville ønske, at jeg havde fortalt det til nogen med det samme – i stedet for at bære rundt på dén historie helt alene i 18 år.

    Tankevækkende at kun 12,5% bliver anmeldt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Åh kæreste Marie. Hvor er jeg ked af at høre, at du har haft så grim en oplevelse. Det må have været dybt traumatiserende. At få frarøvet sin frihed, sit valg, det hele. Selv om det er mange år siden, så håber jeg virkelig, at du har fået hjælpe. Hvis ikke du har, så er der stadig mulighed for det, du kan finde flere muligheder her: http://www.dr.dk/tvaers/problemer/seksuelle-overgreb/voldtægt. Tak for at dele din historie, mine tanker er med dig! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joy

    Virkelig flot skrevet. Hvor er du bare sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camille

    Stort respekt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie Visti

    Jeg har aldrig før lagt en kommentar, til trods for den store mængde indlæg jeg hver dag konsumerer, MEN det her indlæg rørte mig vitterlig og jeg kan ikke lade være med at tilkendegive al min dybeste respekt for det, at du tør stå frem og dele din historie. En historie og et budskab, som er så vigtigt at vigtigt at sætte fokus på. TAK Cathrine! Og stor tak for i øvrigt altid at levere inspirerende indlæg af høj kvalitet med skæve, finurlige tekster!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Tak for de så mange flotte ord Sofie, det betyder så meget med al opbakningen, skal du vide! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Vanvittig flot at du deler historien <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Tak Marianne, jeg synes også, det er flot, så mange andre der også deler deres historie herinde. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • <3 Kærlighed herfra <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J.

    Well spoken, Cathrine! Som nævnt længere oppe er jeg helt enig i, at du bruger du din stemme virkelig godt! Du har rigtig mange læsere og kan virkelig gøre en forskel for mange mennesker med din fantastiske evne til at skrive – og det tror jeg også, at du gør. Du har i hvert fald i tidens løb rykket meget hos mig og sat mange tanker i gang om både stort og småt. 1000 tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det er en ære at kunne bruge denne her platform til noget, der faktisk giver mening for andre mennesker. Det er ret stort at mærke. TAK for altid at bakke op! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg kan ikke sige meget andet end alle de ovenstående kommentarer: Tak – du er for sej. Indlæg som dette er årsagen til, at din blog er min yndlingsblog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Tusinde mange tak Maria – der er noget at leve op til 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebecca

    Hej Cathrine,

    Tak for et rigtig fint og vigtigt indlæg! Jeg synes det er utroligt sejt af dig, at dele din historie med os!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte M

    Du er SÅ sej Cathrine! Tak for at dele – jeg håber at dette indlæg kan være med til at gøre en forskel, så jeg ikke hele tiden skal tænke: “Hvad er det dog for en verden vi lever i?!”

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Forhåbentligt kan det i al fald sætte lidt gang i snakken i vennekredsene, så vi kan diskutere vores grænser og alle blive klogere! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line S

    Hold nu op hvor er du bare modig!! Men jeg er også lidt i chok.. Du skriver du har flere veninder der har oplevet det samme. Jeg har ALDRIG kendt til at nogle af mine veninder har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, og sidder da nu og tænker om der måske er noget jeg bare ikke kender til. Men jeg håber nu mere på at de ikke har oplevet det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Ja det er rigtig uhyggeligt Jeg har to andre veninder, der har oplevet noget lignende. Jeg håber ikke, at dine veninder har oplevet noget så grimt, men det kunne måske sætte gang i snakken, indlægget? Det håber jeg. Sådan tror jeg, vi kommer tabuet til livs. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla N

    Sidder her på arbejdet og læser dette indlæg, og har kuldegysninger ned af armene.
    Jeg synes det er SÅ mega sejt af dig, at dele denne historie, og samtidig få sat fokus på, hvordan der MÅ og SKAL reageres på noget så krænkende som voldtægt.

    Jeg skammer mig på de menneskers vegne, som vælger at gøre det mod et andet individ – uden så meget at overveje, hvilke konsekvenser, det medfører!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Tak for al opbakningen og omsorgen Camilla, det kan du tro kan mærkes her på den anden side af skærmen. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Det gør mig ondt at høre din historie – det er frygteligt at så mange (piger) udsættes for det. Det er min største frygt… Jeg kan rigtig godt lide dine pointer om at det ikke er ofrene der skal omstille sig, men gerningsmændende der skal sættes ind på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Vi skal ikke leve livet i frygt, for så sejrer alle de, der vil os det dårligt. Det er gerningsmændene, der bør frygte. Forhåbenligt får de snart den straf, de fortjener. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Hold op, hvor er du mega sej at dele din historie! Tak for det! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Selv tak Kathrine, jeg håber, det kan gøre en lille forskel. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille S

    Kære C,
    Tak fordi du deler din historie. Det er godt nok en ubehagelig en af slagsen, og selvom man kan prise sig lykkelig over, at der gudskelov ikke skete mere, er jeg meget ked af det du har oplevet. Det fortjener INGEN.

    Og derfor er det virkelig også godt at få sådanne historier frem i lyset. Fordi det der skete for dig, og som jeg desværre frygter, sker for et utal af piger hvert eneste år, er bare ikke okay. Det kan ALDRIG blive okay at krænke et andet menneske på den – eller for den sags skyld andre måder – ligegyldigt om det så er en pige, som render rundt NØGEN! Jeg bliver simpelthen SÅ vred, når nogen kan tro at det er pigens egen skyld! Det bliver bare ALDRIG pigens egen skyld og længere er den ikke. Jeg bliver i det hele taget bare vred når jeg hører om voldtægt, blufærdighedskrænkelser osv. Det er fand’edme bare ikke i orden! Respekter dit medmenneske!

    Stort knus til dig, søde og modige C.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jeg bliver også så vred, så harm, når diskussion ender med at gå på, hvad for noget tøj, nogen havde på. Det er så irrelevant som noget kan være. Om jeg så spankulerede nøgen ned ad Købmagergade. Det er MIN krop. For helvede. Det får jeg lyst til at skrive. TAK for opbakningen Pernille. Det betyder så sindssygt meget at mærke jer her. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Så flot skrevet! Tak! Du er for sej, Cathrine!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bente

    Tak fordi du deler!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det sejt af dig at dele, Cathrine! Mega modigt!!

    Vi sad faktisk lige en flok venner (både piger og drenge) og snakkede om emnet her i weekenden, efter de mange anmeldelser til Karneval i Aalborg. Vi blev meget hurtigt enige om, at der bare ikke er NOGEN undskyldning for, at voldtage en anden person. Slut færdig. Ikke noget med at nogen var fulde, selv havde lagt op til det, var udfordrende klædt eller noget. Men alligevel blev der til sidst lige sagt at “der er sgu også mange unge piger, som nærmest ikke har tøj på i byen” – det kan godt være. Det skal de have lov til. En krop er sgu ikke noget tag-selv-bord uanset hvor meget eller lidt tøj, den har på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Hvor er det dejligt at I diskuterer det mellem venner. Det er dét der skal til. Så stærkt og dejligt at høre. Tak for opbakningen Tina! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Stærkt indlæg. Vigtige budskaber. Tak fordi du deler din historie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Virkelig godt skrevet Cathrine, og en stor tak til dig for at dele din historie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Tror der er mange flere end man regner med..
    Men så fint at du tager det op!

    Da jeg var 18 år blev jeg en aften meget meget fuld i byen – muligvis havde jeg også fået andet end alkohol i glasset.. Jeg husker intet, men vågnede op ved en bartender fra diskoteket og tom emballage fra et kondom – jeg aner ærlig talt ikke om han voldtog mig.. Jeg husker det ikke. Jeg var så flov over hele situationen at jeg aldrig har fortalt nogen om det.. Ingen.. Jeg overvejer nogle gange om jeg skal sige det til min kæreste, bare for at lette hjertet. Men jeg er stadig i tvivl om hvorvidt jeg kan betegne det som voldtægt.. Hvilket til dels er alle de mange uheldige udtalelsers skyld. Håber at vi snart kan få alle til at huske, at sex kræver to menneskers accept – og at man på ingen måde forgriber sig på en der næsten er bevidstløs.
    Bartenderen var næsten ædru og tæt på ti år ældre – han burde fanme ha vist bedre! Jeg smuttede da jeg vågnede næste morgen – han sov. Har aldrig talt med ham siden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Nu svarer jeg lige lidt, da jeg har lidt forstand på det.
      Indenfor incest, som er der jeg har gjort min erfaring, kan man godt tale om seksuelt misbrug,
      selvom man ikke husker noget. Kroppen husker ubehaget og de overtrådte grænser, og derfor vil jeg mene at det er det samme
      indenfor voldtægt. Hvis du ikke har mod på at tale med dine nærmeste om det, synes jeg du skal tage kontakt til et center for
      voldtægtsofre. De kan nok hjælpe dig med at give nogle svar og du vil få utrolig meget støtte der fra.
      Desuden er der stor chance for at du vil møde en, som har en historie der minder meget om din egen.
      Held og lykke i fremtiden ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Kære S, Jeg håber meget, at du vil tage kontakt til nogen, der kan hjælpe. Du kan finde en del forslag her: http://www.dr.dk/tvaers/problemer/seksuelle-overgreb/voldtægt. Jeg er så ked af at høre, hvad du har oplevet. Hvis du har oplevet et overgreb, så kan det udløse reaktioner senere i livet, uventet, hvis ikke du får løst op for det. Du kan ikke gøre noget ved den aften, men du må love mig at passe på dig selv, så godt du kan. Tal med din mor, en veninde, en søster. Tag kontakt, hvis du har mod på det. Jeg tænker meget på dig. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      Det er over 10 år siden – så jeg ønsker at lade det ligge. Tror dog jeg vil dele det med min kæreste.. Jeg tror ikke jeg selv rigtigt lider under det i dag.. Den gang havde jeg nogle år, hvor jeg nok indtog lidt for meget alkohol og var lidt ligeglad med det hele – eller lod som om.
      Jeg har dog en lille datter og tror at det i forhold til hende, vil være godt at min kæreste kender til episoden. Mine forældre er skønne – men sex og alkohol har ikke rigtigt været noget vi sådan har talt ret meget om, hvilket nok også havde indflydelse på, at jeg aldrig nævnte det til mine dem. Det skal være så meget anderledes i min lille familie – intet skal være tabubelagt eller forkert at tale om ..

      Jeg tror dog, at min historie gentager sig mange gange. Og håber at de unge piger der har oplevet det fornyligt ved, at de skal ud med det.. Tror det havde gjort nogle år lidt nemmere for mig ift. alkohol og særligt fyre.

      Jeg fandt dog en meget tålmodig kæreste da jeg var tyve år – og vi har holdt sammen siden, selvom de første par år var turbulente.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det flot skrevet, Cathrine! Det eneste rigtige er at åbne munden. Kun sådan bryder vi tabuet. Så jeg er virkelig glad for, at du fortæller din historie. Men jeg er ked af, at det skete for dig. Jeg er ked af, at det sker for nogen. Voldtægt burde slet ikke være en del af vores ordforråd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det burde det nemlig ikke, tak for opbakning kære, du er der altid. TAK! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Fantastisk skrevet! Og modigt. Tak for du deler – der findes nemlig ikke stiltiende accept, når det kommer til sex og det er vigtigt at huske! Du er sej – og ord som disse er grunden til, at du er min yndlingsblogger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Respekt og kram til dig. !
    Jeg tror en af løsningerne er, at flere og flere står frem. Så mørketallet ikke fortsætter med at være så mørkt. Det er SÅ vigtigt, at man bliver taget seriøst, når man anmelder den slags.
    At blive udsat for det – og så blive behandlet som om det er ens egen skyld – det føles næsten endnu mere krænkende. Som et overgreb i sig selv.
    Så derfor lægger jeg lige et link til min historie her http://candthecity.dk/2014/01/02/kaere-alt-damerne-er-idioter/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      TAK for dit gode indlæg C, det er jeg så glad for at have læst. Det var en vanvittig overskrift – som du skriver henviser den til det modsatte inde i bladet, men det er bare ikke alle, der når dertil. Det var virkelig dum journalistik. Tak for din opbakning. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • MetteM

    Kæmpe respekt for at du fortæller noget så personligt.
    Og hvor er du modig at du turde konfrontere ham. Jeg kan kun forstille mig, hvor svært det måtte have været. Og endnu sværere at få sådan et svar tilbage. Og endnu sværere igen at din betroede vælger at “belønne” ham, ved at komme sammen med ham, især når han umiddelbart ikke virker til at have skyld eller skam.
    Jeg er enig med at samfundet skal ændre sig. Det er kun gerningmanden, der skal skamme sig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det er nemlig kun gerningsmanden, der skal skamme sig. Samfundet skal ændre sig, hele retorikken. Der er kun én skyldig. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Tak!!! Tak, fordi du deler! Tak, for det velformulerede og velovervejede indspark, og tak fordi du husker, at mænd også kan blive voldtaget (det bliver så ofte glemt i debatten). Jeg kunne ikke være mere enig i dine ord, og jeg synes, det er vildt sejt, at du tør stå frem med noget så privat. Så endnu engang, tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det sker også, og det er om muligt et endnu større tabu for mænd. Historierne skal frem i lyset. TAK for opbakningen <3 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det forfærdenligt, hvad der er sket for dig! Så sejt, stærkt og virkelig vigtigt at du deler din historie. For det er på ingen måde ofrene, der skal skamme sig, som du selv skriver. Og hvor klamt at han bliver kærester med en af dine veninder. Puha! Håber at det kan hjælpe dig, at du har fortalt om dit overgreb her på bloggen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Ja den var rigtig hård at tage med dengang. Men på et tidspunkt bliver alle minderne, også de grimme, bare en del af ens historie. De finder en hylde at lægge på. De forsvinder aldrig, men de finder deres plads. TAK for støtten! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone Mørch

    Der er alt for mange tabuer og forbudte ord, vendte realiteter så de pludselig peger mod den det ikke er berettiget, i vores samfund. Mange snakker om dette emme fra et fjernt perspektiv, med en masse “man” og “de”, men at turde at åbne sit hjerte på den måde og sige “kig ind til mit inderste”… det er SÅ flot.
    Netop her, ikke i det store brede billede hvor “man” og “de” huserer, kan de der ikke tør stå frem med deres sandhed måske få lidt styrke og en indsigt i, at de ikke er alene eller forkerte.
    Cathrine, fantastisk (!!!), at der er plads til alle emner, store som små, på din temmeligt vanedannende blog – tak for den.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Tusinde mange tak for så flotte ord, det gør mig så glad. TAK! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone Mørch

      Ville bare lige sige: hvor er det vildt og sejt, at du svarer alle med fine personlige kommentarer. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kæmpe respekt for dig. Bum.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Du bruger din stemme godt, Cathrine. Tak! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Først og fremmest tak, tak for din åbenhed, tak for at du tør give et indspark til den af og til ret hårde debat.
    Jeg var for lidt over 3 år siden udsat for en voldtægt. Det er en hændelse der både ændrede noget i min til tider naive med velmente tilgang til mennesker jeg ikke kender og mit liv på daværende tidpunkt. Jeg har lige som du skrevet om det på min blog. Men først 2 år efter, på trods af at jeg bloggede igennem hele perioden. Jeg følte mig så fri da jeg havde udgivet det første indlæg om det. Det var vel på en eller anden måde min “æske”. Det er det der følger efter sådan et overgreb der er det værste. Jeg var 21, men selvom jeg var voksen, hvor imod du stadig var barn, var det svært. Svært at håndtere afhøringer, efter en lang dag på sygehuset og sågar et besøg på gerningsstedet. De mange måneder der gik med angsten for at møde ham igen og politafhøringer der aldrig førte til noget trak tænder ud. Da det endelig lykkes mig, at få ham anholdt, efter på en uge at have set ham 4 gange, troede jeg det var enden på det hele, at nu kunne jeg få lov til, at komme videre og ikke være bange længere. Sådan endte det desværre ikke. Som i mange andre sager, kom den ikke i retten, da det var ord mod ord. Selvom mine var sande var det ikke nok til at få ham dømt.

    Jeg kunne ikke være mere enig med dig i, at det er på tide der sker en ændring i måden man forsøger at fikse problemet på.
    Skal vi blive ved med at lærer at passe bedre på os selv, eller skal vi behandle det som den forbrydelse det rent faktisk er.
    Det eksempel man sætter lige nu, er at “vi” som kvinder er nemme ofre og at man kan slippe afsted med at krænke os, så længe man kan forsvare sig og ikke benægter at have haft kontakt. Vi kan sige nej, desværre er det ikke altid nok.

    Endnu engang tak!
    – Lise Emilia

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Åh Lise Emilia. Det må have været dybt traumatiserende. At skulle have set ham så mange gange, at tage del i alle afhøringerne. For så til sidst ikke at blive troet på. Hvorfor tror man som udgangspunkt mere på voldtægtsmanden end på offeret? Jeg forstår det ikke. Hvorfor risikere han gør det igen?
      Jeg er rigtig glad for, at du melder ind og kommenterer og deler din historie. Det er dét, der skal til. Tak søde Lise Emilia. Jeg tænker på dig! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Åh, hvor er det altså et vigtigt indlæg. Og hvor er det sejt, at du tør dele!
    Min bedste veninde blev voldtaget af en ven. Hun meldte det heldigvis. Da hun blev afhørt af politiet, blev politimanden ved med at spørge, om hun nu også havde sagt klart og tydeligt nej? Om voldtægts-manden nu også havde hørt hende? Tænk sig, at hun skulle sidde der som offer for en forfærdelig forbrydelse og forsvare sig selv. Hun var fuldstændigt knækket efter den afhøring og hun følte sig slet ikke taget af og forstået, men mistænkeliggjort. Der er i sandhed brug for, at stiltiende accept ikke er en ting.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Ej det er simpelthen for meget. Det gør mig så ked af det, skuffet på mandekønnets vegne. Det kan ikke være rigtigt, altså. Myndighederne skal som de første tro på en. Det er altså grelt – at vi har myndigheder, nogen der skal passe på os, som skal overbevises om vores uskyld. Jeg tænker på din veninde. TAK for at bakke op! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • D.

    Det er så vigtigt et budskab, og det er så uendelig vigtigt, at der bliver talt om det. Alle vegne og hele tiden, så det trænger igennem hos så mange som muligt. At et nonverbalt nej tæller lige så meget som et verbalt nej (f.eks. hvis man er bevidstløs af alkohol, eller som du her – svimmel af smerte og for chokeret til at sige nej i tide), er for mange stadig en nyhed. Desværre.

    Det er rigtig modigt af dig, at du har delt denne personlige historie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Lige præcis – man er altså ikke i tvivl, om den anden har lyst eller ej. Og hvis man er i tvivl, så er det jo et nej! Det kan ikke være så svært. Det er det åbenbart, men så må man råbe endnu højere om, hvor grænserne skal gå, så medierne sætter mere fokus. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Kære Cathrine,
    Sikke et vildt indlæg! Men hold kæft hvor er du sej og modig ved at skrive dette! For det er virkelig ikke noget, som skal ties ihjel som du så smukt selv siger det. Ved ikke helt hvad jeg ellers skal sig end kæmpe stor respekt herfra, der bekræftes endnu engang at du er verdens bedste og sejeste blogger for at tage dette emne op og fortælle noget så personligt. Selvom det helt klart har sat sine spor og at sådan en oplevelse ikke ligefrem er noget man glemmer, så er jeg glad for at du kom godt videre bl.a. pga. din fantastiske familie (hvor var det godt at du allerede dengang sagde noget til det!). Og også stor respekt til din søster, hun er virkelig en af hverdagens helte! Masser af knus og tanker fra mig! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      PS. Er så glad for at der blandt stiletter og gaveønsker findes sådan et tanke- og debatvækkende indlæg. Det er præcis derfor at du er min (og mange andres) yndlingsblogger! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Hun er nemlig en af hverdagens helte, det er et rigtig stort stykke arbejde, de før. TAK for al opbakningen og støtten – det betyder altså virkelig meget, det kan du tro! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Wauw, Cathrine.
    Jeg har fulgt din blog i lidt over et år – grint og følt med dig, men det er første gang, jeg har lagt en kommentar. Det er så SEJT, at du deler dette, da det er en ekstrem privat oplevelse, der (som du så fint beskriver) er forbundet med megen skam. Jeg læste også artiklen fra karneval, og jeg synes kommentaren om stemningen er så forkert. Det er sikkert (forhåbentligt) ikke ment sådan. Min veninde havde en lignende oplevelse for nogle år siden og efter anmeldelsen og interviewet med politimanden, hvor overgrebets detaljer skulle beskrives om og om igen, fik hun et (sikkert velment) råd fra politimændene – huske at dække sig til for ikke at ophidse potentielle gerningsmænd. Og hvem har ikke fået rådet om ikke at lade sin drink stå, når man er i byen? Også velmenende, men ikke desto mindre bagvendt, som du også så fint nuancerer. Jeg tilslutter mig resten af kommentarfeltet – du tør hvor mange tier. Jeg kan bidrage til debatten med en podcast, jeg hørte fra This American Life (Birds and Bees – den er i tre dele, den ene del omhandler emnet her), der tog emnet op ved at reportere fra en high school, der i stedet for self-defense / anti-rape seminarer afholder work shops, der skal lære unge mænd, hvordan man får et ja (asking for consent). Vigtigheden i at blive ved med at spørge gøres klar for dem, for situationen kan nemt ændre sig. Pigen siger ja til en øl. Til at blive fulgt hjem. Måske til at komme med ind, få et kys. Men ikke nødvendigvis til mere. Den ramte plet for mig, jeg synes det er den rigtige måde at gå til denne grumme problemstilling på, da det netop ikke er rettet mod ofrene og dermed ikke implicerer at det kan være selvforskyldt.
    Nå lang historie. Men Cathrine, da jeg læste dit indlæg fik jeg lyst til at give dig et kram og fortælle dig, at den her, den ramte mig lige i hjertet.
    God aften.
    // Emilie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Åh hvor er jeg ked af det på din venindes vegne. At hun har skulle gennemgå det så mange gange. At hun skal føle sig forkert og komme til at betvivle sin egen opførsel. Det er så uretfærdigt og så forkert.
      Jeg synes alt for ofte at ansvaret for at undgå ulykker ligger på ofrene – på kvinderne, som det oftest er – at vi ikke skal gå alene hjem, at vi ikke skal lade drinken stå, at vi ikke skal gå udfordrende klædt. Jeg må høre den podcast – det lyder rigtig spændende. TAK for opbakningen og det virtuelle ram. Det er så rart! God aften! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • R

    Når man er en af de veninder, bliver man glad for at du sætter fokus på det <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Sødeste R. Jeg har tænkt meget på dig, som jeg skrev det her. Hvordan du selv var i tvivl om, hvad der var foregået. Du er så sej, at du melder ind og råber højt. Det er dét der skal til! Mange kram og knus til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura T.

    Tak – af hjertet tak! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Tak fordi du delte din historie med os, det er læsning som giver en klump i halsen. Jeg har længe beundret dig for din inspirerende farveglade stil og din velskrevne blog – du har nu også vundet min dybeste respekt for at vise en sårbar side af dig selv – det tror jeg man skal være meget stærk for at gøre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uf, det var ikke det jeg ville læse om på bloggen. Den plejer at være fyldt med så megen glæde og man bliver altid i godt humør af at læse med.
    Respekt herfra fordi du vil skrive om så privat en oplevelse. Du er SÅ sej og jeg elsker simpelthen bare din stemme i radioen. Hvis jeg nogensinde støder på dig irl, tror jeg du skal have en orn’lig krammer. 😀 Tænker stadig på at jeg engang havde besøgt .Other stories, hvor du vist stadig arbejdede, og jeg ærgrede mig lidt over at jeg ikke lige havde lagt mærke til om du var der dengang, og at jeg var “gået glip af” at have mødt dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jeg er også glad, og mit humør er (næsten) altid højt. Men det her så vigtigt et emne, at det skal deles og råbes ud, så politikere, politiet, gerningsmænd – alle forstår det. TAK for opbakning – og jeg glæder mig til den krammer 🙂 Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Imponerende modig er du! Hold op, hvor er du altså bare sej. Er ked af, du har været igennem sådan en oplevelse. Respekt for du deler den, og herved sætter fokus på emnet! Jeg er helt tosset med din måde at skrive på! Sejt med sej på – det er lige hvad du er.
    Kram, kæmpe high-five og credit din vej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      TAK TAK TAK Louise – for highfive, credit og søde ord. Det er så rart og varmt at opleve. Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Sidder helt og får kvalme…. ‘der findes ikke stilsigende accept’

    For første gang føler jeg mig forstået – og det er ikke engang henvendt til mig… Ingen har nogensinde rigtig forstået hvor ondt det har gjort. Ja, det var modbydeligt, men han voldtog dig ikke, for du sagde jo ikke nej…. Det har jeg hørt ofte. Og selv sagt det også. Men alligevel har det altid føltes som om jeg løj….

    Nej, jeg bad ham ikke stoppe, men jeg bad ham bestemt heller ikke om at gøre hvad han gjorde til jeg blødte. Det var de længste minutter i mit liv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Sødeste K. Du er virkelig hørt og forstået her. Det skal du vide. Se hvor mange, der melder ind i kommentarerne her – du er ikke alene om lige præcis den følelse, du er forstået. Al skyld og skam hører et sted henne, og det er hos voldsmanden. Og det er han jo. Det er vold mod dig. Et overgreb. Jeg håber meget på, at du får den hjælp, der skal til. For der er hjælp at hente – også selv om det er længe siden. Lov mig at gøre noget ved det. Vi skal de statistikker til livs, vi skal melde ind, hvad der sker i Danmark – vigtigst af alt for at blive hørt. Mange kram og tanker til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Hvor er du stærk og sej at fortælle din historie <3 Varme kram på en lidt grå mandag aften

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Sidder med tårer i øjnene. Tak fordi du deler din oplevelse! Jeg har oplevet noget tilsvarende, men kun ganske få ved det. Det er frygteligt med den skyld og de bebrejdelser, man retter mod sig selv. Jeg håber aldrig, at mine døtre vil blive udsat for noget lignende, og håber, at stemmer som din, kan være med til at afhjælpe det. Endnu en gang, tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Karina, det er slet ikke din skyld. Din egen magt og kontrol over din egen krop bliver frarøvet dig, så det er kun forbryderen, som det jo altså er, der har har skylden og skal bære skammen. Jeg lover og beder til at mine egne børn, drenge som piger, heller aldrig kommer til at opleve det. Tak for at dele din oplevelse. Det er det, der skal til, tror jeg. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    føj for en grim historie. Desværre en der sker alt for ofte. Tak fordi du står frem. Jeg er sikker på, at det vil hjælpe mange piger til at føle sig mindre ‘forkerte’.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hold nu fast et stærkt indlæg. Det er virkelig vildt at tænke på, hvor mange kvinder der render rundt og har oplevet seksuelle overgreb af den ene eller anden karakter. Jeg er aldrig blevet voldtaget, men jeg er desværre 2 gange vågnet op ved, at en jeg troede var min ven ragede på mig, og stak hånden ned i mine trusser. Og her er der desværre tale om 2 forskellige venner og på 2 forskellige tidspunkter. Ja jeg sov ved siden af dem, efter vi havde holdt teenagefest, men det var med alt mit tøj på og sådan var det bare i min vennegruppe. Vi sov alle sammen sammen og der var intet underligt ved det. Undskyld hvis den her kommentar er rodet og lidt for lang, men det er faktiskførst for nyligt, at jeg er begyndt at tænke på de to episoder, og hvor grænse overskridende og klamt det var. Hvor ulækker jeg følte mig efter. Det var aldrig(!!!) min skyld og jeg gjorde intet forkert. Politimanden i Aalborg skulle ærligt talt have en flad for den kommentar der, det er så vanvittigt man overhovedet kan tænke sådan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det er altså et overgreb Mette. Det har aldrig været din skyld, og den skam du har følt, skal over på de “venner”, der har forbrudt sig på dig! Det har aldrig aldrig aldrig været din skyld, de skulle skamme sig for at give dig den følelse! Kram til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Al respekt herfra!
    Når andre mennesker åbner munden, bliver jeg inspireret og glad. Når et menneske gør det på denne her fornuftige, følsomme og ikke mindst ærlige måde, får jeg lyst til at gøre det samme!

    Og det er ikke kun med indlæg som dette: men også når du taler om kærlighed, job, hunde og tøj og andre mere let-læselig emner. Og det er netop det! Vi skal tale om alting. Det lette OG det svære.

    Jeg vil åbne munden. Både når det er svært og let. Og det har du og dine indlæg altså en lille finger med i spillet til, at jeg tør.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det er så vigtigt K, at åbne munden og turde dele. Så mange problemer kunne løses på den måde. TAK for opbakning! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Nørgaard

    Det er SÅ stort af dig at fortælle noget, der er så svært at tale om og stadig gør ondt. Det er SÅ vigtigt, at der findes stærke kvinder som dig, der tør sætte fokus på noget, der i vores moderne samfund stadig er så tabubelagt! Det er så vigtigt, fordi det forhåbentligt giver andre kvinder og mænd modet til selv at gøre det samme. Du skal have verdens største klapsalve for dette indlæg. Jeg var tæt på at græde, da jeg læste det igennem. Så velskrevet og RIGTIGT! Jeg er så enig, som man overhovedet kan være.
    Og samtidig får du min dybeste medfølelse for den oplevelse, du havde den aften i skoven. At stå frem og fortælle en historie som dén – det kræver sin kvinde. Du er så pisse sej <3
    Jeg kommenterer meget sjældent, men det her indlæg fortjener al den opmærksomhed, det kan få!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jeg er rigtig, rigtig glad for, at du gav det her indlæg opmærksomhed i kommentarfeltet. Det er præcis dét det kræver – så meget opmærksomhed på emnet som muligt. Tusinde mange tak for klapsalve og medfølelse! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    sådan! Det må ikke være nemt at dele i så offentligt et forum, men jeg tager hatten af for at du gør det og giver et meget vigtigt emne fokus..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Hvor er det bare sejt at du fortæller din historie. Det er så ufatteligt at så mange kvinder (og mænd) udsættes for den mest krænkende form for overgreb, men ikke tør stå frem og melde det, fordi samfundet siger, at det er skamfuldt, at det bare er noget de finder på eller at de sikkert til dels selv var ude om det. “Yes means yes” og længere er den bare ikke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det er så forfærdeligt, det gør så ondt at skammer sidder så tydeligt og tungt – stadigvæk. Det er altså ikke særlig frigjort. Vi skal tale om det, mere og mere, indtil gerningsmændene stopper. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Så VIGTIGT og så fint skrevet!
    Hvor er jeg ked af det på dine vegne at du skulle opleve det! Men hvor er jeg glad for at du tør tale om det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Tak fordi du bidrager til at vi kan få ændret hvordan vi italesætter både voldtægt, ofret og forbryderen. Jeg ser frem til den dag, hvor en vagtchef stopper sig selv og forstår hvad det er han gør når han snakker om voldtægt på den måde. Også tak for at du deler din historie. Jeg kan kun forestille mig, hvor meget det må kræve at dele noget så privat i så stort et forum. Jeg håber det vil hjælpe andre til at få modet til at snakke om det, hvis de oplever en voldtægt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det kræver, men det er det værd – især når så mange dejlige læsere bakker op og mest af alt deler deres historie. Vi skal tale om det, igen og igen og igen! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Respekt for det her indlæg, Cathrine. Det er SÅ vigtigt, at der bliver talt om det her. Godt gået.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malou

    Hvor er du modig!! Og hvor er jeg glad for, du deler det! Jeg håber, fokus kommer hen, hvor du, og jeg, ønsker det.
    Jeghar brugt meget krudt på emnet, når jeg har haft seksualundervisning på mit arbejde. De unge piger skal netop ikke tro på, at det kan være deres egen skyld.
    Jeg er ked af, du har gennemgået den oplevelse. ❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Malou, du er også med til at gøre en forskel. Det starter i de helt unge år – vi skal lære, hvad der er okay, hvad der ikke er okay. Både for drenge og piger. TAK fordi du gør det store arbejde! Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malou

      Tak. Det ligger mig også tæt på sinde. Jeg skrev det ikke i går, for, ja, det er privat og svært at tale om. Gutten var sågar min kæreste og jeg blev ved ham et halvt år mere. 15 år, havde lige kastet op af for meget sprut, hvorefter jeg blev lagt ned på et koldt badeværelses gulv.

      Jeg græd så jeg ikke kunne trække vejret, da det et helt år efter gik op for mig, hvad der egentlig var sket.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Åh hvor er det grimt, det er jeg så ked af at høre. Det er så grimt, så grimt. Jeg håber meget, at du har fået hjælp eller talt med nogen af de nærmeste om oplevelsen. Kram til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Jeg kommenterer aldrig, men hold kæft hvor er du bare mega fucking sej. Undskyld jeg bander, men det er ligesom den eneste måde jeg kan udtrykke min KÆMPE respekt for dit mod. Jeg har lyst til at give dig et kram og en high five – dine ord betyder enormt meget i den her debat.
    Og så lige et spørgsmål til den der : “… Du ødelagde hele min konfirmation”… HVAD?! Der var ikke noget “undskyld, det var fandme noget lort, jeg gik over grænsen, jeg var ung” ?! Jeg siger på INGEN måde at det er en valid undskyldning, men jeg håber du forstår jeg hvad jeg mener. Du ødelagde hans konfirmation?!
    TAK for dit mod.
    K

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det kan jeg mærke, K, og tanken er det hele – tusinde mange tak!
      Jeg var også paf – tænk, så mange år efter, forhåbentligt også en modningsproces rigere – ikke at kunne komme med så meget som et “det er jeg ked af”. Jeg forstår fuldt ud, hvad du mener! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Sidder her, gennemtræt efter alt for meget læsning, men vil alligevel prøve at formulerer en lille hilsen;

    Hold nu op hvor er jeg glad for at denne problemstilling bliver taget op i blogland, hvor rigtig mange kommer forbi hver dag. Folk har brug for at hører igen og igen at det aldrig er offerets skyld og at vi simpelthen bliver nødt til at opdrage vores børn bedre. Både piger og drenge.

    Vi skal ud af det her victim-blaming. Ved at lærer piger ikke at lade deres drink stå alene, signalerer vi overfor drengene at de skal gå efter den anden pige. Åååhr der er SÅ meget der kunne siges m dette. Male-privilige, victim-blaming osv osv

    Håber at jeg giver nogenlunde mening :v

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Tak fordi du tog dig tiden Camilla, det hele gav så fin mening. Jeg har også mange mange flere ord på emnet, for der er stadig et stort stykke arbejde foran os. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna S.

    Tak, fordi du deler en så privat og følsom historie med os.. Intet men respekt herfra! Og sikke et vigtigt budskab – jeg er meget enig – kroppen er vores, og vi skal passe den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det skal vi, og vi skal give samme besked videre til dem omkring os. Tak! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Jeg har også prøvet det. Jeg fortalte ikke nogen om det før 3 år efter – jeg var for bange. Det var fuldbyrdet, og det var af min bedsteven. Jeg meldte det til politiet efter 3 år, men da han var 14, da det skete – ville de intet gøre ved det. Et FANTASTISK indlæg Cathrine, mere fokus denne vej. For, du har ret. Stiltienede acccept findes ikke ved voldtægt…!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Åh Isabella, det er jeg rigtig ked af at høre. Jeg håber, du har fået hjælp? Ellers er det ikke for sent, se evt. nærmere her: http://www.voldtaegt.dk. Det var faktisk noget af det samme, der gjorde sig gældende i min situation. Han var også under 15 år. Føj! Tak for dine ord! Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Er det muligt at melde noget efter så lang tid?
      For hvis det er, har jeg sørme noget at skulle overveje…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jeg er ikke helt bekendt med fristelserne, men om ikke andet synes jeg, at du skal have hjælp, nogen at tale med. Jeg tror ikke på, at sådanne oplevelser går i sig selv. Det kan dukke op på alle mulige tidspunkter, når man mindst venter det. Tag kontakt til nogen der kan hjælpe, og de vil tage sig rigtig godt af dig. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du skal virkelig være stolt af dig selv over, at du anmeldte det !
      Tror det gør en afgørende forskel.
      Jeg gjorde ikke – så den skamfulde følelse er nu omkonverteret til at handle om det. Og det er lige skadeligt, egentlig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hov – kun halvdelen kom med.

      Vedr frister, så er der det i princippet ikke for sent. Problemet er dokumentationen. At lige præcis i voldtægtssager er det meget vigtigt at der er fysiske beviser, fx i form af sår, rifter osv. Så det kan bevises at det ikke er frivilligt. Samt dna fra en gerningsmand.

      Og det er jo svært, så mange år efter. Desværre.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: The Golden Hour - 70s style